Bøger om Filosofi

Ensrettet gade (1928) er den tyske filosof, essayist og litteraturkritikers drømmeagtige og aforistiske observationer om det urbane liv i Weimarrepublikken. Med afsæt i det levede livs erfaring tilbyder Benjamin en traktat om at sanse og tænke i et komplekst historisk klima – og hele tiden med en sensibilitet, der er åben over for en profan åbenbaring. Sensibiliteten i Ensrettet gade er beslægtet med Louis Aragons En pariserbonde (1926) og André Bretons Nadja (1928), der begge tæller som surrealistiske hovedværker og programskrifter. Den tyske forfatter Walter Benjamin (1892-1940) er kendt for sine erfarings-, historie- og sprogfilosofiske tekster. Selv forstod han sig først og fremmest som litteraturkritiker. Ensrettet gade er et hovedværk – central for såvel Benjamins samlede produktion som for det 20. århundredes filosofi. I den fornemmes dobbeltheden i hans tankegang og stil af både filosofi og litteratur, metafysik og sansekonkretion. Sammen med Barndom i Berlin omkring år 1900 og Passageværket hører Ensrettet gade til Benjamins hovedværker.

”Ethvert levende væsen er en legemliggørelse af det evige, uforgængelige selv. Livets højeste formål er at vågne op til erfaringen af denne sandhed som selve eksistensens kerne."Hvad nu hvis alt det, du tror du er – krop, sind, følelser og tillært viden – faktisk er det, du ikke er? Hvad hvis alt dette blot er et selvbillede, baseret på falsk identifikation, vaner og antagelser? Med ’Højere end himlen, større end rummet’, opfordrer Mooji os til at opdage vores sande natur som ren bevidsthed gennem simpel undersøgelse, indsigt, belæringer og lignelser. Ved at pege direkte på sandheden, mens han samtidig forholder sig til helt almindelige dagligdags udfordringer, afdækker Mooji den tidløse, grænseløse kærlighed og frihed, som vor essentielle væren emmer af. Med sin usædvanlige evne til klart og med humor og varme at kaste lys på det, som sproget ikke kan beskrive, har Mooji gennem årene åbnet tusinder af menneskers øjne.

Verden er i stigende grad utænkelig – en verden med globalekatastrofer, nye pandemier, tektoniske skift, mærkeligt vejr, oliedækkedehavflader og den dunkle og konstant lurende trussel om udryddelse. Trods voresdagligdags bekymringer, behov og ønsker bliver det stadig sværere at forståden verden, vi lever i og er del af. At stå over for denne tanke er at stå overfor en absolut grænse for vores evne til i det hele taget at få en fyldestgørendeforståelse af verden.Sådan indlederEugene Thacker I denne planets støv – der netop undersøger denmenneskelige tankes grænse; hvordan tænker vi det utænkelige? Gennem dæmonologi,okkultisme, mystik og genren overnaturlig horror samt filosofisk nihilisme ogpessimisme undersøger Thacker filosofiens rædsel: At vi mennesker lever på etstøvkorn i et uendeligt kosmos, på en planet uden mening og i en verden, derdybest set er indifferent i forhold til menneskets behov, håb og kampe.Eugene Thacker er filosof,digter og professor i mediestudier ved The New School i New York. Han kaldeskosmisk pessimist og hans arbejde kan associeres med den spekulative realisme.

På råbeafstand af marxismen analyserer et teorihistorisk forløb fra sidst i 1960’erne og frem til i dag inden for vestlig filosofi, politisk tænkning og kulturstudier. Et forløb kendetegnet ved en afsked med marxismen og med det revolutionære projekt, marxismen kan siges at være udtryk for. En opgivelse af en kritik af kapitalismen. Et forløb, hvor en vigtig selvkritik – den nødvendige analyse af klassekampens genkomst, forvandling og omslag i den anden halvdel af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne – hurtigt afløses af en opgivelse af det revolutionære projekt. Bevægelsen fra revolutionær selvkritik til opgivelse af marxismen og afsked med en analyse af kapitalismen er anliggendet for bogens tekster. Det er et forløb, der går fra revolutionært opbrud og den nødvendige udvidelse af marxismens historiske analyse til afsked med en sammenhængende systemkritik til fordel for en overdreven tiltro til økonomiens selvstyre.Bogen er tænkt som et bidrag til en genaktivering af marxismen og dens kritiske analyse (og afvikling) af det kapitalistiske samfund. At være ‘på råbeafstand af marxismen’ er at forsøge at ryste den fortrolighed, som kapitalismen antog i perioden, efter at den vestlige marxisme selvkritisk så nærmere på den historiske materialismes klassekategorier og historiefilosofi.

