Bøger om Essays

"Gutkind Essays" er en serie, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I "Rappenskraldens visdom" skriver Maria Kjos Fonn om heksens rolle i samtiden. Med eksempler fra litteratur, musik og film undersøger Kjos Fonn nogle af de mange former, heksen har antaget gennem tiden, samt hvordan den moderne heks kan ses som en generobring af de sider af det kvindelige, samfundet forsøger at undertrykke. "Rappenskraldens visdom" er et essay om køn, frihed og fællesskab.Om forfatteren: Maria Kjos Fonn (f. 1990) debuterede i 2014 med novellesamlingen "Dette har jeg aldri fortalt til noen". Hendes seneste udgivelse, romanen "Heroin chic" (da. 2022), udkom i Norge i 2020 og blev af flere anmeldere udråbt til at være en af årets vigtigste bøger.

Denne samling af fortællinger og essays fra det virkelige liv består af otte vidt forskellige historier, der alle på sin vis beskriver livets gang og overvejelser om samme.

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

Peter Dürrfeld – Hele brættet rundt · En bog med 64 indfald om skak, musik og andre glæder Med skakbrættets 64 felter som udgangspunkt har Peter Dürrfeld skrevet 64 små essays, der på fornyende vis binder skak, musik og erindringer sammen. Her er indlevede portrætter af skakkoryfæer, komponister og andre originaler. På forunderlig vis blandes dette kludetæppe sammen til en meningsfuld og særdeles underholdende enhed. Skrevet i Dürrfelds humoristiske, drilske men kærlige stil. En tur rundt på brættet med gode oplevelser på samtlige felter. En både klog og morsom bog til at blive glad og overrasket af. 148 s.

I "Et besøg i Sevenoaks og andre essays" er det forfatterens kærlighed til sprog og litteratur, der er i højsædet. Gennem ni essays fortælles der om forfattere og litteratur, der på forskellig vis har sat deres aftryk i kulturhistorien. Samlingen rummer essays om blandt andet den franske renæssancehumanist Michel de Montaigne, der tilskrives æren for at have grundlagt selve essaygenren og om den franske aristokrat Madame de Sévigné, der er husket for sin brevskrivning. Også mere nutidige forfattere som britiske Jane Austen og franske Marcel Proust bliver sat under kærlig behandling i bogen. Logan Pearsall Smith (1865 - 1946) var en amerikanskfødt britisk litteraturkritiker og essayist. Han blev uddannet fra universiteterne Harvard og Oxford og var kendt for sine aforismer og epigrammer. I løbet af sit liv udgav Smith en lang række bøger, herunder både faglitterære bøger om det engelske sprog og sprogbrug, essaysamlinger og selvbiografien "Unforgotten Years" fra 1938.

Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I "Fælleshjernen" skriver Martin Bastkjær om opmærksomhedens udfordringer i de sociale mediers tidsalder. Teksten er samtidig en introduktion til serien, der viser, hvordan moderne essays både kan belyse nogle af samtidens vigtigste emner og modarbejde tendensen til at reducere komplekse diskussioner. Om forfatteren: Martin Bastkjær (f. 1987) debuterede som forfatter i 2015 med romanen "Det nye hav" og udgav i 2018 essaysamlingen "De andres geometri". Han arbejder i dag som redaktør på Gutkind Forlag.

ODIN I NABOLAGET består af en række korte og lidt længere prosastykker, der alle har epidemiens år 2020 – som forfatteren kalder et uår – til fælles. Nogle essaystykker står alene og taler for sig selv, andre taler med andre om fælles emner som børn, kunst, sprog, politik og epidemien, der isolerede forfatteren, som så mange andre. Men derfor at tro, at en epidemi bringer os nærmere hinanden, ville være at antage, at sygdom kan udrette, hvad vi ikke kan af os selv. Det nægter Odin i nabolaget at tro på.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne, skildret i 'Fra Slotsholmen'. Hans mange essaysamlinger – cirka en per år siden 2005 – behandler især litterære og livsfilosofiske emner. Seneste udgivelse er essaybogen 'Enten – og eller' (2020). Horst Petersen har modtaget en række priser for sine værker, bl.a. Georg Brandes-prisen, Drachmann-prisen og Henri Nathansens Mindelegat.

