Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Gudrun Christensen arbejder som kontorassistent i en københavnsk virksomhed. Hun er en eftertragtet ung kvinde og både barndomsvennen Manne, hendes gifte chef og den rige, amerikanske bilfabrikant Roscoe forsøger at vinde Gudruns hjerte. "Gudrun" er Johannes V. Jensens sidste roman og den blev modtaget med succes blandt læserne ved sin udgivelse. Bogen blev filmatiseret under samme titel i 1963. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.
Da den tyske journalist Eberhard Bodmar rejser til byen Don nær Stalingrad i Rusland, er det for at samle indtryk til en serie artikler om det område, hvor hans far faldt som tysk soldat under 2. verdenskrig. Eberhard Bodmar havde på forhånden en fornemmelse af, at denne rejse ville blive hård. Men han var slet ikke forberedt på de intriger, som han efter ganske kort tid i Don ville blive spundet ind i... idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHeniz G. Konsalik (1921-1999) var en tysk romanforfatter og journalist. Heinz G. Konsalik arbejdede som krigsreporter ved østfronten under 2. verdenskrig og fik derved indsigt i krigens rædsler på nærmeste hold. Han blev sågar selv alvorligt såret i forbindelse med sit arbejde. Volumen af forfatterskabet er ganske imponerende, og forfatteren formåede visse år at udgive hele fire romaner, og hans bøger er oversat til 42 sprog. Heinz G. Konsaliks forfatterskab er ikke blot en undersøgelse af krig, politik og de store linjer, men består i lige så høj grad af de små, nære fortællinger om kærlighed, venskab og trofasthed. Ved Heinz G. Konsaliks død skrev den anerkendte, amerikanske avis the New York Times en nekrolog i hans ære.
Alrik Lundstedt er en genert og sky, ung mand, men han har en livlig fantasi og en sommerdag i 1859 drager han fra sin lille barndomsby til Stockholm for at studere ved musikkonservatoriet. Her forelsker han sig i en ung kvinde, som han øjner mellem publikum under en koncert og i sine drømme forelsker de sig og bliver forlovet. Men virkeligheden er ikke som i drømmene, og Alrik ender som urmager og skolelærer på den lille ø Rånø ud for hovedstaden. Den triste og grå tilværelse hindrer ikke Alrik i at fantasere videre om sin forelskelse og sin fiktive forlovelse, men under fantasierne ligger en tragisk barndomsoplevelse begravet. For hvad var det egentlig, der skete den dag for mange år siden da Alriks mor døde ?"Klokkeren på Rånø og andre skærgårdshistorier" er en gribende novellesamling om Alrik Lundstedt og andre karakterer af den svenske forfatter August Strindberg, som især er kendt for sine samfundskritiske satiriske skildringer af livet i Stockholm i tiden omkring det moderne gennembrud. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAugust Strindberg (1849-1912) var en svensk kunstner, digter og dramatiker, og han har især med dramaer som "Frøken Julie", "Dødsdansen" og "Et drømmespil" skrevet sig ind i verdenslitteraturen. Han fik sit gennembrud i 1879 med romanen "Det røde værelse" – en stærkt samfundssatirisk skildring af livet i Stockholm i 1870’erne. Strindberg blev af sin samtid både stemplet som blasfemiker og kvindehader, prædikater der udsprang af hans kønspolitiske holdninger – holdninger som dog i hans dramaer er alt andet end entydige. August Strindberg blev født og døde i Stockholm og nåede at være gift tre gange.
Ordet Herbarium kommer af det latinske herba for ’urt’ og -arium for ’rummende’. I udgangspunktet en naturhistorisk håndbog med beskrivelser af planter og plantedele. I realiteten en skønlitterær labyrint med vildtvoksende opslag, der som mælkebøttefrø svæver hele verden rundt og flere steder lander i rene noveller.Tidligere er udkommet Lapidarium (af lat. lapis for 'sten'), ligeledes en skønlitterær labyrint, der børster fakta af sig som stjernestøv og diffunderer ud i fiktion, samt Bestiarium (af lat. bestia for 'vildt dyr') der af Statens Kunstfond blev præmieret som en af årets ti bedste bøger med flg. begrundelse: "Princippet bag ethvert opslagsværk er, at det holder sig strikt til fakta og afstår fra svinkeærinder. Heldigvis har det leksikale fået sig en strålende afviger i Carsten Müller Nielsen, som i ’Bestiarium’ lader en fri og frodig fabuleren skyde op gennem de naturhistoriske deklarationer, så beskrivelsen af børsteormen på forunderlig vis bliver til en lille novelle om den slovenske jernbanesvellearbejder Hrjove Zaborac, og edderkoppearten Xysticus ender som en syret fabel om postbuddet og havet ... et mesterligt værk, som viger uden om al plotfiksering og regelbundethed og løfter sig over mængden som sprogets litteratur af fineste karat.”
