Bøger om Film

JeriLee er en uskyldig skolepige, der bor i Californien. Hun drømmer om at blive manuskriptforfatter og vinder også et trofæ for sine skriverier. En aften til en fest møder hun Walt, der er søn af en berømt Hollywood-manuskriptforfatter. Men noget går galt, og JeriLee ender med at blive voldtaget af en festens gæster. Da Walt opdager, hvad der los, redder han JeriLee ud af situationen. De to forelsker sig i hinanden og bliver også gift, men som tiden går erstattes kærligheden af en bitter konkurrence om succes, der ender i skilsmisse. JeriLee ender i den ene situation efter den anden, hvor hun skal indlade sig med diverse Hollywood-mænd for at nå til tops. Spørgsmålet er blot, om hun nogensinde når derop? Harold Robbins roman går tæt på den sexisme, der præger Hollywood og den amerikanske underholdningsindustri. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHarold Robbins (1916-1997) var en amerikansk romanforfatter. Harold Robbins, der oprindeligt var fra New York, havde en tæt forbindelse til den californiske filmindustri, da flere af hans romaner dannede baggrund for manuskripter til film og tv. Han har en stjerne på Hollywood Walk of Fame og hans bøger blev oversat til 30 sprog og solgt i omegnen af 750 millioner eksemplarer.

Mens Selma laver film, har hun ikke tid til andet. Heller ikke til Lulu. Men en dag er optagelserne slut, og Selma skal tilbage i skole. Det er svært at finde sin plads i klassen igen, og alting virker anderledes. Ikke mindst fordi Selmas tanker hele tiden kredser om Malte ... Fjerde bog i serien Stjernestøv, en ny serie om venskaber og stjernedrømme og livet bag kameraet.

Det er svært at være bedste venner, når man lever i to forskellige verdener. Selmas liv er pludselig fyldt med kameraer, kostumer og replikker. Og mens Lulu og resten af klassen tager på lejrskole, skal Selma på filmoptagelse langt væk hjemmefra. Helt alene. Tredje bog i serien Stjernestøv, en ny serie om venskaber og stjernedrømme og livet bag kameraet.

VISCONTI I FJOR I VENEDIG er den første samlede gennemgang på dansk af den legendariske italienske film- og teaterintruktør Luchino Viscontis livsværk, der beskriver en vældg opstigning i samfundspyramiden, og som nu er tilgængeligt på DVD. I samarbejde med VIDES fejrer KLM 100-året for don Luchino Visconti, greve af Modrone, arving til Erba-formuens farmaceutiske virksomhed. Født i Milano 1906, død i Rom 1976. Skæringspunkt: 1930'ernes pariser-avantgarde og mødet med Coco Chanel og Jean Renoir. Korsvej: 2. Verdenskrig og aktiv modstandskamp imod nazismen og fascismen. Dalí om Visconti: "En kommunist med hang til luksus". Rocco og hans brødre, Leoparden, Døden i Venedig og De lange knives nat, foruden alle de ukendte værker, analyseres for sfinxens viscontianismer.Viscontis livsførelse: Homoseksuel højadelig katolik - og kommunist med smag for gamle malerier, hurtige biler, gastronomi, elitære roman-teorier, skønne kvinder, unge mænd - samt væddeløbsheste - kompletterer billedet af den hårdt arbejdende kunstner. Madeline Rundstens kritiske monografier DVD-guiden, der med 206 illustrationer i sort-hvid og farve afsluttes af Viscontis åndelige testamente! udgivet af KLM (VIDES) samt VISCONTI-SELSKABET I DANMARK www.visconti.dkAlle Madeline Rundstens skrifter kan skaffesved henvendelse til forlaget MillennivMwww.millen.dk

Dansk dokumentarflms enfant terrible er han blevet kaldt, dokumentarflmskaberen Theodor Christensen, som var en af de væsentligste drivkræfter bag oprettelsen af Den Danske Filmskole i 1966. Theodor Christensen ville være fyldt 100 år den 6. april 2014, hvis ikke hans liv var endt alt for tidligt i 1967. Hans betydning for dansk flm, og ikke kun for dokumentarflm-genren, er ikke til at komme udenom. En grundig personlig biografi byggende på et kæmpe hidtil stort set ukendt materiale, også mange private fotos.

