Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Forventningspres

Her finder du spændende bøger om Forventningspres. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ditte Wiese
    64,50 - 98,95 kr.

    Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul!Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting. En YA af Ditte Wiese, forfatteren til den meget roste Provinspis, der ligeledes giver de unge et talerør - eller rettere en megafon - så der kan komme fokus på de problemer, de kæmper med i dag. Og så drukner jeg ... udkommer i YA-imprintet CarlsenPuls.

  • af Silja Okking
    Stream i AppenFysisk bog

    Manto lever et stille liv i en havneby i landet Assuldúr. Det forventes, at han en dag skal være smed, men Manto plages af mærkelige drømme, og det begynder at gå op for ham, at hans formål med livet måske ikke skal findes i smedjen …Da en af byens fiskere en dag får en uventet fangst i nettet, vikles Manto ind i et livsfarligt magtspil med tråde tilbage til et urgammelt sagn om Assuldúrs oprindelse. Et sagn, som involverer drager og mystiske sten – og som kan betyde hele landets undergang. Manto må lære at stole på sig selv i en verden, hvor intet er, som det ser ud. ”Jeg er Manto” er anden bog i serien om Assuldúr. Læs også ”Jeg er Saga”.Om forfatteren:Silja Okking (f. 1983) er bedst kendt som Ramasjang-vært og sanger. Fritiden går ofte med at spille Dungeons and Dragons, hvilket kan følges i podcasten, Stemmernes Tårn. Silja er ambassadør for @danskfantasy og deler åbenhjertigt egne læse- og skriveoplevelser på Instagram: @silja_ok_king. Med temaer som forventningspres og søgen efter identitet behandler Silja emner, der ligger hendes eget hjerte meget nært.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Louise Lyngø
    67,95 - 148,95 kr.

    Stykker af Pil er en genrehybrid med en blanding af prosapartier og lyrik. Værket kredser om kvinden Pil, der en dag falder bevidstløs om på sin arbejdsplads. Læseren kommer herefter med på en rejse ind i Pils splittede indre, hvor fragmenter af fortrængt materiale, drømmelignende passager og gamle erindringer eksisterer side om side. Stykker af Pil kredser om forventningspres og identitetsdannelse og er en samfundskritik bog, der stiller krav til sin læser. Uddrag af bogenHun åbner øjnene: Silhuetterne bliver skarpere, men overdøves af blændende blålige lys. De skriger ind i hendes øjne, indtil hun kun ser rødt. Små stikkende knive af glas sidder fast i hendes øjenlåg. Trommehinderne er sprængt af sirenelignende lyde få millimeter fra hendes øregang. Resterne flagrer svagt i øregangen, hver gang biler kører forbi. En masse af knust knogle og halvstørknet blod ligger i en pøl omkring hendes højre ben. Underbenet er knust til atomer, mens lårbensskaftet har fået flere brud. Den elfenbensfarvede knogle titter frem gennem det, der engang var strømpebukser. De indre blødninger og de hævede muskler presser stædigt på nervetrådene, der er spændt til bristepunktet. Om forfatterenLouise Lyngø er underviser, iværksætter og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. I 2019 udgav hun sin første bog, FlongoLongoLand. Hun har desuden en forkærlighed for 1960’ernes særprægede universer, hvilket ikke er til at overse i nærværende værk.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.