Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Filosofi

Her finder du spændende bøger om Filosofi. Nedenfor er et flot udvalg af over 534 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 15 noveller om spiritualitet
    af Diverse forfattere
    178,95 kr.

    “Mindeskoven – 15 noveller om spiritualitet”Femten danske forfattere giver hver deres bud på en medrivende fortælling om emnet – spiritualitet. Antologien er resultatet af en novellekonkurrence. Forlaget modtog 52 noveller. I denne antologi får du de femten velskrevne vindere.Gribende fortællinger med åndelige indsigter, erkendelser, spekulationer, filosoferen, råt nærvær, forunderlige øjeblikke, nærdødsoplevelser og håbefulde glimt af noget på “den anden side.” – Er der virkelig mere “mellem himmel og jord”? – Læs og bedøm selv. Det er tid til fordybelse. Forfattere: Pia Gasberg, Eva Botofte, Charlot Roslev, Summer Ema, Martine Cardel Gertsen, Gabriel Alex, Charlotte Jarshøj, Laura Lund-Hansen, Kristoffer Foldager Jørgensen, Britta Klitgaard, Helle Christensen, A. Malmstrøm, Charlotte Haile, Maria Aagaard, Dina Kjøng Sjöblom.

  • af André Sandgreen Jensen
    198,95 kr.

    Hendes navn havde stået tydeligt på forsiden som medforfatter, men Albert havde en særskilt fornemmelse af, at alt dette var hendes værk og ikke omvendt. Han var bevidst og i den grad opmærksom på, at han var havnet i en eller anden form for løkke – problemet lå bare i logikken. Ideen om at elektromagnetisme kunne rejse igennem simulationen, hvor ikke-tid regerede, nagede ikke så meget som implikationerne af, hvad det kunne kreere og destruere, hvis det ikke blev gjort med rolige hænder.Albert Heimm, excentrisk fysiker med tvivlsomme sociale egenskaber, funderer spørgsmålet om den myrdede Natsumi Akiyama, og hvem, der husker de døde. Med en 500 terawatt laser og en hypotese om det tidlige univers' bestanddele og egenskaber, bliver mordet uvildigt omgjort med fatale konsekvenser til følge. En fundamentalistisk religiøs biolog fra fremtiden og en tyrannisk diktator-filosof forsøger at forhindre Albert og Natsumi i at ødelægge verden med deres tidsmaskine, men hvilken version, for ud af alternativets spørgsmål, og Alberts egne tvetydige motiver, møder to iumodståelige kræfter hinanden i et uløseligt paradoks.Kan Gud skabe en sten så tung, at han ikke selv kan bære den?

  • af Anne Sofie Allermann
    248,95 kr.

    Morfar har lavet dyreryg, og det er det bedste, Liv nogensinde har smagt. "Det her er min yndlingsret," siger hun. "Jeg vil aldrig spise andet end det." Morfar klør sig i skægget. Liv' er en filosofisk bog om et barns møde med naturens skønhed og iboende kompleksitet. Bogen lægger op til samtaler om, hvor vores mad kommer fra og om sammenhængen mellem kost og natur.

  • af Georges Bataille
    138,95 - 168,95 kr.

    Den forbandede del er Georges Batailles politiske økonomiske teori, hvori han indvarsler en kopernikansk vending: en omvending af, hvordan vi tænker økonomi, vores materielle grundlag, livets overflod og den energi, vi har til rådighed. En begrænset økonomisk tænkning tager afsæt i knaphed og mangel, i produktion, rationalitet og nytte, uden blik for den uomsættelige rest, der er en del af enhver produktion. Den forbandede del er netop den uproduktive rest, der ikke kan omsættes rationelt eller nyttigt, men som må ødsles bort, på strålende vis, ellers katastrofalt. Udgangspunktet for Batailles generelle økonomi er med andre ord livets overflod, hvis kilde er solens ødsle udskænkning af energi. Spørgsmålet er så, hvordan vi udløser vores rigdomme, den overskydende forbandede del af energien, om det sker gennem festivaler, gavegivning, erotik, rus, kunst eller sågar ødelæggelseskrige.Det er første gang, at bogens første del foreligger i dansk oversættelse.Den forbandede del (et uddrag) og Himmelske legemer er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Jon Auring Grimm har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som andre læsere med interesse for soløkonomi, kosmisk filosofi og det unyttige.

  • af Poul Michael von Bülow
    148,95 kr.

