Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Frankrig

Her finder du spændende bøger om Frankrig. Nedenfor er et flot udvalg af over 41.194 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 20%
    af Antoine de Saint-Exupéry
    238,95 kr.

    Smuk gaveudgave i stort format af den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet. Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet."Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne.En af verdens mest solgte bøger - over 140 millioner eksemplarer.Antoine De saint-Exupéry (1900-1944) var fransk pilot, matematiker, opfinder, diplomat og forfatter til adskillige bøger.

  • af E.M. Cioran
    165,95 kr.

    "Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

  • Spar 10%
    af Janet Skeslien Charles
    208,95 kr.

    En uforglemmelig fortælling om venskab og sammenhold baseret på den virkelige historie om de heltemodige bibliotekarer på Det amerikanske bibliotek i Paris, som under anden verdenskrig satte sig op mod fjenden og beviste, at litteraturen har en enestående evne til at bringe os sammen i nødens stund.PARIS, 1939. Odile Souchet har netop fået sit drømmejob på Det amerikanske bibliotek i Paris, og hun har tilmed fået en sød kæreste. Men da nazisterne invaderer Paris, er hun i fare for at miste det hele. Sammen med nogle kollegaer slutter hun sig til modstandsbevægelsen og væbner sig med det stærkeste våben, hun har, nemlig bøger. I al hemmelighed smugler kollegaerne biblioteksbøger ud til byens jøder, som er nægtet adgang til biblioteket. Da krigen omsider er ovre, er det dog ikke friheden, der venter hende på den anden side, men et ubeskriveligt svigt. MONTANA, 1983. Teenageren Lily har mistet sin mor i en tidlig alder og er ensom og frustreret. Hendes udlængsel fra lillebyen, hun bor i, bliver vakt af den ældre franske kvinde i nabohuset, og efterhånden som Lily får indblik i mere og mere af naboens mystiske fortid, forstår hun, at de to har mere til fælles, end hun nogensinde kunne have forestillet sig.

  • af Michel Houellebecq
    168,95 - 248,95 kr.

    Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

  • af Meg Mason
    188,95 - 298,95 kr.

    Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.

  • af Clélie Avit
    75,95 - 248,95 kr.

    Fransk debutroman af vinder af 2015 Nouveau Talent Award: Elsa har været involveret i en frygtelig skiulykke og ligger nu i koma på hospitalet. Det er flere måneder siden, og lægerne kan desværre ikke melde om nogen bedring eller livstegn fra den unge kvinde. På stuen ved siden af Elsas ligger en såret mand, der har kørt spritkørsel og slået to mennesker ihjel. Thibault vil aldrig tilgive sin bror for den handling og ønsker ikke at besøge ham. Han kommer kun på hospitalet, når han giver sin mor et lift. En dag kommer han til at tage fejl af dørene og går ind til Elsa, hvor han beslutter sig for at tage et hvil. Hun sladrer jo ikke, i den tilstand hun er i. Men stilheden føles tung, så Thibault begynder at tale til hende, selv om han ingen reaktion får fra hende. Mens lægerne, familien og de nærmeste venner har givet op, begynder Thibault langsomt at nære følelser for Elsa. Er han virkelig så desperat? Eller kan han se og mærke noget, som de andre ikke længere kan?

  • af Rebecca Makkai
    139,95 - 347,95 kr.

    Boystown (eng. The Great Believers) er en prisvindende og anmelderrost roman om venskab, kærlighed og tab under 80'ernes AIDS-epidemi i USA.Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og efter hans ven Nicos begravelse kommer sygdommen helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv. Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.Romanen var bl.a. finalist til Pulitzer-prisen og National Book Award og vinder af Carnegie-medaljen."Medrivende og menneskelig (...) En pageturner om sygdom og dødelighed." New York Times"Makkai skriver tankefuldt og sikkert om betydningen af erindring og eftermæle og den smerte, der følger med at overleve." The Guardian

  • af Gabrielle Wittkop
    59,95 - 138,95 kr.

