Bøger om Essays

Karl Ove Knausgård er en eftertragtet essayist, også internationalt, og det essayistiske er en drivende kraft i hele hans forfatterskab. I denne samling følger vi ham på en rejse gennem Amerika og ind på en operationsstue i Albanien, hvor der udføres hjernekirurgi. Samlingen består tillige af tekster om litteratur, maleri, fotografi, om kunstens tilblivelse og vilkårene for at skabe, altid med det underliggende ønske om at se bag de kategorier, der former vores blik på os selv og verden. Han skriver blandt andre om Anselm Kiefer, Anna Bjerger, Jon Fosse, om Michel Houellebecq og Laurie Anderson. "Knausgård er et enormt essayistisk talent." The New York Times

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

Den franske filosof Roland Barthes skrev en dagbog i årene efter sin mors død.

Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020. En håndfuld grus i andedammen udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag. "Blændende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"Fejende flot (...) Smærup lægger afgørende, øjenåbnende vægt på det legende, improvisatoriske, fabulerende i skriveprocessen." - Weekendavisen"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen." - Information "Voldsomt berigende og inspirerende tekster." - Nordjyske, 4 stjerner"Smærup skriver fremragende om litteratur." - Kr. Dagblad

I Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre fortæller en tidligere sikkerhedskoordinator fra PET for første gang offentligt om det dramatiske skudattentat mod Krudttønden den 14. februar 2015, hvor gerningsmanden bevidst gik efter at likvidere ham og de øvrige politifolk i bygningen.Derudover retter bogen et særligt fokus mod terrorens ofre, overlevende og pårørende i Frankrig, Norge og Danmark og går i dybden med angrebet på spillestedet Bataclan samt satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i 2015, Utøya og Oslo i 2011 samt Krudttønden og Synagogen i København.Helle Merete Brix´ fyldige og illustrerede værk er en hybrid mellem interviews, essays og andre kortetekster, der citerer nøglepersoner fra en række organisationer, som har viet deres tid til at hjælpe terrorens ofre med at komme bedst muligt videre i tilværelsen.Terror har langtidskonsekvenser for de involverede, et emne, der stadig er underbelyst i Danmark. Desuden fjerner nye terroranslag ofte fokus på ofrene fra tidligere angreb. Det ønsker bogen at råde bod på.