"Citadellet" er en vidunderlig samling af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys tanker om civilisation, kultur, religion og et væld af andre ting, der gør os til mennesker. Forfatterens store indsigt og filosofiske overvejelser, som så smukt kommer til udtryk i hans mest berømte værk, "Den lille prins", folder sig her ud i essayform og bringer os endnu tættere på Antoine de Saint-Exupéry."Levelære, statslære og religiøst bekendelsesskrift i ét." – Jens Kistrup"Et væld af livsvisdom." –Jørgen Andersenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

"Her er den profetiske og visionære tone dominerende, og i stedet for at fordømme den verden der findes, besynger Zarathustra den verden, der skal komme. Han indfører en vision om det hinsidige, og denne vision virker tilbage som en nedvurdering af det jordiske liv ... Nietzsches ganske brede popularitet skyldes formodentlig ikke mindst, at han er så ganske enestående citérbar, og i den henseende er der intet der overgår »Zarathustra«. Undertiden virker det som om, hver anden sætning er skrevet med henblik på at blive citeret. Specielt vil yndere af politisk helt igennem ukorrekte udtalelser her finde et sandt skatkammer. Alene af den grund skal »Zarathustras« popularitet og aktualitet nok vise sig at være holdbar langt ind i næste årtusinde." Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

”Mladen Dolars boger mærkværdigt underholdende, sådan som kun store intellektuelle fortællingerkan være det. Man opdager undervejs, at stemmen er et helt centralt filosofiskspørgsmål og en nøgle til genfortolkninger af etik, æstetik, politik ogmetafysik. Stemmen forener kroppen og sproget, ligesom koglekirtlen gjorde dethos Descartes, men med helt andre konsekvenser.” – Henrik Jøker Bjerre, filosofHvad er en stemme fornoget? Noget, vi kan beundre for dens skønhed? Noget, der overbringer meningfra en person til en anden? Er stemmen den bro, der forbinder den enkelte medde andre, naturen med kulturen, kroppen med sprog? Er stemmen ligefremløftestang for vores tænkning?En stemme – ikke andet er både en teori om stemmen og enhæsblæsende tur op igennem idehistoriens hav af stemmer, fra de gamle grækeretil den lacanianske psykoanalyse, vidende og vittigt fortalt af Mladen Dolar, hvilketgør bogen interessant for alle, der beskæftiger sig med kommunikation,filosofi, psykoanalyse, tale, retorik eller sang.Mladen Dolar (født 1951) er slovensk filosof,psykoanalytiker, kulturteoretiker og film- og musikkritiker. Dolar tilhører densåkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, der beggesom Dolar arbejder med Jacques Lacans ideer om psykoanalysen i forhold tilpopulærkulturen.

I en eksperimenterende romanform, der er bygget op om to forbundne fortællinger sætter Kierkegaard spørgsmålstegn ved, om gentagelse findes. Den første fortælling fremstiller gentagelsen som noget tomt og trivielt, mens den anden beskriver den som noget etisk, der har forbindelse til det religiøse.Søren Kierkegaard udgav skriftet "Gentagelsen" i 1843 under pseudonymet Constantin Constantius.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