    Alene i kraft af sit emne er Gabrielle Wittkops debutroman Nekrofilen (Le nécrophile, 1972) klam, provokerende og grænsende til det anstødelige. Disse egenskaber fremhæves af fortælleren, antikvitetshandleren Luciens temmelig grafiske beskrivelser af sine affærer, der fremviser en varieret smag i såvel køn som kropsbygning og alder.Da romanen oprindeligt udkom, var den da også en mindre succès de scandale i hjemlandet Frankrig på forfatteren Régine Desforges’ forlag. ”Jeg kan ikke lide hende, og hun kan ikke lide mig. Men hun er ikke bange for noget”, sagde Wittkop om hende. Men ser man bagved det umiddelbart provokerende, er bogen en meditation over menneskets ensomhed og over altid at måtte skilles fra dem, man elsker.Med sin egen grumme logik er Nekrofilen en skildring af et menneske, som igen og igen må tage afsked med sine elskede, trods sine intense følelser for dem; et menneske i dybeste isolation, hvis nærmeste relationer er de døde. Men nekrofilien bliver også til en form for absolut kærlighed: Den er måske flygtig, men i bogen er den fri for de hensyn og kompromiser, der hjemsøger mere gængse parforhold.Det er en melankolsk bog, formet som dagbogsroman og skrevet i en lyrisk og skønhedssøgende prosa, men Nekrofilen er også en fortælling, hvor hovedpersonens sensuelle beruselse ved sine gerninger balanceres af morbidt humoristiske indslag, som da en desværre levende ung mand forsøger at forføre ham: ”Jeg kunne ikke ligefrem sige til ham: ’Jeg kan i særdeleshed godt lide Deres øjne, når det hvide vender ud af dem, Deres stumme læber, Deres iskolde køn, så hvis bare De var død. Desværre har De den utroligt dårlige smag at være i live’”. Når alt kommer til alt, er Nekrofilen både amoralsk, makaber og en tragisk komedie. Gabrielle Wittkop (1920-2002), fransk forfatter, journalist, oversætter og tegner. I sin faders private bibliotek læste hun som 13-årig Marquis de Sade og blev, som hun selv sagde, "et barn af Oplysnings­tiden". Sammen med E.T.A. ­Hoffmann og Edgar Allan Poe er Sade en tydelig inspiration for et forfatterskab, der er lige så amoralsk, som det er skønheds­søgende. Under anden ­verdenskrig indgik Gabrielle, der efter eget udsagn var biseksuel, misogyn og børne­hader, ægte­skab – en såkaldt "intellektuel alliance" – med den ­homoseksuelle tysker Justus Wittkop for at redde ham fra nazisterne. Begge begik med års mellemrum selvmord for at undgå uhelbredelig sygdom; hun med beskeden: "Jeg ­ønsker at dø, som jeg har levet: som en fri mand".

  • af Sara Bouchet
    168,95 kr.

    Fængslende spændingsroman om dystre hemmeligheder, der kan påvirke et helt liv, om skjult begær, falske erindringer og uventet lys i mørket. Susanne og Karl har været lykkeligt gift i 30 år. Nu vil de kaste sig ud i et nyt kapitel af deres liv og flytte fra Langå til Frankrig. Susanne er taget i forvejen og netop ankommet til deres nye hus, da to gendarmer banker på og fortæller, at Karl er død om bord på færgen til Jylland. Da det første chok har lagt sig, dukker spørgsmålene op: Hvad lavede Karl på den færge? Var han alene? Var deres ægteskab overhovedet lykkeligt? Besat af at konfrontere den kvinde, hun forestiller sig har taget Karl fra hende, indleder Susanne en intens og følelsesmæssig jagt på sandheden. Men hurtigt peger sporene også mod hendes egen fortrængte fortid. Og hvor langt er hun egentlig villig til at gå?

  • af Bernard Minier
    139,95 - 293,95 kr.

