Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Fortælling

Her finder du spændende bøger om Fortælling. Nedenfor er et flot udvalg af over 84 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Gry Gasser
    96,95 - 147,95 kr.

    Værsgo, tag en bid! Tag en bid af livet. Måske endda en bid af historien. Bare tag en bid af denne bog. Bogen er et stamtræ over de små sjove anekdoter og episoder af en livshistorie, fortalt og genfortalt gennem generationer. Fra en helt almindelig tosset familie. Det er så sandt, som det er husket – og lærerigt er det også. Lytter du, når de gamle fortæller? Husker du deres historier? Jeg håber, du gør! Og jeg håber, du tager af bid af denne bog og tygger på den nu. Den smager af menneskelig forskellighed og livets uforudsigelighed. Synker du, så er det tilværelsen, der skal fordøjes. Resten kan du bare skylle ud i toilettet i morgen.

  • - Guld i den smukkeste form
    af Henriette Ditlevsen
    187,95 kr.

    Òir li crotha, guld i den smukkeste form, den fortsatte fortælling om Mra og Sdahr. Mra, elvernes dronning, er elsket og respekteret af de æteriske klaner. Hendes lysritualer fra selenittårnet Anaon sikrer fred og forbindelse til gudinden. Men forandringens vinde fører uventede begivenheder med sig … I anden del af fortællingen om Mra er Adelsmanden ufrivilligt gæst hos mølfolket for at lære at forstå de magiske folks livsforståelse. Han bliver undervist i ogham, træernes alfabet og druidernes hemmelige sprog. Han møder træerne i deres essens og forbløffes over deres visdom. Men frem for alt er han på en rejse ind i sig selv. Òir li crotha er den fortsatte fortælling om kvinden Mras rejse mod sin sande identitet. Fortællingen er inspireret af den oldgamle keltiske verdensforståelse, med magi og en levende natur, samt Østens forståelse af energi. Krydret med elverfolk, drager og gudinden, som svæver nynnede over begivenhederne, udfolder fortællingen sig yderst overraskende … Uddrag af bogen Mra påkaldte luftens element og mærkede vinden bruse i og omkring hende. Hun kaldte vandets kræfter ind, og en kølig beskyttende kappe lagde sig salvende omkring hende. De fire elementer hvirvlede rundt i en samlet spiralform i tårnet. Mra stod i midten, med løftede arme og tog energien ind i sit hjerte. Fra hjertets hellige sal anråbte hun æteren, det sidste element, som kunne forene de første fire. Der blev helt stille. Hendes hvide klædning hang igen stille ned, og hendes hår faldt tilbage på hendes skuldre. En skarp stråle af intenst hvidt lys opstod ud af intet, og henlagde tårnet i et blændende hvidt lys. Lyset trak sig sammen til en hvidglødende kugle, og fandt sin plads i hendes hjerte. Om forfatteren Henriette Ditlevsen (f. 1969) er uddannet i mindfulness, chakrahealing og krystalhealing. Hun har gået på Teosofisk Akademi og har holdt foredrag om naturengle og træernes energi. Hun har guidet naturmeditationer på helligsteder og mødt det æteriske folk. Det var hendes møde med elverfolket i Ry, som blev til fortællingerne om elverfolket.

  • - En rejsefortælling fra Grønland
    af Eva Merz
    247,95 kr.

  • af Anne-Louise Bosmans
    118,95 kr.

    ”Den personlige historie kan anklages for at være falsk, den kan brugestil at hævne sig, til at få genoprejsning eller sætte hændelser i nytperspektiv. Jeg er spændt ud mellem et ønske om at være loyal modvirkeligheden, og et ønske om at skabe noget, der er mit, somvirkeligheden ikke har krav på.” Sådan skriver Anne-Louise Bosmans i sin poetik Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan, jeg ser ud, der handler om forholdet mellem det personlige og det upersonlige,mellem sandheden om en punkt-for-punkt forståelse af verden og løgnen,der opstår, idet man begynder at fortælle. Bosmans poetik nærmer sigeessayet eller brevet, og arbejder med en spørgende og søgende struktur.Poetikken blev oprindeligt udgivet i 2018 på det svenske forlag Autorknyttet til den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg.

  • af Unna Hvid
    57,95 - 147,95 kr.