"Konfutses udødelige tanker" indeholder et udvalg af den kinesiske filosofs tanker og lærdom.Bogen kommer blandt andet omkring Konfutses behandling af emner såsom rigdom, ære, fuldkommenhed og uddannelse. Men i centrum for det hele står mennesket og det gode, ærefulde liv.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKonfutse (551-479 f.Kr.) var en kinesisk filosof og embedsmand, der var kendt for sin filosofi, der omhandlede at ære de praktiske moralske værdier. Han blev grundlæggeren til kongfuzianismen, og hans lærer levede videre både i hans egne elever og i betydningsfulde dele af det kinesiske samfund.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans tanker. Bindet om Platon i serien "De store tænkere" omfatter nogle af Platons vigtigste tekster, Den etiske godhed, Erkendelse og væren, Mennesket samt Staten og opdragelsen. Teksterne er oversat af professor i idehistorie Johannes Sløk, som også bidrager med forklarende noter og en spændende introduktion til Platons tanker.Serien "De store tænkere" samler værker fra de store filosoffer og vigtigste filosofiske retninger. Teksterne er særligt udvalgt af professor i idehistorie Johannes Sløk og professor i filosofi Justus Hartnack. Hvert bind indledes med et kyndigt essay og er suppleret med oversættelser og noter fra en række af dansk filosofis kapaciteter.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Paradigmet - En undersøgelse af understømmen af tilsyneladende indiskutable forudsætninger for vores fælles virkelighed" er en antologi af artikler med historiske, filosofiske, politiske og ind imellem satiriske vinkler. Undersøgelsen er prismatisk og ser i alle retninger på samme tid i en tid med tunnelsyn, smalle vinkler og mangel på analoge sammenhænge og mønstergenkendelse på tværs af vidensfelter. Emnekredsen er af samme grund bredest tænkelig og ved første blik lige så usammenhængende, som postulatet om det indiskutable i understrømmen for vores fælles virkelighed er forløjet. Ved nærmere eftersyn vil det forhåbentlig vise sig, at ALT hænger sammen med alt andet i bogens undersøgelse.

Fjodor Dostojevskijs roman "Nihilister" eller som den også hedder "De besatte" (1872) er Dostojevskijs mest omfattende opgør med nihilismen. Værket er komplekst og flerfacetteret: det er udtalt samtidspolitisk og udfolder sideløbende eksistentielle, filosofiske diskussioner, og lige så vel som romanen bærer præg af komisk parodi, fremstår den som en mørk og jagende tragedie.

The Recurrent Actuality of the Baroque is a book about visual art. It deals with the broken continuity in time from the historical Baroque to the contemporary one. The text follows a comparative method of study based upon recent research in the fields of art theory and aesthetics. Apart from the hypotheses of Walter Benjamin and the epistemology of Michel Foucault, the book introduces and expands the most important theories about the actual Baroque as they have been devised and developed by Mario Perniola, Christine Buci-Glucksmann and Gilles Deleuze. The problems of passage between visual forms and composition of the images are analysed in terms of simulation, rationality, space, the wildness of artistic intentionality and the folding of matter and meaning. If the text is discreetly haunted by Leibniz, Ancient Rome and the poetry of Baudelaire, its direction of thinking is totally devoted to the understanding of visual art from Bernini and Velázquez to Louise Bourgeois, Mona Hatoum and ORLAN. Special attention is paid to visual artists in Denmark dealing with ìBaroque universalsî from the 1980s up to the present day.

Denne bog er blevet til efter en pludselig indskydelse en dag. På daværende tidspunkt havde jeg gennem en årrække i forskellige sammenhænge forfattet småtekster omkring emner, som mere eller mindre 'tilfældigt' kom op i mit sind. Pludselig kom jeg til at tænke på, at disse småtekster kunne betragtes som fragmenter, der sammensat kunne udgøre en autobiografi - skønt ufuldstændig. Så fragmenter til en autobiografi er hvad denne bog er. Hvert afsnit i bogen er dermed et fragment, der som en celle i en større helhed eksisterer inden for sin egen helhed; men som samtidig i samspil med andre celler udgør en større helhed.

