Bøger om Erindringer

Susanes liv har været lidt af en rutsjebanetur. Allerede som barn oplevede hun kærlighedssvigt fra alle de mennesker der skulle have passet på hende. På grund af moderens alkoholmisbrug blev Susane og hendes lillebror sendt på børnehjem. Senere flyttede de hjem til faren og hans nye kone. Men heller ikke her fik de den kærlighed og ro børn skal have. Den nye stedmors luner dominerede faren og hele det nye hjem. Stedmoren mindede mest af alt som de onde stedmødre, man hører om i eventyr –forskellen var dog, at dette ikke var et eventyr, men den barske virkelighed. I begge barndomshjem var det altså sparsomt med kærlighed, og Susane måtte helt tidligt undertrykke sin længsel efter bare at være barn. Født til kærlighed, men... er en bog om svigt og kampen for et bedre liv. Bogen behandler den voldsomme opvækst, men også hendes voksne liv, hvor det viste sig at svigtende på kærlighedsfronten skulle forfølge hende. Dog er Susane ikke så let at kue – og hendes historie er en opbyggelig fortælling om ikke at ”lade sig nøje”, og at det aldrig er for sent at få et godt liv. Hvor der er vilje, er der nemlig altid en vej.

Ghita Nørby og Ulla Terkelsen er institutioner i dansk kulturliv. De har på hver deres felt i mere end en menneskealder været blandt de ypperste i deres fag.I denne bog er de for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.Det er Ghita Nørby, som undervejs konstaterer, at hun som kunstner har lært, at der ikke er en gyldig grund til ikke at møde op - udover døden. Kompromisløsheden og temperamentet har de to kvinder tilfælles.Verden er en scene, og de har aldrig været i tvivl om, hvilke roller de skulle prioritere højest, heller ikke selvom det har haft store omkostninger for dem begge.Det taler de også om, og de taler om kærlighed, kunst, døden, kald, mænd, børn og det at blive ældre.

Her foreligger bind III om Knud Andersens studieår ved Københavns Universitet 1957–1965 og 14 måneder i marinen.Der fortælles om det teologiske studium, om professorerne, om undervisningen i latin, græsk og hebraisk, om forprøve ogembedseksamen, hvor Knud Andersen bliver cand.theol. i januar 1965. Beretningen slutter med 14 måneder i Den Kgl. danske Marine med tjeneste ved Holmens kirke og på Stevnsfortet. Undervejs fortæller Knud Andersen om sin ungdoms forbindelse til den liturgiske fornyelse med medlemskab af Teologisk Oratorium og FCC og det svenske Laurentius Petri Sällskapet. Han bor i en periode på Collegium Trinitatis i Købmagergade og får dér forbindelse til Svenskakyrkan. Han er med til at stifte Selskabet Dansk Tidegærd og bliver medarbejder ved udgivelsen af Dansk Tidebog med tilhørende antifonaler. En spændende historie om et længere ophold på det engelske Kelham College kommer også med.Bindet vil være interessant læsning for alle, der har interesse for kirkelivet i midten af forrige århundrede.Bind IV, Kapellan ved Sankt Olai, er planlagt til 2024.

Livet på godset i Pommern går sin gang, og efterhånden er Elizabeth ved at have fået taget på det – selvom tyskerne stadig er et mystisk og til tider uforståeligt folkefærd for den engelske dame. Hun beslutter sig for at tilbringe en sommer uden gæster, så hun kan få fred til at nyde sine bøger og sine blomster. Og bortset fra en enkelt præst, en uge med heldagsregn og en invasion af den Kongelige Preussiske Armé går det faktisk meget godt…"En sommer alene" udkom i 1899, året efter Elizabeth von Arnims sensationelt succesrige debutroman "Elizabeth og den tyske have", som med fordel kan læses først. Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skrev om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Med lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed viser hun os tingene, som de er.

