Bøger om Færøerne

William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen er to af Færøernes største digtere. Bjarne Nielsen Brovst, der havde et nært venskab med William Heinesen, fortæller her om de to digtere og om den kvinde, der inspirerede til kærlighedsromanen "Barbara".Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Den sorte gryde er en kollektivroman kendetegnet ved Heinesens særegne stil, hvor han kombinerer socialrealisme med en mytisk fortællestil. Handlingen udspiller sig under den engelske besættelse i 2. Verdenskrig i en lille færøsk by, der danner kulisse for et myldrende liv og en række tragikomiske begivenheder. Byen vrimler med sære originaler, livgivende kvinder, livsfjendtlige sekteriske bevægelser, modige sømænd og griske pengespekulanter, og gennem disse forskellige karakterer udstilles den menneskelige naturs mange facetter og livets grundlæggende modsætninger. På trods af det særprægede udgangspunkt i det lille færøske samfund er skildringerne almengyldige."William Heinesens roman er central, fordi hans boblende gryde er et spejlbillede på det moderne europæiske samfund … Den sorte gryde betyder det afgørende gennembrud for William Heinesen. Romanen er så værdifuld, at den vil blive stående i litteraturen." – Niels Kaas Johansen, Information"Heinesen har skrevet en stor, glimrende roman … Jeg bliver mere end forbløffet, hvis ikke dette efterårs litterære pokal går til denne fænomenale roman fra Færøerne." – Hakon Stangerup, Jydske Tidende"Nu har denne talentfulde mand udsendt en ny stor roman, hvormed han simpelthen rykker ind i den europæiske mesterrække." – Hans Kirk, Land og folk"Stærke sømænd, fantastiske drukkenbolte, frække værtshuspiger røres rundt i forfatterens sorte gryde, så den ryger af blod og syder af liv." – Harald Engberg

I ungdomsromanen Skriv i sandet følger man gennem ti kapitler fem piger og fem drenge i alderen 16-20 år og deres oplevelser over en weekend i Færøernes hovedstad Tórshavn. De ti unge kender ikke alle hinanden på forhånd, men deres veje krydses i løbet af weekenden, og de ti fortællinger – om forelskelse, jalousi, venskaber, familie, spiseforstyrrelser, mobning, misbrug, sex, homoseksualitet og religion – væves ind i hinanden. Romanen tegner et facetteret billede af færøske unge i 2010'erne og deres tanker og længsler, problemer og konflikter, glæder og sorger."Marjun Syderbø Kjelnæs fanger tonen af lavmælt desperation. Hun er især god til alt det usagte ... Der er alvor og klarhed i disse historier fra udkanten af det danske rige. Det er både velkendt og anderledes." – Steffen Larsen, Politiken, ♥♥♥♥♥"Der er intet belærende over denne prisbelønnede færøske ungdomsroman ... På en fin måde formår forfatteren på én gang at bringe sine 10 hovedpersoners meget forskellige perspektiver på weekendens begivenheder i spil og at bibeholde sit 'forfatterblik' på den samlede fortælling ... Meget færøsk. Meget fint." – Karen Lise Søndergaard Brandt, Jyllands-Posten, *****

Moder Syvsjerne kan betegnes som en moderne skabelsesmyte, en livsbekræftende jordbunden myte, der stilles op som alternativ til den kristne myte i det nye testamente. Moder Syvstjerne med undertitlen: en fortælling fra tidernes morgen handler om, hvorledes de gode, livsbekræftende kræfter kæmper mod de livsfornægtende lyseslukkere i barnets opvækst og udvikling."... en lyrisk-musikalsk lovprisning af godheden og kvinden, Moder Syvstjerne, til alt det, der har liv og vækst, i evig strid med dumhed, frygt og intolerance." – Erik Knudsen, Social-demokraten"Mange har med forelskelse prøvet at forestille sig og fortælle om det første leveårs 'åbne' tilstand; her er det lykkedes med lyrisk skønhed således, at det virker overbevisende." – Vagn Riisager, Kristeligt dagblad"Som digter er Heinesen aldrig nået højere end i dette symbolske syn af Moder Syvstjerne og hendes enbårne søn, klædt som det er i det skønneste himmelklæde af henførte ord." – Harald Engberg, Politiken"Det er stor Kunst, William Heinesen giver. Det er Livet selv, undfanget og født under en stjerne." – Jon Kehler, Berlingske Aftenavis