Er DU en helt? Prinsessen skal reddes, og du tager på dit livs eventyr. I denne historieer DU hovedpersonen. Det er DIG, der træffer valgene. Men pas på. Det er ikke nemt at være en helt, og det kan være farligt. Meget farligt. Der lyder en gungren bag dig. Du vender dig om og ser sabelbjørnen komme galoperende mod dig som et monster ud af et mareridt. Hvad gør du?Bruger du buen og pilen? Gå til 19.Kaster du våbnet fra dig og klatrer op i det nærmeste træ? Gå til 5.
My og Runa er venner med Lise i Star Galaxy. Men de har aldrig mødt hinanden. Da Lise spørger, om de skal ses, følerMy sig tvunget til at sige ja. Men hvad nu, hvis Lise ikke er den, de tror? Hvad hvis hun er en mand i en rød frakke?
Bogen består af en række noveller, som giver et nuanceret og humoristisk indblik i de homoseksuelles liv.Jeg vil koncentrere mig om en særlig gruppe af de homoseksuelle, nemlig de såkaldte anal-fabeter.Min definition på en anal-fabet er en homoseksuel mand, som tillægger bagdelen en stor betydning, når han skal folde sig ud seksuelt. I den sammenhæng skal det siges, at det konkrete handlingsforløb i den enkelte novelle er baseret på fri fantasi.Vi taler om en bog, som rummer det hele: Drama, humor, erotik, indlevelse og følelsesmæssige højdepunkter.
Oz må i ro handler om Oz, der bare gerne vil læse i sin bog. Men My og Bo bliver ved med at larme! Oz kan slet ikke være nogen steder. Men så får han en idé ...
Sol vil giftes med kong Frodes datter. Kongen elsker guld og kamp. Men Sol har ikke guld. Han har kun et sværd. Kan han vinde over kongens bedste kriger?
Gepetto finder et særligt stykke træ i skoven. Han skærer en dukke af træet. Og så bliver dukken levende. Gepetto har altid ønsket sig en søn. Nu har han endelig fået sit ønske opfyldt.
Gry er på dyrskue med sin veninde Karla. De har ponyen Gloria og hendes lille føl Rubin med. Men da den berømte Hannah Horse vil trække Rubin for at få en masse likes, bliver Gry usikker. Hvad vil Karla tænke? Og skal Rubin være kendt som Hannahs nuttede føl?
I Koldt blod 32 - Celle nummer 9 får Tobias en ny ven. Han hedder Jakob og bor i et gammelt, nedlagt fængsel på Kasernen - et sted, hvor mange kriminelle holder til. Kasernen er et spændende sted, og Tobias er nysgerrig. Men Jakob er mod sin vilje blandet ind i handlen med hash derinde, og snart er både Tobias og Oliver hvirvlet ind i en farlig plan, der skal sætte en stopper for det hele.
’Folk med begge ben på jorden hænger på træerne’ er en vild, varm og voldsom bog, der beskæftiger sig med alt fra voksenhannernes adfærd og besværet med at være doven, til kunsten at koge et æg og konfrontationen med nogle af livets dybeste øjeblikke. Sigurd Hartkorn Plaetner ser for det meste verden gennem underfundighedens briller, og som alle ægte humorister har han melankolien liggende lige nedenunder. Disse bevægende undertoner gør, at man ikke blot sidder med smilet klistret på, når man læser hans tekster. Man kniber også en tåre – på egne og verdens vegne. Essays, satire, causerier, dagbogsnotater, fiktion, dokumentar, lyrik – det er umuligt at sætte bogen i bås. Den kan og skal bare læses som sig selv. En syret, skæg, skarp og sanselig bog, som man både bliver glad af… og ind imellem helt stille.Om forfatteren:Folk med begge ben på jorden hænger på træerne er Sigurd Hartkorn Plaetners (f. 1989) debutbog. Sidenhen har han skrevet romanen Noget om Vitus, der blev filmatiseret på DR i form af tv-serien Noget om Emma, ligesom han senest har skrevet bogen Munken fra Nordhavn.Sigurd Hartkorn Plaetner har desuden siden udgivelsen af denne bog bevæget sig ind i lydens verden, hvor han har lavet podcastserierne Noget om Emma, Det Ekstraordinære, Munken fra Nordhavn og senest Fire patroner på lommen.Sigurd Hartkorn Plaetner er en alsidig fortæller, der kombinerer medier og fortælleformer som få andre.