I 1940 har der været lyd på filmen i godt og vel et årti, og ingen er længere i tvivl om, at det er fremtiden. Men noget rører sig i den danske filmverden: Nordisk Film og Palladium må nu dele rampelyset med nye studier som ASA og Saga, der imponerer med moderne tonefilm. Publikum elsker stadig lystspil, selvom anmeldere og politikere håber på større kunstnerisk dybde. Krigen lukker de amerikanske film ude og baner vejen for danske biografsucceser, men tyskernes tilstedeværelse gør filmbranchen usikker. Marguerite Viby stråler i årets første danske film, mens en ny generation af talenter overtager scenen. Publikum fanges også af nye filmgenrer som krimi og gys. Dokumentarfilmen kommer til og sætter fokus på samfundsproblematikker.Efter krigen vender de amerikanske film tilbage, og senere truer fjernsynet dansk filmindustri.Velkommen til en spændende rejse gennem dansk filmhistorie i 1940’erne, hvor alt kan ske.Uddrag af bogenNye kræfter kommer til i dette nye filmårti – både bag kameraet og foran. Vi er naturligvis blevet dygtigere til at lave film, vi er rent videnskabeligt blevet klogere, og vi strækker halse – helst til USA – for at se, hvad der rører sig af interessante ting, som vi kan bruge hjemme i vores danske filmatelierer. At der er krig i verden – og i Danmark – går ikke ubemærket hen, heller ikke hos filmselskaberne. Det springende punkt er råfilmen, en vigtig præmis for at kunne producere film. Det er tyskerne, der sidder på råfilmen, og det bliver ’noget for noget’.Om forfatterenSandra Daniella Neerhøj (f. 1990, Sønderborg) er lærer med speciale i dansk og historie. Hun har en passion for dansk film-, teater- og revyhistorie og har tidligere udgivet Dansk film i 1930’erne – da filmen fik lyd på om overgangen fra stumfilm til tonefilm.

Nyt essay af Sebastian Cordes, der i 2022 udgav Om kedsomhed. Denne gang skal det handle om én film: Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles.Udgivelsen er et essay. I punktform kommer Sebastian Cordes rundt om filmen, Chantal Akerman, hendes øvrige produktion, filosoffer, personer og hændelser, der fletter sig ind i værket, Akerman og det der befinder sig i nærheden.

Du kender detektiver fra bøger og film. Detektiver tør mere. De ser mere og ved mere. Og de lægger altid den sidste brik i mysteriet ... Nu kan du blive klogere på detektiver – både de ægte og de fiktive. Her kan du læse om detektivers arbejde, om verdens første detektivbureau, om mesterdetektiven Sherlock Holmes – og meget mere. Du kan også teste dig selv: Kan du tjekke et rum for fingeraftryk? Og kan du løse den svære mordgåde sidst i bogen?

’"Jeg har aldrig hørt ham sige noget ondskabsfuldt om andre." Det er den replik der er gået hyppigst igen, når jeg har været ude og snakke med folk, der har kendt ham. Et smukt eftermæle, vil jeg mene.’Gennem samtaler med folk, der har kendt Poul Reichhardt (1913-1985), og et grundigt kig på hans livsforløb, fortæller Carsten Borch historien om en af danmarkshistoriens mest folkekære skuespillere og instruktører. Bogen fortæller om hans ukuelige gåpåmod, der fik ham frem i teater- og filmbranchen, selvom han igen og igen fik at vide, at han på trods af sit kønne udseende ikke ejede skyggen af talent. Carsten Borch tegner et alsidigt og smukt portræt af en af sine egne store helte, som kom til at betyde så meget for så mange mennesker.Carsten Borch (f. 1970) er en dansk forfatter, foredragsholder og iværksætter. Han har udgivet flere bøger og arrangeret læseklubber rundt omkring på virksomheder. Carsten Borch står blandt andet bag en biografi om den danske skuespiller Poul Reichhardt.

De fleste kender til Amerikas "Vilde Vesten" gennem det sidste århundredes filmiske genfortællinger om livet blandt cowboys og indianere (på godt og ondt). Gennem tiden er der selvfølgelig også lavet videnskabelig analyser om både historiske og filmhistoriske aspekter af "Det Vilde Vesten". De fleste bøger, dokumentarfilm, blogs og internet-sider er dog for det meste på engelsk og sammenfatter ofte ikke det underholdende med de filmhistoriske og historiske aspekter. Som western-entusiast og historie-interesseret er denne bog et personligt bud på sammenhængen mellem underholdning, fiktion og fakta - på dansk.Som underholdning blev westerns en succes lige fra starten af filmens historie. For film, som for alle andre kunstarter gælder dog, at historierne er subjektive og ofte manipulerende i deres udtryk og fortælling.Vi har alle en opfattelse af hvad vi forstår ved "Det Vilde Vesten". Fortællingerne, som vi kender dem gennem litteratur og film, er i høj grad baseret på en blanding af myter og legender, krydret med historiske personer og hændelser. Med dette i baghovedet er det vigtigt at forstå at fortællingen og "Det vilde Vesten" er en grundlæggende del af amerikanernes selvforståelse og ikke mindst deres selviscenesættelse.