  • - How we live and die with trees
    af Andrew Todd
    338,95 kr.

    The Clearing er et essayistisk værk, skrevet af arkitekten Andrew Todd, hvor han udforsker menneskets kulturhistoriske forbindelse til træerne. Træerne er vores stille, langsomme ledsagere, udgangspunktet for mange af vores materialer og afsender af den ilt, der holder os i live. I bogen fremhæver Todd historier om forvredne oprindelsesmyter, etnisk folkemord, uvidenhed om den naturlige verden og klimakrisens rædsel. En sorg mange af os føler - både personlig og kollektiv. Disse fortællinger står samtidig i kontrast til bogens inspirerende eksempler på slægtskab med vores træbaserede søstre og brødre. I bogen møder vi en ældre bonsai, der fortsætter menneskelige slægtsbånd ud over graven; vidunderlige trækonstruktioner i de østrigske skove, der formgiver et blidt, respektfuldt forhold til skoven; en fortælling om animisme i nutidens Japan; og et møde med en utænkelig, kongelig skov-vogter. Hvis vi skal overleve som art, bliver vi nødt til at genoprette vores forhold til de trægiganter, der byder os velkommen her. Denne bog viser, hvordan dette kan være en glædelig bestræbelse.

  • af Anne-Marie Vedsø Olesen
    93,95 - 103,95 kr.

    Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København. Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten. Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden. Djævelens kvint er en medrivende spændingsroman, hvor tråde og temaer slynger sig mellem hinanden i en fabel om balancen mellem orden og kaos, mellem liv og død. Djævelens kvint er første del af trilogien Gudestorm. “Egyptologi, musikhistorie, klassisk filologi, filosofi, okkultisme og mange andre materier forenes i en herligt ambitiøs og velskrevet historie … En usædvanlig og usædvanligt begavet spændingshistorie.” Politiken “Det er fantastisk udtænkt, farverigt og vildtvoksende, og der ligger mange spændende og sprængfarlige emner på lur under underholdningens overflade.” Kristeligt Dagblad ”Ikke siden Umberto Ecos Rosens navn har man set en spændingsroman - også lidt af en kærlighedsroman - baseret på et så stort filosofisk-religiøst historisk apparat … Spændende som bare pokker.” Weekendavisen

  • af Kasper Mechlenburg
    88,95 - 118,95 kr.

    Du står med en bog i hånden, som vil give dig en indsigt i mit liv. Det er derfor, jeg har skrevet bogen – for din skyld og for min skyld. Jeg elsker livet, og jeg elsker roen i mit liv. Vi har alle sammen prøvet at være unge mennesker. Det er det, min bog blandt andet handler om.Et liv, hvor det gjaldt om at holde fast. Et godt og smukt liv på Nørrebro, men også hårdt. Som byfilosof og meget søgende efter livets hemmeligheder. Jeg går ind for, man opklarer sit liv, og man bliver tankerig. Alle har prøvet at sidde fast og oplevet, at man ikke kan komme videre. Det er livets penge, jeg ved egentlig ikke, hvorfor det skal være sådan, jeg tror, det er, fordi vi skal blive bedre mennesker over for hinanden i Danmark. Vi kunne også blive bedre over for os selv og andre. Være mere medfølende og tolerante over for folks forskelligheder. Jeg går ind for rummelighed og kærlighed over for andre folkeslag. Det skal vi simpelthen bliver bedre til. Jeg arbejder hver dag på, at livet er en tilvænning, og med de ord vil jeg sige, at der er noget i os alle sammen, som kan give os den mening, som vi har brug for til at opleve universel kærlighed. På den måde hænger det hele sammen i den kollektive bevidsthed. Jeg håber, du vil føle, at det er interessant at læse denne bog.

  • - Om mødet mellem børnebørn og bedsteforældre
    af Niels Jægerum
    153,95 kr.