U-vending er en bog med små historier om livets op- og nedture fortalt af forskellige personer. Udfordringer, skyldfølelse, svigt og kærlighed er den gennemgående tråd i alle historierne, som ender ud i en fælles fortælling. Livets sårbare og omsorgsfulde mønstre danner os og danner rammerne for, hvordan vi igennem livet tackler store som små udfordringer. Dele af bogen er fiktion, men er udarbejdet af egne følelser, oplevelser og erfaringer fra et liv præget af angst, stress og depression. Jeg vil gerne belyse så mange traumer, oplevelser og psykiske sygdomme som muligt og tager udgangspunkt i egne traumer. En forhåbentlig øjenåbnende bog for pårørende såvel som ofre for livets traumer og sorger. Læs bogen, og mærk efter i dig selv, hvilken side af hver historie du befinder dig på. Husk, at livet skal leves, men at du gerne må sige fra. Uddrag af bogen Jeg har kvalme og kan mærke, at jeg får det skidt. Det angst. Jeg kan ikke få den væk, og jeg kan ikke tæmme den. Men jeg prøver. Smil, smil, så smil dog! Nedbryd den og tæv den. Få den væk, og jeg kæmper. Jeg råber efter hjælp, og det bliver mørkt. Der er ingen, der hører mig, og jeg er helt alene. Jeg er helt alene i mørket, og jeg kollapser. Krampen sætter i gang. Helt nede fra maven og overtager stille min krop. Jeg lukker øjnene, og ved hvad der skal ske. Om forfatteren Da Cecilie Sonne blev ramt af depression endnu en gang, begyndte hun at nedskrive alt om sine traumer. Cecilie har i flere år kæmpet med angst, depression og stress. Cecilie læser i dag til socialrådgiver og kæmper for at kunne sætte fokus på den usynlige kamp. Og hun starter med denne bog.
"Hvad man ikke kan diskutere er, at stjernelitteraten Horace Engdahl skriver sublimt godt" Berlingske"Engdahls lille bog er frihedsskrift og poetik i ét" * * * * * Kristeligt DagbladI De ubekymrede skriver den svenske litterat Horace Engdahl (f. 1948) igen i det lille format, stramt og koncentreret. Først får den fiktive karakter Mahuro ordet, hvilket danner afsæt for betragtninger over tankens vilkår, kærligheden, kønnene og vores samtid, alt sammen udtrykt med den skarphed og elegance, der er blevet Engdahls særkende.Bogen er tilegnet ... de ubekymrede: "Jeg forestiller mig en skare ubekymrede, som ikke læser for at samtykke eller fordømme, personer som instinktivt følger Stendhals råd om ikke at bruge sit liv på at hade og være bange".Den ubekymrede læser ønskes god fornøjelse. Og eftertanke.
Egtvedpigen lukker øjnene og drager på sin sidste rejse i Danmarks soltilbedende bronzealder. I nutidens København revolutionerer den ambitiøse ph.d.-studerende, Nadja, forskningsmiljøet med sine sensationelle opdagelser om Egtvedpigens liv.De to kvinder søger svar i troen og videnskaben, men finder dem et sted blandt menneskets skyggesider. Præstinden er en historisk spændingsroman om to stærke kvinder, der sætter aftryk i deres samtid. Kvindernes skæbner er forbundet til trods for, at deres liv udspiller sig med næsten 3500 års mellemrum. Præstinden er en historie om at kæmpe for sine overbevisninger og drømme for enhver pris. Om kærlighed og had, tilgivelse og hævn, liv og død.Præstinden er forfatterens debutroman, der er inspireret af research om bronzealderen samt en kvindelig dansk forskers undersøgelser af Egtvedpigen, der fik stor international opmærksomhed i 2015. Louise Ingeborg er 45 år, tekstforfatter og kommunikationskonsulent.