    "Der kom nye tider til Øerne. Jætterne forsvandt, guderne forsvandt, vættrerne, troldene, hulderne og alle de andre væsner forsvandt. Da elektriciteten kom til Øerne, var der ikke længere noget mørke at gemme sig i. Skovene forsvandt, og der kom veje til de fleste bygder. Senere kom der tunneller og en lufthavn. For en sikkerheds skyld, anlagde man dog veje og tunneller, så man undgik de steder, hvor de usynlige tidligere havde boet. Ingen havde lyst til at vække et slumrende uhyre". "Men laksekongen var stadig ikke helt tilfreds. Og når mænd, uanset om de er af jætteherkomst eller menneskeblod, rækker ud efter mere, end der er at tage, kan lykken ske at vende sig imod den kække og vække ikke alene menneskenes vrede, men også de usynliges." Laksekongen foregår på Eysturoy på Færøerne i både fortid og nutid. Fortællingen har rod i Færøernes historie og folklore og er inspireret af gamle sagn, folkeviser og folketro sat i en moderne ramme med kvotebaroner og lakseopdræt. Og måske er der stadig usynlige kræfter på spil i den magiske Færøske natur?"Laksekongen" er første bind i en planlagt serie med moderne folkefortællinger fra alle de nordiske lande. Bind 2 med titlen "Den Hvide By" er under udgivelse. Serien udgives også på engelsk.Serien er farverigt illustreret af Unna Hvid med akvarel/mixmedia.

  • af Klaūs Rød Frederiksen
    257,95 kr.

    Howard Pehrsson er hovedperson i En suite. Romanen fremviser et filmholds koncentrerede arbejde med at skabe en postmoderne film bestemt af kroppen. Som location manager og rekvisitør er Howard på evig udkig efter rum, lys og vinkler, men også efter noget, der kan forklare hans smerter og sorger; som hos de andre af bogens medvirkende – og læseren – kastes det filmiske blik indefra og ud og udefra og ind. Bedst hviler Howards blik på Henriette.En suite er et litterært forsvar for kroppen og en litterær kærlighedserklæring til filmmediet og malerkunsten. Skrevet af Klaūs Rød Frederiksen (f. 1965), der i 2016 debuterede som forfatter med romanen Henrik, omkuld; denne anvender teatret som prisme, mens En suite benytter filmmediet.

  • - ...Træskoens Rejse
    af Torben Stelling
    69,95 - 157,95 kr.

    Vognen var nu ganske tæt på træet, og træskoen lænede sig nysgerrigt ud over redens side, for at finde ud af, hvad vognen mon var læsset med ... Netop da skete det, at et vindstød ramte den gren, hvorpå reden var bygget, og før træskoen kunne nå at gøre noget, væltede den hovedkulds ud af reden! Smykkerne raslede og skreg, men de tre dalere var for en gang skyld blevet mundlamme! I sekunderne hvor træskoen nu styrtede imod jorden, lukkede den øjnede ved tanken om det hårde fald der var i vente, men i næste øjeblik mærkede den, hvorledes den overraskende nok landede ganske blødt i stedet ...Eventyret bor i os alle! Inspireret af vore verdenskendte klassiske eventyr, fører forfatteren os i denne beretning for en kort stund tilbage til en tid, hvor solen altid skinner, og hvor de særeste ting som regel forekommer når, og hvor man mindst venter det. En herlig og hurtigt oplæst godnathistorie for børn og barnlige sjæle, fra "dengang far var dreng". Rigtig god fornøjelse!

  • af Johannes Fibiger m.fl.
    77,95 kr.

    Det er ved hjælp af fortællinger, at vi erkender. Gennemfortællinger får vi en måde at forstå og fortælle vores egen historie på ogmåder til at afkode omverdenen. Temanummeret belyser, hvorfor og hvordanfortællinger i dag kan være med til at danne det enkelte menneske. Hvilkeformer antager fortællinger i dag i børn og unges liv?

  • af Henrik Strube
    247,95 kr.

