Bøger om Færøerne

Olafs beslutning for at bosætte sig på Færøerne, var udelukkende pga. hans arbejdsplads på forlaget Havnar Prent i Thorshavn. Arbejdspladsen betragtede han som verdens bedste arbejdsplads, derfor besluttede han sig at tage tilbage til Færøerne efter en lille årstid i Australien.Den lidt ældre Inge Lise, der er ansat som toldassistent, havde før været gift, men da hendes mand havde haft flere forhold til mænd, besluttede hun sig for en skilsmisse. Da hun så stødte ind i Olaf, følte hun for første gang, at hun blev elsket, som den kvinde hun er.Ingrid, der er enke, bliver forelsket i den færøske natur og befolkning, så da datter og svigersøn går i byggeplaner, flytter Ingrid fra Aarhus til Hoyviksvejen i Thorshavn. Idet Ingrid, på tætteste hold, oplever de unges store kærlighed til hinanden, finder hun ud af, at hun mangler noget i sin tilværelse.I sin fritid malede Olaf lidt for sjovt, så da en tysker, Uwe Schüling, opfordrede ham til at være deltager i en fælles maleriudstilling, skete der en gradvis forandring i Olafs og Inge Lises tilværelse. Uwe dør senere af kræft, og tilfældigt opdager Ingrid, at et af Uwes malerier er en direkte kontakt til den afdøde Uwe.

I en lille færøsk bygd er en pige på sommerferie hos sin mormor og morfar. Moster er ikke flyttet hjemmefra endnu og så er der husholdersken, Tante, som har et godt øje til morfar. Om søndagen kommer telefonmanden til skak, salmesang, cognac og cigar med morfar, der sætter alt ind for at tæmme sit iltre temperament og spille sine træk kløgtigt - telefonmanden ved nemlig alt om alle. Det kan være vanskeligt helt at forstå de voksnes verden, særligt når døren pludselig smækker, nogen hulker i værelset ved siden af og radioen igen i dag fortæller om krig i Vietnam. Men når torskehovedmanden kommer forbi med trillebøren fuld af torskehoveder, er selv de værste forviklinger glemt. Morfar suger fedtet ud af øjnene og forærer sit barnebarn den lille bruskperle, der bliver tilbage. Måske hun en dag vil have nok til en hel perlekæde?Katrin Ottarsdóttir har et særligt blik for skæve personligheder og for Færøernes ejendommelige natur. Med romandebuten Pigen i verden tegner hun et vidunderligt portræt af et færøsk bygdesamfund i 1960?erne set med et barns øjne.

Her er bogen til alle, der ønsker en kortfattet introduktion til dele af den fascinerende færøske kultur.I tekst og billeder fortælles om mange forskellige aspekter af den oprindelige kultur.Læs om Færøernes historie, flaget, fiskeri, grindefangst, fuglefangst, den færøske hest, færøbåden, færøske huse, klædedragten, færøsk dans og færøsk kunst.

Det hele starter med et lig som bliver fundet på øen Skúvoy på Færøerne. Den dræbte viser sig at være tilknyttet politibetjenten og historikeren Daniel Wardum, som bliver leder af efterforskningen. Dette mord viser sig blot at være begyndelsen til mange flere mord, som tager Daniel på en reje til flere lande i forsøget på at opklare sagen, finde sandheden bag og identiteten på morderen.Der skal samarbejdes med det franske politi, da ledetrådene trækker Daniel i den retning, og et spind af mystiske sammenfald viser sig. Daniel, må søge hjælp fra sin historiske baggrund, da der viser sig et historisk mønster blandt, de mange mord. Han må helt tilbage til Jomfru Maria for at opklare samt komme frem til det næste spor.I en labyrint af gammel historie, prøver han at opklare de mystiske og meningsløse mord. Ofrene har kun en fællesnævne.