Fantastisk litteratur er karakteriseret ved den tvivl, læseren oplever som følge af et uklart skel mellem fiktion og virkelighed. Manden & hunden er en samling fantastiske fortællinger, som på hver sin måde kendetegner det år, hvor den globale verden lukkede ned. Der er utallige eksempler på, at krige og diktatorer gennem tiden har forbudt befolkninger at forlade deres eget hjem og rejse. Men den isolation og afstand, som har defineret sommeren 2020, adskiller sig fra historien. Ikke mindst fordi saglig argumentation i vore dage for længst er afløst af beskyldninger om falske kendsgerninger. Metoder, moderne statsledere benytter i jagten på at få, eller bevare, deres magt. Og måske er det ligefrem forfatteren og tegnerens fornemmeste opgave at kile et lille spejl ind mellem fiktionen og virkeligheden, stikke blår i øjnene på læseren og afsløre, at sandt og falsk til forveksling ligner hinanden.Uddrag af bogenForan døren ind til mødelokalet venter han i ti sekunder, før han banker på. Hele fagforeningstoppen sidder omkring det store ovale bord og består udelukkende af kvinder midt i halvtredserne. Måske er en af dem en mand, men det er svært at se. Derimod er deres mindreværdskomplekser slet skjulte. De hader jakkesæt, hvide skjorter og slips. Suits er for dem, hvad den røde klud er for tyren i arenaen. Men Canalisættet er nyt, og han føler sig fri i tøjet og begynder at fiksere kvinderne. Øjenkontakten er nøje indstuderet og skal fylde ham med professionens iskolde overblik. Lyset mellem persiennerne minder om de tidlige morgentimer i institutionen. Stedet, han gennem hele barndommen hadede, og som pædagogerne kaldte radisestuen.Om forfatterneEfter Mindship Fondens konkurs i 1996 dannede Peter W. Bredahl og Peter Basse Dansk Kunstduo (D.K.D). På den efterfølgende turné i Sydamerika optrådte Basse & Bredahl som de første danskere i havnebyen Punta Arenas ved Magellanstrædet. Turnéen sluttede i Buenos Aires med tre udsolgte forestillinger på Argentinas nationale bibliotek. I 2019 modtog Basse & Bredahl den prestigefyldte Jorge Borges pris for ”Los tres conciertos del dúo danés. Manden & hunden er deres første litterære samarbejde i tyve år og bygger på omfattende research.
Juniorfodboldspilleren Thomas fra Kolding har efter mange overvejelser tegnet kontrakt med en belgisk storklub. Thomas er vant til at være den bedste. Men rejsen til Belgien byder på andet end vafler og mål. I den nye klub venter en helt anden fodboldkultur. Misundelse, jernhård disciplin og et højt forventningspres er hverdagen for de unge spillere i klubben. Thomas har hjemve og savner Danmark, hvor han i det mindste stadig kunne have et ungdomsliv. Men Thomas nægter at give op. Det er nu eller aldrig, hvis hans drøm skal lykkes.Bent Faurby (f.1938) er en dansk fag- og børnebogsforfatter og folkeskolelærer. Han voksede op i en lærerfamilie i Kolding og følte det derfor naturligt selv at gå lærervejen. Han blev uddannet i 1960 og flyttede få år efter til Grønland, hvor han underviste i Upernavik i Nordvestgrønland. Mødet med det smukke land og den barske natur inspirerede Bent Faurby til at skrive to fagbøger om Grønland. Men også hans store interesse for sport har sat sine spor i forfatterskabet, hvor flere af bøgerne kredser om sport, spænding og konkurrence og de følelser, det vækker i børn og unge. Bent Faurby har i tidens løb udgivet mere end 70 bøger, hvoraf en del er letlæsningsbøger for børn. nBent Faurby debuterede i 1977 og er især kendt for sin bogserie om drengen Tom og hans mange hverdagseventyr.n