Man kunne sige det samme om Dan Turèll, som Dan Turèll sagde om Allen Ginsberg:Ginsberg er vokset og vokset med årene, han har transcenderet sig selv for hvert nyt årti, han har stadig været nye og andre steder henne – og dog har han hele tiden været den samme skæve, forvirrede Allen fra Paterson, New Jersey, der i sin ungdom, altid lige skulle til at rejse et eller andet sted hen, ligegyldig hvor … Og: Han har eksperimenteret med alle de tilstande der kan trække et menneske ud af sit sædvanlige fængsel: med drugs, med religion, med udskejelse, med faste, med bøn.Lige bortset fra, at Dan Turèll ikke er fra Paterson, New Jersey, men en skide Vangede-boy fra Vangede, det vil sige – i forhold til Gentofte – den forkerte side.Med Medie Montager fra 1975 fortsætter Gladiator og Chili Turèll maraton-udgivelserne af Dan Turèll. Efter Carma Cowboy og Bevægelser formålsløst cirklende fra henholdsvis 1974 og 1971, som begge har lyrikken som omdrejningspunkt, er vi nået til reporteren og essayisten, eller simpelthen Medie-Montage-Mageren Turèll, han, som ved så meget og har så meget på hjerte, han brænder. – Kort: formidleren Turèll.Det handler om slægten, det vil sige: bedstefar Ezra Pound, onkel Bill Burroughs og fætter-Lou (Lou Reed). Hvor den samtidige Vangede Billeder handlede om familie og naboer, genboer og de handlende i alle tiders trygge Vangede er vi her inviteret indenfor i æteren, den privat Turèll’ske æter vel at mærke, idiosynkratisk og anderledes farlig.Om Pound: I London, i 1908, 23 år gammel, erklærede Pound nysgerrigheden hellig. Ikke skønheden, ikke kærligheden, ikke moralen – men nysgerrigheden, måske som den håndværksmæssige, praktiske manifestation af kærligheden … Han så nysgerrigheden som en dør, man går igennem ”til en langsom forståelse (langsom selv om den kan være en løbende serie af lysende forståelse og opfattelse i glimt).”Om William S. Burroughs: Hvad Burroughs har erfaret som følge af sit bevidsthedsarbejde gennem stoffer og sprog er det samme: at ”Verden” i sidste instans er en sansefilm … enhver selv kan skabe, men oftest får skabt for sig af et kontrolsystem. Dette kontrolsystem opererer ved hjælp af ord og billeder … Og hele samfundets kontrolsystem, om samfundet så er kommunistisk eller kapitalistisk, består af ord skjult under vilkårlige betegnelser som ”jura”, ”psykologi” eller ”politik” … For Burroughs er konsekvensen indlysende. Han raser: Klip kontrollinjerne. Gå til modangreb. Dette er en teknisk operation.Endelig om Lou Reed: De vil til enhver tid sige Lou Reeds nerver er i uorden, at han er neurotisk, syg eller gal. Velvet Underground er skyggen mellem Lou Reed og klinikken.Læg mærke til ordet håndværk i Turèlls omtale af Pound. Turèll regnede sig selv for håndværker, som hans far var elektriker, det er her hans stolthed ligger, og det er bl.a. af bedstefar Pound, onkel Bill og fætter-Lou, han lærer – og med dem, thank good! han lærer fra sig.

Brianna Wiest får dit sind til at slå kolbøtter, når hun med inspiration fra verdenshistoriens største tænkere og filosoffer folder sine tanker ud. Med udgangspunkt i tre tusind års erfaring og visdom kan du lade dig inspirere til et liv i balance, hvor du bliver bedre til at håndtere negative tanker og rette op på dårlige vaner.Ved at blive bevidst om måden, du tænker og handler på, vil du lære at sætte mere pris på dagligdagens rutiner og finde en større mening med det liv, der nu er dit. For lykken er der; vi skal bare blive bedre til at få øje på den.

DIN TAVSHED KAN IKKE BESKYTTE DIG samler et udvalg af de banebrydende essays og taler, somdigter og aktivist Audre Lorde skrev. For Lorde er digtning ikke en luksus, menen bydende nødvendighed. Undertrykkende magtkonstruktioner kan ikke ødelæggesmed de samme redskaber, der har skabt dem. Med en ubesværet kraft skriver Lorde om alder, etnicitet,klasse, køn, vold og erotik, og viser os en aktivisme og intersektionelfeminisme båret af dialektikkens åbenhed. Hendes tænkning er en slags poetikfor forskellighed, der viser, at detogså er os selv, der unødigt holder hinanden nede. Selv denfeministiske bevægelse har udelukket mange af de stemmer, der i deres afvigelsekunne være essentielle medspillere. Fra undertrykkelsens inderside kalder hun på en anerkendelse afkategorier og forskelle, på et brud med en tavshed, der ikke beskytter os.Indhold:Poesi er ikke en luksusTavshedens transformation til sprog og handlingBrug af erotikken: det erotiske som kraftHerskerens redskaber kan aldrig demontere herskerens husAlder, etnicitet, klasse og køn: kvinder der redefinererforskellighedBrug af vrede: kvinder der reagerer på racismeAudre Lorde (1934-1992). Amerikansk digterog aktivist. Selv kaldte hun sig sort, kvinde, lesbisk, mor, kriger, digter. Debetegnelser, hun anvendte om sig selv, går igen i hendes omfattende oganerkendte forfatterskab. Hun er en af de første intersektionelle feminister,der undersøger forskellige ulighedsformers sammenhænge og overlap.

