Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Køn og feminisme er igen blevet centrale temaer i samfundsdebatten, og der opstår kønspolitiske aktioner og organiseringer på mange platforme og med mange forskellige dagsordener. I denne bog præsenterer en række forskere tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed (CKMM) på Roskilde Universitet deres nyeste forskning.Forfatterne til Køn, magt og mangfoldighed udlægger en række perspektiver på forholdet mellem køn og klasse, på ældreomsorg, social dumping, homoseksualitet blandt nydanskere, ungt faderskab, offermentalitet og møder med feministiske tanker fra det globale syd – alt sammen resultater af samarbejde inden for det samme forskningsfelt.I sin helhed viser antologien, at kønsforskningen anno 2019 rummer en bred vifte af perspektiver på det samfund, vi lever i, og at det netop er dens berettigelse, at den kan rumme alle disse perspektiver. Også uden at miste sit fokus.Forfatterne er: Lise Lotte Hansen, Signe Arnfred, Line Skovgaard Juhl, Christina Hee Pedersen, Christel Stormhøj, Iben Charlotte Aamann, Rikke Andreassen, Anna Maria Collin Hansen, Cecilie Aaby, Christina Dalsgaard Clausen, Lene Bull Christiansen, Hanne Marlene Dahl, Mette Marie Stæhr Harder, Yvonne Mørck, Kenneth Reinicke, Rashmi Singla og Christina Naike Runciman.
Panikangst. OCD. Generaliseret angst. Socialfobi.Mange unge bliver ramt af forskellige former for angst og har brug for professionel hjælp og støtte fra deres netværk. Man kan dog nemt komme til at ’hjælpe’ den unge på en måde, der vedligeholder den pinefulde lidelse, og derfor er det uhyre vigtigt at have viden om angst.“Støt unge med angst” er skrevet til forældre og fagprofessionelle. Bogen formidler den nyeste viden om angst og angstlidelser, årsager til angst og effektive behandlingsformer. Endelig præsenterer bogen en lang række hands-on-redskaber til, hvordan man kan støtte og hjælpe på den mest hensigtsmæssige måde.Bogen er skrevet af Malene Klindt Bohni, der er uddannet psykolog og har speciale i behandling af angst og OCD.
Den gribende historie om forholdet mellem Simone de Beauvoir og forfatteren Nelson Algren udkommer nu i en ny udgave på Forlaget Aronsen i 2013. I 1947 er Simone de Beauvoir på en foredragsturne i Amerika. Et møde i Chicago med den amerikanske kultforfatter Nelson Algren ryster hende og udfordrer alvorligt hendes alliance med Jean-Paul Sartre.SMERTEFÆLDEN er en roman om to elskende, der skilt af ydre omstændigheder i 16 år kæmper for at fastholde hinanden og holde de indre dæmoner i skak. Tvivl, tro og hengivelse gennemstrømmer deres umulige kærlighed.Anastassia Arnold har helt sensationelt haft adgang til et stort antal af de kærlighedsbreve, som Nelson Algren sendte til Simone de Beauvoir. Nelson Algrens breve er aldrig blevet publiceret og er ukendte for offentligheden. Disse breve afslører, at historien om de to forfatteres forhold er stærkere og mere tragisk end den er blevet fremstillet i eftertiden. Med Anastassia Arnolds unikke indsigt i begges breve har hun kunnet fortælle deres passionshistorie på et helt nyt, dybdeborende og rystende plan i SMERTEFÆLDEN.På Weekendavisens Kritikerliste Februar 2014.“Romanen har en indre spænding, og selv om udfaldet af de tos trængsler er kendt, læser man bogen med stigende interesse.” - Jyllands-PostenSMERTEFÆLDEN er en “følsomt og musikalt skrevet bog [...] Smertefælden handler om genkendelige ting: forelskelsen, sensualiteten, savnet, tabsangsten, forfængeligheden, valgene og lysten til at få det hele uden at opgive for meget af sig selv.” - POLITIKEN