    Livets dessert er lavet af en bedstefar, som har ønsket at videregive egne og andres erfaringer fra mødet med børnebørnene, som ofte betegnes som LIVETS DESSERT. Det særlige i relationen mellem børnebørn og bedsteforældre er vist gennem dagligdags eksempler og fortællinger, som symboliserer det magiske møde og interaktionen mellem de små og de ældre. Dette miks af små hoveder og gamle erfarne mennesker er en symbiose, som mange kan genkende, men som vi måske har svært ved at sætte ord på. I denne bog vil jeg forsøge at bruge både poesi og selvoplevede hændelser fra de særlige øjeblikke med børnebørnene, man oplever i livets efterår. Bogen må frit anvendes til oplæsning og citering, og det er mit håb, at den også kan anvendes som grundlag for dialog i forbindelse med undersøgelsen af det gode børneliv i samspillet mellem generationer! Mit eget foredrag om emnet ”Livets dessert” beskrives sidst i bogen og på min website: www.jaegerum.dkBooking af foredrag: www.forfatterforedrag.dk

  • - i sociale virksomheder
    af Ousia Publications
    178,95 - 314,95 kr.

    Antologien indeholder en lang række velfunderede erfaringer og erkendelser omkring protreptikkens funktion og ydeevne indenfor behandlingsenheder og botilbud i psykiatrisk såvel som i privat regi med eksempler på konkrete metoder, tilgange, viden og erfaringer fra ni forskellige bidragsydere, fordelt under to temaer: Protreptik i ledelsen af organisationer og Protreptik som behandling. Dertil kommer to forsknings-bidrag, som udgør antologiens tredje del: Metablik på protreptik i praksis. Bogen kan læses af alle, der er optaget af ledelse, behandling eller terapi, og som søger en øget faglighed i balancen mellem sårbarhed og værdighed.

  • - Pragyananda
    af Troels Rimi Andersen
    228,95 kr.

    Denne bog er skrevet til dig der ønsker at se og forstå sindet i et farverigt og billedrigt sprog. Bogen tager udgang i den østlige filosofi og beskriver hvordan sindet opfostre disse "notions" eller forestillinger, som vi skabe og identificerer os med, livet igennem. For hver gang du tager denne bog op, vil du se og forstå nye aspekter af dit eget væsen, din egen personlighed og få mere og mere indsigt ind i et til tider meget splittet sind.Sindet skal læres og forstås gennem disse forestillinger der fødes i dette palads af kød og blod. Dette er kort og godt hvad det første digt, på godt 142 vers, tager dig med ind i, for at forstå din egen selvskabte verden. Bogen her, er et MUST HAVE, for enhver der ønsker at forstå sig selv og sit sind, ud fra andre perspektiver end dem vi normalt er introduceret til, her i vesten. Bogen er både en billedrig og en eventyrlig rejse ind i din egen eksistens. Den understøtter en indsigt og anskuelse ind i din egen udvikling, hvor end du står i din tro og holdninger af livsopfattelser til dette liv og til denne verden, såfremt du har mod på at se dig selv objektivt udefra, og klar til at splitte det hele ad, blot for at samle dig på ny igen.

  • - Om et møde som ændrede alt
    af Tessa Randau
    142,95 kr.

    Hun lever et tilsyneladende perfekt liv, men den unge kvinde føler sig træt og udbrændt. Hun er ikke glad og undrer sig over hvorfor, det er sådan.En dag, mens hun går en tur i skoven og tænker over sit liv, møder hun en gammel dame, som fortæller hende om "livets store spørgsmål" – fire spørgsmål, som har potentialet til at ændre alt til det positive.Den stressede mor til to små børn er skeptisk, men hun tager imod de første to spørgsmål og opdager, hvor meget de på kort tid forbedrer hendes hverdag. Jo mere hun vover sig ud i eksperimentet, jo flere døre åbner sig for hende.Men er hun også parat til at følge op på det sidste spørgsmål, det altafgørende?Bogen udkom i 2020 og er blevet en bestseller med 60.000 solgte eksemplarer i Tyskland og en placering i top-20 på Spiegels Bestsellerliste for årets mest solgte paperback i kategorien faglitteratur. Bogen er siden blevet oversat til flere sprog."En hjertevarm fortælling om hvordan man kan hjælpe sig selv med at gå fra udbrændthed til et positivt liv med overskud og energi … En nærværende bog med nutidigt sprog som utvivlsomt vil appellere til de fleste, som arbejder hårdt for at balancere mellem familieliv og karriere. En lille hurtiglæst, men vigtig, bog som inviterer til selvrefleksion og handling for et godt liv." ­­­­– Lektørudtalelse, DBC"Det har været en fornøjelse at læse denne lille bog. De fleste vil nok kunne nikke genkendende til nogle af de ting, der stresser den unge kvinde i bogen. Spørgsmålet er, om de også ved, hvad de kan gøre ved det. Fortællingen i bogen er meget tankevækkende. En positiv lille historie, der kan sætte tanker i gang." – Randi Glensbo, randiglensbo.dk"Det er en lettilgængelig skøn livsfilosofisk fortælling, hvor situationerne er genkendelige og relaterbare … og så er bogen bare æstetisk og smukt udformet." – Anette Mouritzen Knudsen, anettesbookshelf.dk"En hjertevarm og tankevækkende fortælling om en livsændrende begivenhed." – Sonntag"Denne bog har potentialet til at ændre dit liv." – rheinischer-spiegel.de"... en meget inspirerende historie. I et udtryksfuldt, men også poetisk sprog fortæller hun om mødet mellem to kvinder." – GlücksrevueTessa Randau, født 1976, er en tysk forfatter. Hun har tidligere arbejdet som journalist og afdelingsleder på et dameblad. Da hun stod overfor endnu et skridt op ad karrierestigen, tog hun sit liv op til revision. Hun besluttede sig for, at hun ville have mere personlig frihed og startede som selvstændig stresskonsulent. Dette er hendes første bog. Den er baseret på hendes erfaringer og er skabt ud fra et ønske om at hjælpe så mange mennesker som muligt med at finde en tilfredsstillende vej i livet.

