Bøger om Færøerne

Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

Færøernes store forfatter, William Heinesen (1900-1991), var også en talentfuld, alsidig og produktiv billedkunstner gennem hele sit lange liv. Dette pragtværk i stort format præsenterer et varieret udvalg af Heinesens rige produktion af pastel- og oliemalerier, satiretegninger, tuschtegninger, akvareller og papirklip. Motiverne er bl.a. stemningsfulde landskabsbilleder, kærlige karikatur-portrætter af færøske ”typer”, uforlignelige skildringer af trolde og andre underjordiske væsener og meget mere. Billedkunster og tidl. museumsinspektør Bárður Jákupssons (f. 1943) tekst giver et kort biografisk rids af Heinesens virke som billedkunstner, hans rolle som central kulturperson på Færøerne og belyser emner og motiver i hans billedkunst. “Det er med barnlig boblende begejstring, man bladrer og pluklæser sig igennem det[te] pragtværk” Erik Skyum-Nielsen, Information“… en pragtbog i storformat. (...) giver os mulighed for at spadsere gennem denne store og prisbelønnede forfatters fabulerende og ofte muntertlivfulde billedkunst.” Lisbeth Bonde, Kristeligt Dagblad *****“… en smuk og gennemillustreret bog (…) skrevet på en bølge af begejstring og respekt, men også med den nødvendige kritiske sans.” Tom Jørgensen, Jyllands-Posten ***** 5 STJERNER “... på det kraftigste anbefalet som sommerens læsning. God fornøjelse.” Troels Laursen, Nordjyske Stiftstidende “En helt igennem vidunderlig og pragtfuld bog, især selvfølgelig takket været præsentationen af Heinesens underfundige og fantasifulde tuschpen eller pensel, men også kvaliteten af bogen i sig selv, for den er meget smagfuld og flot tilrettelagt.” Dansk BiblioteksCenter

Oplev Færøerne med TUREN GÅR TIL Nordisk gourmetkøkken, råt design og trendy torskeskindssko. Fra metropol i miniformat til natur for fuld musik. Grottekoncerter, korsang og kvad. Brænding, der brager mod klipper, fårenes brægen og skrig fra tusindvis af søfugle. Salmesang i småbygder og swingende festivaler på stribe. I den lyse sommernat skrues der helt op for livemusikken. Turen Går Til Færøerne dækker Tórshavn, Streymoy og Eysturoy, Norðoyggjar mod nord, Mykines og Vágar mod vest samt Sandoy og Suðuroy i syd.

"Barbara har dejlige skildringer af natur og folk på Færøerne ... spændende handling og rygende elskov." - Volmer Dissing, Søndags B.T.

En unik insiderberetning fra de hårde og uforsonlige forhandlinger i år 2000 melllem Nyrup-regeringen og Færøernes landsstyre om færøsk løsrivelse fra Danmark. For 20 år siden var rigsfællesskabet tæt på at blive opløst. Et færøsk politisk flertal havde oprettelsen af en stat som hovedmål, og henved 70% af danskerne ville også have Færøerne ud af riget. Sagen havde højeste prioritet i Nyrup-regeringen, og forhandlingerne mellem Danmark og Færøerne var yderst dramatiske.Folketingsmedlem Sjúrður Skaale var med i hele forløbet som færøsk embedsmand og bryder her den tavshed, som både den danske regering og Færøernes landsstyre har indhyllet sagen i. På fem møder forhandlede Nyrup-regeringens topministre og deres højeste embedsmænd om betingelserne for Færøernes udtræden af rigsfællesskabet. Møderne var lange og dramatiske, stemningen var giftig, og retorikken genspejlede den mistillid, der var mellem parterne.Med Skaale som fluen på væggen får vi at vide, hvad der konkret blev sagt på møderne i statsministerens egetræsværelse. Bogen giver desuden et indblik i baggrunden for Færøernes ønske om løsrivelse og de færøske forberedelser til forhandlingerne. I disse år er strukturen i rigsfællesskabet atter under pres. Stormagternes rivalisering i Arktis medfører, at deres interesse for Grønland og Færøerne øges. Rusland opruster militært, Kina har som erklæret mål at finansiere infrastruktur i Nordatlanten, og USA bevæger sig for første gang ind på det civile område i Grønland og på Færøerne med tilbud om samarbejde på flere områder. Danske politikere har udtrykt frygt for, at Danmarks rolle bliver undermineret, og i Nordatlanten spørges der, hvorfor Danmark skal bestemme, hvilke løsninger og hvilke samarbejdspartnere Grønland og Færøerne vælger. Der tales også om løsrivelse. Men hvad betyder det i praksis? Hvad kræver det helt konkret? Og hvordan ville Danmark stille sig, hvis der fra Nordatlanten kom et nyt ønske om løsrivelse.

