Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
This book present some of my most important articles on documentary film and television between 1994-2020. During this period I developed a theory of documentary genres inspired by cognitive theory, a theory that puts the basic narrative, emotional, and cognitive dimensions of media production and media use in focus. However, even though a basic, theoretical dimension runs through all the articles defining the main genres of documentary and the way audiences relate to and interact with this, they also try to illustrate how documentary genres interact with history, society and culture, and how they speak to and influence our individual mind and the collective public debate. Documentary is a very central genre in our highly mediated and global world: the stories they tell, can potentially create mediated cultural encounters between people belonging to different societies and culture. The case studies presented deal with our historical past and heritage, with the global climate change and with war and social crisis. Cognitive theory stresses the universality of humans, across social and cultural differences. However, the human and documentary diversity is just as important.
"Weimarrepublikken" skildrer i tekst og billeder den turbulente tid 1919-1933 i Tyskland med dens forlystelsesgalskab, undergangstoner, kunstneriske blomstring og fornyelse. Vægten i bogen ligger dog på det politiske. Weimarrepublikken blev født under blodige gadekampe i Berlin. Vi følger udviklingen fra Europas mest avancerede demokrati til det værste diktatur. Hvordan kunne det ske? Var det arven fra 1. Verdenskrig? Den ulykkelige Versaillestraktat? Massearbejdsløsheden? Det kommunistiske "spøgelse"? Eller fortidens militaristiske højreekstreme skeletter? Bogen følger såvel de ideologiske, teoretiske som gadekampenes fysiske sammenstød.
Levende billeder - Grundbog i mediefag er en lærebog om film og tv. Bogen giver både overblik og indsigt. Man kan blandt andet læse om filmens historie fra de første stumme strimler til asiatisk films fremmarch, public service-tv, TV2 News og Al-Jazeera samt forskellige filmgenrer. Desuden indeholder bogen forskellige metoder til filmanalyse - fra auteuranalyse til feministisk filmkritik, hvordan man producerer en film, manuskriptskrivning og målgrupper, formidlingssituation og fortælleforhold. Levende billeder består af i alt 5 dele, der kan bruges i både det analytiske og praktiske arbejde med film og tv. Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser.
Den ene dag er Selma bare Selma. Den næste har alle set hende i fjernsynet og mener noget om hende. Alle vil hende noget. Og da det er tid til den store filmpremiere, bliver Selma pludselig i tvivl om, hvem hendes rigtige venner er. "Det bedste hold" er sjette og sidste bind i serien om Selma og Lulu.
Hvis filmen skal tage sin plads ved siden af de andre fuldbyrdede kunstarter, må den ophøre med blot at afbilde virkeligheder, som er uafhængige af filmens instrument. I stedet må den skabe en totaloplevelse, der er så forbundet med selve instrumentets karakter, at den ikke kan adskilles fra midlet. Filmkunsten må opgive de narrative discipliner, den har arvet fra litteraturen og dennes bævende imitation af det narrative plots kausallogik – en form der blomstrede som en fejring af den jordbundne og trinvise forståelse af tid, rum og forbindelse, som var en del af det nittende århundredes primitive materialisme. Filmkunsten må i stedet udvikle et billedsprog og en filmteknisk syntaks, der forbinder disse Den må udpege, hvilke discipliner mediet indeholder, udforske det nye tilgængelige terræn og de nye dimensioner for derigennem at berige vores kultur kunstnerisk, på samme måde som videnskaben har gjort på sit domæne.
I bund og grund taler jeg ikke om andet end en filmkunst, der er i stand til at udtænke en ny grammatik hver eneste gang, den bevæger sig fra én verden til den næste, en filmkunst der er i stand til at skabe en særlig følelse foran hver enkelt ting, dyr eller plante ved ganske enkelt at ændre rummet og varigheden. Men dette indebærer en konstant praksis, der på én og samme tid er opmærksom og adspredt, evnen til at gå i gang med en indspilning og straks efter vende tilbage til en tilstand af kontemplativ uvirksomhed. Kort sagt en filmkunst, der er i stand til som det første at berette om mangfoldighederne i erfaringen af den sanselige verden. Det er let sagt.
