Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Filosofi

Her finder du spændende bøger om Filosofi. Nedenfor er et flot udvalg af over 534 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Thune Holm
    187,95 kr.

    ”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.

  • - En biografi om Jiddu Krishnamurti
    af Roshen Dalal
    202,95 kr.

    Jiddu Krishnamurti (1895-1986) er en af det 20. århundredes store visionære tænkere. I denne biografi giver Roshen Dalal en objektiv og afbalanceret gennemgang af hans liv og tanker. Som fjortenårig sluttede han sig til teosofferne, der udråbte ham som verdenslærer og messias, og i en årrække arbejdede han inden for ordenen Order of the Star, indtil han i 1929 opløste den og herefter udviklede sin egen filosofi. Krishnamurtis vision om en verden uden grænser og krig, hvor medfølelse og godhed er fremtrædende egenskaber, er mere aktuel end nogensinde. Han understreger, at vi kun opnår en sådan verden gennem individuel forandring. Der er imidlertid ingen fast opskrift på, hvordan man når den, for sand erkendelse kan kun komme indefra, og den enkelte må selv søge at frigøre sig fra fordomme og blokerende tankevirksomhed. Roshen Dalal giver en grundig fremstilling af Krishnamurtis lære og afdækker den indflydelse, teosofi og okkultisme havde på hans liv. Det er den foreløbig mest fuldstændige biografi om Krishnamurti, som må betragtes som en af det 20. århundredes største tænkere.Uddrag af bogen Jiddu Krishnamurti, som endte med at blive verdensfilosof, fremsatte den nu berømte erklæring, ’Sandheden er et stiløst land’ den 3. august 1929 i Ommen, Holland. Han var 34 år gammel og havde indtil da haft et mærkeligt og tumultarisk liv. I 20 år var han udråbt til verdenslærer og messias af en gruppe teosoffer. The Order of the Star, en organisation oprettet for ham, havde tusindvis af tilhængere i over 20 lande over hele verden. Den 3. august afgav han ikke kun denne erklæring, men fortsatte med at opløse ordren og sagde, at han ikke havde nogen disciple. Hver person måtte finde sin egen vej. Hans tale efterlod hans tilhængere forvirrede, næsten berøvede. Hvordan ville de finde den guddommelige, den ultimative sandhed, uden at nogen skulle guide dem og fortælle dem, hvad de skulle gøre? Alligevel kunne de, der kendte ham, og som havde lyttet til ham de sidste par år, have forudset dette.Om forfatteren Roshen Dalal (f. 1952) er uddannet i indisk oldtidshistorie fra University of Bombay og Jawaharlal Nehru University, New Delhi. Hun har undervist i historie, religion og filosofi på både skole- og universitetsniveau.

  • af red. Rune Lykkeberg
    127,95 kr.

    Essaysamling i anledning af Wilhelm Friedrich Hegels 250 års fødselsdag. Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel ville udvikle et filosofisk system, som skulle begribe hele hans tid i tanker – men det er også med Hegel, at vi kan få greb om vores egen samtid. I denne bog forklarer en række filosoffer de vigtigste temaer i hans filosofi, så du får chancen for at forstå Hegel helt forfra.Bogen har essays af: Judith Butler, Rune Lykkeberg, Hans-Jørgen Schanz, Lotte List, Christian Dahl, Niels Grønkjær, Anna Cornelia Ploug og Isak Winkel Holm.ANMELDELSER:4 hjerter i Politiken: "Rummer store tanker".

  • af Hanne Foighel
    197,95 kr.

    Fra et grænseområde mellem liv og død, mellem frygt og håb, har Hanne Foighel skrevet 20 hudløst ærlige, kloge, vedkommende og tankevækkende korte tekster om livet i usikkerhedens skygge.Teksterne er skrevet i tiden mellem oktober 2018 og juni 2019.Gennem kemobehandling og operation, gennem udmattelse, usikkerhed og mistro. Fra den første kræftdiagnose til den livstruende sygdom tilsyneladende har sluppet taget.Flere tekster er filosofiske. Andre er journalistiske. Flere handler om døden.Men de handler alle om livet.I oktober 2019 dukkede kræften op igen.

  • af Toni Christina Bjerremose
    297,95 kr.