’Folk med begge ben på jorden hænger på træerne’ er en vild, varm og voldsom bog, der beskæftiger sig med alt fra voksenhannernes adfærd og besværet med at være doven, til kunsten at koge et æg og konfrontationen med nogle af livets dybeste øjeblikke. Sigurd Hartkorn Plaetner ser for det meste verden gennem underfundighedens briller, og som alle ægte humorister har han melankolien liggende lige nedenunder. Disse bevægende undertoner gør, at man ikke blot sidder med smilet klistret på, når man læser hans tekster. Man kniber også en tåre – på egne og verdens vegne. Essays, satire, causerier, dagbogsnotater, fiktion, dokumentar, lyrik – det er umuligt at sætte bogen i bås. Den kan og skal bare læses som sig selv. En syret, skæg, skarp og sanselig bog, som man både bliver glad af… og ind imellem helt stille.Om forfatteren:Folk med begge ben på jorden hænger på træerne er Sigurd Hartkorn Plaetners (f. 1989) debutbog. Sidenhen har han skrevet romanen Noget om Vitus, der blev filmatiseret på DR i form af tv-serien Noget om Emma, ligesom han senest har skrevet bogen Munken fra Nordhavn.Sigurd Hartkorn Plaetner har desuden siden udgivelsen af denne bog bevæget sig ind i lydens verden, hvor han har lavet podcastserierne Noget om Emma, Det Ekstraordinære, Munken fra Nordhavn og senest Fire patroner på lommen.Sigurd Hartkorn Plaetner er en alsidig fortæller, der kombinerer medier og fortælleformer som få andre.

Jardin des Plantes I & II er to sammenhængende værker om Strindbergs iattagelser af forskellige naturfænomener, som forfatteren udgav i 1895 umiddelbart forud for hans skelsættende værk Inferno. I en litterær blandform, som lægger sig ubestemmeligt ind i et åbent kontinuum mellem litteratur og ikke-litteratur, skriver forfatteren i 11 essays intenst og subjektivt om både konkrete og gådefulde sammenhænge i naturen. Med en af Strindbergs egne karakteristiske dobbeltformuleringer kalder han sine naturvidenskabelige undersøgelser for "rationel mysticisme".Jardin des Plantes II er en tekstvandring gennem dyre- og planteriget. Strindbergs observerer dyr og planters fælles morfologiske og livs egenskaber, som teksterne bruger som grundstof til forestillinger om arternes oprindelse og udviklingsbaner. Een af hans centrale ideer er, at planter og dyr er som forbundne kar, der, ikke bare evolutionært men også i det biologisk udfoldede liv, overskrider hinandens domæner.

Jardin des Plantes I & II er to sammenhængende værker om Strindbergs iattagelser af forskellige naturfænomener, som forfatteren udgav i 1895 umiddelbart forud for hans skelsættende værk Inferno. I en litterær blandform, som lægger sig ubestemmeligt ind i et åbent kontinuum mellem litteratur og ikke-litteratur, skriver forfatteren i 11 essays intenst og subjektivt om både konkrete og gådefulde sammenhænge i naturen. Med en af Strindbergs egne karakteristiske dobbeltformuleringer kalder han sine naturvidenskabelige undersøgelser for "rationel mysticisme".Jardin des Plantes I har et slags hovedfokus på forholdet mellem uorganisk og organisk, mellem død og liv, som Strindberg på forskellige måder leger med som bestandigt sammenflettede størrelser i naturen. Den underliggende tese er, at det organiske og uorganiske har formgivende drifter til fælles. Som fx når vand “affotograferer” planternes indre former, medens det passerer gennem planten, for senere med sin “erfaring” at imitere formerne, når det frosne vand danner organiske iskrystaller på vinduesruderne i storbyen. Jardin des Plantes II er en tekstvandring gennem dyre- og planteriget. Strindbergs observerer dyr og planters fælles morfologiske og livs egenskaber, som teksterne bruger som grundstof til forestillinger om arternes oprindelse og udviklingsbaner. Een af hans centrale ideer er, at planter og dyr er som forbundne kar, der, ikke bare evolutionært men også i det biologisk udfoldede liv, overskrider hinandens domæner.