    Selvstændig fortsættelse af Iskold død af den franske bestsellerforfatter Bernard Minier. Endnu engang en perfekt konstrueret, mørk og stemningsfuld krimi. I universitetsbyen Marsac bliver en lærer fundet brutalt myrdet i sit hjem en regnfuld nattetime. I husets pool flyder en masse dukker rundt i vandet, og på kanten sidder en ung mand, som hævder, at han intet kan huske. Er han den skyldige? Politikommissær Martin Servaz bliver sat på sagen og modtager en kryptisk e-mail, der antyder, at den undslupne seriemorder Julian Hirtmann er tilbage - og måske er lidt for tæt på. Er det bare en tilfældighed, at Servaz selv har studeret i Marsac og hans datter nu går i skole i byen? Efterforskningen tager en personlig og meget farlig drejning, i takt med at Servaz sammen med sine kolleger Esperandieu og Irene Ziegler graver i sagen, som gemmer på gamle ritualer, hemmeligheder og fortidssynder. "Bernard Minier bekræfter sit fortælletalent." - Le Figaro Litteraire "Stærke karakterer og realistisk dialog. En mørk og truende stemning, der hurtigt spreder sig til læseren." - Le Parisien "Minier er en af de stærkeste stemmer i nyere fransk krimi." - El Mundo "CIRKLEN er lige så god som ISKOLD DØD." - Daily Mail "Perfekt udført plot." - Publishers Weekly

  • af Annie Ernaux
    175,95 kr.

    NOBELPRISEN I LITTERATUR 2022”Jeg har villet glemme denne pige. Glemme hende rigtigt, dvs. ikke mere have lyst til at skrive om hende. Ikke mere tænke, at jeg skal skrive om hende, hendes begær, hendes vanvid, hendes idioti og hendes hovmod, hendes sult og hendes ophørte blødninger. Det er aldrig lykkedes mig.”Det er sommeren 1958. Sommeren, hvor den purunge Annie D rejser fra sin katolske kostskole til feriekolonien S i Normandiet. Her møder hun H, der ligesom hun selv er ansat som pædagog sommeren over. Det er første gang, hun er sammen med en mand, og oplevelsen udløser en bølge af ulykkelig forelskelse, skam og bulimi.Siden bliver hun en berømt forfatter og skriver bøger med udgangspunkt i sit eget liv, bare aldrig om denne sommer. Ikke før nu, næsten 60 år efter, hvor hun ud fra fotografier, breve og minder prøver at genskabe den unge pige, hun var: Pigen fra ’58.Annie Ernaux (f. 1940) bliver betragtet som en af de vigtigste litterære stemmer i sit hjemland, Frankrig. Hendes mere end 20 romaner er alle blevet hyldet af både læsere og kritikere, og hun er en stor inspirationskilde for mange af Frankrigs unge forfattere. I disse år oplever Ernaux desuden en enorm revival i udlandet med bl.a. en nominering til den prestigefyldte litteraturpris Man Booker International. I 2022 modtog hun den største hæder af dem alle, nemlig Nobelprisen i litteratur. På dansk er desuden udkommet Min far & Kvinden."Annie Ernaux … har stillet subtilt beskrevne kropslige erfaringer … til rådighed forkollektiv refleksion og personlig fortolkning. Det er overmåde relevant, overmåde gavmildt."POLITIKEN"Annie Ernaux beskriver sin seksuelle opvågnen med både realisme og sårbarhed. Erindringerne er ubarmhjertige og i skarp kontrast til det enkle, elegante sprog."LITTERATURSIDEN"Knivskarp og elegant."INFORMATION"En sublim bog, der føjer sig som endnu etmesterværk til Annie Ernaux’ forfatterskab."ELLE"Annie Ernaux er dronningen af den nye autobiografiske litteratur."DIE ZEIT

  • Spar 17%
    - 20 års Tour de France fortalt i billeder
    af Nils Mejlvang
    288,95 kr.

