Bøger om Fin de siecle

Nobelpristager Henrik Pontoppidans mesterværk Lykke-Per – i ny engelsk oversættelseHenrik Pontoppidans udviklingsroman Lykke-Per er et af de mest ikoniske og grundlæggende værker inden for moderne dansk litteratur. Romanen har henrykt og inspireret læsere i over hundrede år og er blevet udnævnt som hovedværk i den europæiske verdenslitteratur af så store internationale navne som Thomas Mann og Georg Lukács. Alligevel er den kun sjældent nået ud over Danmarks grænser.Værket omdannes netop nu til både en spillefilm og en tv-serie instrueret af Bille August, hvilket utvivlsomt – med afsæt i den popularitet danske tv-serier især har nydt på verdensplan det seneste årti – vil udbrede historien til et langt større internationalt publikum. Med denne nye oversættelse til engelsk af den irske forfatter, oversætter og filmmager Paul Larkin gøres det litterære værk der ligger til grund for film og serie, ligeledes tilgængeligt for en verdensomspændende læserskare. Oversættelsen er både levende og indlevende og formår at bevare originalens helt unikke fortællerglæde og atmosfære på et let og flydende engelsk.Bogen er et oplagt køb for turister der vil have et stykke af Danmarks litteratur med hjem, og perfekt som gave til en der blot vil læse en god bog fra den danske litteraturskat. Den passer sømløst ind blandt klassikere som H.C. Andersen og Hemingway i den engelsksprogede sektion hos enhver dansk boghandel.

Liget der blev oppe på jorden placerer sig i tilsigtet forlængelse af Edvard Beyers omfattende værk Nietzsche i Norden – et pionerarbejde, i forhold til hvilket de her fremlagte 14 bidrag skal betragtes som ajourføring og videre refleksion. Hensigten er at skabe en opdateret belysning og drøftelse af modtagelsen og bearbejdelsen af Nietzsches filosofi i Norden, samt fremadrettet at stille det spørgsmål, om bearbejdelsen af Nietzsche og hans provokerende ideer, her­under den omstridte overmennesketanke, overhovedet er blevet ført i bund. Bogen spørger, om man med samme ret kan erkende umuligheden af et gennemgribende opgør og i stedet tænke, at vi vel aldrig kan eller bør blive færdige med at tage konsekvens på Nietzsche. Heraf bogens titel: Liget der blev oppe på jorden.

Einar Elkærs liv er formet af hans uendelige selvoptagethed og forsvindende interesse for alt, der ikke har noget med ham selv at gøre. Han er født som lægesøn i en jysk provinsby, og allerede som ganske ung får han sig et dårligt ry. Han flytter til København for at studere, men ender i stedet med at bruge sin tid på at følge efter unge piger om aftenen for at overfalde dem med sine kedsommelige fortællinger om sig selv, til de er ved at segne.Einar Elkær er et typisk billede på ungdommen i slutningen af 1800-tallet. Hele samfundet var under forandring, århundredet gik på hæld, og der var ikke andet at holde fast i end en selv. Bogen er samtidig et psykologisk studium af et ungt menneske, der har stirret sig så blind på sig selv, at han ikke formår at skabe nogen som helst forbindelse til andre mennesker.”Einar Elkær” udkom første gang i 1898 og er en af Johannes V. Jensens første romaner.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter. Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.

"Charlott kikkede fornærmet op og standsede. Hendes musikalske begreb gik ikke uden for dansen, og hendes opfinder ænsede hende ikke mere. Hans øjne havde fået samme glans som vennens.Henne på forhøjningen under det skrå vindue stod den fremmede fru Anita. Hun var kommet til Paris aftenen i forvejen og var i dag, efter en times bekendtskab, hjemmevant mellem alle disse bundfremmede mennesker."Charlott er vant til at være omdrejningspunkt for festerne i det parisiske atelier, hvor kunstnere og musikere mødes for at danse, snakke og nyde livet. En dag er det hele imidlertid anderledes. En dansk maler har taget sin kone, Anita, med, og noget ved hende tiltrækker alle mændenes opmærksomhed. Men hvad vil de med hende, når nu hun er gift? Skal Charlott se hende som en rivalinde? Charlott finder efterhånden ud af, at fru Anitas ægteskab ikke er af den traditionelle slags."Moderne ægteskab" fortæller om kunstnere og andre bohemer i Paris omkring århundredeskiftet. Bogen udkom første gang i 1904.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

”Forskrevet – er en stor københavner- og teaterroman løst komponeret omkring en kærlighedshistorie. Det er en bog om hovedstadens Gründerperiode, tiden efter voldenes fald, hvor byggespekulanterne havde frit spil, hvor indbyggertallet fordobledes, og afstanden mellem rig og fattig voksede, samtidig med at alle boede stuvet tæt sammen.” - Lise Busk-Jensen: Storbyromantik - Forskrevet - i Dansk litteraturs historie.