Det virkelige liv - som jeg husker det

Ruth Sinding har skrevet en klog og spændende bog med humor og indsigt. I erindringsbogen ”Fra Meldgaard min verden går” udfoldes tidsbilleder fra en svunden tid. I serielle mikrohistorier, der udspiller sig på Meldgaard, fortæller Ruth Sinding med en fascinerende detaljerigdom. Dagligdagens gøremål på den selvforsynende slægtsgård – i familiens eje i mindst 400 år – praktiserede økologi, længe før begrebet var kommet på mode.Ruth Sindings empatiske beskrivelser af samtidens lokale begivenheder i Rødding ved Viborg viser blandt andet de kulturhistoriske elementer, der gav en landbokvinde, en enke med otte børn, forståelse for vigtigheden af, at alle børnene fik en uddannelse i en tid, hvor dette ikke var en selvfølge.”Fra Meldgaard min verden går” giver os et bredspektret vitamintilskud, der forbinder os med vore rødder. Bogen om Meldgaard er en gave til den moderne verden. Den vaccinerer os mod historieløshed og giver os fornemmelse for de sammenhænge, der skabte det moderne Danmark.

Bangkok, 1974 Den 22-årige Alexa Wu arbejder som gogodanser, mens hun drømmer om at blive topmodel og rejse verden rundt. Hun har trodset sine konservative forældre i New York og leveret selvstændigt liv med skiftende elskere og løsslupne fester i den lyserøde villa. The Hamptons, 1995 Eks-model Alexa Wu har inviteret sine ungdomsvenner på besøg. De skal spise middag og genoplivegamle minder fra diskotidens Bangkok. Tror de. For hvad skete der egentlig dengang i halvfjerdserne, hvor kærligheden var fri? Alle er nysgerrige efter at høre sandheden om Alexa Wu og hendes elskere …Alle mine elskere er den første af tre tegneserier i en international kærlighedshistorie fuld af romantik, hemmeligheder og store drømme.

Denne bog er en fortælling om mine sejladser ogsejleroplevelser i Middelhavet & Adriaterhavet. Jeg har sejlet flere både hjem fra Middelhavet syd omSpanien, og i min nuværende båd har jeg taget turen fra Kroatien til Samos. Indimellem fortællingerne har jeg flettet praktiske tips ogfortæller bl.a. om mine erfaringer med køb af båd i udlandet samt planlægningenmed at sejle dem hjem. Gode råd og erfaringer fra sejlerlivet og dagligdagen ombord på en båd.

Året efter den danske prins Aage, greve af Rosenborg, havde mistet hele sin formue ved Landmandsbankens krak, rejste han til Frankrig og blev en del af Fremmedlegionen. I denne erindringsbog fortæller han om de vidt forskellige mennesker, han her stiftede bekendtskab med. De fleste af de menige var frivillige, som kom fra hele verden, og alle havde sin helt egen grund til at søge ære eller anonymitet i Fremmedlegionen.Den danske prins Aage (1887-1940) var greve af Rosenborg, men mistede i 1922 hele sin formue ved Landmandsbankens krak. Prins Aage var uddannet officer og havde i 1913 deltaget i den græske frihedskamp. I 1923 blev han kaptajn i den franske fremmedlegion og udgav senere flere bøger om sin tid i den specielle franske elitestyrke og de mennesker, han mødte der.

"Nu håber franskmændene på en stor fremtid i Marokko. Vil deres forhåbninger lide samme skæbne som forgængernes?Det er imidlertid ikke min hensigt at være politisk spåmand. Erfaringen har overbevist mig om, at Frankrig har regeret landet klogt og godt. Den indre politik er næsten udelukkende i sultanens hænder, og udenrigspolitikken har ikke lidt under Lyauteys ledelse. Uden at forsøge at påtrykke Marokko vestens skikke har den franske administration indført moderne agerbrugs- og afsætningsmetoder og dermed i høj grad forøget den nationale velstand."Den danske prins Aage fortæller om sine oplevelser og overvejelser i Fremmedlegionen i mellemkrigstiden. Hans fortælling er både et spændende historisk dokument og en indføring i den kolonialistiske tankegangs tilstand, da den sang på sidste vers.NB! Bogen er skrevet med samtidens sprogbrug og menneskesyn og repræsenterer ikke forlagets holdninger.Den danske prins Aage (1887-1940) var greve af Rosenborg, men mistede i 1922 hele sin formue ved Landmandsbankens krak. Prins Aage var uddannet officer og havde i 1913 deltaget i den græske frihedskamp. I 1923 blev han kaptajn i den franske fremmedlegion og udgav senere flere bøger om sin tid i den specielle franske elitestyrke og de mennesker, han mødte der.