Signatura rerum er Giorgio Agambens metodebog og aldeles uomgængelig, hvis man vil forstå hans tænkning. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogen er Agambens overvejelser over egen metode, skrevet efter adskillige prøver på denne – ganske som Vidensarkæologien var det for Foucault, som er den forfatter, Agamben kommenterer hele vejen igennem. Men ud over arkæologien er der også kommentarer til og studier i paradigmet, den hermeneutiske cirkel, analogien, dialektikken og »urfænomenet«.Det er en bog, hvor man vil se Agamben vedgå sin gæld til tyske og franske læremestre, samt til traditionen, og hvor man kan se ham gradvis komme i besiddelse af sine arbejdsredskaber. En polemisk brod stikker frem i Agambens forsøg på afklaring af de »arkæologiske« modellers ontologi; dér taler han de nutidige humanvidenskabers primitive kopiering af neurovidenskaberne midt imod.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Er du åndeligt bankerot, fordi religionernes dogmer ikke kan tilfredsstille dit intellekt? Så er der håb i Martinus' logiske og intelligente analyser af livsmysteriet. Så kom den endeligt på dansk! Else Byskovs klare og enkle indføring i Martinus' enestående verdensbillede - et verdensbillede, der vil begejstre og overbevise læseren om, at étlivsteorien ikke har hold i virkeligheden. Her har vi svarene på livets store spørgsmål.

Dick Oge er en selvfed fætter, der pludselig befinder sig i Sokratisk dialog med sin selvrefleksions spejlbillede.Det viser sig at han er blevet et monster, og kampen for at genvinde sin menneskelighed begynder.Bogens budskab er ganske enkelt:SÅDAN LÆRER DU AT LEVE MED EN KÆMPESTOR PIK!

Hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer? Med dette provokerende spørgsmål indleder filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen sin undersøgelse af, hvad skønhed er, og hvordan den kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Hun fortæller ikke bare om, hvad kunstnere og tænkere forstår ved skønhed. Hun undersøger også, hvilke skønhedsforståelser, der findes inden for f.eks. natur- og sundhedsvidenskab, organisationsteori, teologi, pædagogik og marketing. Dorthe Jørgensen argumenterer for, at skønhed er meget mere, end vi som regel tror. Skønhedserfaringer er ikke bare sanselige oplevelser af lækre former. De kan åbne verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed blot overser. Skønhedsfilosofien sætter vor forståelse af os selv og verden i perspektiv. Den giver stof til overvejelser over, om vi lever, som vi har bedst af, og tænker, som vi bedst kan.

Det hele begynder her. Med Adam og Eva,Kain og Abel, Noa og regnbuen. Vi kender dem alle sammen, for Første Mosebog er og bliver Begyndelsen, de store fortællingers moder.Men Bibelen er mere end begyndelsen – den er også filosofi og tanker om livet. Prædikerens Bog, som på nudansk hedder Tænkeren, stiller skarpt på de helt store spørgsmål, som vi stadig stiller os selv: Hvad er der tid til? Sker der overhovedet noget nyt under solen? Og er der en mening med livet?Et hold af forskere og sprogfolk har oversat to af Bibelens mest berømte skrifter fra de hebraiske tekster til et levende nudansk, der letter forståelsen.Nye læsere kan begynde her.

Kedsomheden er et moderne fænomen, et fænomen med voksende betydning. Den voksede frem i romantikken i kølvandet på renæssancens aflivning af Gud som meningsgiver.

Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden. Opdragelse og undervisning rykkede nu ind i samfundslivets brændpunkt. Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål, men i ingen af hans filosofiske hovedværker findes en systematisk behandling af opdragelsen. Om pædagogik bygger på hans forelæsninger i 1770´erne og 80´erne og er et kildeskrift til forståelse af perioden. Her antræffes filosoffen i børnekammeret med gode råd til store og små, men også teoretikeren, der med sit værk indvarslede en ny tidsalder.

