Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En stærk og usædvanlig biografi med afsæt i Grænselandet kort tid efter Anden Verdenskrig.En livsfortælling om at være født som det uægte barn med en spirituel genetisk arv fra moderens slægt, som var kendt for at have haft ”seere”, der havde evnen til at se ind i den åndelige verden. Den spirituelle bevidsthed, kombineret med en sund intuition og stærk viljestyrke, blev de afgørende faktorer for det udsatte barn til at kunne navigere i en til tider farlig barndom og senere, som ung kvinde, til at bryde den sociale arv.Et hjertestop i forbindelse med en fødsel udløste en intens nærdødsoplevelse og blev efterfølgende starten på et helt nyt liv, hvor en usædvanlig dedikeret spirituel dannelsesrejse blev hverdag. En flytning udløste på magisk vis et job som familierådgiver, og dermed blev barneløftet – at arbejde for kvinders rettigheder og ligestilling – til virkelighed.
Bogen er tænkt som en hjælp til sundhedsfaglige, der er på vej ind i subspecialet, der omfatter undersøgelse af fosteret. Langt de fleste graviditeter og fødsler forløber normalt. Men der forekommer mange sjældne fostersygdomme og forandringer. Nogle, som barnet ikke kan overleve, og andre, som det kan overleve og leve med. Det er derfor en udfordring for sundhedspersoner at formidle det.Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, ledsaget af patienthistorier og illustrationer, og kan derfor også læses af gravide som støtte til at træffe beslutning om at tilvælge eller fravælge det at få foretaget undersøgelse af fosteret, som hun bliver afkrævet, når hun møder sundhedsvæsenet.Bogen beskriver også ved historier ’fra det virkelige liv’-gravide, som af forskellige grunde ikke magter at gennemføre en graviditet, og som efter 12 ugers graviditet har skullet have tilladelse til at få foretaget abort. Et forhold, som nu er under forandring.
Nogle vil sige, at den minder lidt om en pære på hovedet, men hvad ved vi egentlig om stedet, hvor livet begynder?Gennem samtaler med læger, forskere og doulaer og med folk, der har menstrueret, født og aborteret, fortæller LIVMODER en fascinerende historie om et mirakuløst organ, der skaber lige så stor glæde som sorg – og som ikke kun er en kvindesag, for det er her, vi alle kommer fra. LEAH HAZARD er fra Skotland, jordemoder, aktivist og mor til to piger.
Moderelementet er en mosaik af ældre og nyskrevne tekster om den radikale erfaring, det er at skabe og drage omsorg for andre mennesker. På tværs af generationer og litterære genrer beskæftiger teksterne sig med fødsel, revolution, fremmedgørelse, krop, skønhed, glæde, abort, familie, blod, natur, penge, klasse og køn. Teksterne er udvalgt af forfatterne Ditte Holm Bro, Mia Degner, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen med kærlighed og ud fra et ønske om at skabe samhørighed og et fælles rum at tænke og handle fra. Moderelementet er redigeret af forfatterne Mia Degner, Ditte Holm Bro, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen. Mia Degner, f. 1984, er forfatter og redaktør. Hun debuterede i 2012 med digtsamlingen En lodret drøm. Siden har hun udgivet yderligere fire bøger, senest novellesamlingen Havet og væk (2021). Mia Degners digte er oversat til svensk og portugisisk. Hun er oprindeligt uddannet kunstfilminstruktør i Portugal og har tidligere arbejdet med videokunst og dokumentarfilm. Ditte Holm Bro, f. 1985, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2021 med romanen Fladland, som vandt prisen Kritikersalonens favorit. I 2023 udkom romanen Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Liv Duvå, f. 1987, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2017 med romanen Vi er vel helte, som blev præmieret af Statens Kunstfond. For debuten modtog hun også Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris. Siden har hun udgivet yderligere tre bøger, senest romanen Mødrenes hus (2022). Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Kirstine Reffstrup, f. 1979, er forfatter. Hun debuterede i 2016 med romanen Jeg, Unica, som også udkom i Norge, Tyskland og Sverige. Romanen blev præmieret af Statens Kunstfond og nomineret til Montana-prisen, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris og Natt- og Dag-prisen i Norge. I 2023 udkom romanen Jernlungen i Danmark og Norge. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Julie Sten-Knudsen, f. 1984, er forfatter. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen Hjem er en retning, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Siden har hun udgivet yderligere fem digtsamlinger. I 2021 modtog hun det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hendes digte er oversat til tysk, polsk, bosnisk, svensk og engelsk. Hun er uddannet fra Litterär gestaltning i Göteborg.