Det gode håb er en dagbogsroman henlagt til 1600-tallets Færøerne, hvor humanisten i form af præsten Peter Børresen tager kampen op mod det undertrykkende tyranniske Gabelske styre. Trods svagheder for de våde varer, fristet af det modsatte køn og anfægtelser af sin tro og styrke sejrer humanisten til sidst over det facistiske styre."Mægtigt magisk værk af Heinesen ... Den lever i alle sine tusind mennesker, den myldrer og damper. Den har det store episke sus og den dybe, virile humor, som vi ikke har mødt i nordisk fortællekunst siden Hamsun." – Hakon Stangerup, B.T."Nobelprisværdig ... Med romanen Det gode håb har han definitivt skrevet sig ind i verdenslitteraturen ..." – Ole Storm, Politiken"Heinesens sprogfantasi er et mirakel for sig. Sproget har hos ham en munter kraftfuldhed, som aldrig løber tør for fornyelse. ... Det gode håb er en stor nordisk roman, folkelig og artistisk, vejrbidt og åndfuld." – Ole Hyltoft Pedersem, Aktuelt

Det var med De fortabte spillemænd, at Heinesen for alvor brød igennem, og romanen regnes fortsat for et af hans hovedværker. Det musiske er gennemgående i handlingen, såvel som i det poetiske sprog og i kompositionen i fire satser som en klassisk symfoni. Den er skrevet med en overdådig humor, hvor de bohemeagtige spillemænds livsførelse modstilles det mere materielle og snæversynede borgerlige liv."Heinesens nye bog er et artistisk mesterværk af sjældne dimensioner, en kraftpræstation, et vulkanudbrud af poesi og humor, som man ikke længe har set magen til." – Erik Knudsen, Socialdemokraten"Man mindes aldrig at have bladet i mage til by-krønike. Mennesker myldrer os i møde, så levende, så sære og så skønne, som de kun lever i en digters erindring ..." – Harald Engberg, Politiken

Silvia bor med sine forældre og sin storebror i det hus, der ligger allerøverst i den spredte klynge af bygninger, der strækker sig fra fjorden og op ad det grønne, stejle fjeld.Her vokser hun op med en far, der ikke er hendes far alligevel. Hver sommer tager de på religiøs lejr i Norge, og efterhånden finder hun ud af, at de mennesker, de besøger på vejen hjem, er hendes familie. Men hendes mor er ikke meget for at snakke om hendes rigtige far, så kun langsomt lykkes det at stykke historien sammen.Sig at du lyver er en personlig fortælling om at vokse op i de voksnes hule hænder. Med humor og nærvær fortælles en stærk historie om et barn, der mangler sprog for de voksnes handlinger, og en ung kvinde, der kæmper for at få lov til at være den, hun retligt er.Historien er hendes, som hun selv har oplevet den og fået den fortalt.

Det er en fortælling, om at være færing med opvækst og arbejdsvilkår fra en svunden tid og dét at udvandre til Danmark som et ungt menneske. Om udfordringerne ved at blive integreret i det danske samfund, og om arbejdet i et fængsel. Det er et hårdt arbejdsmiljøet og et specielt liv, der foregår inden for murene både imellem ansatte og indsatte. Alle beskrivelser er lige fra virkeligheden og hjertet ...

"I skildringens centrum står den unge, skønne og farlige præsteenke Barbara, som allerede har to ægteskaber bag sig, og som øjeblikkelig besnærer den nye danske præst, der kommer til øen. Hun kan ikke gøre for, at hun udstråler en erotisk ild, der besætter mændene, og hun er lige så uskyldig, når hun selv tændes i brand og svigter sin nye mand, fordi en ny forelskelse griber hende med uimodståelig magt." – Otto Gelsted"Barbara er kort sagt ikke umoralsk, men amoralsk – et stykke vild natur, på samme tid ureflekteret, samvittighedsløs og troskyldig som et dyr ... Hun symboliserer livet, det gavmilde, men uberegnelige, hvis ubekymrede luner og nykker vi alle er underkastet." – William Heinesen