I "Fugleperspektiv" inviterer bogens forfatter os med på en række fugle- og naturoplevelser i Danmark, Sverige, Norge og på Færøerne. Jette Varmer betragter sig selv som en glad amatør på det ornitologiske område. Hun er i øjenhøjde med sine læsere og væver et humoristisk islæt ind i sine personlige forællinger om fugle, natur og fuglefolk. Hendes underholdende historier er krydret med sagn, myter, folketro og fakta. Uanset om Jette Varmer beretter om svimlende fjeldsider på Færøerne eller stiller skarpt på vores hjemlige arter ved foderbrættet, bringer hun os en lille smule tættere på vores vingede medskabninger. Alt sammen fortalt enkelt og vedkommende, og naturligvis i fugleperspektiv. Bogen er første bind i serien 'Nordiske Naturfortællinger'.

Året er 1999. Mattias lever et stille liv som gartner. Men en dag krakelerer idyllen. Gartneriet går konkurs. Kæresten gør det forbi. Og ikke længe efter befinder hovedpersonen sig om bord på et skib til Færøerne.“Hamsun må glæde sig i sin himmel.” Jyllands-Posten.“Fremtidens mand i norsk litteratur.” Kristeligt Dagblad.“Et forfattertalent, der kan række meget langt. Måske helt til Månen.” Berlingske Tidende 5 stjerner

Få inspiration til at genopdage Danmark og Nordatlanten med denne rigt illustrerede bog i stort format. Med beskrivelser og flotte fotos af storslået natur og en levende kultur viser bogen vej til de vigtigste attraktioner og de største oplevelser. Desuden er bogen, som er i coffee table-format, udstyret med et detaljeret vejatlas.Bogen dækker JYLLAND med Nordjylland, Læsø, Mors, Aalborg, Midtjylland, Viborg, Aarhus, Sydjylland, Esbjerg, Fanø, Ribe, Vejle og Als; FYN OG ØHAVET med Odense, Nyborg, Lyø, Ærø, Tåsinge og Langeland; SJÆLLAND med Roskilde, Helsingør, Frederiksborg Slot; KØBENHAVN med Indre By, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg; BOGØ, MØN, FALSTERog LOLLAND; BORNHOLM; FÆRØERNE og GRØNLAND.Turen går til har eksisteret siden 1952 er blandt verden hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Bøgerne skrives af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne.

En fredag aften er William Hammer inde på en bar i hovedgaden, og en umedgørlig mand fra Mykines hælder en øl i skødet på ham. William slår manden ned, og fra det øjeblik kommer der fart over begivenhederne. Et russiskt mafiamedlem forsøger at dræbe William, og det bliver hurtigt klart, at begivenhederne hænger sammen med den færøske eksport af fiskeprodukter til Rusland. Anathema er den fjerde roman på dansk om William Hammer og Skanseafdelingen.

Historisk roman om et usædvanligt kvindeliv på Færøerne i første del af 1900-tallet. Hovedpersonen Sunnivá er som en fugl med stækkede vinger. Fra starten er hendes liv anderledes end andres, fordi hun er hofteskadet og vralter som en and. Alligevel møder hun kærligheden. Manden er ikke den bedste, hun kunne have ønsket sig, og hun får ikke frihed til at udfolde sig som den kunstner, hun gerne vil være. Men hun er stærk og nægter at lade sig kue.Med sine smukke naturskildringer og den særlige tone, som går gennem bogen, indfanger Bergtóra Hanusardóttir den færøske livsrytme og går tæt på et sind, der bøjer sig under skæbnen for senere at rejse sig igen.