Carl vil gerne ud og udforske verden omkring sig med alle sine sanser. Men hans indtræden i verden bliver en tumultagtig og uforglemmelig oplevelse; for når man er lille og endnu ikke er i stand til at forstå eller bruge de voksnes sprog, kan det være svært at få dem omkring sig til at forstå og samarbejde.En illustreret børnebog som anbefales til forældre og børn, der vil sætte ord på sanser og det at blive født. Bogen er egnet til højtlæsning for børn fra 4-årsalderen og selvlæsning fra 4. klassetrin.
Frida er den perfekte kulmination på Projekt Baby. Maibritt føder Frida, netop som foråret rammer København, og alting springer ud. Alt er perfekt og rosenrødt.Frida har mod på livet. Der er bare ét problem. Frida kæmper med at spise og synke trods et arsenal af babyterapeuter og deres velmenende råd.7 uger efter Maibritt har født Frida, bliver de indlagt. I en uge gennemgår Maibritt og hendes kæreste enhver forælders værste mareridt, mens de venter på svar. Er Frida bare en slow starter, eller er der noget alvorligt galt?Helt speciel er historien om at få et uperfekt barn, som alligevel er helt perfekt. Det er historien om, hvad der sker, når livet tager en uventet drejning og sender en ud i frit fald. Det er historien om, hvordan man lander på benene igen.
’At blive mor’ er en lille bog om det største i verden. Det er en poetisk og smuk beskrivelse af det at være gravid og det mirakel det er at føde et barn. Oda Weider-Krog fortæller om den altopslugende tid i barnets første år, det krævende og smertefulde og den berusende følelse at lære sit eget barn at kende. Hvor mange timer ammer man egentlig et barn? Findes der andre mødre derude som også længes efter tid til sig selv og søvn?Med varme og humor fortæller hun om den første tid som nybagt mor, om amning og bryster fulde af mælk, bleskift og endeløse vågne nætter, om ensomhed, savn og tvivl, forelskelse og bundløs kærlighed – alle de dyrebare øjeblikke og de kaotiske følelser som følger med i det at blive mor.”Når et barn fødes, fødes også en mor. Ind i en helt ny hverdag, et helt nyt liv. Hun kastes ind i en tilværelse som det er umuligt at forberede sig på. Det er som om der sættes en streg i livet, en skillelinje mellem før og nu. Nu står jeg på den anden side, i den nye hverdag med et barn, mit barn. Vores datter, i armene. Jeg genkender ikke mig selv hverken på ydersiden eller indeni.”Oda Weider-Krog er mor til to, vært på den populære podcast ’Familieliv’ og sammen med Frode Thuen vært på Aftenpostens podcast ’Vi må snakke om det’, som handler om samliv og udfordringer i parforholdet. Hun er også forfatter og glødende samfundsdebattør med et stort engagement for familie, børn og kvinders sundhed. På instagram deler hun og inspirerer andre på kontoen @odaweiderkrog
2020 blev et skelsættende år for mig og min lille familie, da jeg kun tre måneder efter fødslen af mit tredje barn blev bekendt med, at jeg havde en samling misdannede blodkar i hjernen, en såkaldt AVM. Ikke mindst, da den bristede i forsøget på at aflukke den. Jeg var meget tæt på at dø.Jeg er mor med stort M. Denne bog er en kærlighedserklæring til mine børn. De er al mening med livet for mig. Jeg ønsker at vende mørke til lys og håber, at denne bog kan være til inspiration for andre i deres livs kamp.Dette er min historie. En historie om liv og død. Mit liv. Og kampen for at tage livet tilbage.