I essaysamlingen Hvor kunst hører til besøger den amerikanske forfatter og filminstruktør Chris Kraus en række udstillinger, kunstnere, værker, fester, kyster og byer i en afsøgning af, hvad og hvor kunst kan være. Hvor kunst hører til er en invitation til snakke med hinanden om kunsten, tænke over den og spørge til den. Det er en bog, der betragter kunstverdenen som den pengemaskine, den (også) er, uden at afskrive den og som samtidig insisterer på håbet om, at kunsten stadigvæk spiller en rolle for vores fællesskaber. Ikke for de få, men for os alle sammen.Bogen er oversat af Nanna Friis og Emma Holten.”Det er muligt at være vildt intelligent og samtidig ikke have nogen viden. Denne tilstand – der som regel hænger sammen med ungdom eller forlænget pubertet – resulterer tit i kedsomhed, den eksistensielle stamfader til stort set alle væsentlige kunst- og kulturbevægelser.”

"Orwells litterære analyser er små mesterværker." – Per Stig Møller i forordet George Orwell var en af sin tids mest fremtrædende forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.I Litteraturkritiske essays påviser Orwell, udover skarpsindige analyser af litterære virkemid­ler og karakteristika i forfatterskabet, hvorledes forfatterens livsholdning gen­nemsyrer hans værker:"Sandheden er, at Dickens’ samfundskritik er næsten rendyrket moralsk af karakter. Deraf det totale fravær af nogen form for konstruktive forbedringsforslag i forfatterskabet … I sidste ende kan han sådan set kun sige ’opfør jer nu ordentligt’." – essayet Charles Dickens"Oversat til politisk sprogbrug tenderer Yeats til fascisme … Senere blev disse tilbøjeligheder klarere i konturen og førte ham frem til en ’jublende accept af et autoritært styre som den eneste løsning…’” – essayet W.B. YeatsSamtidig fornemmer man tydeligt i essayene Orwells egne holdninger."Orwells litterære analyser er små mesterværker. De kombinerer hans subjektive forhold til sine litterære emner fra fortiden med hans kritiske opfattelse af hans samtid og bringer det litterære, politiske og personlige sammen, for ‘enhver forfatter og især romanforfatter har altid et 'budskab'.” – Per Stig Møller i forordet"Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph"Uovertruffen skarp og frisk … Den klareste og mest overbevisende engelske prosastil i dette århundrede.” – Sunday Times “Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret.” – The GuardianLitteraturkritiske essays er med forord af Per Stig Møller og omfatter følgende tekster:Minder fra en boghandel – Charles Dickens – W.B. Yeats – Arthur Koestler – Politik kontra litteratur: En undersøgelse af ’Gullivers rejser’ – Lear, Tolstoj og narren – Rudyard Kipling.

Oversat fra portugisisk af Tine Lykke Prado og Kristina Nya Glaffey. Forord af Mathilde MoestrupUdvalgte avisklummer af Clarice Lispector bragt i Jornal do Brasil 1967-1973. Her møder læseren en højest charmerende, koket og humoristisk side af forfatteren, som træder endnu tydeligere frem end i hendes romaner og noveller. I teksterne reflekterer Clarice Lispector over det smertefulde, besværlige og lykkelige ved at skrive. Det er både indsigtsfuld, underholdende og sorgfuld læsning, som også kaster nye perspektiver på Lispectors skønlitterære værker.Clarice Lispector (1920-1977) er migrant fra Ukraine og ankom med sin familie til Brasilien blot to måneder gammel. De seneste 20 år har hendes forfatterskab vundet udbredelse i Europa Hun udmærker sig som en original fornyer af sprog, genre og tænkning, og hun indskriver sig som en af det 20. århundredes store forfattere.