Den unge danske fodboldspiller Martin spiller for en belgisk storklub. I klubben møder han Thomas, som også er fra Danmark. Thomas rejser hjem til Danmark efter kun et halvt år i klubben. Martin bliver derimod bliver sendt til Hamborg i forbindelse med et spillerbytte. De to unge fodboldtalenter drømmer begge om at komme på landsholdet, men deres muligheder ser vidt forskellige ud. For mens Martin spiller i udlandet, har Thomas tegnet kontrakt med en dansk divisionsklub. Der er meget på spil i Bent Faurbys tredje bog om fodboldhelten Thomas.Bent Faurby (f.1938) er en dansk fag- og børnebogsforfatter og folkeskolelærer. Han voksede op i en lærerfamilie i Kolding og følte det derfor naturligt selv at gå lærervejen. Han blev uddannet i 1960 og flyttede få år efter til Grønland, hvor han underviste i Upernavik i Nordvestgrønland. Mødet med det smukke land og den barske natur inspirerede Bent Faurby til at skrive to fagbøger om Grønland. Men også hans store interesse for sport har sat sine spor i forfatterskabet, hvor flere af bøgerne kredser om sport, spænding og konkurrence og de følelser, det vækker i børn og unge. Bent Faurby har i tidens løb udgivet mere end 70 bøger, hvoraf en del er letlæsningsbøger for børn. nBent Faurby debuterede i 1977 og er især kendt for sin bogserie om drengen Tom og hans mange hverdagseventyr.n
"Fredløs" er historien om den 19-årige Per og hans liv som ung, modstandsmand under 2. Verdenskrig. Det er bestemt ikke ufarligt at gøre modstand mod den tyske værnemagt. Det har Per oplevet på første hånd. Men det er umuligt for ham bare at se til, mens Gestapo arresterer venner og familie. Alligevel kan Per ikke lade være med at spekulere på, om det er prisen værd at leve som fredløs... Robert Fisker (1913-1991) var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev bøger til børn og unge. Robert Fisker debuterede i 1935 og udgav i løbet af sin karriere i omegnen af 150 bøger.
Julen nærmer sig og overalt mærker man julestemningen brede sig - altså bortset fra hjemme hos Lasse. Lasses far og mor har nemlig alt for travlt til at jule. Det er rigtig træls. Sidste år havde Lasse farmor at jule med, men i år er farmor på hospitalet med et brækket ben. Men ligesom Lasse helt opgiver at komme i julestemning, sker der noget magisk...Robert Fisker (1913-1991) var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev bøger til børn og unge. Robert Fisker debuterede i 1935 og udgav i løbet af sin karriere i omegnen af 150 bøger.
Dette er historien om en utilgivelig indtrængen i en anden persons liv. Ved en tilfældighed får fortælleren adgang til de håndskrevne romanstumper, som naboen, tidligere romanforfatter Davanzati, løbende smider ud i affaldsskakten. Fra første færd bliver fortælleren en hemmelig læser, besat af de manuskriptsider, der blandet med ejendommens affald udgør et galleri af de stilarter, som den fallerede forfatter i det skjulte opfinder, men som ikke er beregnet for nogen læser. En besynderlig eksistens, som ikke er nem at gennemskue, synes at træde frem i disse afbrudte fortællinger. Forbindelserne mellem skrift og læsning og mellem liv og litteratur er her set gennem en ny prisme: de friheder og fordrejninger, enhver emsig læser gør sig skyldig i. Denne roman modtog i 2000 den spanske pris Casa de América de Narrativa Innovadora, tildelt af jurymedlemmerne Roberto Bolaño, Enrique Vila-Matas og Cristina Peri Rossi.
Dette er en bog, som handler om en 11 årig pige ved navn Emma Grøntop Dahl. Du vil høre lidt om hendes sommerferie, hvordan hun er på en masse rutsjebaneture. Der begynder med tiden at komme kærlighed i hendes liv. Nye venner og dyr. Når du læser denne bog, skal du forestille dig, at du har fundet hendes dagbog, og begynder at læse i den. Hun kommer på forskellige rejser. Nogle rejser, man slet ikke forventer. Du vil høre om hvordan hun ser tingene, hvordan hun tackler dem, og hvordan hun kan gøre dem bedre. Men inderst inde, er hun ligesom alle andre. Hvis du vælger at læse denne sjove, og spændene bog, vil du støde på engelske ord, ord for den lidt større klasse. Nu er du advaret! Hun er meget tæt med sin familie, og venner. Og i det hele taget er hun en rigtig glad pige. Jo længere du kommer ind i historien, jo mere spændene bliver den, anderledes, og du vil bemærke hvor meget vores kære Emma udvikler sig. Jeg håber du vil læse denne spændene bog - god fornøjelse!