    Nils Mejlvang har dækket Tour de France mere indgående end nogen anden dansk fotograf, og i bogen Le Tour – Tour de France gennem tyve år fortalt i billeder kommer man med over legendariske bjerge som Mont Ventoux, Col du Tourmalet og Alpe d’Huez. Bjergtoppe, som Nils Mejlvang har besøgt oftere end de fleste cykelryttere. Man kommer også med i rytterbussen, i omklædningsrummet og helt tæt på de opløb, hvor en etape afgøres.En stor del af bogens billeder bliver kommenteret af både danske og internationale stjerneryttere, som fortæller historien bag de billeder, de selv optræder på – blandt andre Tadej Pogacar, Mark Cavendish, Bjarne Riis, Jonas Vingegaard, Rolf Sørensen, Andy Schleck, Brian Holm, Tony Martin, Chris Anker Sørensen, Tyler Hamilton, David Zabriskie og Michael RasmussenBogen består af et stort udvalg af den prisvindende fotografs ikoniske billeder – her foreviges nogle af de allerstørste øjeblikke i moderne tourhistorie. En del af materialet offentliggøres her for første gang. Bogen er fyldt med internationale ryttere, men vi får også historierne om vores egne tourstjerner – fra Bjarne Riis klædt i Dannebrog på Champs-Élysées til Jonas Vingegaard på toppen af Col du Portet.Bogen har forord af Jørgen Leth og efterord af Bjarne Riis.”Hele mit professionelle liv har jeg været sammen med dygtige fotografer. Filmfotografer og stillfotografer. Jeg ser med deres øjne. De indfanger de rigtige øjeblikke. Som ætses ind i hukommelsen. Sådan en fotograf er Nils Mejlvang.”Fra Jørgen Leths forord

  • Spar 16%
    af Kristin Harmel
    74,95 kr.

    Finalist i Goodreads Choice Awards for bedste historiske romanEn gribende roman om en ung kvinde, der hjælper hundredvis af børn med at flygte fra nazisterne, baseret på en virkelig historie fra anden verdenskrig.Den unge Eva må i 1942 flygte fra Paris, fordi hendes far, som er polsk jøde, bliver arresteret. Flugten fører hende til en lille landsby, hvor hun kommer med i en modstandsgruppe, der smugler jødiske børn over grænsen til Schweiz. I forbindelse med flugten får børnene ny identitet, og for at deres oprindelige navne ikke skal blive glemt for eftertiden, skriver Eva og hendes ven Rémy dem ind i en gammel bog ved hjælp af kodeskrift. Mere end 65 år senere arbejder Eva som bibliotekar i Florida. En morgen ser hun til sin store overraskelse et fotografi i avisen af den gamle bog med børnenes navne. Bogen er nu placeret på et bibliotek i Berlin, og den ser ud til at indeholde en kodeskrift, men forskerne ved hverken, hvor bogen kommer fra, eller hvad koderne betyder. Kun Eva kan svare på gåden – men har hun kræfter nok til at opsøge gamle minder om krigens grusomheder?”En hjertegribende fortælling om overlevelse og heltemod.” – People Magazine”Hvis du elskede Martha Hall Kellys Blomstrende syrener og Kristin Hannahs Nattergalen, vil du også elske De glemte børns bog. Anbefales til alle fans af historiske romaner om anden verdenskrig.” – Library Journal”Kristin Harmels bøger vækker glemte, men hjerteskærende ægte historier fra anden verdenskrig til live, altid med et drys af spænding og kærlighed.” – Booklist

  • af Karl Ove Knausgård
    185,95 - 278,95 kr.

    I bogen Skoven og floden  møder Karl Ove Knausgård den tyske kunstner Anselm Kiefer mange forskellige steder i verden, blandt andet i Paris, hvor han bor, i København og London, og i Freiburg og Donaueschingen, hvor Kiefer voksede op. Han overværer Kiefer arbejde i sit atelier, og han taler med ham om hans kunst, i et forsøg på at prøve at forstå, hvad mødet med Kiefers kunst gør ved os. Gennem møderne og samtalerne med Kiefer stiller Knausgård ham de store spørgsmål: Hvordan kan billeder uden mennesker i den grad være ladet af det menneskelige? Hvordan kan et tomt landskab være ladet af historie?Skoven og floden er et fascinerende blik ind i en af verdens største kunsterens liv og virke. 

  • af Kristina Stoltz
    73,95 - 190,95 kr.

    Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne. Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse. Pressen skriver: »Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.« – Information »Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...« – Politiken »»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.« – Berlingske »At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.« ****** – Avisen Danmark

  • Spar 17%
    af Agnes Martin-Lugand
    133,95 - 206,95 kr.

