Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Evighed

Her finder du spændende bøger om Evighed. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - At leve sit liv i lyset af evigheden
    af Derek Prince
    165,95 kr.

    Lev dit liv i lyset af evigheden I denne bog At have del i Kristi sejr over døden forklarer Derek Prince naturen af liv og død. Han viser vigtigheden af Jesu Kristi fysiske opstandelse og dens betydning for alle, som tror – men også for dem, som ikke tror. Derek blev enkemand to gange, og derfor taler han ud af personlig erfaring, når han tilbyder omsorg og hjælp til dem, der oplever en af deres kære gå bort. Derek Prince giver i denne bog bibelsk indsigt i:Hvad betyder opstandelsen for os?Hvad sker der efter døden?Hvordan vil vore opstandelseslegemer se ud?Hvordan er opstandelsen og dommen over troende og ikke-troende?Hvordan stiller man sig ansigt til ansigt med døden, når den rammer en elsket? Denne stærke bog kan give dig den kundskab, som du behøver for at have del i Kristi sejr over døden.”Mennesker er i slaveri, lige så længe som de er bange for at dø, fordi truslen med død kan tvinge dem til at gøre noget, som de ellers ikke ville gøre”. Derek Prince

  • - To glemte danske mystikere
    af Gunhild Lystbæk
    148,95 - 223,95 kr.

    To danske mystikere – Oversete, men højaktuelle ind i vores tid.Forfatter og teatermand Johannes Anker Larsen (f. 1874) og Emmanuel ”Sunyata” Sørensen (f. 1890), gartner og udnævnt ‘hellig mand’ af den indiske stat, er to danske mystikere, der ikke har gjort meget væsen af sig. I bogen Evighedsblikket trækker Gunhild Lystbæk dem frem i lyset, så mange flere kan stifte bekendtskab med deres visdom. De kaldes begge for mystikere, men hvad vil det egentlig sige? Det forsøger forfatteren at indkredse i denne bog. Begge har de et blik for evighed. Med Anker Larsens ord ser de med evighedsblikket, og evighed er ganske enkelt det, vi alle er, og det, vi kommer fra. Måske overser vi selveste det, vi er, i jagten på den eftertragtede oplysning, som beskrives i flere religiøse og spirituelle sammenhænge, og som ofte gøres til noget sjældent og mystisk. Med udgangspunkt i Gunhild Lystbæks mange års åndelige søgen i forskellige spirituelle miljøer er bogen en erkendelse af hendes rejse ’hjem’ til en enkel og iboende forståelse af evighed, hvor det mystiske afmystificeres. Bogen er bygget op over citater fra de to mystikeres tekster, hvor Gunhild Lystbæk opstiller og nysgerrigt undersøger begreber, som vi finder i filosofi og i religion, men forstået ud fra det levede liv og ikke en teoretisk størrelse. Uden forudgående kendskab til mysticisme kan den læses af enhver, der med et åbent sind holder af at kaste sig ud i det levede liv. Med bogens afdækning af Anker Larsen og Sunyatas betragtninger og deres rent faktisk levede liv er det ganske vist, at livet kan blive enkelt, simpelt, ligetil – og ligefrem ganske berigende.

  • af Kirsten Kjær
    138,95 - 165,95 kr.

    Ellen arvede en perlekæde fra sin elskede farmor, Maria. Hun var et uønsket barn, født i al hemmelighed i 1920’erne og givet bort to dage gammel. Hemmelighedskræmmeriet fortsætter, da alle i byen ved alt om Ellens herkomst, undtagen Ellen selv. Hun stræber meget tidligt efter at råde bod på det svigt, hun var udsat for, og skaber sig senere et trygt liv med mand og børn. Endelig har hun mod på at bryde med det uudtalte, besøger sin far, som hun hele livet har haft kontakt med, da hun voksede op hos hans forældre, siden søsteren. Med sig hjem har hun bjerget en krukke, der tillige med perlekæden betyder meget for hende. Hun lever et stille, almindeligt liv, dog ikke uden krusninger på overfladen. Livets bærende grundpiller, liv, død og kærlighed, væves ind i hinanden. Som en Maria med bedekransen giver perlekæden håb om evighed og udødelighed. Uddrag af bogen Ellen retter blikket fast mod den tykmavede krukke, som står der på skænken i spisestuen, hvor de sidder, og nu ligner den en urne, men i næste øjeblik ser hun en gravid kvinde, og det ryger ud af hende: ”Jeg vil aldrig kunne arve, fordi du ikke er stået frem og har råbt ud over hele verden, at du er min far. Og fordi dine dejlige forældre døde fra mig, og fordi din forkælede søster ikke gad adoptere mig.” Da hun mærker, at de lytter, får hun mod til at fortsætte. ”Men krukken, der står deroppe, har jeg kun gode minder om fra min tid hos dine forældre. Jeg vil så gerne have krukken med som et minde.” Om forfatteren Kirsten Kjær er født i Tarm i 1954 og bor nu på Djursland. Hun er cand.mag. i dansk og religion.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.