Bøger om Forvaltning

Afbureaukratisering er et smertensbarn. Alle ønsker at afbureaukretisere og alligevel er det tilsyneladende vanskeligt for alvor at tage livtag med et stadigt mere komplekst bureaukrati. Hvorfor er det så svært? Og hvad skal der til for at lykkes med ambitionen om afbureaukratisering?Dét er omdrejningspunktet i Samskabt styring, som argumenterer for, at afbureaukratisering er et wicked problem, som må løses i tæt samarbejde med de mange forskellige aktører, der har aktier i problematikken. Den regel, der opleves bureaukratisk af én part, kan samtidigt opleves som helt nødvendig af en anden part. Der er derfor brug for en langt tidligere og meget mere gennemgribende dialog med frontlinjemedarbejdere og ledere, og også borgere og brugere, når styring skal designes, revideres eller afvikles. Robust afbureaukratisering kræver mere fokus på styringens inderside, altså hvordan den opleves blandt de aktører, som har aktier i styringen.Bogen lægger op til en nuancering af myten om bureaukratiet som den ensidige onde skurk og ideen om, at afbureaukratisering kun handler om at fjerne styring. En pointe er nemlig, at en del af det besværlige bureaukrati samtidigt spiller en vigtig rolle i forhold til at håndtere risici, sikre retssikkerhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Når styring ikke bare kan fjernes, er der brug for alternative strategier til at forankre eller forandre styring, så den opleves mere meningsfuldt af dem, der skal leve med den.Samskabt styring er relevant for ledere og administratorer i offentlige organisationer samt for politiske beslutningstagere med ambitioner om afbureaukratisering og også faglige organisationer samt lokale tillids- og MED-repræsentanter. Bogen er endvidere skrevet til undervisere og studerende både på professions- og universitetsniveau samt på masteruddannelser som eksempelvis Master of Public Governance og en række diplomlederuddannelser i offentlig styring eller ledelse.

Kommunal velfærd er ekspanderet enormt de sidste 50 år. Kommunerne har i høj grad drevet udviklingen af bl.a. daginstitutioner, plejehjem, skoler, socialindsats m.v. Vores velfærdsservice er steget markant, men samtidig er det blevet svært, at finde runde i den kommunale verden. Spørgsmålene er, hvad er det der gør det så svært at finde rundt og hvorfor er kommuner fyldt med paradokser, der synes at modarbejde de gode løsninger? Et utal af medarbejdere, ledere, leverandører og politikere har prøvet at miste orienteringen i kommunale sammenhæng uden helt at vide hvorfor. De befinder sig nemlig dagligt i situationer, hvor de skal navigere mellem komplekse kommunale bundlinjer. Og lige som de synes, at forstå meningen med det hele, så opstår der vilde uvejr ud af det blå og det gængse kompas for at navigere i organisationer opfører sig tosset. Fænomenet kan anskues som et mysterium, en bermudatrekant, hvor alt suges væk og du må kæmpe for at holde balancen, men er der bare tale om sammenfiltrede vilkår, der modarbejder hinanden? Bogens tre hovedafsnit retter sig mod ledere, leverandører og politikere der ønsker at forstå den kommunale virkelighed. Steen Houmark ser nærmere på en række fænomener, som påvirker vejrforholdene i "Den Kommunale Bermudatrekant". Han afdækker i en debatterende uvidenskabelig form tre centrale områder af den kommunale økologi. Selve kommunen og de komplekse fænomener der præger den. Det velfærdsmarked som kommunen er en del af og endelig de udfordringer vi har rent innovativt ift. den kommunale struktur, adfærd og fremtid.

De offentlige embedsmænds opgave er at forvalte gældende lov med de muligheder og begrænsninger, det indebærer. Og det er netop begrænsningerne - her lige set fra hjemmeundervisernes perspektiv - der er omdrejningspunktet for denne bog. Dem og så jordbærkager, naturligvis.

Tanken er arnestedet. Retsordnen er et tankedomæne, der er karakteriseret ved at skulle øve indflydelse på samfundets andre tankedomæner gennem formulering af love og domme samt gennem fortolkning og forvaltning. Men hvordan gør lovgiver og domstolene brug af tankens funktioner? Er den praktiserede brug nu også tilstrækkelig til at kunne opfylde samfundets løbende og omskiftelige behov? ’Tankens arkitektur’ henvender sig til dem, der har interesse – ikke så meget i hvad vi tænker, men – i hvordan vi tænker. Men måderne vi anvender tankens funktioner på, kan imidlertid vise sig at være yderst forskellige. Måderne vi vælger at bruge kan være banebrydende for erkendelsen og vise nye veje, men de kan også være det modsatte, nemlig den direkte årsag til vildfarne tanker, misforståelser, fejldispositioner og opslidende konflikter. ’Tankens arkitektur’ giver en nyttig og brugbar indsigt i tankens funktioner samt disses brug og vedkommer på den måde os alle.