KIM JIYOUNG, FØDT 1982 er fortællingen om en pige, født af en mor, hvis svigerforældre ønskede sig en dreng; om en søster der deler værelse med storesøsteren, mens lillebroren får sit eget; om en datter, hvis far bebrejder hende, når hun bliver chikaneret sent om aftenen; om en mønsteransat der forbigås når forfremmelser skal uddeles; om en hustru der opgiver sin karriere og selvstændighed for at blive hjemmegående.Men nu er KIM JIYOUNG begyndt at opføre sig mærkeligt. KIM JIYOUNG er deprimeret. KIM JIYOUNG er vred. KIM JIYOUNG er sin egen kvinde. KIM JIYOUNG er alle kvinder.Kim Jiyoung, født 1982 er på det overordnede plan fortællingen om en ung kvindens livshistorie fra barndom til moderskab, men gennem forskellige nedslag tegnes der et billede af de traditionelle kønsrollers stadige dominans og forventningerne til disse også i det moderne liv, og der rettes en skarp kritik mod den kønsdiskrimination, der stadig er normen. Romanen skabte stor debat, da den udkom i Sydkorea, og den krediteres for at være en af katalysatorerne bag den opblomstrende feministiske debat, der indtil for nylig har været stort set fraværende i den offentlige diskurs i Sydkorea.Cho Nam-joo [1978]. Sydkoreansk forfatter og manuskriptforfatter (film og TV). Hun fik sit skønlitterære gennembrud med KIM JIYOUNG, FØDT 1982, der skabte stor debat, da den udkom, og krediteres for at være en af katalysatorerne bag den opblomstrende feministiske debat i Sydkorea. Værket har opnået stor popularitet, er blevet filmatiseret og er indtil videre oversat til 20 forskellige sprog.
Om Jeg var din museMuserne er kunstens gudinder. Eller som muserne selv siger det: En kvinderolle opfundet af liderlige og lettere fantasiforladte mænd. I realityshowet 'Keeping Up With The Muses' kommer vi helt tæt på livet som muse-gjort kvinde, og gennem historiske og nutidige eksempler afslører Sofie Riise Nors musen som alt andet end den romantiserede kvinderolle, vi har været vant til.Om Sofie Riise NorsSofie Riise Nors (f. 1994) debuterede i 2021 med Sexmagasinet Vol 1. Hun er vært på web-serien af samme navn og på podcasten SygtStærk, og hun fylder sale, når hun holder tegneserieworkshops og foredrag. Til dagligt deler hun ærligt og sårbart ud af sit liv på Instagram og bor med katten Søs.
Våben i blød er en performance, en poetik og et digt i ét:“Geologiske lesbiske: De fortæller en historie. De fortæller den til sig selv, én til en anden, puttet mellem stenene, skygget af træer (floden, en smule lavere, man hører dens blide brusen). Ege, en ask, klynger af hasselnøddetræer, granitten snarere lysere i tonen, flere slags mos, kvarts, lav, hynder, vanddunke, lyset flakker mellem bladene.”Begrebet “følelsesmæssigt arbejde” har været en feministisk bekymring i et stykke tid, men Léa Rivière foreslår også at tænke med det, hun kalder narrativt arbejde. For dem af os, hvis liv ikke er holdt af hegemoniske fortællinger, kan det ofte føles, som om ingen historie har vores ryg. Overlevelse er ofte bundet til arbejdet med at skabe de historier, der er i stand til at holde vores eksistens.Sammen med formødre, klipper, pokemons og andre medlemmer af hendes lokalsamfund fremskriver Léa historier som bløde, smidige våben. Våben, der kender forskellen mellem fraværet af kamp og tilstedeværelsen af en afvisning af at slås. Våben i blød imod binær tænkning og våben i blød imod identitetspolitik som våben.Léa Rivière bor til daglig i Massif Central i Frankrig. Hun er forfatter og danser og er ved at uddanne sig til dødsdoula. I 2016 startede hun dansekollektivet dance for plants, som siden har lavet performances og workshops i haver, universiteter, skove, lejligheder og museer.Teksten er oversat fra engelsk af Shifa Dogustan og Tais B. Terletskaja og risotrykt hos Obra Press.Bogen er udformet som en leperello, er samlet i hånden og findes i et begrænset oplag på 50 eksemplarer.
