Bøger om Filmhistorie

Erik Ballings værk tæller 39 film, fra Adam og Eva i 1952 over Olsen-banden-filmene i 1970’erne til Midt om natten i 1984, foruden tv-serier som Matador og Huset på Christianshavn. Til sammen udgør de en krønike over det 20. århundredes Danmark: Kærlig og humoristisk, med blik for selvtilstrækkelighed, storhedsvanvid og jantelov; for klassekamp, kønskamp og generationskløfter – hele den danske folkesjæl. BALLING fortæller historien om instruktørens film, om Nordisk Film, som han arbejdede for i næsten 40 år, og om den danske filmverden i samme periode. Men først og fremmest fortæller bogen historien om en dybt professionel og meget privat mand, der med sit humanistiske menneskesyn har sat et varigt aftryk på dansk kultur.

Her er bogen til alle filmentusiaster, filmnørder og generelle filmelskere, som på samme måde, som jeg selv, nyder det filmiske univers og lader sig tryllebinde og forføre af magiske og forunderlige fortællinger. I denne bog vil et nuanceret udpluk af disse blive omtalt og behandlet ud fra den visuelle kunsts mange facetter, og samtidig vil der undervejs blive disket op med en subjektiv anmeldelse fra undertegnedes kritiske filmiske øjne og selvstuderede kunstneriske sans for netop de detaljer, som er med til at løfte det visuelle medie op på et niveau, der handler om mere end blot at formidle den gode fortælling. Film skal nydes – De skal underholde og bringe én væk fra den virkelighed, som man lever i, og dermed tryllebinde én, mens begivenhederne udspiller sig for øjnene af én. Dette er elementer må man aldrig gå på kompromis med, og derfor skal man, når man ser en film, tage et valg, hvor man vælger at iagttage og lade sig opsluge af historien, detaljerne og de levende billeder. Dette er essentielt for fortsat at værdsætte de glorværdige stunder, som vi bliver beriget med gennem den filmiske verden.

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper.Uddrag af bogenNordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør?- En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen?- Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.”Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Hvorfor bliver vi tiltrukket og fascineret af uhyggelige hændelser i fiktiv form? Hvad er det, der gør, at vi ligefrem nyder at læse en roman eller se en film om en patologisk voldsforbryder, som vi under ingen omstændigheder ville have lyst til at møde i virkeligheden? Hvordan går det til, at personer, der ellers virker sunde og fornuftige, nyder det kolde gys, når vampyren blotter tænderne, og når psykopaten hæver øksen eller retter geværet mod et uskyldigt offers hoved? Og er offeret nu også altid helt uskyldigt?I bogen ”I lyst og død” dykker Rikke Schubart ned i gysets anatomi og gyserens historie. Bogen udkom første gang i 1993.Rikke Schubart (f. 1966) er lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskaber på RUC og har udgivet en lang række artikler og bøger om film, køn, kultur og medier.

I 1940 har der været lyd på filmen i godt og vel et årti, og ingen er længere i tvivl om, at det er fremtiden. Men noget rører sig i den danske filmverden: Nordisk Film og Palladium må nu dele rampelyset med nye studier som ASA og Saga, der imponerer med moderne tonefilm. Publikum elsker stadig lystspil, selvom anmeldere og politikere håber på større kunstnerisk dybde. Krigen lukker de amerikanske film ude og baner vejen for danske biografsucceser, men tyskernes tilstedeværelse gør filmbranchen usikker. Marguerite Viby stråler i årets første danske film, mens en ny generation af talenter overtager scenen. Publikum fanges også af nye filmgenrer som krimi og gys. Dokumentarfilmen kommer til og sætter fokus på samfundsproblematikker.Efter krigen vender de amerikanske film tilbage, og senere truer fjernsynet dansk filmindustri.Velkommen til en spændende rejse gennem dansk filmhistorie i 1940’erne, hvor alt kan ske.Uddrag af bogenNye kræfter kommer til i dette nye filmårti – både bag kameraet og foran. Vi er naturligvis blevet dygtigere til at lave film, vi er rent videnskabeligt blevet klogere, og vi strækker halse – helst til USA – for at se, hvad der rører sig af interessante ting, som vi kan bruge hjemme i vores danske filmatelierer. At der er krig i verden – og i Danmark – går ikke ubemærket hen, heller ikke hos filmselskaberne. Det springende punkt er råfilmen, en vigtig præmis for at kunne producere film. Det er tyskerne, der sidder på råfilmen, og det bliver ’noget for noget’.Om forfatterenSandra Daniella Neerhøj (f. 1990, Sønderborg) er lærer med speciale i dansk og historie. Hun har en passion for dansk film-, teater- og revyhistorie og har tidligere udgivet Dansk film i 1930’erne – da filmen fik lyd på om overgangen fra stumfilm til tonefilm.