    Hele Dianes verden synker i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun kaldte 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe'. Den café var hendes stolthed, nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige. Et år senere lejer hun et hus på den irske kyst, i den lille landsby, som hendes mand altid talte om at tage hende med til. Hun forlader Paris på ubestemt tid for at prøve at komme videre med sit liv. Alle tager godt imod hende i Mulranny, bortset fra hendes nye nabo, fotografen Edward. Han er en smuk mand, men han er indesluttet og lunefuld, og hun gør, hvad hun kan for at undgå ham. Alligevel løber de hele tiden ind i hinanden. Og langsomt begynder hun at forstå, at han måske slet ikke er den mand, hun troede, han var. Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er en varm og klog roman om at vende tilbage til livet igen efter en stor sorg.

  • af Carlos Ruiz Zafón
    94,95 - 198,95 kr.

    Septembers lys' er Carlos Ruiz Zafóns tredje roman i Tågetrilogien, der startede med Tågens fyrste og siden Midnatspaladset. Frankrig 1937. 14-årige Irene Sauvelles flytter med sin familie til en lille kystby i Normandiet, hvor de slår sig ned på en kæmpe ejendom, der er ejet af den mystiske legetøjsfabrikant og opfinder, Lazarus Jann. Irene bliver straks betaget af stedets skønhed og de mange lokale anekdoter og ikke mindst den unge mand Ismael. Mordet på en ung pige ødelægger idyllen og får Irene til at undre sig. Hvad gemmer der sig bag de mystiske fortællinger, der verserer blandt byens beboere? Og hvad er det, Lazarus Jann så ihærdigt forsøger at skjule på sin ejendom? Irene skal gennemleve sit livs mest skræmmende sommer og forsøge at finde mening i de mange mysterier og hemmeligheder, der viser sig at være overalt i den lille franske by.

  • af Danielle Steel
    75,95 - 343,95 kr.

    Efter Marshall Everett og Ariana Gregorys mødes, bliver deres liv aldrig det samme igen. Marshall har netop overlevet den sværeste mission i sit job som hemmelig agent for der amerikanske narkopoliti. Han beslutter at lægge den farlige tilværelse bag sig og tager til Paris for at finde fred. Arianas far er amerikansk ambassadør i Argentina, og derfor er hendes liv altid i fare. Efter en voldsom episode tager hun til Paris for at komme sig, og her møder hun Marshall. Men Ariana er stadig i fare, og sammen med Marshall må de begge kæmpe for at overleve.

  • af Patrick Modiano
    148,95 kr.

    1965. Guy Roland er privatdetektiv på jagt efter svar. Femten år tidligere mistede han hukommelsen i en mystisk ulykke og blev givet en ny identitet. I takt med at han graver dybere og dybere ned i sin fortid, finder han ud af, at hans rigtige navn er Jimmy Pedro Stern. Han rejser fra Frankrig til Polynesien for at lede efter en barndomskammerat, men da han når frem, er vennen forsvundet, og Guy har kun en gammel adresse som eneste spor. Patrick Modiano vandt i 1978 den prestigefyldte Prix Goncourt for romanen, som anses som et hovedværk i hans imponerende store forfatterskab. Og i 2014 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur "for den erindringskunst, men hvilken han har fremmanet de mest uhåndgribelige menneskeskæber og afdækket besættelsens livsverden." "Inden for genren ‘det forsvundne Paris’ har Patrick Modiano næppe sin lige, og det er en ren fryd at forsvinde i byen med ham ved hånden." - Lars Bonnevie, Weekendavisen om Askeblomster

  • af Patrick Modiano
    95,95 - 278,95 kr.

    ASKEBLOMSTER er en historie om Paris, set gennem fortællerens øjne en søndag aften, hvor han går en tur i byen. De forskellige parisiske steder fremkalder minder, og en række mystiske skæbner fra fortiden vækkes til live.PATRICK MODIANO blev i 2014 tildelt Nobelprisen i litteratur "for den erindringskunst, med hvilken han har fremmanet de mest uhåndgribelige menneskeskæbner, og afdækket besættelsens livsverden.""ASKEBLOMSTER er en drømmesløret historie om fortid og identitet,, om mennesker man mødte og hvis historier, man opfattede brudstykker af. Stemningen af Paris, skyggernes Paris, er aldeles fremragende fanget."- Ekstra Bladet

  • - Hvorfor er de så franske i Frankrig
    af Aske Munck
    198,95 - 278,95 kr.

