Bøger om Familien

Hanne Ørstavik (f. 1969 i Tana, Finnmark) debuterede i 1994 med romanen Hakk. Har siden udgivet romanerne Entropi (1995), Kjærlighet (1997), Like sant som jeg er virkelig (1999) og Tiden det tar (2000). I Den tid det tager møder vi den voksne Signe der bor sammen med kæresten Einar og deres fireårige datter Ellen på en gammel gård. Julen står for døren. Forældrene og broren kommer på besøg og spørgsmålet om hvor julen skal fejres, udløser en konfrontation mellem Signe og moren. En konfrontation der tvinger Signe til at forholde sig til sin egen historie og sin barndom i Finnmark i 1980erne. Med et sikkert greb om form og sproglige virkemidler fortæller Hanne Ørstavik en rystende historie om en tilsyneladende velfungerende familie og gør det med en indlevelse som bevæger læseren dybt og giver historien almen gyldighed. Hanne Ørstavik er oversat til tysk, fransk, ungarsk og svensk. Fik i 1999 Sult-prisen for "et eminent yngre forfatterskab" og P2-lytternes romanpris. Den tid det tager blev i Norge nomineret til Kritikerprisen. Uddrag af anmeldelser:"HØ fortæller denne triste, tragiske Tove Ditlevsen'ske hverdagshistorie meget fint, i en neutral refererende stil, der holder dramaet tilbage, indtil det bryder løs." Jens Kistrup, Weekendavisen "Den unge norske forfatter HØ skriver fint og indfølende om en families hemmelighed. (-) Livsløgnen er beskrevet allerbedst af en gammel norsk forfatter - men HØs demonstration er hermed på det varmeste anbefalet." Mai Misfeldt i Berlingske Tidende "HØ er god til at give mellemrummenes hemmeligheder liv og eksistens, at fordele lys og mørke mellem personerne, at give de sarte glæder et sprog i pigens håb og frygt. (-) Tankevækkende er bogen den tid, den tager." Torben Brostrøm, Information "Romanen er en hård samtidsskildring. (-) Men den giver også en smule håb. Den følsomhed, skæbnerne fortælles med, lader os ane, at der hinsides bitterheden stadig er en rest af engagement og tro på, at lyset vender tilbage." Kasper Lezuik Hansen, Kristeligt Dagblad "Den tid det tager gør mig både varm om hjertet og giver mig tårer i øjnene, ikke kun fordi det er en gribende historie, men mest af alt fordi den er så glitrende fortalt, med en stilistisk nuancerigdom, en fingerspidsfornemmelse for sproglige mikroorganismers meningsbærende kraft og en kompositionel elegance som er meningsbærende ... Fortsætter Ørstavik at udvikle sig sådan som hun har gjort indtil nu, står vel den litterære verden snart over for et dronningeskifte." Øystein Rottem, Dagbladet "Hanne Ørstavik bruger ikke store ord og dramatiske fagter i sine bøger. Måske er det derfor de virker så stærke. Samtidig som ordbrugen er enkel og hverdagsnær, er den raffineret varieret. Den kan fremstå så enkel, så nøgen, dirrende ubeskyttet og grusomt afslørende. Og samtidig så hårdtslående i sin sårbarhed, kompromisløst indtrængende i sin kritik." Geir Vestad, Hamar Arbeiderblad