Fhv. UHA/Fiktionschef i DR TV, Henrik Wolsgaard-Iversen: Allan Bo har haft et liv, en karriere, der ville være rigeligt til en halv snes andre flittige personer … Jeg er dykket ned random i bogen, som det hedder, og føler mig godt underholdt. Anekdoter, bands, tumulter, succeser, fiaskoer og et fabelagtigt billedmateriale … Mr. Bo’s hukommelse og datastædighed vækker beundring. Spring ned hvor som helst og få en stærk lyst til at begynde helt forfra … Hvis jazzkoncerter og underholdning er kultur, vokser denne dokumentation til at blive et værk, man ikke kan kimse ad på de bonede gulve.KLIP FRA BOGENSvar fra billetmrk. 3659 i 1963: … efter at have hørt kvintetten spille i ”Las Vegas”, beklager vi ikke at kunne tilbyde kontrakt for vinteren.Dr. John New York: … and your rythm section sure knows how to swing. Let’s get together and jam some day! I spjældet fra St. Lawrence: Ballademagerne og jeg blev gelejdet ind i salatfadet og kørt på stationen. Vi kom uden spørgsmål i brummen, hvor vi sad til næste morgen.Ove Rex til Radio Jazz efter Let The Good Times Roll i Sukhumi i Georgien: … der mødte to herrer i lange mørke frakker op … hvis vi skulle fortsætte turnéen, så var det slut med Allans stripnummer og ikke mindst 4-2 til Danmark.Kort fra Erik Moseholm efter CD: Der er bund i de basspil, det hviler i rytmen og inspirerer medspillerne … du har sans for ”simplicity”, også i din sang levende med bevægende bluesfeeling. Du ved, hvad du synger, og uden krukkeri! Det er fandeme også et godt musikerhold, du har samlet …Koncert i Non Commissioned Officers Club på US Air Base i Kangerlussuaq: … det var uhyggeligt at se, hvordan lokalet på et øjeblik blev et inferno delt mellem sorte og hvide kæmpende menneskekroppe.Knud Esmann i Jyllands-Posten: Som bandleder, sanger, bassist og showmaster må Allan Bo lørdag eftermiddag have fået så mange nye venner … Ni mand var der på scenen, men de lød som et bigband. Ud over rampen kom mindet om Basie, Ellington og Ray Charles med plads både til ballade og powerplay a la Sonny Rollins … der er intet brugbart alternativ til en sådan professionalisme.

En lystfiskers erindringer fra de første 15 år med en fiskestang i hånden. Forfatteren fortæller med lune og indlevelse 25 små historier fra den spæde start med orm og prop ved barndommens bæk i 1973 og frem til 1987. Læs om opture og nedture, kammeratskab og store oplevelser, udviklingen fra ormefisker til fluefisker og meget mere. Bogen er illustreret med 16 stregtegninger udført af forfatteren, og den indeholder desuden bindevejledning til seks af forfatterens favoritfluer.

A hopefully reasonably coherent string of tales about the odd, funny, exhilarating and at times sad experiences I have survived through many years in Africa. From a childhood and teenage-years in Tanzania and then around many countries in Africa until today where I am still fortunate to live, work and travel around this incredible continent. I have endeavoured to let the characters I have met along the way be the thread that carries the reader through the abundance of colour, music, pure human energy and determination to succeed which constantly confronts the observer in Africa.Restless and aimless but with highs of love and lows of broken promises; some dreams came true, others not. My relationship with Africa is complicated. The Africa that will never let go of me.