Sygkiatri er flere ting. Det er et litterært projekt. Et aktivistisk opråb. Et forsøg på at sige det med følelser, der lyder fattigt i fagjargon. Det er en kritisk-poetisk undersøgelse af det system, der behandler psykisk lidelse i Danmark: Psykiatrien. Bogen er en samling af digte, noveller og essays, der alle undersøger de dystre og skadelige aspekter af psykiatriseringen af menneskets tanker og følelser. Hvad er forskellen på den, der lider psykisk, og den, der ikke gør? Er den ene gal og den anden normal? Den ene syg, den anden rask? Eller er det systemet,der er sygt? En syg psykiatri. En Sygkiatri.

"Gutkind Essays" er en serie, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I "Maude og Lilly Marie" skriver Lotte Kirkeby om utilpassede kvinder. Hun finder dem både i sit forfatterskab, i sit eget liv, hos nogle af sine litterære forbilleder – og de dukker pludselig også op i "Matador", som hun genser under sin coronaisolation. I sine portrætter af forskellige liv og skæbner skildrer Kirkeby nogle af de begrænsninger, der har præget kvinders liv både før og nu, mens hun samtidig viser, hvordan det utilpassede også rummer et frigørende potentiale. Om forfatteren: Lotte Kirkeby (f. 1970) har i en årrække arbejdet som forlagsredaktør, journalist, anmelder og oversætter. I 2016 debuterede hun med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen 2020. Hun har senest udgivet den anmelderroste roman "Hvis man ikke vidste bedre" (2022)."

Novellix – Stor litteratur i et lille formatDenne æske indeholder fire litterære godbidder fra nogle af vores mest interessante forfattere. Her finder du Suzanne Brøggers svar på hvordan man bliver den man er, Christina Hagens undersøgelse af sorgens væsen, Kristian Bang Foss’ forsøg på at komme igennem velfærdsstatens bureaukratiske maskineri og Theis Ørntofts refleksion over hvad ulvens tilbagekomst siger om menneskets eksistens. Fire fintfølende, dybttænkende og vidt forskellige, men på hver sin måde øjenåbnende tekster, der gør det forfattere gør bedst: beskriver samtiden og åbner vores fælles forståelse af den.Æsken indeholder fire bøger:Suzanne Brøgger – Dannelsens utopiKristian Bang Foss – Nervøsitet i nulfejlskulturenChristina Hagen – Sorg og FrydTheis Ørntoft – Dagene i paradis er ovre

12 personlige fortællinger skrevet af 12 forfattere og kulturpersonligheder. Tekster om nutid og datid til minde om samtiden og til erindring i fremtiden. Alle skribenter har hentet inspiration i den nye virkelighed. Flere har skrevet om de nære relationer, såsom Thomas Skov, der på humoristisk vis reflekterer over det at blive sin egen far, mens StineStregen og Henriette Noermark på hver deres måde skriver om, hvor udtalt ensomheden og ens ikke selvvalgte livssituation som single blev under coronakrisen. Nadia Plesner og Madeleine Kate McGowan kigger mere ud mod det store udland. Og mon ikke det er det blik, alle har fået skærpet: Det nære er på en helt ny måde smeltet sammen med hele verden og dens udvikling. For første gang i nyere tid har vi nærmest alle et fælles projekt, som har koblet sig sammen med alle de udfordringer, verden står midt i: social ulighed, fødevare- og klimakrisen, flygtninge, ensomhed og psykiske udfordringer og identitet. Forfatterbidragene er skrevet af: Julie Maj Jakobsen, Peder Frederik Jensen, Nadia Plesner, Pivinnguaq Mørch, Uzma Akbari, Ida Rud, Marie Louise Tüxen, Thomas Skov, StineStregen, Chris Pedersen, Henriette Noermark og Madeleine Kate McGowan.

Peter Dürrfeld – PETERS JULekalender – 168 sider illustreret i farver – Softcover med flapper!En helt ny version af den gode gamle lågekalender – her blot med et essay til hver dag i julen.En fantastisk for-julegave. Veloplagt fortæller Dürrfeld om klassiske musikalske oplevelser og barndomserindringer fra København i 50’erne relateret til julen. Men også om skak, rejser og andet godt. Alt fortalt med glæde og lune! Man hygger sig – og bliver ind i mellem lidt klogere i Peter Dürrfelds selskab! Hele 24 gange!