Hver for sig - og Gud mod alleHVER FOR SIG - OG GUD MOD ALLE Oversat af Jørgen Herman MonradDen verdenskendte og grænsesøgende filminstruktør Werner Herzogs liv har været usædvanlig begivenhedsrigt. Hans velskrevne memoirer, som udkom på tysk i 2022 i anledning af hans 80 års fødselsdag, er langt mere end en genfortælling af hans liv. Ukonventionelle og følsomme, med en allestedsnærværende livslyst giver de en unik indsigt i et væld af dramatiske og bevægende episoder – et liv, som han med sine egne ord end ikke ville have kunnet filmatisere. Selv med over 50 film i bagagen. I Danmark er han mest kendt for filmene Grizzly Man, Aguirre, Nosferatu og Fitzcar­raldo. En instruktør, som gang på gang har sat sit eget og hele filmholdets liv på spil i halsbrækkende filmoptagelser, som for eksempel under forberedelserne til Fitzcarraldo at flytte et stort skib ind over et højt bjerg langt ude i junglen.For nyligt sprang Werner Herzog ud som skønlitterær forfatter med den anmelderroste roman TUSMØRKETS VERDEN.

Ghita Nørby og Ulla Terkelsen er institutioner i dansk kulturliv. De har på hver deres felt i mere end en menneskealder været blandt de ypperste i deres fag.I denne bog er de for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.Det er Ghita Nørby, som undervejs konstaterer, at hun som kunstner har lært, at der ikke er en gyldig grund til ikke at møde op - udover døden. Kompromisløsheden og temperamentet har de to kvinder tilfælles.Verden er en scene, og de har aldrig været i tvivl om, hvilke roller de skulle prioritere højest, heller ikke selvom det har haft store omkostninger for dem begge.Det taler de også om, og de taler om kærlighed, kunst, døden, kald, mænd, børn og det at blive ældre.

Hvad tænkte Bjørn Nørgaard på, da han en formiddag i 1970 slagtede en hest på en mark i Kirke Hyllinge? Var der en dybere mening, da Lene Adler Petersen gik nøgen gennem Børsen i København, bærende på et kors, mens mæglerne måbede? Hvorfor skabte Jens Galschiøt Skamstøtten til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, og hvorfor havnede den i Hong Kong, hvor den nu er låst inde? Niels Frid-Nielsen viser i Provokunst, hvordan kunstnere i 100 år har provokeret, udfordret og konfronteret det borgerlige samfund og er blevet mødt med censur, hån, had, latter og masser af debat. Provokunst er en kulturhistorisk skildring af spektakulære kunstneriske kontroverser, som dengang Wilhelm Freddie fik forbudt et maleri af en penis på en kvindes kind. Dengang Julemandshæren delte gaver ud fra et stormagasins hylder og blev anholdt for det. Dengang Lars von Trier udtrykte forståelse for Hitler på filmfestivalen i Cannes, Dan Turèll klippede sig skaldet og malede sine negle sorte, og et laserlys på Vestkysten satte sindene i kog. Men Provokunst handler også om en nutid, hvor Asger Jorn får et værk overklistret, Jens Haaning tager pengene og løber, da Kunsten i Aalborg bestiller et værk af ham – og en buste af Kong Frederik 5. bliver smidt i Københavns havn. Provokunst spørger, om alle disse aktioner og provokationer har rykket ved grænserne for ytringsfriheden og gjort os mere tolerante, antiautoritære og kritisk tænkende?

I denne tegne-, male- og hyggebog kan du lave sjove, fantasifulde tegninger, f.eks. tegne et flot hår på sjove hoveder, tegne skøre næser og ansigtsudtryk, tegne og farvelægge mønstre, få figurer til at bevæge sig, løse prik til prik-opgaver og lære at lave dit eget brætspil og dine egne film. Brug fantasien, tegn, mal og hyg løs!