Smuk udgave af den fjerde roman om Mumitroldene.Mumifars erindringsbog er den fjerde roman, Tove Jansson skrev om Mumitroldene. Bogen udkom første gang i 1950 og i en redigeret udgave i 1968.Mumifar er blevet syg og må holde sig indendøre i det dejlige forårsvejr. Han beslutter sig for at skrive sine erindringer, og det bliver til dramatiske beretninger fra hans barndom og ungdom. Dengang uvejret var meget voldsommere, festerne meget vildere, og eventyret, som man aldrig har oplevet det siden …Tove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som siden blev verdensberømt og prisbelønnet for sit skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom. Romanerne, som er udgangspunkt for univserset, har for længst opnået klassikerstatus.I samme serie (og flere på vej):De små trolde og den store oversvømmelseKometen kommerTroldkarlens hat

Anden udgave af en forhåbentlig nogenlunde sammenhængende beretning om nogle af de skæve, sjove, spændende og til tider sørgelige oplevelser jeg har haft igennem mange år i Afrika. Begyndende med en dejlig barndom og ungdom i Tanzania, rundt i flere lande i Afrika og frem til idag, hvor jeg stadig er så heldig at bo, arbejde og færdes i Afrika.Jeg har forsøgt at gøre de menneskeskæbner, jeg har mødt på min vej til den røde tråd igennem beretningerne, men også at bibringe læseren en fornemmelse af den farverigdom, musik, dynamik, ukuelighed og livsvilje, der dagligt slår en i ansigtet i Afrika. Som kontrast til tilværelsen i denne verdensdel, har jeg inkluderet nogle afsnit fra de perioder i mit liv, hvor jeg har gjort mit allerbedste for at falde til i det andre kalder derhjemme i norden, sjældent med held og altid med personlige omkostninger, når det ikke ville lykkes.Rastløshed, rodløshed, kærlighed, forelskelse men også afsavnog brudte håb kendetegner mit forhold til Afrika.Et Afrika der aldrig slipper sit tag

Sui Sin Far (pseudonym for Edith Maude Eaton, 1865-1914) er intet mindre end historiens første asiatisk-amerikanske forfatter.Hendes historier beskriver livet blandt kinesiske immigranter i Canada og USA. Det gennemgående tema er, hvordan man finder sig til rette mellem to kulturer - den amerikanske og den kinesiske. Sui Sin Far skrev ganske enkelt for at skabe mellemmenneskelig forståelse.Foruden et udvalg på ni noveller rummer I de fries land det selvbiografiske essay Blade fra en eurasiers mentale portfolio fra 1909, hvori Sui Sin Far beskriver sine egne oplevelser med racisme og fordomme. Essayet står endnu den dag i dag som en af amerikansk litteraturs stærkeste og skarpeste vidnesbyrd om det vanskelige i at skabe og opretholde en flerkulturel identitet.Det er første gang, Sui Sin Fars tekster oversættes til dansk.Med indledning af historiker Mara Cherkasky.

Den elskede tv-vært Poul Thomsen deler ud af nogle af sine bedste og hyggeligste minder fra fisketure og jagtture i Danmark og udland. Han fortæller om fisketure ved Gudenåen, ved de danske kyster og langt oppe i de norske fjorde og om jagt på duer, ænder og ræve, om venskabet med hunden, der er uundværlig for enhver jæger, og om klapjagt på Sjælland og i Jylland. Dyrene, naturen og det gode selskab varierer fra sted til sted, men den hyggelige og humoristiske tone går igen i hvert kapitel i bogen.Poul Thomsen (f. 1938) er en dansk journalist og tv-vært, der i mange år har været kendt og elsket for sine programmer om dyr og natur. Han står blandt andet bag børneprogrammet "Dig og dyrene" (1976-1979), "Dus med dyrene" (1980-1985) og "Hund og hund imellem" (1988-1998). Ved siden af arbejdet som tv-vært har Poul Thomsen skrevet bøger om natur og friluftsliv.