  • - En etologisk teoris fødsel
    af Vinciane Despret
    198,95 - 248,95 kr.

    Hvordan studerer mennesker dyrs komplekse verden uden at afgrænse dem med det menneskelige, samfundsmæssige og videnskabelige blik? For at undersøge det spørgsmål og i erkendelse af, at den bedste måde at studere videnskabsfolks praksis på er at deltage i deres felt, tog den belgiske videnskabsfilosof Vinciane Despret ud i Negevørkenen for dér at følge biologen Amotz Zahavi, der havde fremsat kontroversielle påstande om, at de arabiske larmdrosler hver dag står op for at danse og pleje hinanden i den tidlige morgensol. Således indlejret i felten med etologerne skildrer og reflekterer Despret behændigt over den proces, hvorigennem videnskabsfolk konstruerer deres teorier i miljøet omkring de dyr, de studerer. ”Det er med denne bog, at Vinciane Despret introducerer sin unikke forskningsstil for at lære sine læsere at undslippe den fordummende 'voiceover' i så mange naturfortællinger. Vær klar til noget af en dans.” – Bruno Latour

  • af Andreas Kempe
    73,95 - 248,95 kr.

    'lev vel' er en samling af linjer fra livet. Bogen er let at læse og alle kan finde tid til at læse eller bladre i denne bog. Du kan bladre frem og tilbage i den eller gemme dine yndlingslinjer til senere. Du bestemmer selv, hvordan du vil bruge bogen. Den er dit kompas til livet.Gennem denne samling vil du opdage, hvordan livet kan være både smukt og udfordrende på samme tid. Du vil lære, hvordan du kan navigere gennem livets op- og nedture med en positiv og optimistisk holdning.Hvert enkelte side i denne bog vil give læseren værdi, og der bliver lagt op til at læse mellem linjerne og måske opdage noget nyt. Livet er fortryllende i alle sine op- og nedture, hvilket bogen prøver at sætte i perspektiv. Den retter sig både som en ungdomsbog, hvor man endnu er usikker på livet, og den retter sig mod voksne der måske stadig har noget at lære i livet. Eller i hvertfald blive mindet om, de små glæder i livet, som hurtigt kan blive glemt i en travl hverdag. Og selv i en travl hverdag er denne håndbog altid hurtig at hive frem og læse et par enkelte sider, for at komme på rette spor igen.

  • af Cassandra Øst
    118,95 - 233,95 kr.

  • af Beatriz Martin Vidal
    308,95 kr.

    Fortryllende billedbog om det at læreVed daggry på efterårets første dag slår skolen porten op. Pigerne ankommer alene, én efter én går de ind. Hvad skal de i skolen, hvad kan de lære der? Og hvorfor er det en skole, som kun slår porten op den ene gang om året – hvordan kommer pigerne ud igen?I skole er en fortryllende billedbog om det at lære. Om hvor frustrerende det kan være, hvor meningsløst det kan virke … og om hvordan netop det at kæmpe med noget og vinde – dét giver vinger.Spanske Beatriz Martin Vidal har begået denne lille genistreg af en bog, som vil give yngre læsere mod til at gå ind ad porten og tage kampen op – og minde forældre, pædagoger og lærere om, hvad det hele handler om. Læs også om kreativitet, vinger og videbegær i Vidals to andre bøger på dansk: Flyv og Kære tante Agathe (begge 2020).