Vidste du, at Melania Trump er indbegrebet af en tyr, det mest modstandsdygtige stjernetegn af alle? Eller at Boris Johnson er tvilling, stjernetegnenes selskabspapegøje? Og ved du overhovedet, hvilket stjernetegn der er så betagende og fascinerende, at vi slet ikke bemærker, at vi bliver fucket med?Liv Strömquist er tilbage og guider dig nu til, hvilke stjernetegn, der udstråler power couple, og hvem du nok ikke skal swipe til højre på. Med skarp satire og hensynsløs humor forklarer Strömquist en række kendte og historiske personers handlinger og skæbner ud fra deres stjernetegn: psykoanalysens pioner Sabina Spielrein, rapperen Flavor Flav og Thomas Thwaites, den britiske designer, der opgav alt for at leve som en ged i de schweiziske alper, er blot nogle få eksempler.Velkommen til en astrologibog for selv dem, der hader astrologi!Lille spejl på væggen der (2021), Den er der ikke (2020), I’m Every Woman (2019) og den prisvindende Kundskabens frugt (2015) er tidligere udkommet på dansk.Pressen om Liv Strömquists andre udgivelser★ ★ ★ ★ ★ ★ i ELLE til Kundskabens frugt: "... man griner, mens man bliver klogere, indigneret og får lyst til at tage denne del af kvindekroppen tilbage. Nu. Og ikke mindst at give bogen her til alle kvinder mellem 12 og 92." ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ i Politiken til Kundskabens frugt: "Byder på ikke så få øjenåbnere ... morsom og skønt sarkastisk-pædagogisk pragt præsentation." ❤ ❤ ❤ ❤ i Politiken til I'm Every Woman: "At få dette andet blik på historien er virkelig livgivende og tankevækkende (...) og det er på høje tid med noget tilbagebetaling ved kønskasse 1."Weekendavisen om Lille spejl på væggen der: "Underholdende og dybsindig tegneserie ... begavet tegneseriekunst."
Forgiftede kondomer! En nyhed, der spreder sig som løbeild og skaber oprør i hele Danmark. Der er bare ét problem: Det er fake news. Det er i virkeligheden efterskoleeleverne Helena, Janus og Raul, der står bag løgnen, som de har opdigtet til et projekt om, hvorfor folk tror på konspirationsteorier. Desperate forsøger vennerne at afsløre løgnen, før det er for sent. Men nettet har sin egen sandhed."Når sandheden svigter" er en stærk fortælling om at stå sammen imod medier, magt og manipulation.
Hvem får taletid, og hvem har lov til at forme tidens fortællinger? #MeToo er en kamp om netop den grundlæggende magt. "Hvis historie er det?" samler feminist og forfatter Rebecca Solnits bedste essays om et af de største skred i feminismens historie siden 1970’erne.Rebecca Solnit (f. 1961) er historiker, aktivist og forfatter. Hun har skrevet nogle af de mest indflydelsesrige feministiske essays i nyere tid, heriblandt "Alle spørgsmåls moder" og "Mænd forklarer mig ting", som har dannet grundlag for begrebet ‘mansplaining’.Bogen er en del af den serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.
Smukke og grusomme fortællinger fra en af vor tids største og mest dristige latinamerikanske forfattere. Shortlistet til Booker-prisen.Velkommen til Buenos Aires, hvor forsvundne børn vender tilbage fra de døde og opgravede knogler bærer på frygtelige forbandelser. I disse fortællinger fra det moderne Argentina giver forfatteren stemme til kvinderne – de udstødte, de undertrykte og de glemte – i en storby gennemsyret af vold og vanvid.Fortællingerne er befolket af uregerlige teenagere, mystiske hekse, hjemløse spøgelser og udsultede kvinder og formår på original vis at forene klassisk horror, feminisme og moderne samfundskritik med stor skønhed og underfundig humor.Mariana Enriquez (f. 1973) er kritiker, journalist og forfatter, regnes for en af Argentinas største nulevende forfattere og en moderne arvtager til Julio Cortázar og Jorge Luis Borges. Hun debuterede 21-årig i 1994 og har siden udgivet adskillige romaner og novellesamlinger.Hun fik et stort internationalt gennembrud med den anmelderroste novellesamling Ting vi mistede i ilden (da. 2017), og hendes seneste store romanværk Nuestra parte de noche blev belønnet med den prestigefulde Herralde-pris, den største litterære pris i den spansktalende verden, og blev en romanen indtil videre udkommet i 24 oplag.Anmelderne skrev: »Dronningen af Latinamerikansk goth.« Financial Times »Som sin chilenske nabo, afdøde Roberto Bolaño, skriver Mariana Enriquez om de mørkeste afkroge af menneskesindet, men med en præcision og en poesi, som efterlader læseren forunderligt opløftet.« The A.V. Club
Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed. Hvordan vi ser ud på billeder, optager hele tiden mere og mere plads i vores bevidsthed – vi følger andres liv og fortæller om vores eget gennem billeder. Alle har altid et kamera ved hånden, vi er alle blevet voyeurer, men den vi især betragter, er os selv.Ved hjælp af filosofiske og sociologiske teorier analyserer Liv Strömquist i Lille spejl på væggen der en række historiske kvinder, hvis liv har været styret af deres udseende. Som ingen anden er Strömquist i stand til at sætte fingeren på samtidens ømme punkter. Det er rendyrket satire; sjovt, indsigtsfuldt – og alt andet end smigrende.Den er der ikke (2020), I’m Every Woman (2019) og Kundskabens frugt (2015) er tidligere udkommet på dansk. Kundskabens frugt udkommer i tredje oplag.Til oktober udkommer Liv Strömquists Astrologi og Strömquist er i den anledning inviteret til København af Bogforum.
Emily Ratajkowski er kendt i hele verden som model, skuespiller, for sit bikinimærke og som politisk aktiv. Hun blev verdenskendt, da hun som 21-årig optrådte nøgen i Robin Thickes kontroversielle musikvideo til sangen Blurred Lines. Med andre ord har hun hele sit voksenliv tjent penge på sit udseende – og været ok med det.Men er det kvindeundertrykkende eller et frigørende statement at stå ved sin krop?I bogen kortlægger hun sine tanker om, hvordan det er at bo i en krop, der hele hendes liv er blevet omtalt, betragtet og vurderet af verden omkring hende – særligt med mænds øjne.MIN KROP er en personlig og hudløs fortælling om at være berømt og sexet og samtidig have stærke holdninger til feminisme, seksualitet, samtykke, selvværd og magt. Bogen tager udgangspunkt i Ratajkowskijs eget liv og undersøger, hvordan kvinders skønhed er feticheret, og hvordan vores kultur både er besat af og foragter kvinders krop og seksualitet. Hun viser de perverterede dynamikker omkring køn og magt med eksempler fra i mode- og filmindustrien – og gråzonen mellem samtykke og overgreb.MIN KROP er en begavet debut fra en forfatter, der holder fast i de svære nuancer og skriver med nysgerrighed, ærlighed og klarhed.
I denne eksplosive bog, undersøger den anerkendte og roste feminist Laura Bates de fællesskaber og miljøer, som består af mænd, der hader kvinder. Med udgangspunkt i internettets mørkeste kroge og under dække af profilen Alex, observerer Laura disse grupper i aktion, fra incels og scorekunstnere til manderettighedsaktivster og mænd, der går deres egen vej, og kortlægger hvor effektivt deres idéer er blevet smuglet ind i vores fælles bevidsthed – via internettrolde, medier, kendisser og politikere – hvorefter de dukker op i skoler, arbejdspladser og i magtens korridorer, og gør dødelige skade på både kvinder og mænd.“Forstil dig en verden, hvor titusindvis af kvinder hvert eneste år voldtages, bankes, lemlæstes, misbruges eller myrdes, alene fordi de er kvinder. Forstil dig en verden, hvor der aktivt opfordres til had mod kvinder via udbredte, målrettede mandlige fælleskaber, som kun går op i at hælde benzin på bålet og opildne “sagen” ... Forstil dig en verden, hvor tusindvis af mænd finder sammen i en ætsende vrede, hvor de dæmoniserer og klager over onde, sjæleløse og grådige kvinder, som de malende planlægger at voldtage og ødelægge i et storslået, fanatisk oprør. Forstil dig en verden, hvor nogle mænd faktisk udlever disse fantasier. Hvor de dræber kvinder i massemord og efterlader sig manifester ... Forestil dig en verden, hvor sårbare mænd, fortabte drenge og forvirrede, bange teenagere jages og samles op af fællesskaber, der stimuleres af deres angst og skubber dem i retning af had, vold og selvdestruktion.Faktisk behøver du ikke at forstille dig den verden: du lever allerede i den.”Bogen omfatter eksklusive interviews med tidligere medlemmer af nogle af disse grupper og de mænd, der bekæmper dem, og med deres hjælp forsøger Laura at forstå, hvori tiltrækningskraften består, hvordan de opererer og ikke mindst, hvad vi skal og kan gøre for at stoppe dem.