At bevæge sig i cirkler giver et stort operationsfelt over forne tider helt op til vore dage og videre frem. At være opvokset i bondelandet med brede familiære relationer, opvækst- og uddannelses- samt arbejdsmæssige rammebetingelser er ikke særligt ringe. Det har dannet baggrunden for interesse­betonede aktiviteter udenfor det arbejds­betonede. Begge dele har medført en bekræftelse på, at verden ikke er større end, at den kan omfattes af tanken, om det så er fra Jylland, København eller Als. Dertil kommer en skribentvirksomhed af en vis størrelse.Den verden vi lever i er mere end urolig, hvorfor noget bør gøres. Hvis der gøres noget, kan det være forkert, hvis der intet gøres, er det helt sikkert forkert. Derfor bør denne bog blive en del af den inspiration, der er en nødvendighed for, at vor levevis kan opretholdes og videreføres.God fornøjelse med læsningen og inspirationen.

Fagforeningskvinden Marie Christensens "Erindringer" er en spændende beretning om begyndelsen på Københavns Tjenestepigeforening i 1899, om usle arbejdsforhold, om sammenhold og om målbevidste husassistenter. Vi følger Marie Christensen fra den tidligste barndom, op gennem hendes lange politiske karriere og til det endelig lykkes at få tilladelse til at opføre Husassistentens Alderdomshjem i midten af 1930’erne.Marie Christensen (1871-1945) var fagforeningskvinde, kvinderetsforkæmper og politiker. Hun begyndte som tjenestepige i København, men var forfærdet over de slavelignende og uretfærdige forhold, som tyendet i Danmark arbejde under, og stiftede i 1899 Københavns Tjenestepigeforening. Marie Christensen udgav sine erindringer i 1942.

I denne store, smukke og billedrige bog tager Lars Muhl dig med på en erindringsrejse gennem fem årtier. Den beskriver ikke kun en ydre rejse, men i høj grad tankevækkende refleksioner fra det indre værksted. En rejse, som byder på møder med magiske mennesker og kulturpersonligheder, han har mødt, og som har haft betydning for hans liv og karriere – fra Lis Sørensen ('Pigen fra Brabrand') til Dalai Lama. Centralt i bogen står nogle helt nyskrevne tekster om Calle de Montsegur, 'Seeren fra Andalusien' - Muhls åndelige vejleder, som han har portrætteret i 'Gralstrilogien' og i filmen 'Seeren'.”Tid har ikke nødvendigvis nogen udstrækning. Den er ikke nødvendigvis horisontal,” skriver Lars Muhl i indledningen til denne anderledes biografi, som er nedslag i forfatterens liv. For LMs fans, men lige så meget for de læsere, der gerne vil have indblik i et specielt liv. * * * * *

Der er mange ting, man kan efterlade som arv til de kommende generationer. Men de skrevne ord, egne fortællinger og tanker om eget liv er bare noget særligt og kan være med til at fuldende billedet af den person, man var. Min rejse fra øst til vest – en kærlighedshistorie er en erindringsbog, der giver et indblik i det rumænske samfund bag jerntæppet, set gennem forfatternes øjne. Den fører læseren gennem barndommens og ungdommens glæder og sorger, beskriver familiens kamp for at klare sig under barske omstændigheder i Rumænien og slutter med et fuldstændigt sceneskift og en kærlighedsfortælling. Mødet med Danmark og kærligheden til Mikael vender op og ned på Mirelas liv. Hun kæmper med egne barndomstraumer og overvinder sit lave selvværd, godt hjulpet af sine nye omgivelser og især sin mand, der forstår at støtte hende. Trods en udfordrende start bygger de et liv sammen, med børn, økonomisk stabilitet og plads til frihed og eventyr.

Digtsamlingen hvid venten er en perle af præcise og enkle erindringsglimt. Små tekstuniverser af dagsrester,fragmenter af drømme, om natur og små vidunderlige børn, der blinker som små stjerner i os livet igennem.Det er fint sammenstillede sanseregistreringer – spinkle og på én gang rå nedslag i livets skrøbeligheder.Livsdelt, blåt – en tilstand af en hvid og længselsfuld venten – som en altid tilstedeværende præmis.Associationsflyvende stemninger om væren, frihed, kærlighed – og så langt meget mere end det.

