Bøger om Folkefortællinger

Inga er flyttet til mormors hus i Tværmose i et Jylland, der nu, i 2040, er dækket af skov. Kæresten overvåger områdets ulvebestand, og selv var hun forfatter, indtil kunstig intelligens overtog fortællingerne.I 1872 går folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fra gård til gård i Tværmose for at indsamle eventyr og viser fra en snart svunden tid. Han besøger Ane Povlsdatter, som er rig på ulvehistorier, men én af dem får Evald ikke slutningen på, før hun dør. Det nager ham. Ane boede i det, der nu er Ingas hus. Men det er ikke det eneste, der forbinder Evald og Inga.Ved fuldmåne lusker et dyr omkring og kradser i Ingas dør. Et dyr som Evald både kender alt for godt, og ikke rigtig vil kendes ved.Om forfatteren:Charlotte Weitze (f. 1974) har skrevet radiodramatik, essays, noveller og en række romaner. Et gennemgående træk i forfatterskabet er interessen for natur, klima og folkefortællinger. Hun har blandt andet modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat, og hendes bøger er oversat til flere sprog.

Denne samling omfatter fire folkefortællinger fra jævne folks dagligliv. Alle bringer de Tolstojs budskab om, at det centrale i livet er næstekærligheden. I Pas på ilden vises de fatale følger af gengældelse fremfor tilgivelse i et eskalerende had mellem naboer. I Jord, jord! er det de ulykkelige følger af materielt begær, og i den realistiske legende Hvad menneskene lever af fortælles om en fattig skomagers belønning for sin næstekærlighed til en falden engel i menneskeskikkelse. I De to pilgrimme vises, hvorledes næstekærlighed er langt vigtigere end pligtopfyldelse af religiøse forskrifter. Fortællingerne fremstår myteagtige, mejslet med skarpe sansninger i en naturlig og enkel fremstilling."I hans Folkefortællinger træder hans tids russiske landsbymenneske os i møde i sin daglige dont, i sin stille, skjulte leven og færden, i billeder af den største ægthed og livagtighed. Disse folkefortællinger er i al deres realisme et værk, der i egenart næppe har sin mage i den moderne litteratur. Her smelter evangeliets ånd helt sammen med almuevisdommens smilende enfold … Hans skikkelser, fremstillet, som de er, med storslået naturlighed, står for os, ikke som romanhelte, men som virkelige, levende mennesker, uforgængelige som mytologiens skabninger." – Ejnar Thomassen"Tolstojs realistiske fortællekunst, hans vidunderlige evne til rent plastisk at skildre enhver bevægelse og begivenhed, ethvert billede i ord, så man ser det, fejrer sande triumfer i disse fortællinger." – Jørgen Claudi, Kristeligt Dagblad