Romanen Brødkrummer foregår i Bogotá, Colombia i 1980’erne, da bortførelser hørte til dagens orden. En ældre mand er blevet bortført, og hans søn er kommet hjem fra New York for at stå for forhandlingerne med bortførerne. Han kan ikke selv ringe dem op og må derfor vente og vente og vente … I denne ventetid oprulles familiens historie og konflikter: Forældrene er jøder; moderen overlevede Auschwitz, faderen Gulag i Sovjetunionen. Forældrene mødtes i en flygtningelejr efter krigen og flyttede til Colombia for at opbygge en ny tilværelse. Som værn mod krigstidens uhyrligheder, bødlernes løgne og almindelige ønsker om glemsel har faderen ombygget sit hus til et raritetskabinet og skabt en enorm samling for at dokumentere emner som fænomenet tid, naturen, sproget, kulturen i Sydamerika før europæernes ankomst og minderne om de dræbte. De traumer, som forældrene bærer på, bliver også sønnens. Og nu er faderen igen i fangenskab … Bogen forbinder den europæiske og den sydamerikanske historie, nutiden med den nære fortid og den helt fjerne: den gammeltestamentlige verden, koloniseringen af Sydamerika og gennem det hele: refleksioner over begreber som tid, fortrængning og fastholdelse af historien. Hvordan klarer faderen – og familien – bortførelsen? Vil han vende tilbage i live?
Min kammerat Toño Ciruelo tager læseren med ind i demaskeringsprocessen af en morder med mange ansigter, som lidt efter lidt afsløres for til sidst kun at efterlade ét – ofrenes. Forfatteren Evelio Rosero giver med denne roman et portræt af en morder. Den er en dyster rejse gennem Toño Ciruelos liv fortalt af hans barndomsven, forfatteren Eri Salgado, som efter 20 år pludselig konfronteres med Ciruelo igen. Eri Salgado går tilbage i tiden i fortællingen om, hvordan denne ondskab er opstået. Vi føres via en række historier gennem Toño Ciruelos barndom og ungdom, gymnasietid, universitetsstudier og arbejdsliv – en række små og ubetydelige episoder, men også andre mere komplekse – som alt sammen har været medvirkende til skabelsen af et monster. Samtidig udspiller Colombias historie i slutningen af 1960’erne sig i baggrunden. Rekonstruktionen af Toño Ciruelos liv opbygger svaret på, hvordan en person, som for det ydre blik virker helt normal, kan rumme så mørkt et indre.
"Der var koldt og vådt under broen. Jørgen slog kraven op på sin frakke og trak hagen ned mod brystet....En af soldaterne sagde noget. Stemmen lød skarp og hård. Fandt de ham, ville de skyde."Historien om den unge Jørgen, som lever livet farligt som modstandsmand under 2. Verdenskrig. Et liv, hvor han altid må se sig over skulderen, stole på ganske få og hellere vil dø end at opgive livet i frihed... Robert Fisker (1913-1991) var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev bøger til børn og unge. Robert Fisker debuterede i 1935 og udgav i løbet af sin karriere i omegnen af 150 bøger.
Den tidligere politimand Frants Hjejle arbejder i en vinhandel, hvor han får til opgave at vande blomster hos en af forretningens store kunder, mens kunden er på ferie i udlandet.Da dagen oprinder, er der ingen blomster at vande, for bopælen er raseret, og kunden ligger død under en væltet sofa.Hjejle undrer sig over, at politiet tilsyneladende vælger at nedprioritere sagen, og han beslutter at efterforske drabet på egen hånd, hvilket imidlertid viser sig at være et livsfarligt projekt. Dette er den ottende bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden."Dansk krimiserie i den mere hårdkogte stil (...) Tonen er tør, distanceret ironisk, og der er i det hele taget noget noir over den usentimentale serie med dens gennemgående og ikke udpræget sympativækkende persongalleri." (Lektørudtalelse, DBC)Jan Thiele (f. 1957) er en dansk forfatter og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Han har udover bøgerne i Hjejle-serien også udgivet diverse krimier og romaner.