Bortset fra H C Andersen er det dusin danskere, Peter Dürrfeld portrætterer i denne lille hjertevarme og vittige bog, alle nogle forfatteren har haft relationer til enten på det personlige eller på det faglige plan. De små portrætter er ofte nærgående og ind i mellem ganske alvorlige, men med humoristisk fortælleglæde er de nok så meget en stribe fint sansede Danmarksbilleder. For læseren bliver de ukendte danskere mindst lige så interessante som de kendte. Peter Dürrfelds frimodige ærlighed og smittende fortælleglæde gør denne bog til god og klog underholdning for store og små.

Lige fra barndommen har jeg altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Da jeg var elleve år, fik jeg af far en dagbog i fødselsdagsgave. År efter år blev gaven fornyet. Da jeg blev voksen, købte jeg selv min dagbog, som hver aften blev taget frem, så jeg kunne skrive ned, hvad jeg havde oplevet af godt og skidt i dagens løb. Jeg skrev dagbog, lige til jeg fik min computer, det var i 1989 eller 90, og siden har computeren taget over med alt. Her får jeg også ind imellem skrevet noget, som ikke bør gemmes, men her er det let bare at trykke på slette-knappen. Det, som denne bog indeholder, er nogle lokalhistoriske "beretninger" og "brokkerier," der har fået lov til at blive stående på min computer i de sidste 20 år. De forskellige beretninger står jeg helt inde for: Jeg holder af at fortælle om lokalhistoriske ting, selvfølgelig fra mit hjemsogn, Køng (Glamsbjerg kommune).Mine lidt "sure brokkerier" får også lov at blive stående, omend jeg har overvejet dem længe. Men eftersom det er første gang, at jeg oplever, hvordan det er at være gammel, så svarer det jo til, hvordan jeg i dagbøgerne beskrev, hvordan det var at være på højskole, på seminariet og nygift og alt muligt andet, jeg oplevede.Jeg håber, mine beretninger vil interesserer de, der læser denne bog. Jeg har i hvert fald haft glæde af at samle tingene sammen... nå ja, og ind imellem også genopleve en hel masse arrigskab!

Biodiversiteten er i frit fald. Darwinismens forståelse af naturlig selektion som en sund konkurrence om livsduelighed er mere eller mindre sat ud af kraft i en verden defineret af menneskets biologiske ”monopolkapitalisme”. Store dele af det, vi kalder naturen, hører allerede mere hjemme i erindringen end i virkeligheden.Så hvordan skriver man digte om dyr og om sin glæde ved naturen midt i den sjette store masseuddøen, hvor pilen ubehageligt entydigt peger på os selv?Måske samler man sine erindringer om dyr og andre levende væsner og placerer dem uden noget postulat om en større sammenhæng i sit eget lille raritetskabinet. Registrerer møder med andre arter, som vi har mere tilfælles med, end vi har vænnet os til at tro. Undersøger de glidende overgange og metamorfosen som et nødvendigt landskab. Et raritetskabinet, som afspejler den placering, naturen reelt er ved at blive hensat til.Det er under alle omstændigheder, hvad Kim Skotte har forsøgt i sin 6. digtsamling Naturlige erindringer, hvor fotografen Tina Schwarz har stået for billedsiden.Projektet er ikke sentimentalt, men kommer uvilkårligt til at pejle sig i retning af barndommens ”Der var engang”. Der var engang, hvor man kunne sidde med Dyrenes liv af Brehm og gå på opdagelse i en verden af endeløst varieret fauna. Det kan man ikke længere. Nu tæller man mere ned end op.I den situation er det vigtigt at holde fast ved den følelse, som den amerikanske biolog og myreforsker Edward O. Wilson kaldte ”biophilia”. Den følelse af forbundethed med andre livsformer, som mennesket ubevidst søger efter. Biofilien er antitesen til den ensomhed, Thorkild Bjørnvig forudså, vi ville komme til at føle, efterhånden som arternes antal skrumper ind og deres stemmer forstummer.