    Denne bog er en indføring i den danske kosmiskbevidste forfatter, Martinus’, åndsvidenskab, forklaret i et lettilgængeligt sprog. Ifølge Martinus er Guds veje ikke uransagelige - vi er en del af en guddommelig plan, og skal alle efterhånden komme til at tænke Guds tanker efter og komme til at forstå alle ting. I to gange 12 kapitler behandles forskellige åndelige emner, fortrinsvis ud fra Martinus’ analyser, for at gøre det lettere for læseren senere at fordybe sig i Martinus’ egne værker, der er samlet under navnet ”Det Tredie Testamente”. De vigtigste indsigter i bogen er følgende: 1. Alt er Gud 2. Intet er tilfældigt 3. At dø er blot at skifte bevidsthedsplan 4. Vi bliver født igen og igen 5. Hvad vi sår, skal vi høste 6. At forstå er at tilgive Vi kan ikke undgå modgang og diverse problemer i livet, men vi kan gennem viden om de kosmiske love og ved at arbejde med os selv udvikles til at kunne klare alting, fordi vi da forstår, at intet er uretfærdigt eller tilfældigt.

  • af Thomas Nagel
    72,95 - 101,95 kr.

    Bevidstheden er et besynderligt fænomen. Den er omnipotent, men kan ikke ses. Uanset mængden af forskning i synapser og kemiske tilstande i hjernen lader vi ikke til at nærme os nogen løsning på gåden om den. Men hvorfor er bevidstheden egentlig så svær at få styr på? I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet. Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv. Hvordan er det at være en flagermus? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Oliver Kauffmann har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i kritikken af en verdensanskuelse “under evighedens synsvinkel”.

  • af Antoine de Saint-Exupéry
    149,95 kr.

    "Den lille prins" er den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet.Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet."Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne. Antoine De saint-Exupéry (1900-1944) var fransk pilot, matematiker, opfinder, diplomat og forfatter til adskillige bøger.

  • - Skole og uddannelse i kritisk perspektiv
    af Brian Degn Mårtensson
    227,95 kr.

    Det er en krævende opgave at beskæftige sig med omsorg og opdragelse. Hvad er i grunden et godt liv? Hvordan håndterer vi konflikten mellem tvang og frisættelse? Og hvordan kan vi som samfund definere det for andre? Dette er nogle svære og nødvendige spørgsmål, som kræver grundig og vedholdende overvejelse.Filosof Brian Degn Mårtensson er kendt for sin skarpe, eftertænksomme og humoristiske pen. Med udgangspunkt i samtidens skole- og uddannelsespolitiske tiltag og relaterede debatter forsøger han at kalde på opmærksomhedog eftertanke i mødet med tidens trend inden for pædagogik, undervisning, dannelse og uddannelse. Han peger blandt andet på, at det er aldeles afgørende, at vi får gjort op med den teknokratiske tankegang, der har erobret vores centrale kulturbærende institutioner.Mennesket som mål består af et udvalg af forfatterens artikler og indlæg og er et bidrag til kritikken af aktuelle uddannelsespolitiske tiltag.

  • af Fjodor Dostojevskij
    74,95 - 227,95 kr.

    "Fattige folk" var Dostojevskijs gennembrudsroman - en socialt medfølende bog med det senere ofte gentagne grundmotiv: lidelsen som livets mål. Bogen bragte ham i kontakt med revolutionære kredse, hvilket førte til hans mangeårige deportation til Sibirien.

  • - Breve fra en anden by
    af Leena Krohn
    257,95 kr.

    "Et mesterværk" * * * * * * Christian Møgeltoft, Jyllands-PostenLeena Krohns gennembrudsroman fra 1985, der har opnået kultstatus bl.a. i USA, består af en samling breve, alle ubesvarede, fra en kvinde, der er landet i insektbyen Tainaron, uden at hun kan huske hvorfor. En kafkask meditation over livets cyklus og en fremsynet litterær kommentar til det antropocentriske verdensbillede.”Forfatteren antyder, at intet adskiller sprog og musik; hendes elegante sproglige melodier fortryller sjælens øre” Publishers WeeklyAndre romaner på dansk af Leena Krohn: Bipavillonen 2014; Hotel Sapiens 2015; Fejltagelsen 2016.

  • - Et festskrift til Søren Gosvig Olesen
     
    207,95 kr.