  • - En kort, og munter Analyse af forskellige Samfundslag.
    af Torben Brandstrup
    138,95 kr.

    Hvordan har De det?En kort, og munter Analyse af forskellige Samfundslag.Forfatteren giver denne Bog Seks ud af Seks Stjerner, og udtaler.:"Det er et Mesterværk!".God Fornøjelse!

  • - Karriere - Ledelse - Kontekst
    af Sejr Meldgaard
    288,95 kr.

    Denne bog indeholder reflekterende, læringsorienterede og biografiprægede lederfortællinger om, hvordan karrieren skifter og udvikler sig på forskellige tidspunkter i livet, og hvad der initierer et faseskift. Lederne giver os deres oplevelser af kontekstens betydning for deres rolle som leder – herunder blandt andet: Hvordan ændrede rammer og vilkår påvirker den enkelte leder og fællesskabetHvor forskelligt de samme overordnede jobrammer praktiseres af forskellige ledereHvor stor forskel et lederskifte kan gøre i en organisationHvor forskelligt den samme leder fungerer i forskellige kontekster. Nogle af lederne i bogen er blevet afskediget, nogle har selv valgt skiftet, og andre er på vej til at blive pensioneret. Fortællingerne handler både om, hvordan et faseskift åbner for udvikling af nye faglige og personlige kompetencer, som før hverken var synlige eller mulige at virkeliggøre. Men også om hvordan faseskiftene kan reducere handlemulighederne ledelsesmæssigt og personligt og dermed udfordre loyaliteten og etikken. Fortællerne er ledere fra det private erhvervsliv, den kommunale sektor, staten og interesseorganisationer – unge ledere, erfarne ledere og ledere, der er på vej til at gå på pension: Jesper Rønnow Simonsen, Helle Vang Andersen, Sofus Rossing, Ole Stilling, Frank Elmer, Signe Nepper Larsen, Søren Thorup, Lise-Lotte Duch og Ivan Jensen.Fortællingerne er filosofisk og respektfuldt rammet ind med et eksistensfilosofisk erkendelsesperspektiv af Sejr Meldgaard. Henvender sig primært til ledere og personer, der arbejder med ledelse. Sekundært til læsere, der er interesseret i ledelse og samfundsmæssige forhold.

  • af Eve K. Sedgwick
    158,95 kr.

    Politik er i dag de paranoides spil: fra paranoiaen over at blive cancelled af identitetspolitikkens forkæmpere til paranoiaen over den københavnske kulturelites magt. ”Bare fordi du er paranoid, betyder det ikke, at du ikke har fjender,” sagde Henry Kissinger.Dette essay om paranoide læsemåder er et af de bedste redskaber til at forstå samtidens politiske klima. Hvorfor foregriber så mange politiske positioner i dag den smerte, som de samtidig forsøger at begrænse eller undgå? Hvorfor smitter denne form for politik så voldsomt, og hvorfor tager den så ofte afsløringens form?Udover titelessayet indeholder denne bog også essayet Queer og Nu, som er en refleksion over at blive latterliggjort for sin forskning i pressen, og samtidig leve med døden helt tæt på kroppen i form af en brystkræft-diagnose. Det er den første enkeltstående udgivelse af Eve K. Sedgwick på dansk, som sammen med Judith Butler er en af queerteoriens grundlæggere.

  • af Poul Larsen
    148,95 kr.

  • af Michael Pedersen
    128,95 - 223,95 kr.