Demokratiserien, bind 4:4, del 2:3, essays l-å, 1. udgaveForfatteren præsenterer bogen: Demokratiet er truet udefra af terror, men i endnu højere grad er demokratiet truet indefra. Demokratiet er i krise, og den politiske stabilitet er under angreb. Det, vi som borgerne i et demokrati troede på, holder ikke. Vi giver de fremmede skylden for ustabiliteten i velfærdsstaten. Vi ser højrepopulismen undergrave solidariteten og retsstaten. Vi oplever regionale nationalistiske bevægelser i Europa med stigende krav om selvstændighed. Vi er som borgere i et lille land i Europa tilskuere til Brexit i Storbritannien og den amerikanske præsident Donald Trumps aparte adfærd personligt og politisk.Vi er endt med at være i vildrede politisk. Det kommer til udtryk som politisk afmagt, mistillid til vores folkevalgte i det repræsentative demokrati, tendenser til religionens genkomst og på det menneskelige plan indre uro.Det kræver analyse af demokratiets status og formulering af kuren, når demokratiet skal udvikles. De seneste 35 år har jeg skrevet essays. Nu udgiver jeg dem for første gang i det håb, at mine brikker kan inspirere andre og udløse refleksion og eftertanke.

Teksterne i DEN EVIGE BEGYNDELSE er på sin vis en række kommentarer til udviklingen og den gennemgribende åndløshed, der i Danmark og andre vesteuropæiske lande har indfundet sig efter årtusindeskiftet. Symptomerne har været konkurrencestatsideologien,djøfiseringen, spin-demokratiet, managementsamfundet,og udviklingen har blandt andet udmøntet sig i uhensigtsmæssige uddannelsesreformer. Men ethvert menneskeliv er en evig begyndelse,skriver BRIAN DEGN MÅRTENSSON. Hvert sekund, hvert hjerteslag, hvert åndedrag er unikt, nyt og uerstatteligt. Et menneskeliv har intet eksternt defineret mål – det må findes af hver enkelt i tidens strøm. Al den maniske kontroliver er således meningsløs og omsonst,og hvad værre er, bevirker den, at vi måske taber livet selv af syne.Vi risikerer ifølge forfatteren desuden at blive umælende midler til opretholdelse af kontrolsystemet, hvis udviklingen ikke vendes. Vi er som samfund utvivlsomt på vej ad denne sti, og noget må gøres. Vi må vække livsgnisten på ny, kalde på nye begyndelser og se ud over kontrolillusionen. Vi må genskabe et menneskeligt samfund, hvor systemer og ordninger tjener mennesket. Ikke omvendt.

Alle kan have gavn af at læse filosofi uanset sværhedsgraden eller ens eget udgangspunkt. Søren Gosvig Olesens filosofiske lærestykker præsenterer læseren for, hvad det vil sige at læse filosofi, hvad vi kan lære i filosofiens verden, og hvilken plads filosofien indtager i det moderne samfund.Bogen henvender sig til studerende og undervisere i filosofi, men kan læses af enhver, der interesserer sig for filosofi.Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er kandidat i filosofihistorie fra Sorbonne og har sidenhen blandt andet undervist på Københavns Universitet og været forskningsbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Søren Gosvig Olesen står bag flere bøger om blandt andet filosofi og har desuden oversat værker af Foucault og Heidegger.