Filmen er det mest substantielt tvetydige, man kan forestille sig. Af denne grund: Film er en uendelig sekvens, der udtrykker virkeligheden med virkeligheden. Der er altid foran enhver af os et muligt og virtuelt filmkamera, med uudtømmeligt chassis, som “filmer” vores liv, fra vi fødes, til vi dør. For hele vores FØRSTE OG RENE sprog er vores væren, virkelighed i virkeligheden.

"Mit Odense – 12 personligheder fortæller" er en samling portrætter af tolv kendte odenseanere, som har sat deres præg på byen, dens kultur og udvikling igennem deres engagement og virke indenfor politik, erhverv, underholdning, kirke, kunst, historie, turisme, historieformidling, sport og meget mere.De medvirkende i bogen er:Anders W. Bertelsen, redaktør og tidl. byrådsmedlem – Jan og Dorte Milling, hotelejere – Jeanette Varberg, museumsinspektør – Jens Galschiøt, billedhugger – Lise-Lotte Lohmann, skuespiller og sanger – Roland Møller, skuespiller – Sarah Smed, historiker og museumsleder – Thomas Helveg, tidl. fodboldspiller – Thomas Pasfall, kok – Tine Lindhardt, fhv. biskop – Torben Iversen, skuespiller og instruktør.

Årets helt store Disney film kommer nu også som flot højtlæsningsbogVi kender alle ønskestjernen, som vi har mødt i samtlige gamle Disney klassikere, men hvordan blev den egentlig til? I Disneys helt nye bud på en sikker klassiker, stiller de netop dette spørgsmål, og begiver sig ud på et episk eventyr for at besvare det.Mød Asha og hendes venner, der bor i Rosas, også kaldet Ønskernes kongerige. Et sted, hvor alt er muligt. Kong Magnifico opbevarer alle indbyggernes inderste ønsker sikkert på sit slot, og under en helt særlig ceremoni opfylder han dem også. Men en dag opdager Asha, at nogle af ønskerne aldrig vil blive opfyldt. Sandheden knuser hende, og det bliver hendes inderste ønske at lave om på dette. Så en aften ønsker hun til en stjerne – og stjernen svarer.Fra ca. 4 år.

Under arbejdet med at renovere sin lejlighed finder Helge Bille syv dele af en tysk militærpistol pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra 30. december 1949. Navnet Helge Bille har han overtaget fra det dørskilt, der hang på hoveddøren, da han flyttede ind. Men hvem var Helge Bille, hvem er Helge Bille? Var han frihedskæmper? Eller værnemager? En historie knytter sig til pistolen, men hvilken? Spor og motiver væver sig sammen og fortoner sig i det uvisse, mens der langsomt tegner sig en mulig fortælling om Helge Bille, en fortælling om en forbrydelse, en fortælling, der i en vis forstand er forfatterens egen. Om forfatteren:Helge Bille voksede op i 1970’erne, blandt andet hos sine bedsteforældre vest for Faaborg. Her stod kun en enkelt hyldemeter bøger, alle slidte billigbogsudgaver af Agatha Christie, Maria Lang og ikke mindst Georges Simenon. Voksenlivet bød på et møde med bankverdenen og sporadisk taxikørsel. I 2002 flyttede Bille til Nørrebro, og her begyndte han at skrive det, der på sin vis blev til hans livs roman, Roman om en forbrydelse.

Verden i dag er en verden af medier.Overalt støder vi på medier, og vi bruger dem i stigende grad aktivt. Vi nøjes ikke med at læse avis, høre radio, se fjernsyn eller gå i biografen. Vi er også aktive med medierne. Vi blogger, facetimer, liker, opdaterer, uploader, swiper og skriver fanfiktion. De ‘gamle’ medier er der i høj grad endnu, men de indgår i dag i en ny medieverden, i et nyt mediemiljø, der præges af digitale medier, og som konstant er under forandring.MEDIEANALYSE præsenterer et bredt udvalg af aktuelle medier: pressen, fotografiet, filmen, dokumentaren, reklamen, radio, tv, digitale tekster og kontekster, bloggen og computerspillet. Vinklen er analytisk, historisk og aktuel: Kapitlerne sætter det enkelte medie ind i en historisk sammenhæng, samtidig med at de præsenterer aktuelle udviklinger og tilbyder begreber, metoder og teorier, der kan bruges i analysen af mediet.MEDIEANALYSE er redigeret af medieforskerne Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. De har – ligesom bogens øvrige forfattere – stor erfaring i at undervise i medieemner på universitetsniveau. I København, Odense, Roskilde, Aalborg og Aarhus.