Selma kan godt lide sit liv. Hun har fundet sin plads i klassen igen. Hun har hængt ud med Lulu og Josefine hele sommeren. Og hun har Malte. Tingene er faktisk ret perfekte. Selma ville ønske, det bare kunne blive ved sådan. Men hun ved godt, at den store premieredag nærmer sig. Og hun ved, at alt kommer til at ændre sig …
Stig Brøgger NOW HERE giver for første gang en enestående kortlægning og dokumentation af billedkunstneren Stig Brøggers (f. 1941) omfattende værk. Stig Brøgger har været en vigtig figur i dansk kunst siden 1960’erne og 1970’erne, hvor han tog aktiv del i de nye internationale strømninger, især popkunst, minimalisme, konceptkunst og land art, og bogen viser hans enorme spændvidde som kunstner fra fotograf og maler over skribent til film- og tegneseriemager.Gennem fem årtier har Stig Brøgger arbejdet multimedialt med fotografi, film, skulptur, maleri og installation i en omfattende kunstnerisk undersøgelse af den rolle, billedet og det billedlige spiller for vores erfaring af omverdenen. Billedkunstens forankring i verden har fra begyndelsen været et omdrejningspunkt i Stig Brøggers arbejde, og bogen giver et unikt indblik i hans kunstneriske univers.Stig Brøgger NOW HERE er redigeret af Birgitte Anderberg, museumsinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for kunst, og rummer bidrag af kunsthistorikerne Mikkel Bogh, Anne Ring Petersen, Charlotte Præstegaard, Tania Ørum og den franske filosof Jean Franҫo-is Lyotard.Bogen er gennemillustreret med farvegengivelser af kunstnerens omfangsrige produktion og indeholder desuden udstillingsliste, bibliografi og biografi
Lars von Triers trilogi af film om ekstreme mentale tilstande – Antichrist (2009), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013) – udgør uden tvivl den dansk auteurs magnum opus. Samtidig er hver film i sig selv et kompromisløst mesterværk. En sådan konstellation findes ikke (hvis titel udgøres af en replik fra Antichrist) præsenterer analyser af alle tre film. Samtidig vises det, hvordan filmene refererer til hinanden indbyrdes og kommer til at udgøre et samlet værk. Det påpeges også, i hvor høj grad alle tre film refererer til andre film og til litterære og filosofiske værker. Bogen giver således et indblik i von Triers arbejdsmetode og kunstneriske strategi.
Bille August er en af filmens største fortællere, hvilket bl.a. "Pelle Erobreren", "Den gode vilje" og "Åndernes hus" vidner om.I denne bog beretter han om sit liv og sine film til Politikens Anne Wolden-Ræthinge, bedre kendt som Ninka.Hudløst ærligt får vi historien om han barndom og ungdom, hans kærlighedsliv og hans børn. Og ikke mindst historien om disciplinen, sliddet, dramaet og glæden bag hver films årelange tilblivelse.Bogen har forord af Max von Sydow og slutter med, at Meryl Streep, Jeremy Irons, Glenn Close, Isabel Allende, Pernilla August, Ghita Nørby og Bille Augusts klipper, fotograf, scenograf og sekretær fortæller om deres samarbejde med filmskaberen og personen Bille August.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlAnne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.
I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne.Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.
Selma og Lulu er bedste veninder. Også selv om Selma fik den filmrolle, Lulu gerne ville have. De har lovet at fortælle hinanden alt, men alligevel kommer Selma til at lyve for Lulu. Og da noget går helt galt den første dag med filmholdet, føler Selma sig pludselig meget alene. Anden bog i serien Stjernestøv, en ny serie om venskaber og stjernedrømme og livet bag kameraet.
Selma er 11 år og vild med at spille skuespil. Hendes bedste veninde Lulu drømmer om at blive filmstjerne. Det gør Selma slet ikke. Men vil hun virkelig sige nej, hvis hun får chancen for at være med i en film? Første bog i serien Stjernestøv: en ny serie om venskaber og stjernedrømme og livet bag kameraet.
Bogen præsenterer i fremstillingstekst, kilder og billeder Berlins historie og seværdigheder fra middelalder til nutid. Dertil kapitler om litteraturens, filmens, kunstens og museernes Berlin.
I et provokerende, letforståeligt sprog tager den Oscar-vindende filmmand David Mamet fat om de grundlæggende elementer ved den gode historie. Om at instruere film er fuld af praktiske tips og inspirerende tanker. Bogen bygger på en række forelæsninger fra Columbia University, så man får - takket være de oprindelige tilhørere - mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Men titlen snyder. For bogen henvender sig ikke bare til filmfolk, men til alle der interesserer sig for at fortælle historier.
BIOGRAFER ER NOGET VI ALLE KAN LI’ I anledning af, at Gentofte Kino nu har ligget 75 år i samme herlige bygning, har vi fundet det som en god ide at lave et portræt af biografen og de mennesker der har præget den. Den yderst kompetente filmmand Poul Malmkjær lod sig overtale til at lave endnu en bog om det emne, han har beskæftiget sig med i over 50 år. Film. Han giver en fyldig gennemgang med billeder og hændelser, og desuden er der også et interview med den nuværende ejer og mangeårige biografdirektør Erik Hamre. Men der er mere end det. Udover historien om Gentofte Kino er der en indgående beskrivelse af de 13-14 andre biografer i Gentofte Kommune, som mange husker med glæde fra deres barndom. Danmarks biografhistorie skrives om i denne bog, idet en lang række misforståelser - og et par nyheder - bliver afdækket undervejs på de 128 sider. Bogen indeholder også en oversigt over, hvor der ellers har ligget biografer i ”Nordre Birk”-området og en oversigt over de mange steder i Gentofte hvor man har produceret film. En bog for alle der elsker at blive begejstrede ved at gå i biografen, især den lokale!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.