Hvad kan Matador lære os om filosofi? Bogen her er et filosofisk gensyn med Agnes, Ingeborg, Maude, Elisabeth, Hans Christian, Mads, Røde, dr. Hansen og alle de andre fra Korsbæk.Matador er med skaberen Lise Nørgaards ord »en historie om, hvordan jeg så det, da alt tilsyneladende lå fast og pludselig gik i skred«. Den ikoniske danske tv-serie minder os nemlig om, at alting altid er under forandring – et menneskeligt vilkår, som vi alle sammen deler, og som Korsbæk bliver billedet på.Tv-serien er gennemsyret af helte, antihelte og skurke, af modstandsfolk og værnemagere, af handlekraftige kvinder og stagnerede mænd. Matador er tilmed optaget i den danske kulturkanon og former fortsat vores syn på Danmark i årene 1929-1947, men der er stadig meget mere at sige om serien.Bogen giver et filosofisk indblik i serien og går i dybden med en række af de store spørgsmål, der lægges an til i serien:Hvilke eksistentielle behov kan en paranoid frygt for baciller egentlig dække over?Er man nødvendigvis ond, blot fordi man forventer, at andre syr en knap i ens skjorte?Bliver mænd overflødige i Matadors univers – og i fremtidens samfundHvem er seriens største hyklere?Hvor langt bør man gå for sin bror?Er det en god handling at give sin datter en hest, men ikke sin søn?Matador og filosofien – Korsbæk til eftertanke er skrevet af 13 danske filosoffer, sociologer, historikere m.fl., som alle elsker tv-serien. Bogen borer sig ned i forskellige filosofiske og eksistentielle temaer fra serien og giver os nye perspektiver på dens elskede karakterer, deres handlinger og menneskelige udvikling.

I en tid, hvor spørgsmål om køn og diversitet fylder i hverdagens debatter på uddannelser, på arbejdspladser, i politik og i medier, samler og oversætter Performative vendinger nøgletekster fra nogle af de mest indflydelsesrige og intellektuelle feministiske teoretikere og gør dem tilgængelige for danske læsere. Nitten oversatte tekster og syv introducerende tekster kaster lys over afgørende lokale og globale spørgsmål om materie, affekt, krop, ulighed, racegørelse, queer og det mere-end-menneskelige og demonstrerer, hvordan nyere feministisk teori rækker ud over køn ved at beskæftige sig med alt fra mennesker og dyr til medicinsk teknologi, plantager, spiritualitet, giftigt legetøj, økonomi og planetens tilstand.Performative vendinger er en kollektiv kraftpræstation, der tegner et atlas over nyere feministisk og intersektionel teori. Et inspirerende værk, der rækker ind i fremtiden og kan tjene som grundbog og opslagsværk mange år frem. Hver sektion indledes med en pædagogisk formidlet introduktion. Oversatte tekster af: Judith Butler, Karen Barad, Rosi Braidotti, Hortense J. Spillers, Sara Ahmed, Mel Y. Chen, Avtar Brah, Ann Phoenix, Jasbir K. Puar, Jennifer C. Nash, Susan Stryker, Cáel M. Keegan, Fatima El-Tayeb, C. Riley Snorton, Rosemarie Garland-Thomson, Samantha Murray, Lynda Birke, Mette Bryld, Nina Lykke, Donna J. Haraway, Felicity Amaya Schaeffer og Clare Hemmings.

Ondskaben optræder i så mange voldsomme aspekter overalt i verden, og i så åbenlyse og alvorlige fremtoninger som krige. Men den er også til stede i vores intimsfære, i familierne og på arbejdspladserne, på plejehjem og i børnehaver samt i magthavernes og teknologi- og ejendomsbesiddernes generelle ligegyldighed med klimaproblemerne. Men hvad er ondskab? At se den i øjnene indebærer, at vi forsøger at forklare, hvorfor den sker, og hvad den er. For at kunne konfrontere ondskaben i os selv, komme den til livs, se døden i øjnene og lære os at handle med praktisk visdom, må vi ifølge Ole Fogh Kirkeby blive ”herre i eget hus”. Dette begreb dækker i græsk filosofi, hos Platon, et ideal for det menneske, der i alle eksistentielle anliggender kan tænke, føle og ville ud fra eget valg. Som har en fri vilje, og som vil ordentlighed. Dette ideal har relevans for os i en verden, hvor det onde trives i bedste velgående, hvor fremmedheden over for døden dominerer, og hvor refleksion, bagtankefri samtale og personligt erhvervet visdom er blevet en sjælden ægte vare. Bogens fire temaer – det onde, døden, protreptikken og visdommen – udgør tilsammen bogens tre dele. Den kommer ind på, hvilke adfærdsformer, der er eller kan være onde. Hvordan vi forvolder ondt, og hvordan vi tilfører andre smerte. Det er vi nemlig ikke altid bevidste om, men Ole Fogh Kirkeby giver os en forståelse herfor samt for hvordan vi kan undgå ondskab ved at sætte fokus på midten mellem mennesker og dermed forhindre tingsliggørelse af den anden.

