Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Exofiktion

Her finder du spændende bøger om Exofiktion. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kristian Himmelstrup
    214,95 - 217,95 kr.

    PIO er en roman om Louis Pio, som startede Socialistiske Blade, lagde grunden til den danske arbejderbevægelse (og dermed Socialdemokratiet), men hurtigt måtte flygte til Amerika Det er 5. maj, 1872. Louis Pio sidder i en celle på Nytorv og venter på en retssag, der vil sende ham i isolationsfængsel i flere år. Hans forbrydelse er, at han har indkaldt til et folkemøde på Nørre Fælled. Opholdet i fængslet bliver dyrt, og han overlever kun, fordi man ikke vil forære arbejderne en martyr. Romanen følger Pios kamp i fængslet, siden i arbejderbevægelsen og endelig i Amerika, hvor han forsøger at bygge socialistiske kolonier. Han vil stadig forandre verden til det bedre, kæmpe for arbejderne, sikre kvinderne ligestilling, men hvor meget er idealisme, og hvor meget er selvbedrag? Og oveni er der hans kæreste Augusta, som også kommer til orde i romanen og har sin helt egen dagsorden, der bl.a. involverer geniale børn og Georg Brandes. PIO er en afviklingshistorie om et liv, der ikke vil lykkes, men det er også en biografisk roman om en ener, der skubbede til udviklingen herhjemme, kæmpede for forandringer og basale menneskerettigheder og blev mødt af indædt modstand fra et ungt demokrati, der greb til politispioner, skueprocesser, fængsel og bestikkelse for at slippe af med samfundsfjenderne.

  • af Laura Baldini
    137,95 - 189,95 kr.

    New York, 1928. Unge Esty får lov til at hjælpe med at blande salver i sin onkels værksted i baghaven. Hun eksperimenterer med dufte og olier og skaber sin egen creme, som hun sælger på et klapbord på stranden i Long Island. Det bliver hendes første succes. Fra da af kalder Esty sig Estée, flytter fra Queens til Manhattan og får endelig fat i en af de eftertragtede stande i det fornemme stormagasin Saks. Med originale ideer og en uendeligt stor arbejdsindsats tager pigen fra Queens New York med storm. Men succes kommer med en høj pris. Det kan koste hende hendes livs kærlighed...Estée Lauder var et marketinggeni og forud for sin tid. Som den første distribuerede hun for eksempel gratis prøver af sine produkter i skønhedssaloner, hotellobbyer og i metroen. Time Magazine udnævnte Estée Lauder til et af de 20 største forretningsgenier i det 20. århundrede. Firmaet er den dag i dag familieejet, med den tredje Lauder-generation ved roret. ’’Historiens enestående kvinder’’ er en serie, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der – udover at være enestående på hver deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Laura Baldini alias Beate Maly har udgivet en lang række historiske romaner og krimier, der har taget læserne med storm. Hun er gift og bor i Wien med sin mand og tre børn.

  • af Lea Kampe
    137,95 - 189,95 kr.

    Warszawa, 1940.Nazisterne etablerer ghettoen. Den 29-årige socialrådgiver Irena forsøger alt for at hjælpe det jødiske folk. Hun gemmer en lille pige, der er blevet forladt af desperate forældre under et falsk navn hos en ikke-jødisk familie. Hvad der begynder som en modig handling, bliver til en storstilet redningsaktion. Irena smugler flere og flere børn med falske ’ariske’ identiteter ud af ghettoen. Hun tænker aldrig på at give op, selvom hendes liv er i konstant fare. Men Irena skal ikke kun bekymre sig om sit eget liv. Fordi Adam, hendes store kærlighed, er jøde.Irena Sendler (1910-2008) reddede over 2.000 jødiske børn fra den sikre død ved at smugle dem ud af ghettoen et efter et. Hun håbede på at kunne bringe børnene tilbage til deres forældre efter krigen og gemte derfor deres navn på sedler i et syltetøjsglas. I oktober 1943 blev hun anholdt og under tortur afhørt af gestapoen, men hun afslørede ingen information om hverken sit netværk eller børnene. I 2007 var hun i spil til Nobels fredspris.”Historiens enestående kvinder” er en helt ny serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der - udover at være enestående på hver deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Lea Kampe (f. 1971) alias Iris Claere Mueller, flyttede til USA efter at have læst tysk, filosofi og statskundskab i Heidelberg. Hun tog en doktorgrad på det anerkendte Yale University inden for middelalderstudier. I 2005 flyttede Iris Claere Mueller til Italien, hvor hun arbejder i Napoli på International School og underviser i middelalderhistorie ved University of Maryland Europe i Napoli.

  • af Charlotte Weitze
    227,95 kr.