Ulrich Horst Petersen fik i sin ungdom Det danske Akademis ord for at have indført ideologikritikken i Danmark. Han må stadig siges at være både ideologi- og kulturkritiker men en af hans pointer er at i et demokrati kan man ikke øve kulturkritik uden at spørge hvem man selv er fordi kulturen er menneskeværk og man følgelig selv er en del af emnet. Denne dobbelthed indgår i Svinkeærinder. Bogen består af en række kortere og længere essays som tager udgangspunkt i forfatterens møder med verden: Hvor det store kommer til syne igennem detaljen - og hvor de ofte kendte og hverdagsagtige situationer udløser både overraskende og tankevækkende indsigter og refleksioner. Hvorfor har man aldrig selv lagt mærke til det før?

Bogen fra 1863 er Baudelaires bedste kunstkritiske arbejde. Med udgangspunkt i den gådefulde Constantin Guys, der som tegnende reporter var vidne til en række af århundredets vigtigste begivenheder, indkredser Baudelaire den flygtige skønhed i de nye storbyer med deres dandyer, flanører, ludere, caféer, vogne.I en intens og dynamisk tekst beskrives pompen i det militære, det galante og elegante liv, men også den moderne krigs gru. I centrum står analysen af det kunstige, af moden, af kvinden som guddom og slave. Og af kunstneren, der i menneskemængden jager det nye i en verden, hvor intet skal bestå.

I 1968 erobrede »blomsterbørnene« kreativiteten, i dag kommer nogle af dem til Samsø for at kunne føle sig hjemme. Lars Muhls bog om Samsø udkom første gang i 1999.»En mental kulturguide, der formentlig gør for Samsø, hvad Lawrence Durell udrettede for turismen på Korfu«, skrev Ekstrabladet dengang.I bogen om Samsø har Muhl søgt inspiration i John Engelbrechrs Den intuitive tanke og i Søren Hauges bog Landskabstempler på samme måde som Adam Oehlenschläger i sin tid fandt inspiration hos sin universalromantiske fætter Henrik - Henrik Steffens - til den berømte Langelands-rejsen.»Samsø betyder samlingsøen.Det var her, høvdingene samledes på vikingernes tid ... Samsø er stadig en samlingsø, nu blot i en anden betydning.Vi kommer for at samle os!For at få samling på os selv!«Lars Muhl skriver også, at vi kommer som landmænd, sygeplejersker, keramikere, turister, pensionister, billedkunstnere, præster osv. »Men først og fremmest kommer vi som kreative mennesker for at tage aktiv del i skabelsen. Vi skaber os! Vi skaber os selv.«Lars Muhl tager os med på en vandring rundt på øen og lukker stederne op for læseren og den rejsende. Lars Muhl søger at vise os, at stederne og vi har en sjæl, og at den måske er meget lettere at finde på Samsø.Ny revideret udgave.

I Logi på et landsted udforsker W.G. Sebald det moderne menneskes eksistentielle hjemløshed og muligheden for at finde et midlertidigt tilflugtssted i naturen og kunsten. Med sin unikke blanding af essayistisk prosa og biografiske skitser portrætterer Sebald seks forfatteres liv og værker, der har påvirket ham dybt, heriblandt Jean-Jacques Rousseau og Robert Walser.Essayene tager udgangspunkt i de steder og landskaber, der har formet forfatterne og fortsat genlyder i deres værker. Med skarpsindig analyse og poetisk observation undersøger Sebald disse litterære skikkelsers aftryk på verden og på ham selv som læser og forfatter.W.G. Sebald (1944-2001) er forfatter til romanerne Austerlitz og Saturns ringe og blev før sin død betragtet som en mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.