    Madsen tænker tilbage på den sag, der havde udspillet sig for nylig. Hvordan var det nu lige, tingene hang sammen? Det var altid lidt af en kunst at få enderne til at nå hinanden i sådant et helt almindeligt menneskeliv... og i den by, hvor Madsen boede, var fuld af helt almindelige mennesker med lidt mere end helt almindelige problemer.”Det er en bog, som vil være god for folk, som virkelig elsker at lade tankerne vandre.”Christina Røn (dinboganmelder.dk)”Romanens styrke: de mange betragtninger, de eksistentielle overvejelser og en betydelig og sommetider ret overraskende humor, når det eksistentielle kobles til det prosaisk nærværende. I et enkelt afsnit lykkes det vores hovedperson via Odysseus og Dante at nå fra hold i nakken til forkastelse af al filosofi. Det er raffineret gjort, og der er flere af den slags små overflødighedshorn undervejs. Der er man godt underholdt. Det er ren Ulysses, men med flere punktummer.” Birte Gam Jensen (Bogvægten.dk)Uddrag af bogenVed 12-tiden begyndte Madsen at se på uret. Han skrev lidt på sin notesblok, snurrede rundt på sin kontorstol og gned sine trætte øjne. Han så lidt ned over det, han havde skrevet. Tilfreds med den slags noter blev man vist aldrig. Han overvejede, hvad han skulle stille op med verden nu. Han tændte og slukkede for sin lighter. Det var den slags lyd, der gav hele familien stress. Han gned igen de trætte øjne, da det bankede på døren. ”Ja”, råbte Madsen hen mod døren. Den dynamiske duo, Sand og Kaspersen, trådte ind og lignede en moderne udgave af Gøg & Gokke. Madsen smilede. Sand og Kaspersen var iført shorts og lignede ufrivilligt et par spejderdrenge. ”Gider I læse disse noter igennem og se, om de giver mening for jer?” spurgte Madsen.Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) er gymnasielærer og har tidligere udgivet Den afmægtige Adam, 2007, Evighedsstudenter, 2008 og Kierkegaards kabale, 2013, Potemkins paraply, 2021, En stor misforståelse, 2022, På egen regning, 2022, og Tørke, 2023.

  • - Fra healerens logbog
    af Steen Kofoed
    108,95 - 133,95 kr.

    Perspektiver på spiritualitet er en samling af skriv fra healeren Steen Kofoeds fjerpen iblandet eventyr, facebookopslag og gode råd til, hvordan man rummer livets mere smertefulde sider.Perspektiver på spiritualitet er direkte, kærlige og psykologiske af natur. Steen Kofoed konstaterer, at kommunikationen ejes af den, der hører, og ikke af den, der sender den afsted. Derfor bruger han sine ord med kirurgisk præcision, når han skal forklare sit take på livets op- og nedture.Emnerne spænder vidt, men regn ikke med kun at komme til at læse om engle på lyserøde skyer, for selvom forfatteren både kan heale og stille clairvoyant ind, er det levede liv for ham langt vigtigere, herunder at blive sig sin egen etik bevidst.Perspektiver på spiritualitet I er første bind i en serie.

  • af Nikolaj Zeuthen
    119,50 kr.

    I Langt fra Gud 2 møder man mennesker med næsten almindelige navne, der prøver at få en hverdag til at hænge sammen trods udfordringer på jobbet, specialebøvl og Guds straf. Det er en digtsamling om at skabe forbindelse til sig selv og hinanden i en kokset og udmattet verden. En opfølger til Langt fra Gud som udkom i januar 2022.Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn. I 2022 færdiggjorde han sin uddannelse som sognepræst.

  • - Historien om en blåmejse
    af Niklas Rådström
    238,95 kr.

    "Den fugleunge, Ninna fandt under et træ ved vejsiden nede ved jernbaneoverskæringen, da hun var på vej ud for at løbe en runde, var ikke meget større end en kastanje. Hun bar den tilbage til huset i sine hulede hænder, som når en tryllekunstner skjuler en genstand i hånden for at få den til at forsvinde eller forvandle sig til et silkelommetørklæde, et æg eller … en fugl."Absint er historien om en adoptivfugl; om at møde en fjeret vejviser til en verden af absolut nærvær i nuet. Niklas Rådström (f. 1953 i Stockholm) er forfatter til en lang række udgivelser inden for lyrik, prosa, skuespil, essay m.m. I 2019 modtog han prestigefulde Övralidspriset for ”sin evne til at rejse i alle litteraturens retninger” og i 2021 modtog Rådström Selma Lagerlöfs litteraturpris ”for et fantastisk forfatterskab, en hyldest til fantasiens evne til at genoplade vores gejst og få os til at leve videre”.

  • - Det Aramæiske Mysterium
    af Lars Muhl
    288,95 kr.