“William Blake … regnes for en af de største engelske digtere overhovedet, ja, det er dem der mener han er alletiders største kunstner, og fremhæver hvor mange digtere, sangskrivere, filmkunstnere, skabere af graphic novels og tegneserier og kreative i feltet mellem lyrik og billedkunst han har inspireret, ikke at forglemme fredsaktivister, blomsterbørn, feministerne, hippier, goths og punks og sekter af næsten enhver art. … Han døde fattig og miskendt … men i dag er han kult.” – Jes Stein Pedersen, Politiken 5 hjerterWilliam Blake (1757–1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vores tid har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.Den visionære seer William Blake blev en inspirationskilde bl.a. for beatgenerationens digtere, ikke mindst Allen Ginsberg, og senere for rockgruppen The Doors, som har hentet deres navn fra Blake: "Hvis erkendelsens døre blev renset, ville alt fremtræde for mennesket som det er, Uendeligt". Filosofien i Ægteskabet mellem Himmel og Helvede er at livet er en modsætningsfyldt syntese mellem himmel og helvede; sjælen og kroppen, ånden og energien, det gode og det onde, Gud og Djævelen, Himmel og Helvede er ikke kun modsætninger, de er også gensidigt afhængige og dermed i virkeligheden to sider af samme sag.Ægteskabet mellem Himmel og Helvede udkom på dansk i 1995 nyoversat af Niels Brunse og med efterord af Marianne Lindgren, litteraturkritiker og redaktør af tidsskriftet Sidegaden sammen med Michael Strunge. Bogen har den danske oversættelse på venstre side, og digter-filosoffens originale kobberstukne, hånddekorerede og håndskrevne plancher i fire farver på højre side."Når man i dag læser Ægteskabet mellem Himmel og Helvede er det slående hvor præcist værket rammer sandheden i første, hårde hug. Det er aforismer og allegorier, der meget ligner Nietzsches hammerslag eller den paradoks-søgende visdom i kinesernes Tao-Te-King.Blake er en af de vigtigste visionære forfattere, men han er ikke den eneste forfatter, der udgives på det visionære forlag Batzer & Co, Roskilde Bogcafé. Rimbaud, Dostojevskij, Hesse, Ginsberg udkommer også her. Og man spørger sig selv: hvorfor er det altid outsiderne, der skal sørge for det centrale." – Kristian Ditlev Jensen, Berlingske“William Blake er venstrefløjens største digter. Oversættelsen af ’Ægteskabet mellem Himmel og Helvede’ er ren dynamit.” – Information

Denne nye, gennemarbejdede fjerdeudgave (udk. 8.11.22) af den allerede klassiske Kierkegaard-bog fra 1994 adskiller sig fra sine forgængere ved at være gået mere radikalt til værks mht. forkortelser (to kap. helt udeladt), opstramninger og præciseringer, der kan styrke en nutidig læsning. Substansen - og den gode formidling - er naturligvis uforandret, og der er kommet et nyt, lille kap. til om Kierkegaards kristne engagement. Hovedvægten er dog stadig lagt på det filosofiske - eksistensen, valget, det etiske, angst, fortvivlelse, kærlighed - og på den biografiske skildring. I omfang slanket med ca. 20% siden sidst, i bogladepris desværre øget en smule pga. tidens omkostninger. Allerede oversat til flere sprog og solgt i 92.000 eksemplarer.