Dan Kaspersen er en rastløs sjæl, på evig flugt fra sig selv. Nu nærmer han sig de fyrre, og det er på tide at få styr på sit liv. Men først bliver han nødt til at finde ud af om hans bror har begået selvmord, og midt i det hele anklages han for overfaldet på den lokale rigmand Oscar Thrane. I dette kaos møder han Mona som giver ham troen på livet og kærligheden tilbage og åbner hans øjne for hvad der foregår i Skogli.Dan Kaspersen løslades fra fængslet og vender tilbage til hjembygden Skogli som en mærket mand. Det er vinter, det er hundekoldt, og husmandsstedet hvor han voksede op føles tomt og ensomt, for hans lillebror har begået selvmord. Men hvorfor har han ikke efterladt sig et brev?De norske boghandleres Gyldne Laurbær 2004Solgt i 60.000 eksemplarer i Norge. 5 stjerner VGLevi Henriksen, f. 1964, debuterede i 2002 med novellesamlingen Feber. I 2004 fik han et brag af et gennembrud med debutromanen Sne vil falde på sne som faldt der modtog Bokhandlerprisen, de norske boghandleres Gyldne Laurbær.Sne vil falde på sne som faldt er en moderne roman om forbrydelse og straf. Romanen har et farverigt persongalleri hvor narkosmuglere, gamle sømænd, ludere og pinsevenner krydser hinandens veje. Og Levi Henriksen fortæller den spændende historie med musikalitet og drive.Selv siger Levi Henriksen at han betragter sig som historiefortæller, og det at fortælle historier er noget han er opvokset med i pinsemenigheden i Kongsvinger hvor også tungetale hørtes på møderne. På de mørke vinteraftener genfortalte moren de bibelske dramaer om dem der falder udenfor og dem der rejser sig igen, og om dem der sætter alt på spil for kærligheden og hengiver sig til øjeblikkets nydelse. Synd og frelse gik hånd i hånd, og pinsevennernes musik var løssluppen og livsbekræftende. Ikke så mærkeligt at Levi Henriksen blev en fortæller af Guds nåde.»Levi Henriksen har skrevet noget så usædvanligt som en macho-roman der også er følsom, suggestiv og intelligent.« Göteborgs-Posten»Glimrende romandebut fra Henriksen ... Her er der musikalitet, fortællekunst og et drive som er sjælden i norsk litteratur.« poeten.no»Vi er i Hillbillyland i Norge, vi er i en countrysang med hjerte og smerte - og vi er i en bedehussang med refræner om fortabelse og frelse ... Levi Henriksen vil skrive en countrymelodi, og det må komme an på en prøve om han mestrer genren. Og det gør han. Romanen om Dan Kaspersen har det rette sug, den let sentimentale stemning, kærlighedshistorien og det truende mørke.« Vårt Land»Hatten af for Henriksen ... en ordentlig røverhistorie, en af den slags fortællinger hvor du bare må læse videre for at se hvordan det går ... I fjor skrev Per Petterson en bestseller om forholdet mellem en far og en søn. I år får Levi Henriksen en bestseller med en bog om to brødre. Begge skriver hårdt og ømt, og begge rammer majoriteten af læserne.« NRK P2»..den har både varme og frodighed og en fin afstemt grundtone i mol ... En elegant krimigåde har forfatteren også fundet plads til.« Aftenposten

Fortælleren, en pige i en færøsk nabobygd til Tórshavn i 1950'erne, beretter i noveller om sit liv i nøjsomhed og i pagt med naturen - befolket med en enkelt "veninde" fra en socialt belastet familie, andre børn, særlinge og ensomme. “Bogens enkeltstående noveller bindes flot sammen af de gennemgående hovedpersoner, hvis liv vi følger glimtvis igennem deres opvækst og frem, til de er voksne. De beskriver levende de forskellige skæbner i det lille samfund, og især de to hovedpersoners liv og indbyrdes forhold er gribende” – Dansk BiblioteksCenter

En flygtet øst-families opløsning i 1960-ernes Vesttyskland, som den opleves af den yngre søster i en søskendeflok på 3, der undrende iagttager ikke mindst forældrenes besynderlige manøvrer for at overleve

Oscar K er som eneste arving efter sin fætter Erling kommet til Vemb, hvor han under gennemgang af boet får indblik i et mangfoldigt, gådefuldt liv og univers

Satirisk familieportræt, hvor mor, datter og søn i den altdominerende fars fravær afslører og latterliggør ham

Vi er på Sydfyn og året er 1886. Den unge pige Kirsten skal snart tjene i præstegården. Der bor Morten som hun næsten er kæreste med. Men de to unges kærlighed bliver opdaget og Kirsten tvinges bort fra sognet. I protest mod uretten og for at finde trøst i sit eksil på Hjortø søger hun ind i en pietistisk farvet religiøsitet. I København opgiver Morten sine teologiske studier og læser til læge.I Kirstens hjemsogn får præsten stadig sværere ved at leve med en hemmelighed som han deler med sin kone. Og en ung mand ved navn Thormod dukker op og påstår at være præstens søn. Men hvem er egentlig far til Thormod?Kirsten bliver gift med en fiskersøn og mor til en broget børneflok. En bliver kommunist en anden nazist og en tredje nyreligiøs. I baggrunden drager historien forbi som et levende tæppe mens det moderne Danmark bliver til.