To tidligere rejsekammerater, der har rejst sammen til Australien og gennem flere stater Down Under, mødes igen på Færøerne. De forelsker sig hver deres pige, Anne og Inge Lise, der giver udfordringer til dem begge.Tiden foregår fra det tidlige forår til efteråret i 1968. Læseren bringes gennem et bygdebryllup, grindefangst, havjagt og fiskeri, samt indfangningen af får på fjeldet. Naturligvis krydres romanen med et par af Færøernes sommerfester - men slutningen vil jeg ikke røbe, den skal læseren selv opleve gennen bogen.

– Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020– Vinder af Færøernes Boghandlerforenings Litteraturpris 2019De billedrige skildringer i Oddfríður Marni Rasmussens roman om forfatteren Janus, der oplever sin kone Elsas kamp i et sygdomsforløb uden håb, er imidlertid ikke kun rå men indimellem også overraskende lyriske. 'Først når ...' handler om kærlighed, om fortvivlelse, styrke og afmagt og måske mest af alt om at miste kontrol. Svulsten bryder ind i Elsas bevidsthed og parrets tilværelse som en mørk næve og reducerer deres samtaler til få ord.Det er Rasmussens fine dobbeltgreb, at skildringen af kærligheden og sygdommen væves sammen med Janus’ umiddelbare reaktion og forsøg på at beskrive forløbet og den dødende ved at “søge i det dunkle og skrive på det hvide”, som der står i begyndelsen og slutningen af romanen. "Et stykke meget smuk og poetisk sorglitteratur" – Bogblogger.dk"En smuk og rørende fortælling" – Modspor.dk "Man er som læser med i Janus’ bearbejdning af traumet, og det gør romanen til en tekst med et stort empatisk potentiale." – Litteratursiden.dk "... omhyggelig og insisterende i sit billede af livet med svulsten, men også tragisk trods sin fejring af de gode øjeblikke. Og poetisk midt i hverdagen." – Bogvægten.dk "Rasmussen har skrevet en bog om dét, vi ikke kan sætte ord på: poetiske linjer og hardcore sorte huller. Læs den med en ven og lad os gå mindre over på det modsatte fortov sådan generelt." – Litteratur dk, Ditte Engells Hermansen

Kaj Nolsøe Bangs fædrende slægt stammer fra Færøerne, og i denne bog fortæller han om det lille ørige i Atlanten, der er en del af det danske rigsfællesskab. Han giver både et indblik i den færøske kultur og historie og beretter om sin egen tid i den danske flåde, hvor han i flere perioder har haft Færøerne som base.Kaj Nolsøe Bang (1915-2003) var sømand, søofficer og siden kommandørkaptajn i den danske flåde. Han blev født i Christianssted på St. Croix i Dansk Vestindien, hvor hans far var viceguvernør, men da øerne nogle år senere blev solgt til USA flyttede familien hjem til Danmark. Han har blandt andet skrevet en lang række erindringsbøger om sin tid i marinen.

Færøerne udøver sit parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget, hvis historie går helt tilbage til 800-tallet. I begyndelsen af 1800-tallet, da Færøerne overgik fra Norge til Danmark og blev indlemmet som ligestillet del af det danske rige, nedlagdes Lagtinget og det færøske lagmandsembede gennem en årrække. Siden har der været masser af tovtrækkerier om øernes selvstændighed og selvbestemmelse mellem Færøerne og Danmark. Jóannes Paturssons "Færøsk politik" gør status og forklarer den politiske situation mellem de to lande, som den så ud i begyndelsen af 1900-tallet.Jóannes Patursson (1866-1946) var en færøsk kongsbonde, forfatter og politiker, og en af de mest indflydelsesrige mænd i Færøernes historie. Fra 1901 og frem til sin død i 1946 var han medlem af lagtinget, og han var også i perioder medlem af det danske folketing og landsting.