Denne pamflet tror jeg ikke finder sin udgiver. Jeg fik det underligt af at læse den. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg ofte får det underligt. Vi psykiatribrugere kaster ting op i luften som kan tydes og sommetider bruges af mennesker uden sindslidelser, robuste mennesker. Jeg føler at tekstudvalget, hvis hensigt er at bidrage til at opbløde kynismen gennem 11 svar på 10 spørgsmål, som jeg finder interessante for netop vores tid, år 2019, stritter i for mange retninger og ofte forfalder til et uroligt talesprog. En dag finder jeg måske kræfterne til at kigge på pamfletten igen, men hvorfor oplyser jeg Dem om det? Vi har vigtigere ting at tage os til.

Demokratiserien, bind 4:4, del 1:3, essays a-k, 2. udgaveForfatteren præsenterer bogen: Demokratiet er truet udefra af terror, men i endnu højere grad er demokratiet truet indefra. Demokratiet er i krise, og den politiske stabilitet er under angreb. Det, vi som borgerne i et demokrati troede på, holder ikke. Vi giver de fremmede skylden for ustabiliteten i velfærdsstaten. Vi ser højrepopulismen undergrave solidariteten og retsstaten. Vi oplever regionale nationalistiske bevægelser i Europa med stigende krav om selvstændighed. Vi er som borgere i et lille land i Europa tilskuere til Brexit i Storbritannien og den amerikanske præsident Donald Trumps aparte adfærd personligt og politisk.Vi er endt med at være i vildrede politisk. Det kommer til udtryk som politisk afmagt, mistillid til vores folkevalgte i det repræsentative demokrati, tendenser til religionens genkomst og på det menneskelige plan indre uro.Det kræver analyse af demokratiets status og formulering af kuren, når demokratiet skal udvikles. De seneste 30 år har jeg skrevet essays. Nu udgiver jeg dem for første gang i det håb, at mine brikker kan inspirere andre og udløse refleksion og eftertanke.

Gennem breve, historier, essays og digte kredser forfatteren til denne bog om opfattelsen af samtiden som en forvirret eufori, en mærkelig feber, et liv i en evig ungdom, som om en kraft udefra, ingen kan standse, er kommet ind i verden.Som om vi nu er nået til en grænse, den yderste grænse, jorden, lyset og mørket, som om vi har mistet evnen til gribe nuet, måske fordi der ikke længere er et nu at gribe og give et udtryk? Måske fordi der ikke længere er nogen ungdom, nogen fremtid, nogen drømme?Disse tekster bevæger sig i to retninger. Én hvori der rapporteres om undtagelses-lignende tilstande i land og by. En anden der fører de tomme hænder ind i den frie tid.

Solsorten i mit våben er en roman om en tid og et sted: Rødovre i 70'erne og 80'erne. En kærlig-kritisk skuen tilbage på forstadsmiljøet og en finkæmning af området for sansede detaljer og fundne følelser. Rødovre fortroliggjort.En del af romanen foregår i en nutid, hvor en voksen fortæller tager afsked med sin døende mor i barndomshjemmet. Og således afsked med barndommen som vi møder i forskellige nedslag: den første forelskelse, sommerhusferierne, bøllerne, kammeraterne, den Arne Jacobsenske skole, fluorskylning, Rødovre Centrum, Legolege, Vestvolden.Udkom første gang i 1999 på forlaget Rosinante.Anmelderne skrev bl.a.:“Det er hverdagsrealisme, når den er bedst.” Nordjyske Stiftstidende“(…) En usædvanlig tiltalende og indsigtsfuld bog om barnealderen. (...) Solsorten i mit våben er en beskeden og uanseelig bog. Den gør intet postyr af sig selv og står uden for alle litterære moderetninger.” Fyens Stiftstidende“Det handler om alt det, alle vores barn- og ungdomme handler om, og som vi tærer på resten af livet, men det gør det på en ny og original, levende og sanddru måde, og det er det, der er en kunst.” Weekendavisen"Det lykkes faktisk Boris Boll-Johansen at skrive det dagligsprog, andre taler, op til knitrende litterær kvalitet.” Jyllands-Posten“Solsorten i mit våben (…) fremskriver det sære i det ordinære, det fascinerende i det kedsommelige, det hemmelighedsfulde i det trivielle (…)” Information“Veloplagt og charmerende generationsroman.”Politiken“En fin og indfølt roman fuld af underfundig humor og varme.” Det fri Aktuelt“Siden Dan Turell skrev sit skelsættende generationsportræt Vangede billeder i 1975, har jeg længtes efter et tilsvarende projekt omkring den generation, der kom til verden midt i 1960’erne. Det ønske har Boris Boll-Johansen hermed indfriet.” Vejle Amts Folkeblad“Man får lyst til bare at fylde op med brudstykker af disse eminent citérbare sider og lade enhver, der kan læse, selv få syn for sagn.” Litteraturmagasinet Graf