I Regnskab møder vi i allerede i første kapitel romanens tolv fortællere. Det sker på befrielsesdagen den 5. maj 1945. En af dem har skjult sig på et loft med en pistol. En ligger dødssyg på et svensk hospital efter et ophold i en koncentrationslejr. En bliver afhentet af frihedskæmpere fordi han var værnemager. En lever i Sverige med falsk identitet. En bliver arresteret fordi han er Gestapo-mand og en har været stikker. Og alle de tolvs liv har været indfiltret i hinanden. Hvordan er disse personer havnet i så ekstreme situationer? Og hvordan bliver deres skæbne fremover? De tolv fortællere er den gamle fisker Jens syv af hans børn og fire personer som står dem nær. Vi møder dem i hver deres tilspidsede situation den 5. maj 1945. Derpå erfarer vi hvordan det kom så vidt og hvad der sker med dem senere. De er som træer hvis rødder er flettet ind i hinanden. Der er så meget de ikke ved. Noget er sket for nylig andet ligger tilbage i deres barndom. Deres mangel på viden og selverkendelse får skæbnesvangre følger både for dem selv og de andre. Personerne lever i et samfund i økonomisk politisk og åndeligt opbrud. Man forsøger sig med nye løsninger: kommunisme nazisme spiritisme og teosofi. I 1940 kommer besættelsen så som den afsluttende katastrofe. Regnskab er både en psykologisk spændingsroman en slægtssaga og en beretning om perioden 1925-50 hvor samfundet gennemgik voldsomme forandringer. Den er en fortsættelse af romanen Strømme der udkom sidste forår men kan læses uafhængigt af denne

Toms mor er en fransk kvinde. Hun lever i Australien sammen med sin engelske mand og deres to børn for Tom havde også en far og en storebror og en lillesøster og hvad med dem? Den kvinde der før var sin mands hustru og elskerinde og mor til tre børn er hun nu kun mor til et spøgelsesbarn?Der skal gå ti år før hun bliver i stand til i et hefte at skrive sætningen: Tom er død efterfulgt af en beretning der søger at sætte ord på det der ikke kan siges. For hvordan fortæller man om sit barns død? Hvordan beskriver man en erfaring som er meningsløs? Og hvordan lever man videre efter det værste er sket? Med sorgen savnet skyldfølelsen vreden og rædslen? Hvordan overlever man som menneske som forældre som par og som familie? I hverdagen i verden? Efter et chok der har gjort ethvert holdepunkt i tid og rum usikkert og alle fysiskefænomener upålidelige?Tom er død er en både bevægende og barsk historie men også en roman der trods sit tunge emne indeholder både humor og en krimi lignende gåde i og med forfatteren først ved bogens slutning af slører for læseren hvordan Tom er død.