"Jeg så på hendes krop og forestillede mig hende i helt andre omgivelser. Så forlod jeg salen, gik ud i kulturhusets cafeteria, mens jeg tænkte på Aslak og Pekka og Eino og vores kampe i Genève for de oprindelige folks ret til at være folk her på Jorden. Dengang var der langt til det simple faktum. Det var der stadigvæk. For dem." Historien "The Sami Air Force" tager os med ind i den internationale verdens behandling af rettighederne for de mennesker, som vi kender som oprindelige folk. Det er en fortælling om magt og afmagt, om venskaber og om kampen for retten til anerkendelse – indhyllet i et spin af politiske intriger."The Sami Air Force" er oprindeligt en del af novellesamlingen Dansen i Genève. Samlingens noveller kan læses hver for sig, men læst i forlængelse af hinanden spejler de et udviklingsforløb, hvor hovedpersonen efterhånden kommer til en dybere forståelse af de dagsordener og intriger, der skaber den internationale verdensorden – og lærer at danse med dem.Den danske forfatter Hans Jakob Helms blev født i Østgrønland i 1949. Som forfatter trækker Helms på sit indgående kendskab til Grønland, sin mangeårige erfaring som embedsmand i både Grønland og Danmark, og som deltager i møder og forhandlinger over hele verden. Han debuterede som forfatter i 1977 med miljøkrimien Giftpølen og har sidenhen udgivet en lang række anmelderroste bøger – senest bogen Hold da kræft mand, der er en personlig beretning om livet med prostatakræft.

Falset kort i målestokken 1:100.000 med indsat bykort over Torshavn, stednavneregister og turistinformationer. Smukt suppleret med farvefotos fra øerne. Tegnforklaring på dansk.

Et ørige i Nordatlanten hvor naturen og kulturen er vævet sammen, og hvor tradition og modernitet lever sammen på smukkeste vis.Over 22.000 privatbiler triller i dag rundt på de forblæste klippeøer, på et vejnet, der ikke fås bedre ret mange steder og med et finmasket net af tunneller der binder øerne sammen.Fiskeindustrien udgør mere end 95 pct. af eksporten, men Færøerne er i dag meget mere end fiskeri, det er et rigt og nuanceret kultursamfund med en overvældende natur, hvis lige ikke findes andre steder i Norden.Dagbladet Børsens tidligere chefredaktør, Jan Cortzen, har skrevet den rigt illustrerede bog. Han kalder selv sin bog "Vi der er færinger". For det er færingerne selv, der fører ordet i fortællingen om det samfund, de har bygget op.I bogen samtaler Cortzen med samtlige nøglepersoner i det moderne færøske samfund. Især fiskeindustrien med laksen spiller selvsagt en dominerende rolle. Desuden er der øjeåbnende kapitler om turismen, om luftfart, olieindustri, om færøske iværksættere, om stærke færøske kvinder, om et rigt varieret kulturliv og om kirkelivet og ikke mindst om de politiske strømninger og partier, der – demokratisk – har præget den forandringsproces, som Færøerne har gennemlevet over de sidste 50 år.Bogen er fornemt og rigt illustreret.Jan Cortzen (f. 1935) er uddannet journalist og var fra 1978-1996 chefredaktør på Børsen. Han er forfatter til flere bøger – blandt andet biografier om Mærsk McKinney Møller og Godtfred Kirk Johansen. Jan Cortzen er far til grafisk designer og tv-vært, Ane Cortzen, og journalist og forfatter, Mads Brügger.

Ein Journalist. Zwei Opfer. Sind Sie bereit fur einen packenden Faroer-Krimi?Whrend einer Mittsommerfeier in den frischen Bergen stirbt die Journalistin Sonja Paetursdttir bei einem Sturz vom Rande des Plateaus. Ein Unfall, laut Polizeibericht. Fr Auslandsfrer Hannis Martinsson ist der Tod seiner Freundin aus frherer Zeit ein Grund, in seine Heimat zurckzukehren. Am Abend seiner Ankunft in Trshavn trifft er auf Sonjas Liebhaber Hugo, der sich vor Hannis damit brstet, etwas ber ihren Tod zu wissen, zugleich aber groe Angst zu haben scheint. Und dies zurecht: Als Hannis ihn am nchsten Tag aufsuchen will, ist Hugo tot, und Hannis selbst wird niedergeschlagen, als er die Leiche entdeckt. Dies sind zu viele Unflle fr den Journalisten, der eine groe Story wittert...