'Bolsjehjerte' er andet bind i Jóanes Nielsens fortælling om de færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, en krønike der godt og grundigt blander fiktion og virkelige hændelser i nyere færøsk historie. Den første bog i krøniken er 'Brahmadellerne'. 'Bolsjehjerte' er en fortælling om familiebånd og venskab, kærlighed og had, sex, kristendom og djævelskab, medlidenhedsdrab, færøske nazisympatisører, sandsugning og slædehundemassakre i Grønland, en okkult Forbandersekt, et bombeattentat mod Lagtinget, en skibsulykke, rabbinerbesøg i bygden Sumba, bersærkergang i Klaksvík – og et møde med Den Onde selv. Jóanes Nielsen betragtes som en af de ypperste færøske forfattere lige nu. Han har vundet flere priser, og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris flere gange. “... en genremæssig hybrid (…) et hidtil uset, men meget muntert og ofte livsbekræftende miks af roman og selvbiografi og metalitterært inficeret autofiktion.” – Erik Skyum-Nielsen, Information “Det er samfundshistorien på Færøerne set med et folkeligt blik, der gerne ser skærven i naboens øje. (...) Jóanes Nielsen fejrer store triumfer i genfortællingen af nid og nag, og hans gengivelse af erotik er yderst medrivende. Hans sider dirrer ofte af en intensitet omkring det menneskeligt basale, som ville have glædet Bachtin, den store russiske litteraturkritiker.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad “Genialt skildrer Nielsen lokalkoloritten i lillesamfundet i bygden Sumba, og de regionale tilhørsforhold, som har så enorm betydning for romanen og dens personer. (...) en interessant reflektion over tilhørsforhold og mangel på samme.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk “... man [skal] bare læse løs om det vilde liv i Nordatlanten og omegn med dramatiske familiekonflikter, sex, religiøsitet, djævelskab, politik, skibsulykker og bersærkergang. Det hele går op i en højere enhed i takt med læsningen, hvor selv indgående beskrivelser af sandsugerteknik og konstruktionen af Øresundsbroen forunderligt nok bliver interessant.” – Margit Andersen, Kommunist / Arbejderen“Det er råt og vildt, når Jóanes Nielsen slår gækken løs i sine fabulerende og fortællelystne historier om komplicerede familieforhold og både faktuelle og opdigtede historiske begivenheder. Nielsens sproglige overskud og fantasi er vidunderlig at give sig hen i.” – Dansk BiblioteksCenter

Noveller, lyrik og billedkunst skaber her en mosaik om nordisk identitet og kvindeliv. Samtidig har forfatteren udgivet musikalbummet NINA - Hun står i nordenvind med relation til novellesamlingen. Helga, Maalia, Lulu, Anna, Gudska og de andre bor i Grønland, Island, Færøerne og Danmark, og novellerne om dem er nedslag i moderne kvinders liv med de fejl, masker og udfordringer, de har. De handler om hverdagens trivialitet og overflade, om spiseforstyrrelser, tab af barndom og selvværdsproblemer. Men de handler også om erkendelser, drømme og håb.

Efter STANDSNINGER (1998) det andet store udvalg på dansk af den rabiate og visionære færøske digter og billedkunstner. Tóroddur Poulsen er født 1957 i Tórshavn.

Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende. Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

Dansk debut af den færøske digter og billedkunstner Tóroddur Poulsen (født 1957 i Tórshavn). Efter rigtig mange digtsamlinger på færøsk, hvoraf flere har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og nogle har været udgivet enkeltvis eller i udvalg i dansk oversættelse, har digteren skrevet sin første digtsamling på dansk.Siden 1995 er han bosat i København.

"Færøerne. Natur og folk" er både en rejsebeskrivelse og en rejsehåndbog med nyttig viden om det meste fra Færøerne. Jørgen-Frantz Jacobsen beskriver det færøske folk og landets natur på en medrivende og åndfuld måde og gør de til tider tørre data, som vi kender fra traditionelle rejsebeskrivelser, levende for læseren.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Et stærkt portræt af en usædvanlig foregangskvinde i dansk erhvervsliv. Oluffa Dahlerup Brandt (1851-1945) var en klog og uforfærdet kvinde, der igennem mange årtier formåede at sætte et markant aftryk på den verden, hun var en del af. Oluffa var den ligeværdige hustru til Søren Christian Brandt, grundlæggeren af Odenses store virksomhed Brandts Klædefabrik, i dag kulturhuset Brandts. Ved mandens tidlige død i 1905 overtog Oluffa en stor del af aktierne og styrede fabrikken videre med sikker hånd, samtidig med at hun brugte en stor del af sin velstand på, hvad man i dag ville kalde Corporate Social Responsibility, og på Odenses fattige. Men Oluffas historie begynder med hendes opvækst i det ludfattige fiskerleje Tórshavn på Færøerne, hvor hendes far var dansk amtmand, og hvor han som formand for det genåbnede lagting blev en del af et vældigt politisk drama med revolutionære færinger, magtfulde præster og en befolkning, der langsomt dukkede frem af tørverøg, klipfisk og århundreders isolation.