Norske Arne Svingen fik velfortjent tildelt Kulturdepartementets litteraturpris 2012 for En sang om en brækket næse, en feelgood-roman, som også af mange anmeldere herhjemme blev betegnet som forfatterens gennembrud.Der er mange lighedspunkter mellem romanen fra i fjor og Fluesommer. Men den nye roman har en mørkere grundtone, den er mere problemorienteret og udstiller dilemmaet som mange børn, der er udsat for vold i hjemmet, konstant befinder sig i, hvor de skal håndtere uforenelige størrelser som: Hvordan lade som ingenting og undgå at afsløre, at noget er som det ikke skal være derhjemme? Hvordan undgå at deltage i idræt, så man kan slippe for det efterfølgende bad? Hvordan undskylde over for sig selv, at ens far ikke kan beherske sig, men indimellem begår voldelige overgreb? Hvordan bevare sin loyalitet over for sin far? For Kasper elsker og beundrer sin far – han er ikke til sinds at afsløre noget til skolepsykologen: ”Kasper, du ved godt, at du kan tale med mig om alting, ikke?”Jeg ser på damen. Hun smiler til mig, men det er et fotosmil, sådan et man tager på for ikke at se sur og kedelig ud.Jeg peger og siger: ”Jeg er bare … nødt til …”Kasper tager tilløb og springer.Han flyver. Han svæver. Kasper er bare nødt til at springe: Ud ad vinduet som fluen – eller så højt som verdens bedste stangspringer, Sergej Bubka.Men det er ikke nemt at flyve. Det er ikke tilfældigt, at Kasper romanen igennem vender tilbage til betragtninger om fluens flugt eller verdens bedste stangspringer som metafor for sin egen fastlåste position, og ligesom i En sang om en brækket næse er det ikke ved egen kraft, men kun gennem venskabets styrke, her repræsenteret af Kaspers fætter Carl Bent og klassekammeraten Silje, at der mod bogens slutning tændes et håb om at bryde ud af den lukkede cirkel, som Kasper er lukket inde i.Bogens hovedtema taget i betragtning lykkes det ikke desto mindre for Svingen at skrive en roman, som sprogligt er holdt i et lyst leje. Lidt af et kunststykke at skrive en letlæst bog om en dreng, der bliver banket gul og blå af sin far – set fra drengens synsvinkel. Men det bevirker faktisk, at man sluger bogen og får den ind under huden, og at den efterlader en med det indtryk, at Svingen er en forfatter, som ikke bare skriver videre på en fastslået succes, men som denne gang har skærpet kravet yderligere til sig selv om at trænge ind til kernen af en kompleks og dyster problematik, hvor det skal blive muligt at tale om alt det som er vanskeligst.Varm børnebog om vold i hjemmet”Kasper, du ved godt, at du kan tale med mig om alting, ikke?”Jeg ser på damen. Hun smiler til mig, men det er et fotosmil, sådan et man tager på for ikke at se sur og kedelig ud.Jeg peger og siger: ”Jeg er bare … nødt til …”Kasper tager tilløb og springer. Han flyver. Han svæver. Kasper er bare nødt til at springe: Ud ad vinduet som fluen – eller så højt som verdens bedste stangspringer, Sergej Bubka.Men det er ikke nemt at flyve. Og hvad er det med hans fars migræne? Den slår ud i lys lue, når Kasper er kommet til at ødelægge noget. Far er jo sindssygt god til at lave ting. Han har bygget en fuldrigger med fem master. Men han kan blive sindssygt rasende!Det ser ikke ud til at blive lettere den dag Kaspers fætter flytter ind.En alvorlig men også varm roman for børn fra 10 år om vold i hjemmet.På dansk ved Susanne Vebel.

Engelsk roman fra 1700-tallet om landsbypræsten dr. Primrose og hans familie, der ved skæbnens ugunst bliver ramt af en række ulykker, men overvinder dem alle

Forår 1809. I bygderne har folk måttet blande bark i melet for at overleve vinteren. Også på Innhaug, en af de mest velhavende og velholdte gårde i bygden, som ligger i Trøndelag langt oppe i Norge.Gennem både levende og indlevede skildringer lærer vi folkene på Innhaug at kende: Ole, som er manden på gården og hans to sønner Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margret. Første del af Anne Karin Elstads storslåede epos om folket på Innhaug er især viet datteren Oline og hendes store kærlighed.Folkene på Innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976. Men først i dag, 30 år efter, foreligger romanen omsider på dansk i Jan Hansens oversættelse. Folkene på Innhaug er på fire bind, som udkom over 3-4 år i Norge. Andet bind, Magret, udkom på dansk i november 2007.»Det er en fryd at læse Anne Karin Elstad. Hun ikke bare skriver bøger, hun er digter. « Olav Berkaak, Nidaros.»Anne-Karin Elstad er en skarp iagttager af familierelationer, og hun formår med en historisk distance at skabe et univers af personer med varme følelser og et temperament, der rummer tilgivelse og overbærenhed. « Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten.»Hun er en stor fortæller med en særlig evne til at skrive medrivende, til så at sige at drage læseren ind i handlingen. Få forbliver uberørt af hendes skrivekunst. « Terje Stemland, Aftenposten.