Gennem mere end 90 år har Disney indfanget de mest fantastiske fantasier og skabt banebrydende underholdning for hele familien.Fra Snehvide til Frost, fra Mary Poppins til Pirates of the Caribbean og fra Disneyland til Tokyo DisneySea – tag på en uforglemmelig rejse gennem hele Disneys eventyrlige univers i denne omfattende bog, som er fyldt med interessante historier, flotte billeder og sjove facts. Få indblik i sjældne øjeblikke fra Disneys historie gennem en mageløs række af kunstværker og artefakter fra Disneys arkiver, og oplev magien folde sig ud!

De stumme gudinder er en håndtegners hyldest til de kvindelige filmskuespillere, der gennem deres optræden på det hvide lærred i stumfilmens æra ikke alene skrev sig ind i filmhistorien, men desuden var med til at bane vejen for den moderne, selvstændige kvinde.

En skralde er et instrument, der med sin larmende, knækkende lyd minder os om klimakrisens alvor. Her hober ægte skrald og affald sig op som de samfundsmæssige processers spildprodukter. De rige lande kan måske eksportere skrald og affald, men det fortrængte materiale vender snart tilbage, også som kulturelle tegn. Affald bliver til skrald, der larmer.Skrald. Klimakrisens modbilleder udforsker affaldets historier. I litteratur, kunst og medier dannes modbilleder, der skubber til vores virkelighedsforståelse. Kunst og æstetisk tænkning kan nære både civilisationskritik og håb om forandring. Denne kompleksitet folder sig ud, når bogens forfattere analyserer film, videoer og romaner. Med ét giver en skræmmende losseplads i Afrika, plastikaffald i havene, skralder-figuren i fransk kunst og postkoloniale fortællinger grundlag for at se affaldsproblemer som kulturens fortrængte rester.

Det selvmodsigende eller paradoksale er at virkelige ting i endokumentar har en tendens til at miste deres virkelighed ved at blivefilmet og præsenteret på den “dokumentariske” måde, og det er der ikkenoget poetisk i. I poesi sker der noget andet. Det er svært at sigepræcist hvad det er. Lad os kalde det nærvær, sjæl eller ånd, en empatifor det der dvæles ved, at føle med det – til det punkt hvor manidentificerer sig med det.

I Danmark i 1930’erne er der lige så meget fart på udviklingen som det nye lyntog, der passerer den nybyggede Lillebæltsbro. I filmbranchen sker der også store forandringer, hvor stumfilmen nu for alvor forstummer til fordel for tonefilmen. 30’ernes film kendetegnes ved den muntre genre fyldt med komik, romantik og musik. Marguerite Viby og Hans W. Petersen titter til hinanden, Christian Arhoff ’Okke-ja’er og ’Okke-nejer’, imens Ib Schønberg snart for alvor skal blive hele Danmarks Ibbermand. Hvor der i den virkelige verden ikke var meget at grine ad i de voldsomme krisetider, så stod smil og latter i kø i de mørke biografsale. Det var dog ikke lystspil hele vejen igennem, for faktisk starter tonefilmen med kendte dramatiske værker af både Blicher og Drachmann. Danskerne kunne også stifte bekendtskab med skattefrie historiske film og de første danske musicals. Velkommen til en fantastisk tidsrejse igennem filmens første tonefilmsårti – 1930’erne.Uddrag af bogenI 1931 udkommer Nordisk Films Kompagni med den første danske tonefilm, ’Præsten i Vejlby’. Det krævede sin tilvænning og især for de mange og efterhånden garvede filmfolk. De fik sved på panden ved tanken om at skulle filme på en helt anden måde og med nyt og dyrt teknisk udstyr. Det var ikke bare ligetil. Filmproduktioner blev i det hele taget meget dyrere, og mange filminstruktører var bange for at give slip på deres ’stumfilmstider’. Men det krævede også tilvænning hos publikum, som hidtil kun havde mødt filmstjernerne stumme på lærredet. Man havde selv dannet sig en ide om, hvem de var, og hvordan de skulle lyde, og det stemte ikke altid overnes med virkeligheden, når filmen pludselig fik lyd på.Om forfatterenSandra Neerhøj er født 1990 i Sønderborg. Efter endt skolegang og studentereksamen var det lærergerningen, Sandra tog fat på, hvor historie var selvskrevet som undervisningsfag. Det er netop historie, som er Sandras store passion, og dette i særdeleshed den danske film-, teater- og revyhistorie, som hun har interesseret sig for siden den tidligste ungdom.