    Et festskrift i anledning af Søren Gosvig Olesens 60-års fødselsdag.Spørgsmålet om, hvad filosofi er, er selv et filosofisk spørgsmål. Denne bog indkredser dette spørgsmål gennem ni forskellige essays om alt fra forholdet mellem filosofi og videnskab og det særlige ved den filosofiske tænkning til filosofiens rolle i det digitale samfund.Festskriftet indeholder følgende bidrag: Pia Lauritzen (partner, Indblik Inc.) Et spørgsmål om at tænke, Kasper Lysemose (ekstern lektor, Syddansk Universitet) At tænke er og bliver noget andet end at vide, Per Jepsen (adjunkt, Aarhus Universitet) Strøgtanker om filosofi og visdom, Thomas Schwarz Wentzer (lektor, Aarhus Universitet) Gosvig und das Problem der Geschichte, Jørn Bjerre (lektor, Aarhus Universitet) Filosofi og sociologi, Dorthe Jørgensen (professor, Aarhus Universitet) Filosofi ved en skillevej, Sune Liisberg (ekstern lektor, Aarhus Universitet) Apparaturets replik, Esben Schjørring (journalist, cand.mag.) Gamle mestre i nye tider og Erik Skyum-Nielsen (lektor, Københavns Universitet) Ekstradigtspoetikken.

  • - Ø-filosofiske pejlemærker
    af Jørgen Rasmussen
    205,95 kr.

    Den på Omø bosiddende filosof Jørgen Rasmussen har skrevet den første danske bog, der introducerer begrebet ø-filosofi, et forskningsfelt, som er dukket op internationalt i de senere år. Med mange kulturhistoriske nedslag handler bogen om situationen for de danske øer, som nærmest naturgivet er en del af det såkaldte udkants-Danmark. Men også med perspektiver for en fremtidig udvikling. Illustrationer i s/hv og farve.

  • - Kapitalisme og samfund
    af François Flahault
    123,94 kr.

    Robinson-paradokset er en socialantropologisk og kapitalismekritisk undersøgelse af det moderne menneskes vilkår i en truet økonomisk globaliseret verden, og en introduktion til den radikale franske tænker François Flahault.

  • af Center for vild analyse
    167,95 - 217,95 kr.

  • - Elementer til en receptionshistorie
    af Niels Brügger
    87,95 - 197,95 kr.

    Der er i dag ingen tvivl om, at den nu afdøde franske filosof Jean-François Lyotard på godt og ondt er uløseligt knyttet til og identificeret med begrebet 'det postmoderne', samt at dette begreb - ligeledes på godt og ondt - har bevæget sig fra human- og samfundsvidenskabelige diskussioner og ind i dagligsproget. Helt centralt i disse to bevægelser står Lyotards bog fra 1979 Viden og det postmoderne samfund. Men hvordan blev Lyotards mest kendte bog læst, diskuteret og kritiseret i sin umiddelbare samtid? Det er emnet for Lyotard og det postmoderne samfund. Elementer til en receptionshistorie. Bogen præsenterer i kort og overskuelig form de væsentligste positioner i 1980ernes human- og samfundsvidenskabelige diskussioner af Lyotards bog i henholdsvis Danmark, Frankrig og hos Lyotard selv. Således præsenteres de franske teoretikere Gilles Lipovetsky, Alain Badiou, Michel Foucault, Jacques Bouveresse samt Luc Ferry og Alain Renaut, mens der fra Danmark bl.a. optræder Hans-Jørgen Schanz, Johan Fjord Jensen og Ole Thyssen.

  • - Om natursyn, etik og teologi
    af Jacob Dahl Rendtorff, Bent Flemming Nielsen, Ole Jensen, mfl.
    39,95 - 72,95 kr.

    Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.

  • - på vej mod en æstetisk tænkning
    af Dorthe Jørgensen
    287,95 kr.

    Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at hvor uvant det end lyder, må man bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

  • - Hvorfor misforstår vi verden?
    af Morten Monrad Pedersen
    129,95 kr.

    DEN 7. SANS tager dig med på en overraskende tur gennem vores mistolkninger af verden. Ved hjælp af eksempler og en letforståelig gennemgang af relevant forskning i vores tænknings faldgruber viser bogen, hvorfor vi bliver overtroiske og kommer til at tro på forkerte ideer. Bogen giver dig en mental værktøjskasse, der kan aflive misforståelserne og styrke din syvende sans - den kritiske. "Stod det til mig, ville jeg ved lov gøre Den Syvende Sans til pensum i alle landets gymnasier og til obligatorisk læsning for såvel lærere som studerende på de danske journalistuddannelser." - David Favrholdt, professor, dr. phil. Læs mere på bogens hjemmeside www.densyvendesans.dk.

  • - Simone de Beauvoir og Nelson Algren - en kærligheds anatomi
    af Anastassia Arnold
    189,95 kr.