Lucy er på niende år i gang med at skrive sin Ph.d.-afhandling, da hun og hendes kæreste slår op, og alting synes at kæntre. Lucy bliver hyret som hundesitter i Los Angeles hen over sommeren, og selvom det ellers lyder som den perfekte tilflugt, kan Lucy ikke undslippe sin angst i hverken de lækre omgivelser, det græske kor af kvinder i hendes terapigruppe for kærlighedsafhængige eller hendes mange Tinderdates.Lucy rives imidlertid væk fra virkelighedens latterlige selverkendelse, da hun bliver fortryllet af en smuk svømmer, som hun falder i snak med, da hun sidder alene på stranden en sen aften. Mødet med svømmeren vender op og ned på Lucys opfattelse af kærlighed, og hun indser endeligt, at den lykkelige Hollywoodkærlighed måske slet ikke findes.
op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre.Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet.Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.
»Ingen har nogensinde højt sagt den sandhed, at kvinden for hvert år, der går – som mod sommer, når dagene længes – bliver mere og mere kvinde. Hun sløves ikke i det, der angår hendes køn, hun modnes langt hen i vinteren. Men samfundet tvinger hende til at holde en falsk kurs. Hendes ungdom må kun vare, så længe huden er glat, og legemet fristende.«Den farlige alder udkom for første gang i 1910, hvor den straks skabte skandale og – nok ikke uden sammenhæng – solgte som varmt brød i både Danmark og Tyskland.Med den markerede Karin Michaëlis sig for alvor som en forfatter, der insisterede på at give stemme til kvinder med komplekse indre liv og stærke fysiske drifter – også efter deres første ungdom.I romanen møder vi Elsie Lindtner, der som 42-årig forlader sin mand og går i eksil på en afsides ø. Igennem Elsies dagbogsnotater og breve tegnes et portræt af en viljestærk kvinde, der »vover at kræve livets ret i de sene år« og råder andre til at gøre det samme.Hun skriver om sine bekendte, om samlivet og om kønnenes væsen med et skarpt blik og en skrap pen, men hendes klarsyn gælder ikke altid hende selv. Den farlige alder er en roman om kvindeskæbner i en historisk brydningstid, men også et tidløst psykologisk portræt af et menneske på en skillevej i livet.Karin Michaëlis (1872-1950) havde ved udgivelsen af Den farlige alder allerede skrevet en lang række bøger og opnået international berømmelse for sine komplekse beskrivelser af kvindelig psykologi og seksualitet. Den farlige alder blev en af hendes største succeser og et hovedværk i hendes forfatterskab, hvis gennemgående tema er kvindens undertrykkelse – og emancipation. Michaëlis kæmpede også for frigørelse på andre fronter: Hun var bl.a. tidlig dyreaktivist, og som følge af sin støtte til antinazistiske forfattere som Bertolt Brecht, som hun gav husly på Thurø, måtte hun under besættelsen gå i eksil i USA.