En, som bare er der er min livshistorie, og som titlen påpeger, er det sådan, jeg altid har følt mig. Vi var ni søskende, voksede op med en fordrukken og voldelig far, vores mor forsøgte altid at skåne os.Som seksårig blev jeg seksuelt misbrugt af en af min fars drukvenner, som havde fået lov til at tage mig med hjem.Min seksuelle karriere begyndte allerede, da jeg var 13 år, og som 15-årig blev jeg gravid med en albaner, måtte opgive skolen og valgte at være enlig mor.Jeg føder en søn med medfødt hjertefejl, som lægerne kæmpede for at holde i live. Min søn, Jimmy, blev døbt kort efter fødslen, og fire hjerteoperationer måtte han igennem.Selv udviklede jeg også et alkoholmisbrug, og alle mine forhold og mit ægteskab var druk, hash og vold.Det forhindrede mig ikke i, at jeg 13 år senere fødte to døtre.Fra 1993 blev jeg alenemor, min søn var 14 år og syg, mine piger var meget små, min ældste datter var et år, og min yngste lå stadig i maven.
Nu er Anna-Lina her! Julius er meget stolt af sin lillesøster. Han hjælper selvfølgelig far og mor med at bade hende og skifte ble. Og han kører Anna-Lina i barnevognen. Men det er ikke altid let at være storebror. For nu handler det hele lige pludselig om babyen. Engang imellem ville Julius ønske, at han selv var lille igen.En oprigtig bog til små storesøstre og -brødre. Denne pap-billedbog kan bruges til at tale om, hvordan det er at få en lillebror eller lillesøster, og henvender sig først og fremmest til børnehavebørn i familier, hvor en lille ny er ankommet. Bogen lægger op til samtale om det er at være storebror/storesøster. At blive storebror/storesøster kan vække positive såvel som negative følelser i et barn; sidstnævnte især når babyen tager al fars og mors tid og opmærksomhed. Det er relevant at tale med sit barn om dette og anerkende både de positive og negative følelser.
Vinteren nærmer sig, den mørke tid er kommet. Menneskene holder sig i ro og betragter stjernerne. Deroppe i det mørke himmelrum er noget stort sat i gang: Et nyt liv skal komme til verden! En solstråle fører ned til Jorden. Og om foråret, når sneen er smeltet og nye planter spirer, da sker det...En smuk samisk fortælling og billedbog.
Åndedrættet virker smertelindrende og beroligende på veerne, når det anvendes aktivt under fødslen.I denne bog gives der konkrete og nemme anvisninger til træning af åndedrættet, som den gravide kan bruge til at øve sig før fødslen. Ligeledes beskrives det, hvordan åndedræt og afspænding kan forebygge, at den fødende bliver overvældet af veerne, og i stedet give hende en følelse af ro igennem fødslens forskellige stadier.Bogen henvender sig både til førstegangsfødende og gravide, som har prøvet at føde før. Der gives desuden gode råd til fødselshjælperen og forslag til øvelser, der kan udføres sammen.
Digte om at sætte et liv i en verden, der er ved at gå under, og om at skabe nye forbindelser til naturen og til det menneskeskabte. Julie Sten-Knudsen udfolder det nære og det store perspektiv med stærk poetisk kraft."Syv lag" kredser om, hvad det vil sige at sætte et barn i verden. Barnet bliver født ved akut kejsersnit, voldsomt og kaotisk, og efter fødslen rammes moren af en overvældende erkendelse af kroppens skrøbelighed. I lyset af det mirakel livet er, træder den verden, som barnet er født ind i, frem med en ny og påtrængende alvor. Klimakrisen og usikkerheden om klodens fremtid gør det nødvendigt at lede efter en ny måde at se naturen på, at afsøge forbindelser og opbløde hierarkier. Ved at stille skarpt på det sårbare og omsorgsfulde ved mennesket og se vores omgivelser som værdifulde og levende fremskrivesen alternativ, ikkeødelæggende måde at forholde sig til verden på.Om forfatteren:Julie Sten-Knudsen (f. 1984) er uddannet fra den svenske forfatterskole Litterärgestaltning og fra litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Hun debuterede med digtsamlingen "Hjem er en retning" (2011). Hun har siden udgivet digtsamlingerne "Atlanterhavet vokser" (2013) og "Spor efter fugle" (2017). Både "Hjem er en retning" og "Spor efter fugle" er præmieret af Statens Kunstfond. Hendes digte er blevet oversat til tysk, polsk, svensk og engelsk.
