Bøger om Folkestyre

Bogen er den anden i forfatterens serie i fire bind om demokratiets dramatiske historie fra den græske antik til det moderne danske velfærdssamfund. Bogen har fokus på den parathed i kulturen, der i det 18. og 19. århundrede langsomt banede vejen for dansk folkestyre fra 1849. Kulturens og åndslivets ypperste f.eks. Holberg, Grundtvig, Ingemann, H. C. Andersen, Oehlenschläger, Blicher, Heiberg og Kierkegaard skabte den kulturelle bevidsthed, der i Danmark senere fik politisk kraft til at kunne gennemføre de store samfundsomvæltninger midt i 1800-tallet. Bogen bringer uddrag af digte, eventyr og essays skrevet med værdipolitiske undertoner af disse kulturens og åndslivets ypperste frontkæmpere i Danmark. I strid modvind og ofte i kamp med den hårde censur under enevælden og med store personlige omkostninger gik de forrest og kæmpede symbolsk og værdibaseret en indirekte politisk kamp til gavn for danskerne. De var ikke politikere i gængs forstand. De var værdikrigere. De skabte en kulturel debat og gjorde Danmark klar til folkestyre.

Den danske velfærdsstat udviklede sig i fem banebrydende bølger af reformer fra år 1800 til i dag. Frem til 1849 skete det under enevælden, derefter i folkestyret. Det endte med en universel velfærdsstat, hvor private almisser defineret religiøst i dag efter en lang politisk kamp er erstattet af skattefinansierede offentlige ydelser. Fra begyndelsen af 1900-tallet fik den danske arbejderbevægelse stigende opbakning, og Socialdemokratiet dannede regering første gang i 1924. Det blev starten på en lang politisk proces, hvor partiet gik i spidsen for en sikring af det danske demokrati mod angreb fra de politiske yderfløje samt en udvikling af den brede velfærdsstat. Men Socialdemokratiet er løbet tør for politiske visioner om en fortsat udvikling af demokratiet og velfærdet. Det er endt med en kamp om magten og administration af velfærdsstaten. De rejste en bygning, som de nu piller ned igen. Klassekampen døde, da velfærd blev ideologi.

Bogen er den første af fire fortællinger om demokratiets historie fra starten i de græske bystater ca. 400 f.v.t. til i dag. Den første fortælling om demokratiet beskriver den filosofiske baggrund for folkestyret og den voldelige og blodige kamp, hvor mennesket blev frisat for ydre autoriteter som paven, kirken, konger og fyrster. Fortællingen dækker perioden frem til midten af 1800-tallet, hvor folkelige revolutioner i de fleste europæiske kongedømmer fjernede de enevældige konger og indførte folkestyre. Frihed og lighed blev folkestyrets grundpiller i de nye frie forfatninger.