Den dag jeg slog min hund ihjel består af en række noveller fortalt med en underfundig humor og en smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes - derude.Marianne Jørgensen er en ´uægte´ bondekone, en tilflytter, der i 20 år har observeret livets gang, og nogen gange livets undergang, derude på landet.Den dag jeg slog min hund ihjel er hendes anden novellesamling.

I Trøndelag, år 1818, har Oline og datteren Magret det svært, Magret får til stadighed hentydninger om, at hun ikke er andet end en horeunge. Hendes forhold til Oline gør ikke omstændighederne bedre. Oline må indse, at hun ikke længere kan beskytte Magret mod bygdefolkets hån. I løbet af skoleårene og sin ungdom fyldes Magret med trods og hævnlyst. Men også af længsel efter kærlighed og venskab.Magret er den anden bog i Anne Karin Elstads slægtsroman om folkene på Innhaug, der skildrer en familie i 1800-tallets bygdesamfund.Anne Karin Elstad fik sit gennembrud med debutromanen Folkene på Inhaug fra 1975. Romanrækken fortsatte med Magret, og herefter fulgte Nyt rodfæste og Vejene mødes, som Hovedland udgiver i 2009. Fra starten har Elstads bøger været prist for deres både folkelige og digteriske kvaliteter, de udkommer foruden i Skandinavien blandt andet i Tyskland og har opnået bedstsælger-status overalt.

Andet bind i Arne Herløv Petersens romantrilogi over 60 års dansk udviklingshistorie: Brønshøjdrengen Pelles, Københavns, og venstrefløjens. Skrevet over 35 år, så lydhørt tæt på tidens atmosfære, at trilogien er en autentisk, og til tider bittersød, kærlighedserklæring til det danske sprog og et Danmark under forvandling. Bogens fire dele foregår i henholdsvis 1967, 1972, 1977 og 1982. I 1967 er Pelle optaget af Vietnamkrigen, men meget mere af sin forelskelse i den skøre Tulte. Pelle bliver gift og etableret som far og gymnasielærer, indtil han involverer sig i kampen mod Atomkraften... Ægteskabet begynder at knirke, og muligheden for en atomkrig rykker tættere på. Ligesom Henrik Pontoppidan i store realistiske romaner fra slutningen af det nittende til de første årtier af det tyvende århundrede skildrede Danmarks historie gennem Det forjættede land, Lykke-Per og De dødes rige, således formår Arne Herløv Petersen at skildre den senere danmarkshistorie fra besættelsen til velfærdsstaten og opløsningstiden i romanværket Fjerne mål.

Året er 1834. Magret, Olines "uægte barn", er blevet voksen. Anne Karin Elstad følger hende videre i forholdet til sønnen Mons og manden Erik. Som så mange andre flytter Magret og Erik fra bygden for at forsøge at klare sig bedre andre steder. De har købt en gård på Møre-kysten, og det er deres fælles slid og indsats her, deres vilkår som tilflyttere og ikke mindst deres ægteskabelige samliv, som denne roman handler om.Ægtefællernes forhold til hinanden kompliceres af, at det er Eriks bror, Johan, som er den biologiske far til Mons. Erik forsøger at tilgive Magret og tage Mons til sig som sin egen søn, mens Magret ikke har de følelser for Erik, som hun burde have. En dag dukker Johan op ved Møre-kysten, og gamle lidenskaber blusser op igen. Personernes tanker og følelser er i højsædet i skildringen af Magrets og Eriks kamp for at bevare en tålelig tilværelse mellem lidenskab og nødvendighed, en kamp, som bliver dem påtvunget af det barske liv på nåde og barmhjertighed af naturens luner. Anne Karin Elstads forfatterskab er berømt for sine detaljerede og indlevede kulturhistoriske skildringer, som også er rigt repræsenteret her.Et nyt rodfæste er tredje bind i romanserien om Innhaugsfolket. De andre er Folkene på Innhaug, Magret og fjerde og sidste bind er Vejene mødes.