Morderische Spannung auf den Faroer: Zuerst stirbt ein Radiomoderator, danach wird eine Bank uberfallen und kurz darauf wird ein verhafteter Verdachtiger tot in seiner Zelle aufgefunden. Als auch noch ein Zeitungsreporter ermordet wird, entscheidet sich der Journalist Hannis Martinsson diese Verbrechen aufzudecken. Denn vier Morde in zwei Wochen - dies ist definitiv ungewohnlich fur ein kleines Volkchen wie die Faringer. Doch inwiefern sind der tote Nachrichtensprecher, ein jugendlicher Stadtstreicher mit einem Lohnbuchhalter und dem Reporter der christlichen Zeitung verbunden? Gibt es uberhaupt einen Zusammenhang zwischen diesen Morden? Eine geheimnisvolle Kontonummer fuhrt den Journalisten nach Rom. Und immer wieder taucht der pleite gegangene Anlagefonds Gaia International auf, hinter dem der Schiffsreeder Hanus i Rong stecken soll....

RØDT BRUSER HAVET er en historisk roman om et dramatisk kvindeliv i begyndelsen af 1700-tallet. Vi møder Sára Tummasdóttir ude ved den vindomsuste Skanse i det gamle Tórshavn, og vi følger hende ind til den retssag, der skal afgøre resten af hendes liv. Det er midt i Olaj-festen og åbningen af det færøske Lagting i juli. Men der er intet festligt ved de gamle love fra Christian den Fjerdes tid, som dommerne påberåber sig. Skyldig? Ikke skyldig? Det afhænger af vidnernes udsagn og dommernes moral. Sára Tummasdóttir føler sig selv uskyldig, og gradvis føres læseren ind i baggrunden for, at hun denne smukke sommerdag må finde sig i at blive behandlet som samfundets bundfald.

En meget anderledes rejse. Det er hvad den færøske journalist og forfatter Høgni Mohr generøst indbyder os til. For tre år siden satte han sig for at opleve Færøerne på cykel, ikke blot ved at sætte fod og dæk på hver eneste af de 18 øer, men ved også at gøre så mange afstikkere, at han kunne række armene i vejret og sige, at han nu havde besøgt hver eneste lille bygd og flække i sit hjemland. Det er blevet til denne unikke rejseroman, som tager os ind i krinkelkroge, vi ingen anelse havde om, ikke bare i det fysiske land, men også i sindet, fordi cyklisten har modet til at løfte sløret for sin personlige historie undervejs. Den langsomme rytme på en cykeltur levner tid til at bearbejde sorgen over en traumatisk barndom, men også til at lade tankerne vandre henover knasterne i samfundet. Cyklisten giver alt og alle et personligt ord med på vejen, og som læser bliver man suget ind i det færøske samfund i selskab med den ærlige fortæller.

Den berejste forfatter Lis Andersen havde egentlig ingen planer om at besøge Færøerne. Men skæbnen ville det anderledes, og i denne bog kan du læse hendes bjergtagende beretning om mødet med klippeøerne i det nordlige Atlanterhav, hvor beboerne kun kan føre deres planer ud i livet, hvis vejret tillader det ...Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for alternative behandlingsformer. Hun søgte væk fra det offentlige sundhedssystem og etablerede sig som selvstændig terapeut. Udover de mange fysiske rejser søgte Lis Andersen også altid efter et åndeligt ståsted, og det religiøse fyldte meget i hendes liv og forfatterskab.

Den unge københavnerdreng Erik har i tre år skrevet sammen med Joen fra Færøerne, som han stiftede bekendtskab med gennem en brevvekslingsrubrik i et drengeblad. Hver sommer har drengene inviteret hinanden på besøg, men ingen af dem har haft råd til at rejse på besøg hos den anden. I år er det anderledes. Erik skriver glad til Joen, at han kommer til Thorshavn 3. juli og håber at møde sin ven for første gang. Der er så meget på Færøerne, som Erik gerne vil se, men allermest spændt er han på at finde ud af, hvordan Joen er i virkeligheden…Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede med bogen ”Ungdommen og litteraturen” og udgav senere en lang række bøger, blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.

Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018 Titlen Gudehoved må ikke få nogen til at tro, at Jóanes Nielsen er gået i kloster. Digtene i Gudehoved er - som altid hos Jóanes Nielsen - spundet af hverdagens tilskikkelser, som han ophøjer til at have en særlig betydning. Det er digte om havet og månen, de levende og de døde, slægten og de smuldrende venskaber, den aldrende krop og barndommens stadig mere lysende sprog. Jóanes Nielsen er en af de digtere, der kan fremtrylle det væsentlige ud af det mest ubetydelige og samtidig skrive stærkt lyrisk om den verden, der er i uorden. “[Gudehoved] har været en fryd at læse. Jóanes Nielsen har skrevet et tankevækkende værk, som jeg mener er alle tænkende individer, stort og småt, forundt at læse. Det er absolut ikke det sidste, jeg har læst af den færøske forfatter.” – Jacob Eskildsen på Modspor.dk “Nielsen er ironiserende og har sans for det absurde. Bogen er herligt fyldt med eksempler på Nielsens fabulerende, fortællende stil, hvor der altid er mere på færde. (…) Nielsen får det mest ubetydelige til at funkle lyrisk.” – Dansk BiblioteksCenter

Historien om en dramatisk tid, da Færøerne dukkede frem af århundreders isolation og på få år blev forvandlet til en moderne nation. I midten af udviklingen stod den danske amtmand Carl Emil Dahlerup, der kom til øerne i 1849 direkte fra Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Han mødte et ludfattigt og tyndtbefolket samfund, der var afskåret fra omverdenen og udviklingen, og som var stort set ukendt i Danmark. I løbet af de næste ti år lykkedes det ved fælles indsats i det lille samfund og i samarbejde med regeringen at få gennemført de store reformer, der havde ladet vente på sig i årtier. Forandringerne medførte dramatiske konfrontationer, i takt med at gamle magtbaser stod for fald. Her fortælles historien, som ofte går imod de myter, der er fortalt gennem generationer om det danske herredømme på Færøerne.

Trods sin unge alder har den smukke færøske præsteenke Barbara allerede måttet begrave to mænd. Da en ny præst kommer til øen fra Danmark, drages han af den erotiske ild, der brænder i Barbara, og som fortærer både hende og de mænd, der kommer i nærheden af hende. Den strenge præst har imidlertid svært ved at acceptere sin forelskelse i en så upassende og vild kvinde, og hans splittelse mellem sit troskab over for Gud og sin voldsomme tiltrækning af Barbara truer med at blive hans undergang."Barbara" er en klassiker inden for færøsk litteratur og er blevet oversat til mange sprog. I 1997 blev romanen filmatiseret af Nils Malmros.slxJørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Noveller, lyrik og billedkunst skaber her en mosaik om nordisk identitet og kvindeliv. Samtidig har forfatteren udgivet musikalbummet NINA - Hun står i nordenvind med relation til novellesamlingen. Helga, Maalia, Lulu, Anna, Gudska og de andre bor i Grønland, Island, Færøerne og Danmark, og novellerne om dem er nedslag i moderne kvinders liv med de fejl, masker og udfordringer, de har. De handler om hverdagens trivialitet og overflade, om spiseforstyrrelser, tab af barndom og selvværdsproblemer. Men de handler også om erkendelser, drømme og håb.