    Inga er flyttet til mormors hus i Tværmose i et Jylland, der nu, i 2040, er dækket af skov. Kæresten overvåger områdets ulvebestand, og selv var hun forfatter, indtil kunstig intelligens overtog fortællingerne.I 1872 går folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fra gård til gård i Tværmose for at indsamle eventyr og viser fra en snart svunden tid. Han besøger Ane Povlsdatter, som er rig på ulvehistorier, men én af dem får Evald ikke slutningen på, før hun dør. Det nager ham. Ane boede i det, der nu er Ingas hus. Men det er ikke det eneste, der forbinder Evald og Inga.Ved fuldmåne lusker et dyr omkring og kradser i Ingas dør. Et dyr som Evald både kender alt for godt, og ikke rigtig vil kendes ved.Om forfatteren:Charlotte Weitze (f. 1974) har skrevet radiodramatik, essays, noveller og en række romaner. Et gennemgående træk i forfatterskabet er interessen for natur, klima og folkefortællinger. Hun har blandt andet modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat, og hendes bøger er oversat til flere sprog.

  • af Petra Hucke
    137,95 - 189,95 kr.

    London 1951: At finde selve livets kode er det, der optager videnskaben allermest i disse år, også den brillante, unge kemiker Rosalind Franklin. Som nyansat på King's College kaster hun sig ud i forskningen, men hendes kolleger vil hellere ignorere en kvinde i laboratoriet end at arbejde sammen med hende. De ambitiøse mænd må dog snart indse, at Rosalind er en seriøs konkurrent i kapløbet om at opdage DNA-strukturen. Selvom hun får støtte fra sin assistent Oliver, bliver situationen værre. Bag Rosalinds ryg tyer hendes mandlige kollegaer til stadig mere uretfærdige metoder ...Rosalind Franklin (1920-1958) var en brillant, britisk videnskabskvinde, der spillede en afgørende rolle i kortlægningen af selve livets kode, DNA’et, der indeholder alt genetisk information. I begyndelsen af 1950’erne forskede hun ved King’s College i London, hvor hun gjorde den banebrydende opdagelse, at DNA har en spiralformet struktur, en helix. I dag er det almindeligt kendt, at Rosalind Franklins kollegaer, James D. Watson og Francis Crick, indhentede hendes forskningsresultater uden hendes medviden og brugte dem i deres publikation af en model for DNA’s struktur, som de i 1962 modtog Nobelprisen i medicin for. Watson har sidenhen sagt, at Franklin burde have fået prisen.Historiens enestående kvinder er en ny serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Petra Hucke (f. 1978) bor i München med sin mand og har et hoved fuld af ideer. Hun oversætter fra engelsk og fransk, elsker at læse islandske romaner, på islandsk, arbejder som freelance-redaktør og har udgivet romaner.

  • af Eva Grübl
    143,94 - 205,95 kr.

    Wien, 1873: Som 29-årig bliver Bertha guvernante i baron von Suttners hus og forelsker sig i Arthur, familiens yngste søn. Da baronessen opdager denne skandaløse forbindelse, bliver Bertha fyret, giver slip på Arthur og flytter til Paris for at arbejde som sekretær for den berømte kemiker Alfred Nobel. Et venskab udvikler sig mellem de to, selvom deres positioner ikke kunne være mere forskellige: Alfred tjener sine penge på dynamit. Bertha ved, at hun vil kæmpe mod våben og for fred. Men så dukker Arthur op ...Bertha von Suttner (1843-1914) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter. Hun bevarede et nært venskab til Alfred Nobel hele livet, og i sine breve opfordrede hun ham utrætteligt til at oprette en stiftelse for fred. I 1905 modtog hun som den første kvinde Nobels Fredspris for romanen ”Ned med våbnene”, der blev trykt i 37 oplag, solgt til udgivelse i 12 lande, og som i 1915, kort efter hendes død, blev filmatiseret af den danske instruktør Carl Th. Dreyer.”Historiens enestående kvinder” er en serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Eva Grübl-Widman er uddannet folkeskolelærer og underviser i dag på et kompetencecenter for hørehæmmede børn. Hun har tilbragt en del år i Stockholm og Milano, men er i dag bosat i Wien, hvor hun også er født. Hendes fritid er dedikeret til tre passioner: hendes familie, at skrive romaner og at rejse til fjerne lande.

  • af Petra Hucke
    137,95 - 189,95 kr.

    New York, 1865: Den nygifte Emily Warren Roebling ærgrer sig, da hun og hendes mand sidder fast med færgen over den frosne East River. Hvor er det godt, at byen endelig har godkendt opførelsen af en hængebro. På det tidspunkt aner Emily endnu ikke, at hun vil blive den, der skal fuldføre denne kolossale opgave. Hendes mand, chefingeniøren på Brooklyn Bridge, bliver alvorligt syg, og på trods af stor modstand overtager Emily ledelsen af den enorme og farlige byggeplads. Hun vil vise sin elskede mand, at hun tror på deres fælles drøm. Og hun vil bevise for verden, at kvinder også kan skabe underværker. ’’Historiens enestående kvinder’’ er en serie, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der – udover at være enestående på hver deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Petra Hucke (f. 1978) bor i München med sin mand og har et hoved fuld af ideer. Hun oversætter fra engelsk og fransk, elsker at læse islandske romaner, på islandsk, arbejder som freelance-redaktør og har udgivet romaner.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.