Alderen har ikke mildnet den færøske digter Jóanes Nielsen, nærmest tværtimod. I Tapet mellem århundreder undersøger han “om der findes nye uniformer i mareridtets klædeskab”, men han skruer også “pærer i nye eventyr”. Jóanes Nielsen er igen stævnet ud på den færge, der udforsker alle sammenhænge i et storladent tapet mellem himmel og jord, mellem før og nu, væbnet med “et hjerte beklædt med fjer”. “Jóanes Nielsen er en af Nordens bedste lyrikere for tiden og til tiden. (…) Læs ham før din nabo. (…) [Han] skriver poesi. Eksistenspoesi fra helt derude, hvor vinden vender og blæser mågerne væk med drukne skrig. Men også helt derindefra, hvor tapet hvisker mellem århundreder om levet liv og en død inden for rækkevidde.” – Henrik Wivel i Kristeligt Dagblad “Jeg skraber indmaden ud af ordene, skriver Jóanes Nielsen et sted. Det er en fryd at følge, hvordan han udfører operationen. (…) Jóanes Nielsens sproglige fantasi er betydelig, både når han udforsker naturen og raser over kulturen. (…)” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Jóanes Nielsens saftfyldte digte vader ind i læseren med gummistøvler på. (…) han [har] opfundet en roligt vejrtrækkende digtform med brug af parallelle sætningsoptakter og listeformede opremsninger af verber og substantiviske led (…) et udtalt episk, fortællende præg, men interessant nok kombineret med en original, tit næsten surrealistisk, billedbrug.” – Eriks Skyum-Nielsen i Information. “Jóanes Nielsens digtsamling Tapet mellem århundreder er det skønne og det ækle blandet sammen i en række vellykkede digte, der, når de er bedst tvinger en til at tænke hårdt og længe over tilværelsen og den retning vi bevæger os i.” – Daniel Boysen på Modspor.dk “Tapet mellem århundreder er en glimrende digtsamling, der er nem at gå til.” – Bogrummet.dk “Når det er bedst, lykkes Jóanes Nielsen med nogle usædvanligt hårde og smukke ordbilleder, der bygger bro mellem det adskilte og modsatrettede, håbet og døden.” – Dansk BiblioteksCenter

Den gamle Amaldus sidder i sit tårn ved verdens ende og ser tilbage på sit liv. Romanen er en skildring af et menneskes første møde med tilværelsens grundelementer: lys og mørke, himmelrummet, stjernerne, græslandet, havet, forelskelsen og poesien. Forelskelsen og poesien kommer til Amaldus i skikkelse af pigen Merrit, som deler fortællinger med den lidt yngre dreng, fantastiske myter og sagn fulde af død og overtro. "Man glæder sig til at læse denne bog langsomt og igen og dreje hver mosaik i hånden og se dem lyse, ømt og stærkt, som de fuldendte slebne juveler, de er." - Bent Mohn, Politiken.

'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk

Ottende bog i den spændende og stemningsfyldte krimiserie om efterforskeren Hannis Martinsson fra Færøerne. Serien er filmatiseret til Netflix, og den prisbelønnede tv-serie Trom har Ulrich Thomsen, Maria Rich og Olaf Johannesen i hovedrollerne. En ældre kvinde, der bor i en lejlighed i området undir Kongavarða påstår, at hun har hørt, at manden i nabolejligheden er blevet myrdet. Advokatfirmaet, som ejer lejligheden, hævder imidlertid, at lejligheden har stået tom det seneste år, men kvinden insisterer på, at hun var en god bekendt af manden, og at han er blevet slået ihjel. Samtidig ligger der i Vágsbotn en stor lystbåd under Cayman Islands-flag med tysk besætning. Hvad skal de egentlig på Færøerne – og har det noget med manden i lejligheden at gøre? Hannis Martinsson får sin sag for.VØLUNDS HUS er den ottende krimi på dansk om Hannis Martinsson.Den prisbelønnede tv -serie Trom med Ulrich Thomsen er baseret på bøgerne om Hannis Martinsson.