"Arv og gæld" er tredje bind af Henrik Pontoppidans erindringer, og her møder vi ham, da han beslutter sig for at opgive karrieren som polytekniker og i stedet forsøge at leve af at skrive. Men for at tjene til dagen og vejen, inden skriveriet rigtig kan komme i gang, må han undervise på sin brors grundtvigske højskole, hvor den religiøse stemning er svær for ham at forlige sig med. "Arv og gæld" fortæller også om hans ægteskab med en ung bondepige og de børn, der kommer ud af det. Da Pontoppidans første novellesamling udkommer, går drømmen om at leve af at være forfatter endelig i opfyldelse."Arv og gæld" efterfølges af erindringsbogen "Familieliv".Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Bogen er tilegnet mine brødre Carl Claus og Otto, som har været med til både noder og unoder og til mine børn, som flere gange har spurgt, om jeg ikke nok ville skrive om de skarnsstreger, jeg lavede som barn. Det er hermed gjort! Men den er sandelig også tilegnet min tålmodige og elskelige familie, som af lutter kærlighed har fundet sig i dem og båret over med dem og mig.

I "Forestillingen om de andre" retter nobelprisvinder Toni Morrison sit undersøgende blik mod de emner, som har været omdrejningspunkter for hendes forfatterskab og genstand for de seneste års politiske debat: racisme, grænser, frygt og behovet for at høre til. Med udgangspunkt i erindringer, litteratur og historie gennemlyser Morrison opførelsen af ekskluderende mure, og hvordan de andre gøres anderledes. "Forestillingen om de andre" samler seks essays i et forsøg på at forstå, hvordan og hvorfor vi er endt med at forbinde disse mure med hudfarve.Toni Morrison (1931-2019) var romanforfatter, essayist og en af det 20. århundredes væsentligste stemmer. Hun har modtaget Nobelprisen, Pulitzerprisen, og i 2012 gav Barack Obama hende præsidentens frihedsmedalje, den fornemste civile hædersbevisning i USA.Med forord af National Book Award-vinderen Ta-Nehisi Coates.I serien Antiracistiske klassikere er bøgerne "Et spørgsmål om race" af Cornel West, "Fordømte her på jorden" af Frantz Fanon og "Kvinder, race og klasse" af Angela Y. Davis udkommet. Udgivelsen er støttet af Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Sportsgoods Fonden og Bestles Fond

”Det er der da ingen, der gider læse!” sagde mormor hovedrystende, da jeg i 1988 spurgte hende, om hun ikke kunne tænke sig at få det her vidnesbyrd udgivet.Jeg fandt manuskriptet og hendes fortællemåde både interessant og vanvittigt spændende.Hun havde skrevet sine 190 siders håndskrevne erindringer tre gange, nemlig et til hvert af sine børn.”Mormor, hvorfor har du ikke bare fået dem kopieret?” spurgte Thomas (hendes barnebarn og min ægtemand).Der kom en lille kluklyd fra hende: ”Ja, det havde jeg nok også gjort, hvis jeg havde tænkt over det.”Jeg kom til at holde af Thomas’ lille og milde mormor fra første færd. Hun var beundringsværdig, stærk og sej, på trods af sin ringe højde og drøjde, og så var hun alvidende – næsten. Indtil hendes mand døde, var det hendes pligt at gå 100 % op i sit vigtige job som husmor, som hun satte stor ære i. Hun var hustru, mor, bedstemor og familieplejer med stolthed!Jeg har bevaret hendes skrivemåde fra den håndskrevne historie og suppleret med egne og familiens erindringer samt hentet oversættelse af ikke længere kendte ord og vendinger i ordbøger og historiearkiver.Hun døde i 1999, 97 år gammel.

Bogen er en fortælling om, hvordan livsvilkår og familierelationer i efterkrigstiden fik betydning for den måde jeg voksede op og blev dannet som person. En brydningstid, hvor stor økonomisk fremgang og optimisme gav store børneårgange, der fik mulighed for bedre uddannelse og social opstigning.