Bogen, du nu skal i gang med at læse, er en selvstændig fortsættelse af min første bog, På oprørt hav. Jeg fortæller lidt om min læretid på Dansk Sojakagefabrik, og hvad Sojakagen var for en størrelse. Men først og fremmest er det om mit liv inden for filmens verden, som jeg var en del af. Først som medlem af Amager Smalfilm Klub, sidenhen som den ene halvdel af DOKfilm, hvor Gianfranco (Franco) Invernizzi var den anden. Jeg fortæller om nogle af de film, vi har lavet, og lægger ikke skjul på noget. Alt kommer frem i lyset, intet bliver udeladt. Jeg fandt hurtigt ud af, at mit kamera var et godt kampvåben, da det var et sandhedsvidne. For billeder lyver ikke, uanset om det er beboernes kamp på Nørrebro for 'Byggeren' eller bz’ernes kamp for bedre boliger.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript.John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

Deres måde at bevæge sig på mindede om underkopper, der slog smut på vandet. De fløj med en fart på næsten 2.000 kilometer i timen. Og de havde kurs mod Jorden.Hvad var det, der var i luften dengang i 1947? Vil rumvæsener fortælle os, at vi skal stoppe al krig på Jorden? Og er der noget, det amerikanske forsvar prøver at skjule?Alt det kan du læse om her i bogen.Du kan også læse om rumsonder, nærkontakt med UFOer, UFOer på film - og meget mere.

Mr. Vam vågner i sit gravkammer og opdager, at han har sovet i 300 år. Nu kan han ikke finde sig til rette i den nye tid. Hvad er biler, mobiltelefoner eller likes for noget? Det bliver ikke bedre af, at han møder Plaus Pinsky, der øjner sit livs store chance: Hvis han laver en film med en ægte vampyr i hovedrollen, bliver han rig og berømt! Men vampyren er optaget af helt andre ting: Hvor skal han få sin næste dråbe blod fra, når han tilmed har fået løse hugtænder? Er der hjælp at hente i hospitalets blodbank? Snart er politiet i hælene på både vampyren og instruktøren. Mon de nogensinde får lavet den film? En hæsblæsende actionkomedie for alle fra 9 år.

Filmfeber, kærlighed og mord. Året er 1910, og stedet er Aarhus. I det nye århundredes første årti har filmen – de levende billeder – skabt grobund for en helt ny og særdeles indbringende industri. Bernhard Bruun arbejder som bydreng hos en af byens filmfabrikker, Aarhus Films-Compagni, og drømmer om en fremtid inden for det nye billedmedie.Tingene tager fart, da filmfabrikkens direktør har en visionær plan på bedding, og da Bernhard møder den fornemme, men hemmelighedsfulde, frøken Edith Pedersen, der også har en drøm om at gøre karriere i filmens verden. Den unge frøken gør et dybt indtryk på Bernhard, men ikke alt udvikler sig, som han kunne ønske sig det – og samtidig rystes byen af et makabert mord, hvor offeret har været udsat for et angreb med stærkt ætsende syre.En stræbsom politimand sætter sig for at opklare sagen, men snart står det ham klart, at morderen har flere mord på samvittigheden, og da sporene pludselig peger i retning af filmfabrikken, må Bernhard se sig hvirvlet ind i jagten på den vanvittige syremorder ...

Howard Pehrsson er hovedperson i En suite. Romanen fremviser et filmholds koncentrerede arbejde med at skabe en postmoderne film bestemt af kroppen. Som location manager og rekvisitør er Howard på evig udkig efter rum, lys og vinkler, men også efter noget, der kan forklare hans smerter og sorger; som hos de andre af bogens medvirkende – og læseren – kastes det filmiske blik indefra og ud og udefra og ind. Bedst hviler Howards blik på Henriette.En suite er et litterært forsvar for kroppen og en litterær kærlighedserklæring til filmmediet og malerkunsten. Skrevet af Klaūs Rød Frederiksen (f. 1965), der i 2016 debuterede som forfatter med romanen Henrik, omkuld; denne anvender teatret som prisme, mens En suite benytter filmmediet.