Forfatteren og sejleren Björn Larsson har i en del år levet på en båd – en livsform der fremkalder overvejelse af såvel de store eksistentielle spørgsmål, som hvordan man løser de forskellige praktiske sømandsopgaver.I en række essays fra sejladser i de keltiske farvande, som han elsker højt, fortæller han bl.a. om farerne ved at sejle om natten, om at ligge for anker i tidevand, om at bo på sin båd året rundt, om skotsk og irsk nationalisme og menneskets medfødte frihedstrang, og om hvordan han selv endte med at blive forfatter."Fra Vreden Kap til Jordens Ende" er en bog for såvel inkarnerede sejlere som landkrabber i lænestolen.Den svenske forfatter Björn Larsson (f. 1953) boede i flere år om bord på sin båd Rustica. Han er professor i fransk ved Lunds Universitet og fik sit internationale gennembrud som forfatter med romanerne "Long John Silver" og "Den Keltiske Ring".

"Martin A. Hansen og skolen" fokuserer på nogle af de vigtigste år af Martin A. Hansens liv: hans tid som lærer. I næsten tredive år fungerede han som lærer og underviser ved først Københavns kommunale skolevæsen i årene 1931-45 og herefter på Seminarieskolen på Kapelvej i de tretten år, der fulgte. På sidstnævnte var Hansens lærergerning rettet mod de nye generationer af undervisere. Værket er en sammensætning af breve, essays og artikler skrevet til, om og af Martin A. Hansen om dennes betydningsfulde tid inden for lærergerningen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOle Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

"Hvis de har en time til overs" er en samling af journalistisk arbejde, som forfatter og journalist, Orla Johansen, har skrevet gennem sin lange journalistkarriere. Meget af det handler om ting, der ikke kom i avisen, dengang det var højaktuelt, eller om personer, som på udgivelsestidspunktet stadig var kendte, eller som måske allerede var gået i glemmebogen. Alt dette arbejde og de mange meninger og tanker har Johansen samlet disse essaylignende tilbageblik.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

Jens Kr. Andersen og Leif Emerek har samlet nogle af Hans Scherfigs kortere og længere essays om forfattere og litterære emner. Det kan næppe overraske, at rationalisten og samfundssatirikeren Ludvig Holberg er centralt placeret i Hans Scherfigs univers – ikke færre end fire indgående afhandlinger er helliget ham. Bogen rummer også varmtfølte kapitler om vennerne Otto Gelsted, Hans Kirk, Bertolt Brecht og Nordahl Grieg, og i andre afsnit behandles klassiske digtere, hvis liv og værker har fængslet læseren Hans Scherfig. I atter andre øves hvas kritik af samtidige skribenters indsats på literære og andre områder, og bogen giver et fuldgyldigt billede såvel af essayisten Hans Scherfigs milde og idyllisk facetter som af den vågne satire og den pointerede skrivekunst, der er hans særkende som forfatter.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

"Det borgerlige samfund" består af en lang række essays af den danske forfatter og fremtrædende kommunist Hans Scherfig. Essaysene handler både om det borgerlige samfunds institutioner som militær, politikorps, presse og monarki, men Hans Scherfig kommer også ind på de grundlæggende aspekter af den kapitalistiske filosofi, den borgerlige kunst og kultur samt forskning.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