    I en tid, hvor den herskende moral bliver mere og mere kynisk, hvor danske kirker må lukkes, samtidig med at flere og flere åndeligt tørstende kulturkristne søger til fremmede religioner for at lære yoga, tantra og mindfulness, overses helt den etiske og esoteriske visdom i Ny Testamente. Dette forsøger Lars Muhl nu med Lysets Lov at råde bod på.Siden 1988 har Lars Muhl studeret det aramæiske sprog, som Jesus og hans samtid talte, og i dette sprog fundet en bagvedliggende psykologi, som åbner op til en helt ny og dybere forståelse af Jesu budskab og virke. Ny Testamente indeholder, ifølge Muhl alt det, hjertet tørster efter og som vor tids mennesker har brug for. Det er udelukkende et spørgsmål om at have nøglen til hvordan man finder ind til disse indsigter i det Ny Testamente. Indsigterne er ikke et opgør med Ny Testamente, men en stadfæstelse af dets betydning som et af vor tids vigtigste åndelige skrifter.”Verden har ikke brug for flere succesfulde mennesker, verden har desperat brug for flere fredsmagere, healere, genopbyggere, historiefortællere og elskere af enhver slags,” siger Dalai Lama.Netop disse kvaliteter er indeholdt i Jesu aramæiske psykologi. Og netop Jesu ord om at vi alle er guddommelige væsener, og opfordring til at følge hans eksempel, er omdrejningspunkt i denne bog, der er den første indføring i psykologien bag det ara-mæiske sprog på dansk nogensinde.Bibliotekernes beskrivelse: LYSETS LOV er ikke blot en ny-fortolkning af Ny Testamente, men også et etisk humanistisk og politisk manifest, hvor åndsvidenskab og kvantefysik mødes.

  • - Til Storbyengle og andre frie sjæle
    af Lars Muhl
    248,95 kr.

    Et brev til tiden og enhver, der søger en højere mening med tilværelsen.Denne lille bog er i virkeligheden et brev, der uden dikkedarer viser, hvilke kvaliteter, der står til rådighed for mennesket, hvis det formår at gøre sig fri af de herskende normers begrænsning. Brevet indeholder essensen af et helt livs åndsvidenskabelige studier, forsøgt formidlet så alle kan drage nytte af den. Kan Gud sættes på formel? Er Gud virkelig død eller blot taget på ferie?Hvad eller hvem er Gud?Ifølge bogen er der tale om en bag alt liggende, overordnet intelligens, en højere form for bevidsthed, som gennemvæver universet og alt og alle, som lever i det. Denne guddommelige intelligens indeholder hele skabelsens hemmelighed. Ethvert menneske bærer i sig en del af denne højere bevidsthed, som blot venter på at blive aktiveret, så mennesket kan blive med-skabere af tilværelsen og tage det afgørende skridt på dets udviklings vej.Bogen giver eksempler på øvelser, som åbner op til højere bevidsthed – øvelser, som enhver med en smule tålmodighed kan praktisere. Virker det? Der er kun én måde at finde ud af det på: PRAKTISÉR!Bogen er indbundet og har et format på 14 x 9,5 cm, så den er til at have i tasken eller i lommen.

  • - Den græske bystat og dens betydning for vor tid – en introduktion
    af Ole Emil Thestrup
    123,95 kr.

    Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

  • af Maurice Blanchot
    148,95 kr.

    Maurice Blanchot : Dagens vanvid & Mit dødsøjeblik – oversættelse og efterskrift Mikkel Thykier Normalpris Udsolgt Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen MAURICE BLANCHOT, 1907-2003I Danmark er Blanchot meget lidt læst og først og fremmest kendt som en kritiker, der udøvede en skjult, men stærk påvirkning på folk som Roland Barthes, Gilles Deleuze, Jacques Derrida og Michel Foucault, mens hans samlede forfatterskab, dvs. hans virke både som litteraturkritiker og skønlitterær forfatter i disse år diskuteres flittigt i resten af verden. Ikke bare Blanchots kritiske arbejde har været af afgørende betydning. Hans fiktion, som er samtidig med og tåler sammenligning med Samuel Becketts, har også været af afgørende betydning for den franske skønlitteratur i anden halvdel af det 20. århundrede, Marguerite Duras’ forfatterskab er fx utænkeligt uden Blanchot. Dagens vanvid er en kort og fortættet tekst fra de mest kreative år i Blanchots karriere, den gennemspiller hektisk et af de vigtigste temaer i forfatterskabet: Individet stillet over for døden, loven og kravet om sand tale. Mit dødsøjeblik er en sen tekst, tilsyneladende en erindringsskitse, som vender tilbage til en kort scene fra Dagens vanvid, uddyber den og sætter hele forfatterskabet i perspektiv. Udgivelsen er suppleret med et solidt essay (efterord) af oversætteren og forfatteren Mikkel Thykier, der sætter Blanchots diskussion af døden i forhold til H.C. Andersens forfatterskab, samt afklarer forholdet til Barthes, Deleuze, Derrida og Foucault.