”Der er få forfattere, som genoptrykkes i store oplag 75 år efter deres død, men den engelske forfatter George Orwell er en af disse få. Det skyldes, at han så tendenser i tiden, der ikke lader til at ville forsvinde. Tværtimod. Han afslørede løgn, spin, manipulation, magtfordrejning, totalitarisme og viste, hvordan et demokrati forsvinder, og et folk holdes nede.” – Per Stig Møller i forordetGeorge Orwell var en af sin tids mest fremtrædende forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.I samlingen Politiske essays er flere essays højaktuelle med påvisningen af, hvorledes løgn, propaganda og manglende pressefrihed fører til et totalitært styre:”Objektive fakta forties, tidspunkter ændres og citater bliver løftet ud af deres rette sammenhæng og får modificeret deres ordlyd. Begivenheder, som helst ikke skulle have fundet sted, bliver ikke nævnt og i sidste ende benægtet.” – George Orwell, Noter om nationalisme"Men enhver forfatter eller journalist, der nærer udelt sympati for Sovjetunionen – altså den form for sympati, som russerne gerne ser – er nødt til at indvillige i forsætlig forfalskning af afgørende forhold.” – George Orwell, Forebyggelse af litteraturI andre af samlingens essays er det Orwells socialistiske indstilling, hans kamp og med­følelse for de svage i samfundet, der er fremherskende. Beretningerne hviler oftest på egne erfaringer, som skildringen af de fattige og usynlige i Afrika i Marrakesh eller livet som vagabond i Anstalten.”Hvorfor er Orwell værd at læse? Fordi hans verden ikke kun er gårsdagens verden.” – Weekendavisen”Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph”Alle der ønsker at forstå det tyvende århundrede er stadig nødt til at læse Orwell.” – New York Review of Books“Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret.” – The GuardianPolitiske essays er med forord af Per Stig Møller og omfatter følgende tekster:Anstalten – Marrakesh – Wells, Hitler og verdensstaten – Tilbageblik på krigen i Spanien – Noter om nationalisme – Hævnen er sur – Pressefrihed – Forebyggelse af litteratur – Lynkursus i socialisme – Refleksioner over Gandhi.

Urban Voyeur – New York i ord og billeder er er et foto- og essay-bogprojekt skrevet og fotograferet af Bibs Carlsen. Bogen indeholder omkring 300 fotos og 30 essays på dansk, set fra en nysgerrig betragters perspektiv. Alle har hørt om New York. Mange har været der, og millioner bor her. Byen synes at gøre indtryk, selv på afstand. Den forekommer at have en næsten mytologisk status i folks bevidsthed. Det har forfatteren fået bekræftet igen og igen. Både personligt og igennem den respons hun har fået på essays, som hun i de senere år har skrevet på online mediet Point of View International – læs et eksempel her.Folk flytter til New York af mange årsager. Ambitioner, nysgerrighed, nød, kedsomhed, underholdningsmuligheder, eller fordi de af en eller anden grund ikke føler, deres livsstil og præferencer er forenelige med, hvor de nu er. Det gør New York til en pulserende metropol i etnisk, kulturelt, gastronomisk, fashionistisk og arkitektonisk forstand. En buffet af subkulturer.New York er hjemsted for kontinuerlighed, og i nogle sammenhænge accelereret evolution på godt og ondt, hvilket betyder, at man, selv om man bor her, aldrig helt ved hvilket mikro- eller makro-kosmos, der venter om det næste gadehjørne.