Øen ligger langt ude i Nordhavet og er det mest ensomme sted på jorden. Med sine stejle stenvægge og forvitrede tinder ligger den dér i det øde hav, som havde Skaberen glemt den, da han byggede de større lande mod øst. Men i den lille verden udspiller der sig store dramaer.Da storbåden med alle mændene går under i stormvejret, bliver alle fra bygden med ét slag enke. Kun gamle Jacob, en kæmpe med hvidt skæg langt ned over brystet, er tilbage, og han må begive sig ud på en farlig færd over havet for at bringe bud til omverdenen om den frygtelige ulykke, der er hændt øen. Men Jacob forsvinder også blandt bølgerne, og nu er der kun kvinder og børn tilbage på Tågeøen. Men havet skyller mange mærkelige ting op på stranden, og en vinternat dukker en mand ud af tågerne...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Da præsten hr. Poul Aggersøe i 1700-tallet ankommer til Færøerne fra København, bliver han frarådet at gifte sig med den smukke enke Barbara, idet hendes følelser er stormende, men lige så ustadige som selve det hav, der omgiver den danske udpost.Ikke desto mindre forelsker Poul sig i hende, og de vælger at gifte sig. Men ikke længe efter ankommer en ung student fra København, og præsten føler, at hans forhold er truet.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter, der skrev på dansk. Han var cand.mag. i historie og fransk fra Københavns universitet og døde som blot 37-årig af tuberkulose. Jacobsens berømmelse bygger hovedsageligt på romanen Barbara, som er hans første og eneste roman. Værket blev filmatiseret i 1997.

William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen er to af Færøernes største digtere. Bjarne Nielsen Brovst, der havde et nært venskab med William Heinesen, fortæller her om de to digtere og om den kvinde, der inspirerede til kærlighedsromanen "Barbara".idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Færøernes store digter William Heinesen døde i marts måned 1991. William Heinesen nåede aldrig at skrive sin selvbiografi, men Bjarne Nielsen Brovst besøgte ham gennem en årrække adskillige gange, og deres mange samtaler har udmøntet sig i denne fascinerende skildring af et langt og bevæget digterliv.Syv romaner, syv novellesamlinger og syv digtsamlinger nåede William Heinesen at skrive, og "Det muntre nord" rummer hans personlige og selvbiografiske kommentarer til hvert enkelt værk.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Midt blandt bølgetoppene oppe på Færøerne ligger en ø, hvis navn har fortabt sig i erindringens tåger. Da en omrejsende præst lider skibbrud på øen, bliver han straks betaget af dens hemmelighedsfulde ånd, der synes at hvile over den. Storbonden på øen fortæller, at der for mange år siden udspillede sig en kærlighedshistorie så storslået og tragisk, at øen aldrig har glemt den. Og da han begynder at fortælle historien om pigen fra Hellnæs, må præsten gribe pennen. For aldrig har han hørt en historie magen til fortællingen om den stolte Ellen og hendes Olaus...Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Klaksvig, den 14. juli.Vindstyrke 10. Regn. „Bamker“ går ikke som planlagt, men får at vide at „Briton Pride“ besejler ruten kl. 2. Formiddag på værelset med Heinesens „Den sorte Gryde“. Møder i boghandelen en ung boghandler, der genkender mig med det samme. Ærgerlig over at blive opfanget på den måde, men han viser sig at være en flink fyr.Kl. 14 med „Briton Pride“ nordpå i sundet mellem Kunø og Kalsø. Vinden stadig nord, styrke 9-10, men dertil en kraftig nordgående strøm, hvad der skaber en helt fabelagtig sø. Det smalle farvand mellem øerne som en kogende gryde, og „Briton Pride“ tager nogle gevaldige ture, så en af de 4 passagerer brækker sig i strømme. Vi gennemfører ruten Klaksvig-Syðradalur-Kunø-Klaksvig på 5 timer. Billetpris 8 kr. Det mest fantastiske er, at kaptajnen i dette vejr kan lægge til ved bryggerne i den voldsomme brænding. I Syðradalur går han direkte til bryggen, i Kunø lader han skibet drive for maskinen nogle få meter fra fjeldet, mens passagerer og gods sejles ind i skibsbåden, som det koster folkene synlige anstrengelser at manøvrere i den stærke strøm. Godset består mest af tomme mælkejunger, der sejles i land og udskiftes med nye. Skibet er en af de såkaldte „mælkebåde“. I Mikladalur en brænding så voldsom, at folkene i land må spænde en fangline ud over bølgerne, da ikke engang skibsbåden her kan lægge direkte til molen, men må losses, mens folkene i båden og på land holder det spinkle fartøj fri af betonmolen ved snart at fire, snart at slække linen. Jeg har aldrig været vidne til en tilsvarende dødsforagt.Kap Sounion, den 28. april 1972.Ud for øen Gaidhouróniso stryger vi sejlene og går alene for maskinen de sidste mil ind til en stille vig umiddelbart vest for kappet med Poseidon-templet, som vi har kunnet se allerede i en time. Nu tegner det sig solbelyst med den blå himmel på toppen af det grønne forbjerg. Jeg lærer Gitte at styre båden, så hun bliver i stand til at tage roret, når Ole og jeg sætter og stryger sejlene, hvad én mand ikke kan gøre alene. Inde i vigen lader vi ankeret falde og går i land i jollen. Lige i strandkanten ligger her en lille hvidkalket restaurant med halvtag og blåmalede vinduer og træstole. Her får vi en udmærket frokost med spidstegte kalvekødsstumper og hvid Demestico og tager så afsked med John.Derefter op til templet, en dorisk bygning med bredkannelurede søjler opført 444 f.Kr. af den smukkeste silkegrå marmor fra Agrileza. Sokrates var ca. 70 minus 45 = 25, da Poseidontemplet blev rejst. Det ligger en 60 m over havoverfladen, i dag er det diset i horisonten, men i klart vejr skal man endog kunne skimte Milos samt selvfølgelig en mængde andre af Kykladerne.