    Hvorfor kindkysser de i Frankrig? Hvad er baguettens kulturhistorie? Hvilken betydning har den klassiske franske café for åndslivet? Hvad er det ved fransk kunst, kultur og joie de vivre, der er så tiltrækkende?I sin nye bog, OH LA LA, fortæller Aske Munck, mangeårig korrespondent i det franske, med indsigt og charme, kærlighed og kritisk sans, i en række veloplagte tekster om alt det, der gør Frankrig så … fransk! Om aviskiosken og galanteri, om apéro og hygiejne, om kærlighed og utroskab, om vin, hunde, trafik, høflighed og meget mere.OH LA LA er en selvstændig og mere personlig opfølger til den anmelderroste DEN RYSTEDE REPUBLIK fra 2020.

  • af Delphine de Vigan
    230,95 kr.

    Da den seksårige reality-stjerne Kimmy forsvinder fra en legeplads, bliver kriminalassistenten Clara sat på sagen.Sammen med sin otteårige storebror Sammy er Kimmy stjerne på den hyper populære YouTubekanal ”Happy Play”, som bliver bestyret af deres mor, Mélanie. Kanalen har udviklet sig fra en slags reklamekanal til at være en realityserie om de to søskendes liv, og Kimmy og Sammy er blevet kendte ansigter i den franske offentlighed.Clara bliver kastet ind i en verden, hvor små børn er influencere, hvor alter til salg og man kun lever for at blive set. Men er Kimmys tilværelse som barnestjerne forbundet med hendes forsvinden?

  • Spar 18%
    af Fiona Valpy
    119,95 - 190,95 kr.

    Den ægte kærlighed glemmer man aldrigEdinburgh, i dag. Da Kendra besøger sin mormor, Ella, for første gang i lang tid, har den aldrende Ella kun ét sidste ønske: at Kendra nedfælder hendes historie, før den forsvinder i glemslens tåger for altid …Frankrig, 1938. Da 17-årige Ella sendes af sted på sommerferie til den idylliske ø Île de Ré, ændres hendes liv for altid. Med den karismatiske Christophe udforsker hun øens vidunderlige sandstrande og krystalklare vand – og oplever også sin første kærlighed.Men da krigen bryder ud, tvinges hun tilbage til Skotland for at deltage i krigsindsatsen. Årene går, og kærligheden bliver til minder. Vil hun nogensinde vende tilbage til sin ungdoms magiske ø og se Christophe igen? Og er det nu også det, hun inderst inde ønsker?Et hav af minder er en bevægende fortælling om erindringens styrke og den store kærlighed, kampen mellem fornuft og følelser og modet til at gribe livets muligheder.Pressen skriver: »medrivende underholdning, store følelser, kæmpe sceneskift og masser af drama fra side ét«**** – Femina

  • af Nicola Williams, Catherine Le Nevez, Christopher Pitts & mfl.
    166,95 kr.

    Lonely Planet Paris is your passport to the most relevant, up-to-date advice on what to see and skip, and what hidden discoveries await you. Stroll through the iconic cityscape; marvel at the abundance of museums bursting with masterpieces; or savour the moment at a Parisian brasserie; all with your trusted travel companion.

  • Spar 18%
    af Jenny Colgan
    119,95 - 190,95 kr.

    I denne charmerende og humoristiske roman rejser Anna fra England til Paris for at arbejde i en lille lokal chokoladebutik og bliver både klogere på sit håndværk og på sig selv.Da Anna Trent kommer ud for en ulykke på den chokoladefabrik i det nordlige England, hun arbejder på, står hun over for en længere hospitalsindlæggelse, som efterlader hende rask, men arbejdsløs og en lille smule fortabt. Heldigvis vil tilfældighederne, at Anna støder på sin gamle fransklærer Claire, og hun giver Anna et tilbud, hun ikke kan sige nej til.Snart befinder hun sig i Paris, i gang med at fremstille den fineste håndlavede chokolade for sin nye chef, Thierry. Mens Paris’ gader myldrer af liv, mikser, pisker og tempererer Anna på livet løs fra tidlig morgen til sen aften i en lille chokoladebutik.Langsomt går det op for Anna, at selvom hun er kommet sig fysisk, er der stadig sår, der skal heles, og med en lille smule held og en stor portion tålmodighed finder hun sig til rette i Paris og lærer mere om sig selv, end hun nogensinde havde forestillet sig.

