Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tina Franks tredje udgivelse - første på Kronstork - handler om skyld og pligt og om at være et bevidst menneske.Citat fra bogen:"Jeg indrømmer, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden mine privilegier, at tanken om at miste dem gør mig frygtsom, at jeg er bange for sult, vold, at miste min indtægt, ikke at kunne brødføde min familie, jeg er bange for tørst, at være nødsaget til at tage et job, jeg afskyer, en chef, der ydmyger mig, arbejde tres timer om ugen, halvfjerds, jeg er bange for, at hvis jeg giver slip på alt, vil andre tage det, hvis jeg lægger det hele frit tilgængeligt, huset, bilen, pengene i banken, så vil det tilhøre andre, så vil de have alt, og jeg vil have mistet det hele."Hvordan lader det sig gøre at stræbe efter luksus, som man ved er globalt ødelæggende og for andre helt uopnåelig? En bevidsthed om klodens tilstand er begyndt at spolere nydelsen på spa-ferien, spolere kærligheden til at køre bil, spolere et ubekymret forbrugsliv. Tina Frank udkommer med en samling af indrømmelser.
I stedet for at begræde, at alting ikke længere er, som det var engang, har forfatterne til Kunder i politikken skrevet en bog om, hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på en ny og moderne type borger. Den forbrugeristiske medborger. Denne medborger udfolder sit samfundsmæssige og politiske engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper. Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder.Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence. De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.