Mon nogen dansk skribent formår at formulere sine tanker mere underfundigt og vittigt end Hans Scherfig?I "Den fattige mands bil" har han samlet en snes skarptandede betragtninger, skrevet gennem en årrække som aktuelle indslag i dagens debat.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

"Hvorfor er Orwell værd at læse? Fordi hans verden ikke kun er gårsdagens verden." – WeekendavisenGeorge Orwell var en af sin tids mest fremtrædende og indflydelsesrige forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.Elefanten og andre essays indeholder i alt otte essays – meningsfyldte, kompromisløse, tankevækkende og enormt underholdende, viser de tilsammen Orwells unikke evne til at komme ind til kernen af ethvert emne.I det berømte titelessay Elefanten og det efterfølgende essay En henrettelse leverer Orwell en svidende kritik af det britiske koloniale styre. Baseret på egne oplevelser som officer i det koloniale politi i Burma kaster han et undersøgende blik på magt, magtudøvelse og underkastelse. Herefter følger klassikeren Sådan dør de fattige samt en række af de mesterlige indlæg, Orwell skrev til sin ugentlige klumme i Tribune i årene 1943-47 under overskriften As I please.Samlingen omfatter: Elefanten – En henrettelse – Sådan dør de fattige – En boganmelders bekendelser – Gode dårlige bøger – Sportsånd – Det engelske mords forfald – Nogle betragtninger over den almindelige tudse."Hvorfor er Orwell værd at læse? Fordi hans verden ikke kun er gårsdagens verden." – Weekendavisen"Alle der ønsker at forstå det tyvende århundrede er stadig nødt til at læse Orwell." – New York Review of Books"Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret." – The Guardian"(...) hver gang man dykker ned i Orwell, finder man en guldgrube af visdom." – New York Times Sunday Book Review"Den største forfatter i det tyvende århundrede." – The ObserverGeorge Orwell, pseudonym for Eric Arthur Blair (1903-1950), var en engelsk forfatter, essayist og journalist, født i Indien. Efter endt skolegang på Eton College, arbejde han fra 1922-27 i det koloniale politi i Burma. Han vendte herefter tilbage til Europa, hvor han oplevede forholdene på samfundets bund som opvasker i Paris og som vagabond og hjemløs i London. Senere deltog han som frivillig i den spanske borgerkrig i 1937. Efter hjemkomsten ernærede Orwell sig som journalist samtidig med, at han skrev sine romaner og politiske og kulturelle essays. Det gjorde ham til en af sin tids mest fremtrædende forfattere.

Lige fra barndommen har jeg altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Da jeg var elleve år, fik jeg af far en dagbog i fødselsdagsgave. År efter år blev gaven fornyet. Da jeg blev voksen, købte jeg selv min dagbog, som hver aften blev taget frem, så jeg kunne skrive ned, hvad jeg havde oplevet af godt og skidt i dagens løb. Jeg skrev dagbog, lige til jeg fik min computer, det var i 1989 eller 90, og siden har computeren taget over med alt. Her får jeg også ind imellem skrevet noget, som ikke bør gemmes, men her er det let bare at trykke på slette-knappen. Det, som denne bog indeholder, er nogle lokalhistoriske "beretninger" og "brokkerier," der har fået lov til at blive stående på min computer i de sidste 20 år. De forskellige beretninger står jeg helt inde for: Jeg holder af at fortælle om lokalhistoriske ting, selvfølgelig fra mit hjemsogn, Køng (Glamsbjerg kommune).Mine lidt "sure brokkerier" får også lov at blive stående, omend jeg har overvejet dem længe. Men eftersom det er første gang, at jeg oplever, hvordan det er at være gammel, så svarer det jo til, hvordan jeg i dagbøgerne beskrev, hvordan det var at være på højskole, på seminariet og nygift og alt muligt andet, jeg oplevede.Jeg håber, mine beretninger vil interesserer de, der læser denne bog. Jeg har i hvert fald haft glæde af at samle tingene sammen... nå ja, og ind imellem også genopleve en hel masse arrigskab!