De fleste kender til Amerikas "Vilde Vesten" gennem det sidste århundredes filmiske genfortællinger om livet blandt cowboys og indianere (på godt og ondt). Gennem tiden er der selvfølgelig også lavet videnskabelig analyser om både historiske og filmhistoriske aspekter af "Det Vilde Vesten". De fleste bøger, dokumentarfilm, blogs og internet-sider er dog for det meste på engelsk og sammenfatter ofte ikke det underholdende med de filmhistoriske og historiske aspekter. Som western-entusiast og historie-interesseret er denne bog et personligt bud på sammenhængen mellem underholdning, fiktion og fakta - på dansk.Som underholdning blev westerns en succes lige fra starten af filmens historie. For film, som for alle andre kunstarter gælder dog, at historierne er subjektive og ofte manipulerende i deres udtryk og fortælling.Vi har alle en opfattelse af hvad vi forstår ved "Det Vilde Vesten". Fortællingerne, som vi kender dem gennem litteratur og film, er i høj grad baseret på en blanding af myter og legender, krydret med historiske personer og hændelser. Med dette i baghovedet er det vigtigt at forstå at fortællingen og "Det vilde Vesten" er en grundlæggende del af amerikanernes selvforståelse og ikke mindst deres selviscenesættelse.

Gennem mere end 90 år har Disney indfanget de mest fantastiske fantasier og skabt banebrydende underholdning for hele familien.Fra Snehvide til Frost, fra Mary Poppins til Pirates of the Caribbean og fra Disneyland til Tokyo DisneySea – tag på en uforglemmelig rejse gennem hele Disneys eventyrlige univers i denne omfattende bog, som er fyldt med interessante historier, flotte billeder og sjove facts. Få indblik i sjældne øjeblikke fra Disneys historie gennem en mageløs række af kunstværker og artefakter fra Disneys arkiver, og oplev magien folde sig ud!

Med filmens fremkomst i 1895 blev de levende billeder et af det 20. århundredes mest centrale og populære kunstarter. Filmens fascinationsformer er blevet en ligeså central del af vores kulturhistorie, som litteraturen og de øvrige kunstarter. Artiklerne i denne antologi handler om dansk og udenlandsk film, om spillefilm og dokumentarfilm, om filmteori og analyse. Artiklerne kredser om filmens fascinationskraft, men også om den filmkultur og de filmgenrer, der præger den. Antologien rummer filmteoretiske overvejelser over forholdet mellem fortælling og virkelighed, om filmgenrer og filmreception. Bogen rummer analyser af amerikansk, europæisk og dansk film, både spillefilm og dokumentarfilm, og om filmkulturens udvikling fra 1930 til i dag. Artiklerne i denne bog argumenterer også for at filmen er en kunstart, som fascinerer et nationalt og globalt publikum, og som derfor - ligesom litteraturen - rummer en mulighed for at vi ikke bare forstår os selv bedre, når vi ser film, men også at vi forstår andre mennesker andre nationale kulturer bedre. Filmen som kunstart rummer en mulighed for kulturmøder. Bogen viser hvorfor filmen fascinerer et national og globalt publikum.