  • - del II: Familien Petrovanovic
    af - le Berthélaine
    168,95 - 188,95 kr.

    Uddrag: Familien PetrovanovicPassage 2Børnene nyder, at jeg gør et stort nummer ud af legen. ... "Kriminalbetjenten ser sig nødsaget til at trænge dybere ind i forbrydelsens væv. Arvævet, siger han. Og for at finde hoved og hale i sagen, må de to 'backtracke', må vende tilbage i rækken af spor, genstande og vidner." Derpå kunstpause. Som er en vigtig pause. ... Idet jeg spejder ind, ser jeg fire uskyldige smilehuller som smiler af grin og udsving og Max' hale. Flår liv af sig. De to små venter bare på at blive opdaget, som enhver anden forbryder, der har udført en værdig forbrydelse.Pass. 3Jeg rejser mig med min kære gaffel ... "knæk" til den ene side, "knak" til den anden. Det kan de øvre halshvirvler og nakkesener. Det er reelle livstegn. For nogen skal dø. Med dags dato. Pass. 6Elvira stryger energisk duge og stofligt tilbehør. Overkroppen duver bevægelsen i brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være det. Hun forener krop, sind og gerning.Pass. 15De to aser og maser med sneen og slår kæmpearmssving. "Schyy," siger Joachim pludseligt, "hør, nogen banker." Vi lytter over de hvide bunker, der også er brune. ... "Det er en mår," lurer Olga. "Nej, det er en husmår," svarer Joachim. "Næh-er-det-nej, for det er en mur-vår," smiler Olga. "Med skurhår," griner han, så uldkraven spjætter. Begge slår de kæmpearmssving større end voksne.Pass. 17Som vi forlader værelset, observerer jeg arket; grumset trækker i strukturen og gulner og bulner. Jeg får det straks bedre og Olga. Olga suser. Forløst, ud. Løbende nuet. Stryger hun tværs hen over begyndelse, midte og afslutning. Skønnere end skøn. Som den skønhed, der er i æstetik med Nike fra Samotrake.Pass. 28man har åbenbart forstyrret ...vækket det, der burde sove. Og handling. I en umiddelbar rystende scene. Er han blodig. Ene. Og udenfor er kolben allerede ved kinden og løbet peger, men jeg griber den blodstyrtende og holder denne frem mellem mig og sigtekornet.Pass. 33- Dér stopper du, ingen morale, fra dig - mr. addict.- ?- Dig og din evige medlidenhed. Den, du lider til helvede! Se bare det, du har slæbt med hjem. Syg med nåde. - Jeg har Gud på min side. - Uden tvivl, det gjorde begge parter i Borgerkrigen meget ud af. Og holdt gudstjeneste mellem kanonerne. - Det er problemet med dig, den eneste humor du kender, er den sorte. - Blacklisted. Yes, det er sådan kaffen smager mig, sort. Hver mand sine bønner. Mine er ristede.

  • af Mikkel Bolt, Karl Marx, Dominique Routhier, mfl.
    148,95 kr.

    Demokratiet er en politisk fiktion. Som stormen på Kongressen i USA understregede, befinder det moderne demokrati—uløseligt knyttet til staten, nationen, folket og markedet—sig i en dyb krise. I et slags væbnet karneval sætter en broget flok US-amerikanske patrioter sig for at redde demokratiet fra sig selv. Men hvad er det for et demokrati, der skal reddes? Og hvorfor? For Marx og den revolutionære bevægelse var det borgerlige demokrati først og fremmest en strategisk kampplads, ikke et politisk mål i sig selv. Trods vigtige sejre viste demokratiet sig hurtigt som en slags politisk fælde, som hver gang kanaliserede den ‘socialistiske’ massevækkelse ind i forbrug for de heldige og for evigt udsatte verdensrevolutionen. I stedet fik vi det liberale markedsdemokrati, hvor venstre- og højrepopulister rituelt slås om definitionsretten på det virkelige demokrati.Andet bind i forlaget Antipyrines serie om “repræsentationskritik” rummer tre nøgletekster om demokrati af hhv. Karl Marx, Claude Lefort og Mario Tronti. Bogen er redigeret og forsynet med forord af Mikkel Bolt og Dominique Routhier.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.