    Den gribende historie om forholdet mellem Simone de Beauvoir og forfatteren Nelson Algren udkommer nu i en ny udgave på Forlaget Aronsen i 2013. I 1947 er Simone de Beauvoir på en foredragsturne i Amerika. Et møde i Chicago med den amerikanske kultforfatter Nelson Algren ryster hende og udfordrer alvorligt hendes alliance med Jean-Paul Sartre.SMERTEFÆLDEN er en roman om to elskende, der skilt af ydre omstændigheder i 16 år kæmper for at fastholde hinanden og holde de indre dæmoner i skak. Tvivl, tro og hengivelse gennemstrømmer deres umulige kærlighed.Anastassia Arnold har helt sensationelt haft adgang til et stort antal af de kærlighedsbreve, som Nelson Algren sendte til Simone de Beauvoir. Nelson Algrens breve er aldrig blevet publiceret og er ukendte for offentligheden. Disse breve afslører, at historien om de to forfatteres forhold er stærkere og mere tragisk end den er blevet fremstillet i eftertiden. Med Anastassia Arnolds unikke indsigt i begges breve har hun kunnet fortælle deres passionshistorie på et helt nyt, dybdeborende og rystende plan i SMERTEFÆLDEN.På Weekendavisens Kritikerliste Februar 2014.“Romanen har en indre spænding, og selv om udfaldet af de tos trængsler er kendt, læser man bogen med stigende interesse.” - Jyllands-PostenSMERTEFÆLDEN er en “følsomt og musikalt skrevet bog [...] Smertefælden handler om genkendelige ting: forelskelsen, sensualiteten, savnet, tabsangsten, forfængeligheden, valgene og lysten til at få det hele uden at opgive for meget af sig selv.” - POLITIKEN

  • - Fantasiens fostre og fornuftens fødsler
    af Anders Fogh Jensen
    266,95 kr.

    Ved at betragte metaforer som kulturelle forståelsesmønstre, peger forfatteren på de sproglige billeder, hvormed vi bygger kultur, og tilbyder læseren nye redskaber til at forstå og fortolke sin verden med. Metaforkritikken føres fra forståelseskritiktil kulturkritik og åbner derved forbindelseslinjer mellem antropologi, kulturanalyse, erkendelsesteori, lingvistik, moral, politik og naturvidenskab. Metaforens magt henvender sig derfor bredt til såvel humanistisk som naturvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt interesserede.Anders Fogh Jensen (f. 1973) er en dansk filosof, forfatter ogforedragsholder. Han er cand. phil. i filosofi fra Odense Universitet, Diplomé d’Etudes Approfondies fra Université de Paris I, Panthéon-Sorbonne og Ph.D. fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.Anders Fogh Jensen arbejder som selvstændig filosof, han holder foredrag, filosofiske samtaler og kurser samt skriver bøger, artikler og essays.

  • - Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag
    af Karsten Borg Hansen
    101,95 kr.

    Med udgangspunkt i begreber fra Heidegger giver bogen en beskrivelse af samspillet mellem tanke og følelse, som ophæver den traditionelle psykologis og psykoterapis dualistiske billede af kognition og emotion. Den drager en række konsekvenser, som den beskrevne eksistentielle menneskeopfattelse må have for en eksistentiel terapeutisk praksis og udmønter disse i en enkel og overskuelig model kaldet Den ligeværdige dialog.

  • af Elizabeth Hawes
    243,95 kr.

    Engageret og personlig biografi om den store franske eksistentialistiske filosof og nobelprismodtager.

  • af Finn Collin
    74,95 - 227,95 kr.

    Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.

  • af Lars-Henrik Schmidt
    164,95 - 322,95 kr.

    Kvindens betydning er den overraskende vinkel, som filosoffen Lars-Henrik Schmidt har valgt for sine ironiske erindringer. Den iscenesætter et liv kort som en komisk dans over tragediens afgrund. Jordrystelsen under filosoffens liv står centralt: det pludselige tab af hans første hustru, uden at dødsårsagen kunne forklares. Men spørgsmålet om kvinden udbredes til ni lystspil om en mands forhold til, hvordan kvinder har forholdt sig til ham.Et sted mellem fiktion, fakta og en smule filosofi spejler tresårsfødselaren sig selv i sit forhold til en farmor, en mor, en datter, søstre, koner, veninder, elskerinder, svigere og professionelle.

  • af Steffen M. Iversen
    277,95 kr.