Gud i videnskaben er et opgør med adskillelsen af spiritualitet og videnskab. Naturvidenskabernes nyere opdagelser har i over hundrede år overrasket menneskeheden, hvor den overordnede konklusion er, at den fysiske verden ikke fungerer som en maskine i tid og rum. Naturvidenskaberne viser os en verden, der er forbundet, samt beskriver et univers, som beror på velkoordinerede naturlove. Inden for forskning i bevidsthed tyder det ligeledes på, at bevidstheden også formår at overskride tid og rum. Gud og videnskab begynder at nærme sig hinanden.Bogen beskriver, hvorledes nye måder at forholde sig til Gud og videnskab på medfører nye måder at leve på, der integrerer videnskab, filosofi og spiritualitet. Dette skaber rammerne for menneskers liv samt anviser nye måder at indrette samfund på. Det medfører også et nyt forhold mellem mennesker og natur, hvilket rummer potentialet til at skabe et bæredygtigt globalt samfund.Gud og videnskab er de to øjne, vi ser verden med, hvor man kan vælge at gå gennem livet med det ene øje lukket, med begge øjne lukkede eller med begge øjne åbne.Uddrag af bogenDen måde, man forholder sig til Gud og videnskab på, har således en afgørende indflydelse på de grundlæggende idealer, vores samfund er grundlagt på, og det påvirker ligeledes menneskers valg i hverdagen, hvilket vi ofte ikke bemærker. På denne måde er det vores forestillinger om forholdet mellem Gud og videnskab, som skaber vores værdier og dermed sætter rammerne for det liv, vi vælger at leve.Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Han antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt både for individet og for samfundet.

Ønsker man at sætte sig ind i de nye vilkår for debatter om køn og seksualitet, er dette hovedværk bestående af dagbogsnotater og filosofiske essays uomgængeligt. Forfatteren begynder at tage testosteron, ikke som led i en kønsbekræftende behandling, men som ethvert andet reguleret stof, hvilket igangsætter en ustoppelig kaskade af tænkning og begivenheder: om den juridiske og lægevidenskabelige regulering af narkotika, en ny historieskrivning for de “farmakopornografiske” samfund, et intimt forhold til Virginie Despentes, den sexede forbrugskapitalismes rødder i Playboy, opdagelsen af kønshormonerne, de første forsøg med p-piller i Puerto Ricos slumkvarterer, feminismens historie, AIDS-krisen og dildoer.Fra forordet: “Du vil ikke finde nogen endelig konklusion på sandheden om mit køn, og heller intet orakelsvar om den kommende verden. Når læseren her finder filosofiske refleksioner, beretninger om hormonbehandlinger og detaljerede registre over seksuelle praksisser samlet uden nogen form for kontinuitet, er det ganske enkelt, fordi det er den måde, hvorpå subjektivitet konstrueres og dekonstrueres.”Paul B. Preciado (f. 1970) er forfatter, filosof, aktivist, kurator og “kønssystems-dissident”. Testo Junkie er hans hovedværk.

Jan Grue er familiefar, veluddannet og har et prestigefuldt job. Han har også en medfødt muskelsygdom, der gør ham til kørestolsbruger.Ved hjælp af kliniske notater, egne erindringer og andre tænkeres skrift finder Grue et sprog til fortællingen om sit liv: Et liv med en krop, som afviger fra normalen, men som er præget af en almengyldig søgen efter mening og kærlighed.”Jeg lever et liv som ligner jeres” er en bog om et almindeligt og ualmindeligt liv, reflekteret gennem Grues eget blik og andres blikke på ham.Om forfatteren:Norske Jan Grue (f. 1981) er professor ved universitetet i Oslo. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2010 og har siden udgivet noveller, børnebøger, faglitteratur og en enkelt roman. For ”Jeg lever et liv som ligner jeres” blev han tildelt Kritikerprisen og nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2018. I 2021 blev han tildelt P.O. Enquists pris. ”Hvis jeg falder. En fortælling om usynligt arbejde” udkommer på dansk i 2023.