SØD OG BLØD er en smuk udført og original graphic novel. Et feministisk gys om venskab og girlpower.NOURA arbejder i sin bror ALIs kiosk. Hun har en særlig evne til at blande slikposer, der passer lige netop til modtagerens personlighed. Men slikblandingstalentet får fatale følger, for en ganske særlig blanding har afstedkommet en mutation, et monster, som holder til i butikkens baglokale, og som har en forkærlighed for at æde mænd. Har monsteret noget gøre med, at NOURAS nye kæreste JACK er forsvundet?SØD OG BLØD er gennemillustreret af Kathrina Skarðsá og skrevet af den prisnominerede forfatter Zakiya Ajmi, der tidligere har udgivet den anmelderroste ungdomsroman VULKAN, som er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris samt shortlistet til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2021.Idéen til historien om Noura og monsteret udsprang af min fascination af bland-selv-slik-butikker. Jeg har altid været betaget af deres særlige slaraffenlands-stemning, men jeg synes også at der er noget lidt uhyggeligt ved konceptet – noget falskt og grådigt. Jeg begyndte at forestille mig en trist pige, som stod og passede en tom bland-selv-slik-butik, og langsomt opstod historien om Noura. Den handler både om et muteret e-nummer-monster, men det er også en underlig coming of age-historie om at tage forbudte smagsprøver, at begå store fejl og forsøge at reparere dem igen.Zakiya AjmiVULKAN:ZAKIYA AJMI er leverandør af en kras socialrealisme, som jeg som læser både bliver klogere og rørt af. Det er en bog, der vil vældig meget, og som lykkes med det!Politiken♥♥♥♥♥Sammensat og ambitiøsWeekendavisenEn velskrevet roman, som kommer flot omkring de problematikker, der kan være med venskaber, spirende kærlighedsliv og forældre, som ikke lever op til deres ansvar. En troværdig historie skrevet i et letlæseligt dagligdags sprog med korte overskuelige kapitler. En nærværende ungdomsroman med noget på hjertet..Lektørudtalelsen
To år efter skandaleromanen "Den farlige alder" kom fortsættelsen "Elsie Lindtner", hvor Elsie rejser ud i verden med stuepigen Jeanne. Dens hovedtema var ligesom forgængeren, at kvinder også efter overgangsalderen er seksuelle væsener. "Samfundet tvinger hende til at holde en falsk kurs. Hendes ungdom må kun vare så længe huden er glat og legemet fristende. Ellers prisgiver hun sig til den ondeste latter. En kvinde, der vover at kræve livets ret i de sene år, betragtes med afsky."
"Historien om den 42-årige Elsie Lindtner, der går fra sin mand Richardt og flytter ud i en hvid villa i en øde egn, er fortalt gennem dagbogsnotater om det nye ensomme liv og breve til bl.a. en kusine, veninde og eksmanden. Her får læseren indblik i den modne kvindes tanker i en historisk brydningstid ... Elsie Lindtner er både en tragisk figur og en stor selviscenesætter, og bogen vrimler med viljestærke, reflekterede, bekymrede og begærlige kvinder med et væld af modsatrettede følelser - og de er ikke nødvendigvis unge og smukke alle sammen."Den farlige alder" er et psykologisk portræt af en vaklende kvinde og indeholder mange ideer, der må anskues som en tidlig feminisme og et opgør med en klassisk patriarkalsk tankegang, og i sin samtid var "Den farlige alder" da også betegnet som en skandaleroman. - Forfatterweb
Leonardo DiCaprio har datet 117 bikinimodeller, men uden at forelske sig. Hvorfor? Er det på grund af forbrugersamfundet? Narcissisme? Biologi? Eller har han bare ikke mødt den rigtige? Og: bliver vi ikke allesammen mere og mere som Leo? I ’Den er der ikke’ undersøger Liv Strömquist hvordan det går med kærligheden i senkapitalismens æra. Ved hjælp af Beyoncé, Søren Kierkegaard, og moderne sociologiteori diagnosticerer og analyserer Strömquist satirisk hvordan synet på kærligheden og forskellen mellem kønnene har forandret sig gennem tiden. Pressen skrev om Kundskabens frugt: "... man griner, mens man bliver klogere, indigneret og får lyst til at tage denne del af kvindekroppen tilbage. Nu. Og ikke mindst at give bogen her til alle kvinder mellem 12 og 92." ****** - Elle"... en fantastisk sjov og aldeles forbløffende historisk gennemgang af menneskets forhold til ... 'det kvindelige kønsorgan'." ***** - Femina"Byder på ikke så få øjenåbnere ... morsom og skønt sarkastisk-pædagogisk pragt præsentation." ***** - Politiken
Feminisme er ... kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd. Det startede ikke med #MeToo. Kampen for kvinders rettigheder har eksisteret i flere hundrede år. I dag er feminismenmere forskelligartet end nogensinde før, og den stiller spørgsmål til alle mulige ting. Hvordan påvirker hverdagssexisme kvinder? Er kønnet fastlåst eller flydende? Hvem skaber vores kropsidealer? Få svar på de mange store spørgsmål, og mød nogle af de inspirerende rebeller, som ikke var bange for at kæmpe for det, de troede på.En introduktion til moderne feminisme for unge.
