Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Feelgood

Her finder du spændende bøger om Feelgood. Nedenfor er et flot udvalg af over 92 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kajsa Ingemarsson
    177,95 kr.

    Kan man vende tilbage når det værste er sket? Rebecka er en succesrig forretningskvinde og hun lever i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab. Men hendes liv er havnet i et kaos som driver hende til det yderste. En sen efterårsaften står hun ved et rækværk på Fjällgatan i Stockholm. Bag sig har hun en karriere, et ægteskab, succes og penge. Foran sig har hun den glitrende by og for sine fødder en højde som vil knuse enhver. Rebecka har allerede truffet sin beslutning, men i samme øjeblik det er for sent ombestemmer hun sig. Historien kunne være slut her, men det er først her den begynder. For hvordan kan Rebecka gøre det hele godt igen? Ved sin side har hun Arayan, den skytsengel hun ikke tror på, og som hun til at begynde med ikke vil kendes ved. Arayan forsøger at hjælpe hende til at forsone sig med sig selv, sit liv og det som førte til hendes beslutning. Men Rebecka lytter ikke. Det eneste hun vil er at genforenes med sin mand Mikael, og hun bliver ved hans side, for at redde deres forhold. Da hun bliver ført sammen med nogle andre vildfarne sjæle bliver hun modvilligt klar over at afstanden mellem hende og Mikael er dybere end hun har valgt at se, og i sin længsel efter nærhed tvinges hun til at konfrontere sine rædsler og forestillinger om hvad ægte kærlighed er. For Mikael rejser Rebeckas død spørgsmålet om han overhovedet har vidst hvem hun var, og jagten på svar fører ham længere og længere bort. Rebeckas mareridt er blevet virkelighed, og hun kan intet gøre. Men måske findes der alligevel en måde at lade kærligheden sejre. For den som finder modet til at sætte sin elskede fri.Et sted inden i os er en dyb, men også en legende fortælling om liv og død. Om en kærlighed som går forud for menneskets ønske om at eje hinanden og om længslen efter samhørighed og forsoning med det som har været, men som ikke længere er. Kajsa Ingemarsson er født i 1965, og hun debuterede som forfatter i 2002. Siden har hun udgivet syv bøger, som er oversat til mange sprog. I Sverige udkommer hun på forlaget Norstedts som omtaler hende som en af forlagets mest læste og elskede forfattere. Kajsa Ingemarsson har også arbejdet som manuskriptforfatter, skuespiller og producer i radio- og tv-branchen, hvor hun blandt andet er en af deltagerne i det populære radioprogram På minuten og producerer tv-programmet Svagaste länken. Tidligere er to af Kajsas bøger udkommet i Danmark, nemlig Skæbnehjulet og Små gule citroner.

  • af Jenny Fagerlund
    147,95 kr.

    Juleaften for to år siden var den værste dag i Emmas liv. Den aften mistede hun sin mand, og siden har hun haft mere end svært ved at finde mening med sit liv. Skyldfølelsen er ved at slide hende i stykker, og hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have reddet hans liv. Juletiden med al dens hjemmebag og varme gløgg er blevet en lidelse, som bare gør det hele meget værre. Emma driver en lille butik med brugskunst og boliginteriør midt i Stockholm. Før i tiden betød butikken alt, men nu har hun vanskeligt ved at finde motivationen. Det er slemt nok, at butikkens økonomi efterhånden er temmelig anstrengt, men værre er det, at Emma nærmest er ligeglad. En aften, da hun er på vej hjem, støder hun bogstaveligt talt ind i en ældre mand. Han er faret vild i snestormen, og hun beslutter sig for at følge ham hjem. Den aften fødes der en idé i Emma: Hun vil gøre 24 gode gerninger. En for hver dag frem til juleaften. Normalt lever Emma et farveløst og måske lidt ensomt liv, men i løbet af de næste 24 vinterlige decemberdage møder hun en lang række fremmede, som alle, på forskellig vis, har brug for en god gerning. Langsomt samler en lille aparte gruppe sig omkring Emma og butikken, og næsten umærkeligt begynder tilværelsen at forandre sig. Men mørket bor stadig i hende, og er hendes gode gerninger nok til at jage det på flugt? Og hvordan ser hendes liv ud, når hun vågner op juleaftensdag? 24 gode gerninger er en varm, alvorlig og romantisk fortælling om, hvor ensom julen af og til kan føles, og hvor svært det kan være at komme videre. Jenny Fagerlund er født i 1979 og bor i Stockholm med mand og fire børn. Hun arbejder som freelancejournalist på flere aviser og magasiner. Hun er en ægte feelgood-entusiast, og hun læser alt, hvad hun kan få fingrene i. I Sverige har hun udgivet fire relations-romaner: Drömstigen, Med hälsning från Båstad (på dansk: Hilsen fra Båstad), 24 goda gärningar og Ett litet steg på vägen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.