    Kender du Beatrice? Hende, der slår andre mennesker i hovedet med en knæstrømpe, fyldt med hestepærer? Fordi hun ikke tåler at høre mere ”jamen-øh”, ”jeg tænker”, ”oh my God”, ”ha en fortsat go dag,”erfaringsramt”, ”fremadrettet” og andre fladtrampede sprogmishandlinger? Eller Gerhard Gæhr, som stjal en hjertestarter og flygtede fra fængslet i en nonnedragt? Eller hundekrapylet Graham med en blå, psykedelisk pille, der forvandlede den til en gåsegrib, som fløj væk over Østerbros tage? Eller folkepensionisten Bernie Black, aktiv indehaver af sitet SENIORSTRIP.DK?Eller Cassandra fra Østeuropa, indehaver af Østerbro Fjernhealing – og Gulvafhøvling. Eller psykochefen, der modtog karmadommen livsvarig makrel? Eller denne bogs depressive forfatter, der pludselig fandt sig selv hængende i tænderne på en tandartist i et nordsjællandsk sommercirkus? Nej vel? Men dem og mange andre kan du lære at kende gennem bogens over 300 sider stærkt humoristiske, satiriske og syrede fortælling om miljøet i café Diamanten på Østerbro.Henrik Strube (1949) Lyngby. modtog med Røde Mor IFPIS ”æresgrammy” i 2007, har skrevet sange til og indspillet 14 albums, aktiv politisk involveret, turnerende med eget band og forfatter til romanerne Hit og Violinbyggeren. Var sideløbende i 25 år chefredaktør på professionelle musikeres fagblad og medarrangør af ti års, månedlige arrangementer med storyentertainment, fortælleaft ener på københavnske Krudtønden, Bremen, Park og Pressen, Politikens Hus Optræder i dag med akustiske soloshows med blanding af sange og historier."Følg den ofte tragi-komiske hverdag på en hyggelig café på Østerbro, hvor det farverige og faste klientel alle har en eller anden psykisk skavank eller diagnose, som ofte kalder på det foløsende grin. Guf for dig der elsker humor og satire." (Lektørudtalelse, DBK)"Skønt skæve og barok-humoristiske fortællinger, satirisk velkrydrede og stærkt underholdende." (Lektørudtalelse, DBK)

  • - Min herlige morfar 2
    af Per Østergaard
    87,95 - 117,95 kr.

    Gyserserie med et glimt i øjet af Per Østergaard til indskolingen. Serien er flot illustreret af Britt Berg og er indbundet som hardback. Lix for serien: 7. Lettal 18-19.

  • - Min herlige morfar 1
    af Per Østergaard
    87,95 - 117,95 kr.

    Gyserserie med et glimt i øjet af Per Østergaard til indskolingen. Serien er flot illustreret af Britt Berg og er indbundet som hardback. Lix for serien: 7. Lettal 18-19.

  • af Jolanta Kisbye
    96,95 - 122,95 kr.

    Børnenes barndom kan variere, men drømmene er ens. Alle børn kan lide sjove historier, alle børn kan lide at tegne og farve. Inspirationen til denne bog kommer fra børnene selv. De lange eftermiddagstimer på sfo blev til sjove og fantasifulde fortællinger og tegninger, som børnene elskede at farvelægge. Alle børn vil gerne have venner. I bogen kan man finde forskellige karakterer fra børnenes fantasivenner. Hvorfor huse? Fordi børnene gerne vil have, at fantasivennerne skal have et sted at bo. Rasmus ønskede et kraniehus til sine fantasivenner, Bjørn et burgerhus, Mille et kronehus osv. Alle børnene er forskellige. Nogle er gode til at fortælle, andre til at tegne. Nogle er gode til at lytte til historierne og andre til at farvelægge tegningerne. Derfor har Jolanta sammen med børnene lavet sjove tegninger til finurlige historier, som kan farvelægges med børnenes yndlingsfarver.Om forfatteren Forfatteren af denne bog, Jolanta Kisbye (Vaidelytè) er født og opvokset i Kaunas. Allerede som ganske lille digtede hun sjove historier, som hun fortalte til sine tre søstre. I 1993, efter Sovjetunionens opløsning, rejste hun fra Litauen til Danmark. Mange års arbejdserfaring med børn og unge resulterer i denne fortælling og farvebog.

  • af Jørn Martin Steenhold
    161,95 - 197,95 kr.

    Denne nytænkende bog handler om tolkning af tegninger - om børns fortællende, smukke, utrolige, poetiske og udtryksfulde tegninger, samt den viden, børnene har - og er i besiddelse af - eftersom de netop viser deres viden i tegn, kendetegn og livstegn i de tegninger og på de billeder, de fremstiller - og bogen er uden tegninger og billeder! - men benytter i stedet kun tegnene for ord! Da bogen er uden tegninger, skal læseren derfor selv udvælge og finde de tegninger, der ud fra tegnene og motiverne er interessante og livsbekræftende at fortolke. Bogen er ikke en ideologisk anvisning på, hvordan læseren absolut skal fortolke og tolke tegninger og børns billedskabende virksomhed generelt. Bogen kan benyttes som et brugbart redskab.