I denne bog spørger Drude Dahlerup, hvorfor det trods mange års fremgang skal tage så lang tid at opnå fuld inklusion af kvinder i det politiske liv. Kvinder har kun en fjerdedel af pladserne i verdens parlamenter, og i de nye globale styresystemer er kvinderepræsentationen endnu mindreDahlerups svar er baseret på hendes mangeårige forskning. De bringer eksempler fra hendes arbejde som international konsulent omkring integrering af kvinder i politiske beslutningsprocesser. Den danske udvikling sættes ind i et internationalt perspektiv.Citat fra bogen:"At tilbageskridt i ligestillingen er en reel risiko, er for mange andre lande i verden ingen nyhed. Men det er først for alvor gået op for os i de gamle demokratier efter valget af en sexistisk og racistisk præsident i verdens hidtil stærkeste magt og med udviklingen af illiberale partier og demokratier i visse europæiske lande. Der synes i visse lande at være opstået en ny modreaktion mod feminismen – en anti-gender-bevægelse mod kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder – og det, længe før fuld ligestilling er levet en realitet."
Erna Juel-Hansen står som en af Det moderne gennembruds centrale kvindelige forfattere med sine skildringer af kvinders erotiske og sociale identitetssøgen og frigørelse. "En ung dames historie" er en knusende og skarp, ironisk afsløring af dobbeltmoral.
”Ved hjælp af det nuancerede og poetiske sprog, hun var i besiddelse af, stillede Chopin nogle af de kvindelige oplevelser til skue, som ingen tidligere havde vedkendt sig. Virkningen var eksplosiv …” ”Jeg forundres stadig over Chopins realisme, hendes utålmodighed med traditionelt skønmaleri, hendes fængslende ærlighed.” -BARBARA KINGSOLVER “Rammende, begavet og uforglemmelig.” -MAGGIE O'FARRELL “Denne skelsættende, feministiske roman, udgivet første gang i 1899, er fortsat forbløffende relevant.” -JUDY BLUME, Elle, My Life in Books I løbet af en lang, apatisk sommer stifter Edna Pontellier, bastet og bundet af ægteskab og moderskab, bekendtskab med Robert Lebrun. Efterhånden som dagene bliver kortere og temperaturen falder, giver Edna efter for Roberts tilbedelse. Men fanget af dette stadigt stærkere begær begynder Edna at indse det sande omfang af sin psykologiske, sociale og seksuelle indespærring og de ødelæggende konsekvenser, den har for hendes fremtid. En kvinde vågner betragtes som en af forløberne i den feministiske litteratur på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom første gang i USA i 1899, sendte denne radikale fortælling chokbølger gennem det amerikanske samfund, og den fortsætter uanfægtet med at tale til læserne nu mere end hundrede år senere. Denne fremragende, følsomme og forførende roman er lige så smukt skrevet, som den er politisk engagerende. Kate Chopin (1850 – 1904) var en amerikansk forfatterinde som betragtes som en af forløberne for det 19. århundredes feministiske forfattere. Hendes værker beskæftiger sig især med livet blandt "Creoles" og "Acadians" i delstaten Louisiana i det sydlige USA. Dette værk er hendes første på dansk.
"Hvem er bange for Virginia Woolf", spørger Edward Albee i sit skuespil"?Det er der mange læsere, der er. Hvis man frygter hende, kender jeg den rette kur: læs hende!Virginia Woolf (1882–1941) var feminist og modernist, og hun skal ikke læses for handling eller for personkarakteristik, for det er ikke hendes ærinde. Først og fremmest skal hun læses for sin uovertrufne, elegante og vittige stil. Alt får poetisk fylde i hendes forfatterskab. Som feminist udspyer hun sin galde over mandsvældet i sit essay: `"Eget Værelse" og som pacifist i "Tre Guineas". Som modernist fragmenterer hun sproget.Hun levede i en for Europa dramatisk tid med to verdenskrige. Men hun formår, at formidle sindets drama. Hendes sindstilstand har været genstand for utallige bøger og artikler; hun levede på kanten af en mental afgrund, men netop derfor blev hun kunstner. Hun blander virtuost ydre begivenheder med indre i sin sans for "det små i det store". For hun kan begge dele, både storm og stille. Det er ikke alle forfattere forundt, og det viser den modne skribent. Men hendes primære styrke: det velovervejede indblik i menneskets natur, kan være både foruroligende og fascinerende. Hendes mesterværker: "Mrs. Dalloway" og "To the Lighthouse" ("Til fyret") kræver en dristig læser, der formår at trænge ind i hendes verden af sansninger og stemninger. Hun er skiftevis varm, kold, ondskabsfuld, empatisk, klog og vittig, men aldrig ligegyldig.Hun byder sig ikke til, men hun kan være vanedannende.