Fødslen af dit barn bliver en af de største begivenheder i både dit og dit barns liv. Forbered dig på, at det også bliver en af de bedste!Med denne bog får du viden og redskaber til at gøre din fødsel til en god oplevelse.Du lærer om, hvad der sker i kroppen under fødslen, om smerter og naturlig smertelindring, fødslens faser, om veer og vestillinger og hvordan du får en god oplevelse på hospitalet.Fødselspartneren har sit eget afsnit i bogen, med tips og råd til at hjælpe under fødslen.Man kan tænke på fødslen som en rejse til et eksotisk sted: Du ved ikke præcis, hvordan rejsen bliver, men du ved, at det både bliver hårdt, spændende og helt fantastisk. Og der er stor sandsynlighed for, at rejsen vil blive en bedre oplevelse, hvis du forbereder dig på den.Denne bog er dine kort, din parlør og din rejseguide til din næste destination: Fødsel.
Du har dit eget værelse fuldt af legetøj, kærlige forældre, mere end et par sko og kommer hvert år på ferie. Det er da helt normalt, eller hvad?Det passer på rigtig mange børn i Danmark og resten af den vestlige verden. Men hvordan ser det ud, hvis vi kigger på alle børn i hele verden? Vil du vide, hvor og hvordan de lever, og hvor mange af dem der kan læse, og hvor mange der må arbejde? Så læs denne bog. Du vil garanteret blive overrasket!Der lever cirka syv en halv milliard mennesker på Jorden. Næsten to milliarder af dem er børn under 15 år. Det er et ufattelig stort tal. Prøv derfor i stedet at forestille dig dette her: Hvad nu hvis hele verden var en landsby med 100 børn? Og der var adgang forbudt for voksne! Hvordan lever de her børn, som repræsenterer alle børn i verden, så? Hvor lever de? Hvordan taler de? Kan de alle læse? Har de alle sko? Lever de i byen, på landet eller i slum? En bog til børn om børns vilkår på godt og ondt. Bogen kan fint anvendes i forbindelse med arbejdet med FN's verdensmål i skoleregi. Forældreguide: Til selvstændig læsning eller samlæsning med en voksen fra ca. 10 år. Det er en bog med megen information og en kilde til mange spørgsmål og snakke om børns situation og plads i verden. En bog, som er god at være sammen om.
Min grå maske kan ikke tale er en personlig beretning om at møde den eksistentielle meningsløshed. Om at miste sit ønskebarn under graviditeten, om at føle ensomheden og smerten som usynlig mor og far. Om ikke at kunne flygte fra sin egen klaustrofobiske og voksende kvindekrop, når noget går galt indeni, og om at skulle føde sit døde barn. Om at mærke forståelseskløften til omverdenen, sundhedssystemet og dem, der elsker en. Om at møde sorgens had og jalousi og overleve bag en stille maske. Men det er også en beretning om to mennesker, der vælger kærligheden og livet midt i tomheden. Og om, hvordan forestillingen om fairness, forældreskab og meningen med ens eksistens får en ny dimension gennem tabet og igennem erkendelsesglimt af, at livet er utæmmeligt, forgængeligt og enestående. Uddrag af bogen Jeg skulle ikke være med til at slå mit barn ihjel. Jeg skulle ikke være med til at føde mit lille kærlighedsmenneske, hvis ikke det skulle leve. Jeg skulle ikke se mit elskede lille Tigerdyr ligge stille i mine arme. Jeg insisterede på, at jeg ikke kunne. Hun lyttede. Perler af frygt trillede ned ad mine kinder. Mit hjerte gjorde ondt. Hun talte til mig, og ordene lagde sig som skyer af tåge over mine tanker. Jeg hørte intet. Jeg frøs. Jeg mærkede pludselig kærlige strøg inde fra min mave. Fra en lille fiskehale, der beroligende kærtegnede mit forpinte hjerte. Tårerne svømmede ud. I oceaner af sorg. Om forfatterenLouise Desirée Handberg-Huusfeldt (f. 1987) er uddannet bachelor i Internationale Virksomhedsstudier og kandidat i Service Management fra Copenhagen Business School. Min grå maske kan ikke tale er hendes første non-fiktive udgivelse.