I fire essays stiller Palle Lauring spørgsmålstegn ved, om vi kan bruge historien til noget – ja, vi kan! lyder svaret selvfølgelig fra den store historiker og historiefortæller, og i løbet af bogen gør han det klart, hvor vigtig en rolle historien spiller overalt i vores hverdag.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Livet og litteraturen, historien og digtningen, kærligheden - den fri og den konforme - ungdom og voksenliv, oprør og accept. I en række essays fortæller Jørgen Sonne om nogle af de begivenheder, der har været med til at forme ham som menneske og digter - og ikke mindst udvidet hans horisont.Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet: "Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

"Mine mange hjem" er Elsa Gress’ hovedværk; en samling af hendes bedste essays og erindringer. Sammen med de følgende bind, "Fuglefri og fremmed" og "Compañia", tegner den en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn. "Mine mange hjem" er centreret omkring forfatterens omtumlede og begivenhedsrige barndom og ungdomsliv frem til studentereksamen.

Denne bog er bind II af MUSIK OG EKSISTENS. Den består af kronikker og essays om komponister, musik, eksistens og etik ofte i en litterær og historisk kontekst. De enkelte afsnit, kan læses hver for sig i vilkårlig rækkefølge.Carsten Lindegaard (f.1924) er læge, mag. art. i litteraturvidenskab, cellist og musikskribent.

Højskole- og universitetslærerens essays og erindringsglimt¤Indhold: Apati og lidenskab : om humanismens genesis ; Læreren : i anledning af Vilhelm Grønbechs død 1948 ; Front og bro : en rapport 1940-1951 ; Vennen : i anledning af HeinrichAlbertz' død, maj 1993 ; Apati : om kampagnen mod atomvåben ; Prædiken : holdt i Askov Kirke på 7. søndag efter Trinitatis 1961 ; Stemmen : om S. Kierkegaard ; Om etisk meddelelse : fra S. Kierkegaards papirer ; Kunstneren som prisme : om James Joyce og Epifanien ; Tjekhovs kvalme : om det umuliges muligheder ; Genstandsløst : koncept og værk ; Moosbrugger og Agathe : to fascinationsfigurer i Der Mensch ohne Eigenschaften. - Digte

Engageret og vidende kulturhistorisk essay om vand. Hvad det har været: et stof som gav næring til drømme, og hvad det er blevet til: et industriprodukt, som der er stadig voksende mangel på.

De enkelte essays i Ulrich Horst Petersens nye essaysamling Mens jeg husker dethar tiden tilfælles. De er alle skrevet om ikke på samme tid så næsten: i en femårs periode fra 2001 til 2005. De handler også om tiden den tid vi lever i og tiden som historie som årsag til forandring og dermed til at vi må spørge hvad der er værd at huske hvad der er væsentligt og uvæsentligt: Vigtige spørgsmål til alle tider og især i en historieløs tid der kan bilde sig ind at tiden er løbet fra dem. Bogen indledes med en række korte nedtonede "glimt" af et opvækstmiljø for et halvt århundrede siden i en forstad til København og den slutter med en epilog hvori forfatteren går tur i verdenshistorien ud mod en åben fremtid. Imellem disse yderpunkter varieres tematikken i de forskellige essays. Statsministerens berømt-berygtede tale om besættelsestiden modstandskampen og samarbejdspolitikken analyseres og der drages sammenligninger fra Frankrig til den danske besættelsestid og det danske demokratis eksistenskamp i provisorieårene efter 1864. Ulrik Horst Petersen født 1936 er fagligt set cand. jur. men han er også forfatter til romaner essays og erindringsbøger. Senest udkom "Forsøgets tid. Essays 1997-2000" samt "Adam Oehlenschläger. Et essay" (2002). Ulrik Horst Petersen har modtaget flere priser for sine værker bl.a. Georg Brandes-prisen Chr. Wilster-prisen og Drachmann-prisen.