  • af Benjamin Jacobsen
    387,95 kr.

    Med udgangspunkt i sine tvillinger har forfatter Benjamin Jacobsen skrevet en humoristisk - og for forældre lettere nervepirrende bog - om livet med børn og tvillinger, om fantasifuldhed og legesyge, om gå-på-mod og skrabede knæ. Midt i en klunketidBenjamin Jacobsen (1915-1990) var en dansk forfatter, der blev særlig kendt for sine humoristiske skildringer af borgerskabet. Benjamin Jacobsen udgav både romaner, noveller og digte. Romanen "Midt i en Klunketid" fra 1955 dannede desuden grundlag for filmlystspillet "Krudt og klunker" fra 1958.

  • af Else Abrahamsen
    45,95 - 107,95 kr.

    Denne lille bogs små fortællinger er punktnedslag i et livsløb fra barndom til alderdom. I fortællingerne blandes erindring og fantasi til sandfærdige løgnehistorier og løgnagtige erindringer. De er blevet til mundtligt i mødet med lytterne og er efterfølgende blevet nænsomt bearbejdet med henblik på at udkomme i en skriftlig form, der bevarer den mundtlige fortællings karakter.

  • - Sulfo møder Kurt og Katrine
    af Helle Lauesen
    69,95 - 97,95 kr.

    Den første fortælling om Sulfo, en lille grøn finurlig fyr, som er en halv liter cola høj. Hans duft er fimseagtig fæl - sådan nærmest af parmesanost. Måske fordi det værste han ved er vand og sæbe. I denne fortælling møder Sulfo børnene Kurt og Katrine på lokummet I deres mormor- og bedstefars` sommerhus. De voksne er ikke smånnesker, så de kan ikke se ham, han er fuldstændig usynlig for dem, men de kan lugte ham ...

  • af Søren Skriver
    127,95 kr.

    Drengen Noller bor sammen med sin mor og sin lillesøster på sjette sal i en boligblok. Nollers ikke alt for spændende liv ændrer sig, da pigen Asra en aften dukker op ved hans vindue. Noller og Asra drager sammen ud på oplevelser, og bogen er bygget op om natlige udflugter på Asras flyvende tæppe. Som bogen skrider frem, sætter de spændende ture med Asra små spor hjemme i lejligheden; havenisser forsvinder, en skål blåbær og en lille spilledåse dukker op på et sengebord, og langsomt smittes moren af magien fra Nollers hemmelige ture.Både i udgangspunkt og form lægger bogen sig i en vigtig fortælletradition, hvor børn og voksne kan tage på eventyrrejse sammen. Historierne er skrevet i et nordisk univers og en nordisk tradition. Det er ikke Fantasy, men fantasi i børnehøjde.

  • af Brian Herstal Jensen
    82,95 kr.

    Store Lys var forsvundet, og det store bål knitrede lystigt. Ragne havde oplevet hyldesten af et Helt Ansigt mange gange før, men denne gang var noget særligt, så han fulgte godt med. Skaberne lod ryggene suge varme af bålet og startede i kor deres sang til Blege Ansigt. Snart fulgte skafferne efter med brummen og taktfuld trampen. Ragne trampede energisk. Med ét tav Skaberne, og der blev helt stille. Støvet dalede langsomt i det flakkende skær fra bålet og det rolige, kolde lys fra Blege Ansigt. Ragne elskede dette punkt. Ovre fra Flokkens Sten dannede den skaffer, der havde flest Hele Ansigter i sin viden, de velkendte lyde af redskabernes arbejden, indtil en ny, dyb ridse var lavet...............Ragne tog Kluks hoved mellem sine hænder og løftede det let. Kluk så op og ind i hans mørke, rolige øjne. Deres ansigter mødtes. Læberne var bløde, varme... Vandet stoppede med at dryppe fra Kluks kinder, og et forsigtigt smil dukkede frem. De vidste, hvad de skulle, når Store Lys atter viste sig. De kunne ikke lade være...

  • - Niels Ravnkildes dagbøger 1853-57
    af Steen Neergaard
    247,95 kr.

