Bøger om Foreningsliv

Hvilke strategier anvender unge i forhold til at håndtere samfundet mange krav? Hvad betyder det for de unges livskvalitet, at de konstant skal præstere? Hvad betyder folkeskolereformen for fritidslivet? Hvad bruger unge voksne til, og hvilke forventninger har unge til de voksne, de møder i skolen, i fritidslivet og hjemme omkring spisebordet? Det er nogle af de spørgsmål, der sættes fokus på i denne bog, som baserer sig på 46 interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1012 elever i 7.- 9. klasse. I bogen er der fokus på følgende fem temaer: * Unges fritidsliv, herunder i hvilket omfang ændringer i de ydre rammer, f.eks. folkeskolereformen, har betydning for, hvordan unge anvender den såkaldte ’frie’ tid. * Unge og faste fritidsaktiviteter, herunder hvad der er vigtigt og knapt så vigtigt, når man går til en fritidsaktivitet. * Unge og trivsel, herunder et særligt fokus på stress, ensomhed og krop. * Unge og deres relationer til voksne, herunder de voksne, de møder i foreningslivet. * Unges forventninger til den nære og mere fjerne fremtid. En central pointe er, at det organiserede fritidsliv også fremadrettet har en vigtig funktion i ungdomslivet – nemlig som et frikvarter, hvor man med afsæt i sin interesse og sammen med nogle voksne, der skaber nogle rammer, kan opleve at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor man fordyber sig, og hvor man som oftest er off-line. Dermed kan man holde et fysisk og mentalt frikvarter fra kravet om hele tiden at skulle præstere!

Pokaler og pomfritter i sportshallen, sammenhold og snobrød i skoven, integration og ildhu i kulturhuse landet over: I Danmark har vi en lang tradition for folkelig oplysning gennem deltagelse i frivillige foreninger, og højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, fagforeningerne, idrætsforeningerne og spejderkorpsene har været grundpiller i samfundet siden midten af 1800-tallet. Historisk har de været med til at skabe aktive medborgere og gensidig forståelse, solidaritet og tillid på tværs af sociale skel. Men er vi i dag måske mere til coffee to go, fitness og Facebook end til folkekøkkener, fodboldstævner og fællesskab?Det diskuterer 21 forskere og foreningsrepræsentanter i Folkestyrets rugekasser. Frivillige foreninger og folkestyre. Forfatterne bevæger sig tilbage gennem foreningslivets historie, undersøger betydningen af frivillighed i dag og peger på, hvordan frivillige foreninger på nye præmisser og i andre former fortsat kan gavne det danske samfund.

Hvordan kan du som træner eller leder i foreningslivet få succes med inklusion af børn og unge med særlige behov? Denne håndbog er skrevet til spejderledere, idrætstrænere og andre med direkte ansvar for folkeoplysende aktiviteter, der primært retter sig mod børn og unge. Målet med bogen er at give den enkelte aktivitetsleder ny indsigt og handlemuligheder for at få succes med inklusion af børn og unge med særlige behov, så både voksne, unge og børn får større glæde og udbytte af at være sammen om foreningens aktiviteter. Bogen gennemgår syv elementer, der kan bidrage til, at flere børn og unge med særlige behov får en plads i foreningernes stærke fællesskaber. Bogen er fyldt med praktiske råd og konkrete redskaber, der er lige til at gå til i det daglige foreningsliv. Samtidig lægger bogen op til refleksioner og indsatser, hvor trænere og ledere sammen med foreningens bestyrelse, kommunen og andre samarbejdspartnere kan gå mere strategisk til værks for at skabe Forening for Alle.