Teksterne i denne samling er både indgange i klassisk forstand og linksamlinger i den moderne internetbetydning af “portal”. Teksterne er indgange til små verdener, der er konstrueret af sprog, ofte sprog, der er helt umuligt, skønt digteren får det til at klinge med en sær og smuk selvfølgelighed. Det, der siges, er som regel ganske ubestemt, men det betyder ikke, at det er vagt. Der er tale om unikke ’engangslys’, der giver glimt ukendte steder i læserens hjerne.
I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?
Åse-Marie Nesse (1934–2001) var en af det 20. århundredes mestbetydningsfulde og folkekære norske lyrikere. Hendes livsværk omfatter over 60bogtitler, hvoraf hendes eget forfatterskab inkluderer 23 digtudgivelser. Frahendes debut, Av hav er du komen (Af hav er du kommet, 1970), til Den tredjeporten (Den tredje port, 2000), udgav hun 12 digtsamlinger samt børnebøger,skuespil og artikelsamlinger.I Åse-Marie Nesses poesi finder vi en kombination af formsikkerhed, poetisksprog, klassisk dannelse og viden om mytologi, sagn, eventyr og andre kulturerog religioner, især latinamerikanske, samt et feministisk syn på tilværelsen.Hun skrev om græsk mytologi, det magiske Mexico, tidligere digtere, havet,kærligheden, døden, venskab, smerte, politiske digte til den fængslede sovjetiskelyriker Ratusjinskaja, vandringen på jorden, hendes elskede forældre,kræftsygdom og det metafysiske, for blot at nævne noget. Hun ønskede at digtelæseren ud af konventioner og ind til det dybest menneskelige. Der er engrundlæggende optimisme i hendes digte. Hun sagde om sin egen digtning, at hunskrev for, at mennesker kan gå oprejst gennem livet. Åse-Marie Nesse anses som en af Norges fremmeste oversættere i det 20.århundrede. Hun oversatte omkring 40 værker til norsk. Hendes hovedværk,gendigtningerne af Goethes Faust I og II (Samlaget 1993 og 1999), er uden tvivlen af de store bedrifter i norsk oversættelseslitteratur og udgør i sig selv etlivsværk. For sine bidrag til norsk litteratur og international forståelsemodtog Åse-Marie Nesse en række priser og blev hædret med den tyske ordenBundesverdienstkreuz og den kongelige norske St. Olavs Orden.
Fra en tysk nonne-krone til en amerikansk Pussyhat, chokolade tilsat datidens vidundermiddel radium, et balkort og en skelsættende Singer-symaskine - Annabelle Hirsch fortæller medrivende og provokerende kvindernes oversete historie over flere århundreder. Ikke gennem storslåede monumenter, men gennem 100 simple dagligdagsobjekter, som bærer på hver deres unikke og overraskende fortælling. Med forord af Gry Jexen.Om forfatteren:Annabelle Hirsch, født i 1986, er forfatter og kulturjournalist med tyske og franske rødder. Hun har læst kunsthistorie, dramatik og filosofi i München og Paris. Hirsch arbejder som freelancer for Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) og for adskillige magasiner. Derudover skriver hun noveller og oversætter fransk litteratur. Hun bor mellem Rom og Berlin.
Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.Om forfatteren:Amalie Laulund Trudsø, f. 1988, debuterede i 2013 med anmelderroste Koordinater – en samling prosatekster med genrebetegnelsen københavnertekster. I 2016 fulgte hun succesen op med romanen Sommerhus, der skildrer et sommerhus ved Sejerøbugten og en pige på tærsklen til teenageårene.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.