Anja Bay er kvinden bag konceptet Smertefri fødsel, der benyttes af tusindvis af fødende kvinder landet over. Anja har udgivet bestselleren Smertefri fødsel – Anja Bay metoden (2013). Nu udvider hun konceptet med Smertefri amning, der også udbydes som kurser.Smertefri amning handler om at forberede dig på at amme, så du ved, hvad du skal gøre, når babyen kommer. Forvent at det tager seks uger for få et godt tag på amningen, måske lidt kortere tid. Det er præcis de første seks uger, vi går ombord i, skridt for skridt, så du bliver godt klædt på til livet efter fødslen. Amning må ikke være smertefuldt, den kan være helt smertefri, når den er godt etableret.Betragter man amningen i sig selv, er der viden og gode teknikker til at komme smerten til livs. Den psykologiske omvæltning, vi oplever indefra ved at blive mor, forholder det sig anderledes med. Den kan ikke læres, før barnet kommer, men skal mærkes og gennemleves, før man kan forstå den.Amning og den psykologiske overgang til at blive mor er tæt forbundne. Det ene påvirker det andet, og ofte kan vi ikke skille det ad. Derfor er bogen både en konkret guide til at lære at give dit barn bryst, men også en indsigt i moderskabets mange sider, og hvordan det fysiske og det psykologiske hænger sammen.
Det ufødte barns skæbne er et af vor tids mest kontroversielle emner. Denne bog giver et nyt syn på emnet - fra sjælens perspektiv - fra forældrenes sjæle og fra barnets sjæl. Uden stereotyper og slogans rører bogen hjertet og udfordrer sjælen. "Meningen med livet er ikke at være fri for handicaps eller fri for byrder, men at leve det liv vi har, fuldt og helt - at blive alt det, vi er bestemt til - at fuldføre den livsopgave med henblik på hvilken vi inkarnerede.” (Citat fra bogen)
Et ungt ægtepar er endelig flyttet ind i deres nye hjem, og deres lykke synes fuldendt. De søde naboer gør det kun nemmere for det gravide par at vænne sig til de nye omgivelser, men pludselig begynder mærkelige og skræmmende ting at ske - og naboerne er måske slet ikke dem, de udgiver sig for at være. "Rosemarys baby" er en roman om heksedyrkelse, spænding og uhygge, der er gået hen og blevet en af de mest berømte og berygtede gyserromaner i nyere tid.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen amerikanske forfatter Ira Levin (1929-2007) skrev en række kendte og populære romaner. Særligt blev han kendt for de af hans romaner, som blev filmatiseret, heriblandt "Rosemarys baby" og "De lydige koner fra Stepford". Udover sine romaner skrev Levin også manuskripter til teaterforestillinger, der blev opført på Broadway i New York.
Alting har en tid udspringer af en tekst, der synes gyldig for alle mennesker - til alle tider. De kloge ord er både til begejstring og trøst, både til glæde og sorg. Ordene vækker eftertanke både ved livets begyndelse og ved dets afslutning – og ved de store anledninger undervejs i livet; – fødsel, dåb, konfirmation, bryllup, runde fødselsdage, begravelse. Giv bogkortet som bog eller hæng det på en anden gave som kort. ”Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.” Det Gamle Testamente. Illustrationerne er akvareller af Vordingborg-tegneren Jette Jørgensen. Bøgerne i En Gave fra Karen-Schult er en serie nummererede bøger skrevet til mennesker og anledninger.
Hvis du er gravid eller påtænker at blive det, så er denne bog den helt rigtige for dig.Læs om alle aspekter af babyens udvikling, herunder babyens form og størrelse, udvikling af hoved, øjne, muskler, lemmer, organer og mere.Få inspiration og forslag til ernæring, motion og sundhed og få en guidet hjælp og anvisning til relevante eventuelle lægekonsultationer – afhængig af hvor langt du er i graviditetsforløbet.Gør brug af den medfølgende dagbog - med plads til egne notater efter hver uge., der gør det muligt at holde øje med hele dit graviditetsforløb, herunder lægens anvisninger, træningsforslag og mindeværdige begivenheder.Graviditeten uge-for-uge hjælper dig til at forså din krop og de udsving du oplever og indeholder bl.a. også en medicinsk ordliste så du leet kan få overblikket. Læs, hvordan du kan klare morgensyge og træthed og få indblik i hvilke helbredsmæssige problemer du skal være opmærksom på.Bogen giver også anvisninger og inspiration til valg af babyudstyr og praktiske råd om, hvordan du forbereder dig til den store dag, hvor barnet endelig kommer og din verden ændres fra at være gravid til at være mor.Denne vigtige bog vil være en ventende kvindes bedste ven i de mest ængstelige og spændende 42 uger i hendes liv. Gravid uge-for-uge er en international bestseller som nu også er udgivet på dansk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.