En slægtsroman og en kærlighedsfortælling om udvandring og familieforhold på tværs af Atlanterhavet.En ung kvinde længes hjem til et land, hvor hun aldrig har boet. Hendes bedsteforældre udvandrede fra Færøerne til Danmark lige før besættelsen, og da de dør, tager de det meste af historien om deres liv med sig i graven. Nu rejser deres barnebarn tilbage til Færøerne for at få indblik i den historie, hun aldrig rigtig har kendt."Ø" er en roman om de voldsomme konsekvenser og det store potentiale, der er forbundet med at hive sig selv op med rode og flytte fra én kultur til en anden. Siri Ranva Hjelm Jacobsen har skrevet en kærlighedshistorie om at elske et sted, man aldrig har kunnet kalde hjem.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Siri Hjelm Jacobsen, Litteraturvidenskab med speciale i Selma Lagerlöfs forfatterskab. Arbejder som tekstforfatter i reklamebranchen og har tidligere publiceret digte. "Heima" er hendes første roman.

Øen, der tårner sig op blandt de brusende bølger, er et ensomt sted. Dens stejle klippevægge skærmer øens beboere fra havets voldsomme rasen, men det afgrænser dem også fra omverdenen, for kun en modig mand tør bestige dens bjerge. I mange måneder har øens beboere desperat spejdet efter det skib, der skulle bruge provianter til øen, for høsten har slået fejl og dyrene på gårdene er syge. Kun i præstens gård findes der stadig forråd, og præstens datter Elsebeth med de gavmilde hænder deler ud til de svageste. Forårets komme bringer endeligt kongens skib til øen, og med sig bringer det også hr Clement, øens nye kapellan. Som skik byder dem, gifter Elsebeth sig med sin fars nye hjælper, men Clement, der har gjort tjeneste på kongens krigsskibe, er streng og hård. Han viser ingen barmhjertighed mod arme syndere, og Elsebeths gavmilde sind trues i hans nærvær. Det kommer til at kræve al hendes styrke at finde glimt af kærlighed i den kolde jord …Jørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

"Færøerne i farver" er et historisk indblik i Færøernes kultur. Med tekster beskrives landets historie, natur og samtid. Værket indeholder desuden en sammenfatning af teksten på engelsk.Carlo Andersen (1905-1970), dansk forfatter. Carlo Andersen er mest kendt for sine super populære Jan-bøger, som han skrev sammen med Knud Meister. Mere end 80 bøger blev det til i den succesfulde serie i årene 1940-60. Men derudover var han også en ganske habil krimiforfatter og stod bag en række velkomponerede krimier til voksne.