  • Spar 17%
    - En samtale med Francois Zimeray
    af Karin Mørch
    74,95 - 206,95 kr.

    Efter fem år som Frankrigs ambassadør i Danmark er François Zimeray kommet til at holde meget af vores flade land, af danskerne og af danske værdier. »Danmark er prototypen på et samfund i balance, som Frankrig og hele verden kan lære af. I bør derfor promovere jeres værdier og udbrede dansk kultur, siger Zimeray og fremhæver bl.a. lighed mellem kvinder og mænd, respekt for børn, en afslappet livsform og evnen til at kunne samarbejde og blive enige. Med den fremmedes øjne fortæller Zimeray i samtalebogen Med franske øjne til journalist og forfatter Karin Mørch om sit syn på danskerne, som han mener er langt mere europæiske, end vi er bevidst om, og han beskriver nogle forskelle og ligheder mellem Danmark og Frankrig. Han kaster desuden sit blik på verden uden for Europa, på det, der forener os, og det, der adskiller os historisk, kulturelt og politisk. Zimeray overlevede angrebet mod Krudttønden i februar 2015. Det ændrede hans liv, og i bogen fortæller han også om, hvad der står tilbage tre år efter, om vreden, om truslen mod vores europæiske værdier og om det vigtige i at nævne fjenden ved navn. Karin Mørch er også forfatter til Gabriels Gæstebud – portræt af en filmmager (Gyldendal, 2008) og Kan jeg dø af det, mor? (People’sPress, 2011).

  • af Alix Rickloff
    89,50 kr.

    Fra forfatteren til Hemmelighederne på Nanreath Hall kommer denne gribende, historiske roman. En uforglemmelig fortælling om en ung kvinde, der bliver tvunget til at forlade Singapore og skabe et nyt liv i England. Det er dagene omkring angrebet på Pearl Harbor. Lucy Stanhope, barnebarn af en jarl, lever et liv i forkælet luksus i Singapore. En uforsvarlig handling tvinger hende til at flygte til England for at bo hos en tante, hun knap nok husker. Hvad Lucy ikke ved er, at hun skulle blive en af de sidste til at flygte fra Singapore, før krigen omspænder hele øen, og at hendes forældre ville forsvinde i den kaotiske tid efter. I sorg og helt alene skal hun se realiteterne i øjnene i det grå og kamptrætte England. Hun møder drengen Bill, en ung flygtning, og i et svagt øjeblik indvilliger Lucy i at hjælpe ham med at finde sin mor. Det umage par tager ud på en tilsyneladende enkel og ufarlig rejse tværs over landet, men Lucys liv bliver endnu mere kompliceret, da hun undervejs møder en soldat, hun kendte i Singapore. Nu bliver Lucy tvunget til at tage konsekvenserne af de valg, hun har truffet, hvis hun skal få det liv, hun har længtes efter.

  • af Antoine de Saint-Exupéry
    97,95 kr.

    "Den lille prins" er den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet.Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet."Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne.

  • af Delphine de Vigan
    191,95 kr.

    En poetisk fortælling om, hvordan kærlighed kan forandre et menneskes tilværelse.Matthieu Brin er 45 år gammel, har et godt job i reklamebranchen, en smuk hustru og to børn. Desuden er han forfatter til en bog, som har sikret ham både stor succes og indbragt ham en litteraturpris. Nu kæmper han med en skriveblokering.Han modtager jævnligt breve fra sine beundrere, men en dag dukker et brev op, som skiller sig ud. Afsenderen er kvinden Sara, som han engang har elsket og aldrig har glemt. Matthieu læser hendes brev flere gange og beslutter sig for at gemme det.Da Sara fortsætter med at sende ham sine længselsfulde breve, bliver der snart vendt op og ned på hele hans tilværelse.En aften i december er historien om en mands livsforandrende fejltagelse og om det skrøbelige øjeblik, hvor al vished forsvinder, hvor fortiden genopstår, og hvor erindringen skabes på ny.

  • af Valérie Perrin
    96,95 - 146,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.