“Vi kører over Skjernådalen med oversvømmede enge på begge sider af vejen. Vandet slår med krappe bølger mod vejens rabatter, og pludselig åbner skydækket sig. En gylden solnedgang kaster et sidelys ind over ådalen og får Lønborg Kirkes hvide tårn til at lyse mod den mørke vinterhimmel. Da forstår jeg godt, at min søster elsker sin hjemegn. Det gør jeg også.”Hvad ligger bag snakken om land mod by? Jyder mod Københavnere? Findes der en særlig vestjysk mentalitet, og hvor kommer den i givet fald fra? Har fortidens religiøse vækkelser haft betydning for udviklingen af det midt- og vestjyske industrieventyr? Hvem var Klit-Per og hvad er Vestjylland i dag? En overset tidslomme eller et højmoderne samfund forklædt som udkant? Og hvad med fremtidens udfordringer med klimaet og den grønne omstilling?“Vestenvind” er en bog om Vestjylland og Danmark i går, i dag og i morgen.Egon Clausen er født på en ensomt beliggende hedegård i Hemmet, ved Ringkøbing Fjord. Han har tilbragt størsteparten af sit arbejdsliv i København, hvor han i mange år har været redaktør på P1 i Danmarks Radio. Han har udgivet en lang række bøger og skrevet stribevis af kronikker, kommentarer og anmeldelser i landsdækkende dagblade. Hans vingefang spænder således fra missionshuset i Vestjylland til de kulturradikale saloner i København.

Da Ariadne lærte Theseus at danse er 31 essays om litteratur, kunst og eksistens, der tilsammen udgør en moderne dannelsesbog. Det er et forsvarsskrift for dét, den frie kunst kan – når den ikke spændes for et prosaisk nytteprojekt, som den ofte er blevet det i moderne tid. Bogen rummer en tro og insisteren på individuel dannelse, på ytringsfrihed og på kunst. Som Stidsen skriver i forordet: ”På samme måde som Ariadnes garntråd får Theseus til på frimodig vis at bevæge sig ind i labyrinten, som var det en elegant ballet, han var i gang med, får kunsten os til at turde være i den kringlede eksistentielle labyrint, som livet er, med en sikkerhed og en ro og forankring, som gør, at vi ikke får lyst til at stikke af fra det hele eller lukke øjnene for det, der er foran eller nedenunder os”. Da Ariadne lærte Theseus at danse nærmer sig kunstens dannende potentiale gennem refleksioner over æstetik, eksistens, humanisme og litteratur, og gennem engagerede læsninger af forfattere fra 1800-tallet og frem. Samtidig er den også en advarsel om, at hvis både Gud er død og Kunsten er død, har vi et problem. Marianne Stidsen (f. 1962) er lektor emeritus, dr.phil. og medlem af Det Danske Akademi. Hun modtog Kulturministeriets faglitterære pris i 2018. Hun har siden sin debut i redigeret og udgivet en længere række bøger om litteratur, kunst og identitet, blandt andet Ankomster – til 90’erne, Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger, Hovedsporet. Dansk litteraturs historie (s.m. Knud Wentzel m.fl.), Rilkes engle. Eksistentialismen i går – i dag – i morgen og disputatsen Den ny mimesis. Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig.

Omgrænser handler om det, der omgrænser og afgrænser. Det, der markerer skel: fysiske, psykiske, sproglige og sociale. Afgrænsningen er et grundlæggende vilkår. Uden den ingen erkendelse. Der skal en forskel til for at kunne skelne. Forskellene behøver ikke at være tydelige. De kan i et vist omfang konstrueres eller skabes. Sprogets muligheder for at sætte begreb på kan være hjælpsomme i denne skabelsesproces. Ikke herved sagt, at mennesket går gud i bedene ved at skabe ud af ingenting, men det nærmer sig en vellignende efterligning. Afgrænsning og forbundethed med medmennesker er det, vi lever i og udfordres af igennem hele livet. Også her gælder nogenlunde de samme vilkår som ved erkendelsens og de fysiske grænser. Konflikter opstår, medieres, meningsgøres, opløses, fører til krig eller ender i kærlighedsrelationer. Her går vi sammen med forfatteren på en associativ markvandring med de erfaringer og psykologiske refleksioner, som har udkrystalliseret sig af et langt liv i forskning og undervisning.