    Niels Ravnkildes dagbøger 1853-57 er en fortælling om en ung mands ulykkelige og uopnåelige kærlighed til en smuk, rig købmandsdatter. I stedet for at blive gift med hende, bliver komponisten viet til Rom men erstatningsægteskabet bliver lykkeligt og varer hele livet ud. I dagbøgerne 1853-57 kæmper Ravnkilde for at etablere en anstændig tilværelse ved at give undervisning og komponere småstykker for klaver. Knut Hamsun kunne have brugt Ravnkilde som hovedperson i romanen "Sult", så usselt er livet i perioder for Ravnkilde, men kunstnerne hjælper forbilledlig hinanden med at overleve sult og sygdom.

  • af Poul Lybæk
    187,95 kr.

    Forfatterens motto er "Løb hen og find ud af det", og bogen er præget af mange løb den ene og den anden vej for at finde ud af livet.Der er muntre erindringer, engagerede artikler, alvorlige fordybelser. Der er anslag til kunst og musik. Der er oplevelser i det nære miljø og inspirationer fra fjerne steder.Der er klip fra artikler, kronikker, noveller, kompositioner og små dramatiske forløb. Der er fortælling om at rejse, om at gå på opdagelse på en øde ø og om bogstavelig talt at kravle op på en prædikestol. Og fortælling om at have en stjerne, som ingen andre har.

  • af E. Leif Christensen
    97,95 kr.

    Da Tyven i Tjørnsted udkom første gang i 1951, fik vi herhjemme en ny, ung og anderledes novellist. Novellesamlingen blev samtidig en succes blandt såvel kritikere som læsere. Siden er værket imidlertid næsten blevet glemt, "så ensomt og glemt som et modermærke under et fuldskæg" sagt med Christensens indledning til den første af fortællingerne Storm. Nu siger vi, af med skægget og ud med sproget, for Christensens noveller er besættende og fortjener fuld opmærksomhed. Her er en forfatter, der kender til de menneskelige lidenskabers farlighed og som fører os ud i gådefulde egne af eksistensen. En samling magiske skæbnefortællinger, der som Søren Schou udtrykker det: " (...) tydeligt nok havde lært et og andet af Karen Blixen og Martin A. Hansen, men også pegede frem mod en ny og anderledes, viltert fabulerende prosa".

  • af Frans Vilhelm Kløvedal Pedersen
    88,94 kr.

    En fortælling om spil og finanskriser.

  • - en børnehave fuld af fortællinger
    af Lene Brok
    227,95 kr.

    At fortælle sig selv handler om, hvordan pædagoger kan arbejde metodisk med fortællingen, og hvordan den mundtlige fortælling indgår som pædagogisk metode. Det gælder specielt i børnehaven og indskolingen, hvor projekter med eventyrfortælling kan tilgodese flere af dimensionerne i de pædagogiske læreplaner. Med fortællingen kan man stimulere følelserne, fantasien, sanserne og kroppen - og samtidig styrke udviklingen af de kognitive funktioner, herunder sproget. Bogen er bl.a. inspireret af narrativ teori og nyere psykodynamisk teori, specielt Daniel N. Sterns teori om den tidlige selvudvikling og Donald W. Winnicotts teori om, hvordan en legende og skabende indstilling grundlægges tidligt i livet. I bogens sidste del præsenteres udvalgte eventyr efterfulgt af refleksioner over deres relevans for det pædagogiske arbejde. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere og studerende inden for det pædagogiske område.

  •  
    205,95 kr.

    ». vor egen fortælling om udvikling, erkendelse og kultur«Overalt og til alle tider har mennesker fortalt historier om sig selv, om andre, om fortiden og om alt det, som vi i det hele taget er i stand til at forestille os, og det er ikke så lidt.Menneskets evne til at fortælle har været afgørende for hvordan vi har skabt os selv, i kultur, historie og måder at tænke over verden på: fra myter og sagn, over historie, til filosofi og videnskab.Religion er en af menneskets måder at skabe mening i tilværelsen og derfor er religion og fortælling uløseligt forbundne. I religiøs narrativitet udfoldes billeder af mennesket, samfundet, og verden. Kort sagt: der skabes et kognitivt kosmos, som gør verden meningsfuld og forståelig. Den fysiske verden siger jo i sig selv ikke noget, men mennesket har til alle tider brugt sin egen narrative kompetence til at få universet ´til at tale´. Derfor indgår religiøs narrativitet som en del af vor egen fortælling om udvikling, erkendelse og kultur.I denne antologi bidrager en række forskere med perspektiver fra antropologi, filosofi, psykologi, neurovidenskab, religionsvidenskab og teologi. Bogen henvender sig til alle som interesserer sig for menneskers selvforståelse, fra individuelle livshistorier til teorier om religiøs kosmologi.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.