    I logikken undersøger man de grundlæggende principper og regler for korrekte argumenter, og logikken er derfor et vigtigt redskab at mestre, når man skal navigere i alle former for beskrivelser, samtaler, diskussioner og debatter.Logik & argumentationsteori består af to dele og indeholder i alt seks kortfattede kapitler. Bogens første tre kapitler beskæftiger sig med argumenters natur, den specielle logiske gyldighed samt eksempler på fejlslutninger.Bogens anden del består af tre tematiske kapitler, der tager livtag med henholdsvis etikkens argumenter, klassisk logik samt moderne elementær logik.Efter hvert kapitel findes en række opgaver, der giver mulighed for at omsætte kapitlernes begreber og indsigter til praksis.

  • af Carl Henrik Koch
    327,95 kr.

    Tredje bind i Den europæiske filosofis historie: fra reformationen til oplysningstiden.

  • af Oscar Brenifier
    142,95 kr.

    TÆNK SELV-bøgerne er lavet til alle, som har lyst til at tænke selv, og til at jonglere med spørgsmål, som handler om alle de vigtige ting – om en selv og de andre, om livet og om den verden, vi lever i. Tænk selv-bøgerne er en hjælp for voksne, som vil tale sammen med børn, og ikke bare give dem færdige svar. Bøgerne er fyldt med humoristiske tegninger, der sætter fantasien i gang og hjælper forståelsen på vej, når de mange spørgsmål forbindes med kendte situationer fra børn og voksnes hverdag. I “Hvad tænker du om følelser?” møder du seks store spørgsmål og mange svar. Men de bedste svar er dem, du selv giver – alene eller sammen med andre.Er du bange for at tale alene foran klassen? Er du jaloux på dine søskende? Hvordan ved du, at dine forældre elsker dig? Er det godt at være forelsket? Hvorfor skændes du med dine venner? Er det bedst at være alene eller sammen med venner? At tænke er en leg! Fra 7 år.

  • af Arthur Schopenhauer
    98,94 kr.

    I "Om verdens lidelse" overvejer Schopenhauer om menneskeheden stadig ville findes, hvis forplantning ikke forbandt sig til begær og nydelse, men udelukkende var et spørgsmål om fornuftig overvejelse. Hermed rejser Schopenhauer et afgørende spørgsmål, der vedrører enhver med interesse for forplantningens etik. Spørgsmålet lyder: Er det fornuftigt at få børn?Schopenhauers svar på dette spørgsmål bygger på en original analyse af lidelsens problem og livets mening. Samtidig griber Schopenhauer tilbage til blandt andet den græske og den kristne tradition for at belyse spørgsmålet. For Schopenhauer er erkendelse i sig selv smertefri, men med mere erkendelse stiger den smerte, man oplever, fordi man kan akkumulere smerten, så man kan opleve fortidens smerter i nutiden og samtidig kan bekymre sig om fremtiden og døden. Fordi mennesket er et væsen, der kan tænke over sin lidelse, ender det med at være den, der lider mest blandt alle levende.Schopenhauers "Om verdens lidelse" er nyoversat fra tysk af Jacob Bittner og udgivelsen indeholder et efterord af Trine Riel, der placerer Schopenhauer i en idéhistorisk kontekst i relation til antinatalismen."Om verdens lidelse" er en udgivelse i Bibliotek for antinatalisme: I dette bibliotek udkommer bøger, der beskæftiger sig med forplantningens etik. "Antinatalisme" defineres bredt: Som en kritisk undersøgelse af, snarere end et argument imod, frembringelsen af liv. Dette bibliotek vil i de kommende år præsentere originale eksempler på antinatalistisk tænkning, der tager afsæt i vidt forskellige perspektiver: Fra oldgræsk filosofi og kristen teologi til eksistentialisme, feminisme, økologisme og så videre. Biblioteket vil forhåbentlig tilbyde en alsidig indgang til antinatalismen som et nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie.

  • af Yuval Noah Harari
    138,95 - 184,95 kr.

    HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. "Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før." Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren At tænke - hurtigt og langsomt

  • - Med filosofisk interesse
    af Kim Gørtz
    287,95 - 342,95 kr.

    Denne bog handler om coaching og protreptik fra filosofiske perspektiver, hvorved Aristoteles, Kant, Kierkegaard samt Heidegger spiller centrale roller som dialogiske inspirationer. Men også Nietzsche, Foucault og Deleuze, m.fl. er væsentlige i bogen.Bogen er en arbejdsbog, forsynet med mange øvelser, som kan bruges i undervisning, på kurser samt i arbejdslivet - men også med sig selv og gode venner.Den er oplagt for mennesker med filosofisk interesse - og som har dyrket dialogiske processer længe nok til at prøve sig med at løfte og udvide dette til de filosofiske - og eksistentielle - områder.Hermed er den også anvendelig indenfor psykologiske terapi-former...

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.