Den færøske digter Beinir Bergssons digtsamling Solhaven er en skelsættende begivenhed i den færøske litteratur. De smukke tekster planter en fortælling om begær og kærlighed mellem mænd midt i det færøske landskab: Sengen er en solhave midt på fjeldet, græsset vokser både som hår på brystet og udenfor vinduet. Digtene er intime. Fulde af ømhed og sanselighed, men også af drømme om fællesskab: Med slægten, med bygden og med planter og dyr.Solhaven er en skildring af queer kærlighed og dens vidtrækkende og samtidig helt lokale forgreninger, ligesom digtene er et tydeligt modsvar til Færøernes udtalt homofobiske kultur.Beinir Bergssons Solhaven (Sólgarðurin) var i 2022 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fra Færøerne og udkommer på dansk i Erik Skyum-Nielsens oversættelse.

16 klaverstykker af den færøske komponist Pauli í Sandagerði (f. 1955), halvt om halvt ungdomsværker i klassisk-romantisk stil, skrevet i første halvdel af 1970'erne, og nyere værker i mere moderne stil, skrevet i perioden 1994 til 2022.Spilleteknisk spænder stykkerne fra mellemniveau til professionelt niveau.

Ved forbrændingsanlægget i Tórshavn findes liget af en udenlandsk kvinde. Dødsårsagen er ikke umiddelbart til at fastslå, men tæt ved kvinden finder politiet et stykke tekst fra Prædikerens Bog. Det viser sig, at der ved tre mistænkelige dødsfald i Tórshavn i 1990’erne var lignende sære fund. William Hammer og hans enhed, Skanseafdelingen, får til opgave at undersøge de gamle mord. Afdelingen er upopulær, og Hammer og hans folk må balancere på en knivsæg for ikke at lægge sig ud med resten af politiet på Færøerne, mens de forsøger at komme til bunds i sagen.    Prædikeren er anden selvstændige roman i serien om William Hammer og Skanseafdelingen.

Tågen, der hænger lavt over bygdens huse, en vandskorpe som flimrende væv på fjordens midte, opdrætsringe, der lyser op, ulmende blåt og grønt. Bølger over det høje græs er optegnelser af et færøsk landskab fra en ung mand, som vandrer ud i det. Et stykke hjemstavnslitteratur om at træde ind i sin familie, og den historie og de forpligtelser, der ligger dér, som besøgende, på gennemrejse, og ud i et velkendt landskab. Bølger over det høje græs består af to dele. Første del, Fuglene, er korte lyriske tekster, en række stillbilleder af et færøsk landskab. I del to, Vandringen, træder et jeg ind i landskabet. En ung mand er vendt tilbage for at besøge sin far og har planer om en vandretur, med telt over fjeldene, alene i tre uger. Det er fra starten et famlende projekt. Og faren er skeptisk: Der er ikke tradition for at være i landskabet på dén måde, for sig selv og helt uden nytte.

Øen, der tårner sig op blandt de brusende bølger, er et ensomt sted. Dens stejle klippevægge skærmer øens beboere fra havets voldsomme rasen, men det afgrænser dem også fra omverdenen, for kun en modig mand tør bestige dens bjerge. I mange måneder har øens beboere desperat spejdet efter det skib, der skulle bruge provianter til øen, for høsten har slået fejl og dyrene på gårdene er syge. Kun i præstens gård findes der stadig forråd, og præstens datter Elsebeth med de gavmilde hænder deler ud til de svageste. Forårets komme bringer endeligt kongens skib til øen, og med sig bringer det også hr Clement, øens nye kapellan. Som skik byder dem, gifter Elsebeth sig med sin fars nye hjælper, men Clement, der har gjort tjeneste på kongens krigsskibe, er streng og hård. Han viser ingen barmhjertighed mod arme syndere, og Elsebeths gavmilde sind trues i hans nærvær. Det kommer til at kræve al hendes styrke at finde glimt af kærlighed i den kolde jord...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Bogen "Nordiske kroniker" præsenterer en lang række kroniker omhandlende Norden. Teksterne arbejder blandt andet med forholdene landende imellem og sprogene i de forskellige lande.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

En nøgtern og melankolsk digtsuite, præget af længsel og en følelse af at være udenfor, at være hensat til langsomt, men uafværgeligt forfald. Beskrivelserne er præget af en gennemgribende fornemmelse af fremmedhed, selv i forhold til det kendte. Tiden, landskabet og vejret registreres minutiøst af digterjeget, der tørt og selvironisk bemærker, at hun er blevet en kvinde, der undersøger vejrudsigterne flere gange om dagen. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2017. “Denne meget smukke digtsamling beskriver hverdagens trivielle gøremål og tanker på en både basal og alligevel supernærværende og reflekteret måde. Jeg var opslugt til sidste side.” – Modspor.dk