Borte iblandt os (Alfaguaras romanpris 2015) er en litterær spændingsroman, der med stor narrativ virkningsfuldhed er bygget op om en helt enestående og genial kvinde. Forfatteren har formået at flette kærlighedsforhold og gådefuldhed sammen i en tekst, der på en gang er kompleks og transparent. Kærlighedens labyrinter, løgn og ulighed i talent som udfordring i et parforhold er de store temaer i denne roman af Carla Guelfenbein, en forfatter, der har begejstret nobelprismodtageren J.M. Coetzee og tusinder af læsere verden over. Vera Sigall og Horacio Infantes forenes af en ungdomskærlighed og af deres fælles passion for litteratur. Men der er også et andet mystisk bånd imellem dem, et bånd, som de to unge, Emilia og Daniel, forsøger at rede ud. Det er imidlertid ikke den eneste gåde i deres liv. En morgen falder Vera Sigall ned af trapperne i sit hjem og ender i koma. I begyndelsen nærer Daniel en mistanke om, at hendes fald ikke var et uheld. Som dagene og ugerne går, vokser denne mistanke sig blot større, indtil han til sidst er sikker på, at der ligger andet bag. Emilia og Daniel finder sammen i eftersøgningen af sandheden om den myteomspundne forfatters ulykke, men først og fremmest forenes de af nødvendigheden af at forstå deres egne skæbner. Kritikken om forfatteren og bogen: ”Subtil, visionær og menneskelig” J.M. Coetzee, nobelprismodtager ”Carla Guelfenbein taler med en autentisk og vægtig stemme” The Independent ”En præcis og skarp fortæller” Financial Times
Det unævnelige er en hjertegribende roman om den tragedie, Piedad Bonnett oplever i forbindelse med sin søns selvmord. Daniel, en lovende ung kunstner på 28, der kæmper med en psykisk lidelse, begår selvmord i New York, hvor han opholder sig i forbindelse med sine studier på Columbia University. Nyheden er altødelæggende for hans mor og for hele familien. Med dette litterære værk forsøger Piedad Bonnett at give sin søns liv, hans død og sorgen mening. Hun føder ham på ny med smerte, for at han kan leve lidt længere, for at han ikke skal forsvinde fra erindringen. Og hun gør det med ord, der når ud i de fjerneste hjørner af vores eksistens. Det er en personlig og uendeligt smuk beretning, der viser os, hvordan vi kan komme videre og møde livet med alle dets glæder og sorger. Piedad Bonnett er en af den moderne colombianske litteraturs mest talentfulde forfattere. Piedad Bonnett Colombia (f. 1951). Bonnett har skrevet seks romaner, otte digtsamlinger, fire antologier og seks teaterstykker. Hun har vundet adskillige priser, hvoraf de mest fremtrædende er Det Colombianske Kulturinstituts Premio Nacional de Poesía (1994), prisen Casa de América for amerikansk poesi, Cuba (2011 og 2014), prisen Poetas del Mundo Latino Víctor Sandoval de Aguascalientes, Mexico (2012) og prisen Generación 27, Spanien (2016). I sine bøger udforsker hun alle nuancer af menneskelig smerte, af det, som griber os om hjertet, og forsøger på den måde at fordøje livet. Hun skriver hudløst ærligt om de sår, hun selv har fået på sjælen, og om sit land, Colombia, i skyggen af den ødelæggende narkohandel og den vanskelige fredsproces efter årtiers blodig borgerkrig.
Tæven er en lille, men kompleks roman om barnløshed og moderkærlighed, om skyldfølelse og ensomhed i menneskelige relationer. Damaris bor sammen med sin mand, Rogelio, ved den colombianske Stillehavskyst som er alt andet end en postkortidyl. Det er en afkrog af verden hvor livet er usikkert, og drømmene lever side om side med de værste mareridt. Alle føler sig indespærret, ikke kun i det trykkende landskab mellem regnskoven og det havet, men også i deres forkrampede indre liv. Pilar Quintana skildrer mesterligt menneskets natur med dens uopfyldte ønsker, skyldfølelser og kærlighed. Pilar Quintana: Født i Colombia i 1972. Hun har udgivet fire romaner og en novellesamling. I 2007 var hun en af de 39 mest fremtrædende latinamerikanske forfattere under 39 år som blev udvalgt til Hay-festivalen. Hun har modtaget La Mar de Letras-prisen for sin bog Coleccionistas de polvos raros (Kvinderne som samlede på besynderlige knald), og i 2018 vandt hun Biblioteca de Narrativa Colombiana-prisen for Tæven som er hendes første bog på dansk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.