Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Fransk krimi

Her finder du spændende bøger om Fransk krimi. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Caryl Férey
    186,95 kr.

    Sydafrika. Naturparker, storslåede landskaber, kilometerlange strande.Sydafrika. Vold, racemæssig splittelse, epidemier.Sydafrika. En langsom, skrøbelig opvågnen til tolerance og værdighed…Som barn blev Ali Neuman udsat for de værste rædsler i sin landsby i Zululand. I dag, hvor han som den første zulu bestrider en ansvarstung post i Cape Towns kriminalpoliti, forsøger han at lægge fortiden bag sig og blive hel igen. Hans daglige kamp mod volden i ghettoerne tager en ny retning da han i en botanisk have i Cape Town finder det stærkt skamferede lig af en ung hvid kvinde. I hendes blod finder man spor af et hidtil ukendt stof, som leder mistanken hen på banderne og mafiaen i townshippen … indtil Neuman og hans kolleger finder ud af hvad der i virkeligheden gemmer sig bag en tilsyneladende banal handel med stoffer. Selv om apartheid er forsvundet fra den politiske scene, trives de gamle fjender stadig i skyggerne af den nationale forsoning…Zulu er en politisk thriller, en social roman og medrivende krimi hvis persongalleri tager læseren med rundt på en skæbnesvanger tur i et Sydafrika, der endnu ikke har gjort sig fri af sine gamle dæmoner. Zulu modtog ikke færre end otte franske litterære priser i 2008 og 2009 og placerer Caryl Férey som et af den samtidige kriminalromans største håb.

  • af Jean-Claude Izzo
    148,95 kr.

    »Chourmo«, det provencalske ord for det franske »chiourme«, der betyder galejslaver. I Marseille vidste vi godt, hvad det betød at være »på galejen« …Fabio Montale, forhenværende strisser i Marseilles forstæder, er tilbage. Desillusioneret og ødelagt oven på barndomsvennerne Ugo og Manus brutale død og efter mordet på den unge pige, Leila, plejer Fabio sine sår i selskab med en flaske Lagavulin. I et lille hus ude ved kysten sidder han og stirrer ud over Middelhavet. Dagene får han til at gå med fisketure og de små retter mad, som den trofaste Honorine serverer for ham. Men hans fortid bider sig stædigt fast i ham og lader ham aldrig være i fred. Hans smukke kusine og barndomsforelskelse, Gélou, beder ham finde ud af, hvad der er sket med hendes forsvundne søn, Guitou. Meget hurtigt viser det sig, at drengen ikke bare er stukket af hjemmefra. Dramaet begynder, da han findes myrdet side om side med liget af en algerisk arkeolog i fransk eksil. Overalt fra Vieux-Port til Marseilles nordkvarterer, hvor mafiaen og ekstremister af enhver art huserer, forsøger Fabio at komme til bunds i denne sag, der sender ham helt ned i Marseilles beskidte hængedynd. Chourmo følger efter Total Kheops, den første bog om Fabio Montale. Chourmo er et mesterværk i den franske kriminallitteratur og desuden en publikumssucces oversat til 15 sprog. I denne anden bog i Montale-trilogien vender Jean-Claude Izzo blikket mod nationalisterne og ekstremisternes fremmarch, men Chourmo er også en indtrængende hyldest til byen Marseille.

  • af Jean-Claude Izzo
    148,95 kr.

    Fabio Montales hjerte bløder for Marseille. Marseille med sin Vieux-Port, sine Calanques og sine små bistroer. Men frem for alt fordi Marseille er en livsstil. Marseille - denne by med en smag af anis, rosévin fra Provence og soupe au pistou - er blevet Fabios ét og alt, hans styrke og svaghed. Fabio - en degraderet strisser, en storbyens Odysseus og en ynder af Lagavulin, jazz og flotte piger. En mand der har anbragt minderne og smerterne i et lille hus ude ved kysten.Men Marseille er ubønhørlig. Altid i bevægelse, og alligevel en by der husker. Fortiden er blodig, da den vender tilbage. Fortiden, hans fortid, de italienske immigranters, vildskabens og venskabets fortid. Fortøjningerne, der fastholdt Fabio i mindernes havn, har revet sig løs. Med Manu og Ugo myrdet, Leila voldtaget og Lola på flugt er det Total Kheops! ... Med andre ord et uigennemskueligt kaos, et betændt hængedynd, man ikke slipper fra uden skrammer på sjæl og legeme.Med Total Kheops har Jean-Claude Izzo skrevet den vel nok smukkeste hyldest, der nogensinde er blevet Middelhavsbyen Marseille til del. Total Kheops, der er et hovedværk inden for fransk krimilitteratur, er første del af en trilogi, hvor Fabio Montale er hovedperson og handlingen udspiller sig i Marseille. Bogen er udkommet i imponerende oplag og er indtil videre oversat til 19 sprog. Total Kheops sætter fokus på emner som racisme, sociale konflikter, mafialigaerne, de prostituerede, de skydelystne cowboys i uniform og immigranternes sønner uden hverken håb eller fremtid.

  • af Jean-Claude Izzo
    148,95 kr.

    For den tidligere strisser Fabio Montale er Solea selve livet: Sol og jazz. En solo af melankolske klange, en evig improvisation over fortidens nostalgi og tabte illusioner. Men i Marseille er der ikke plads til solister, byen tillader hverken mislyde eller misforståelser. Og da Babette kommer tilbage lyder det mere som en dødsmesse end en argentinsk tango.I månedsvis har Fabio Montales journalistveninde Babette undersøgt mafiaens netværk i Sydfrankrig. Nu må hun flygte for livet og betror derfor frugten af sit arbejde til Fabio. Dette sætter gang i et nådesløst maskineri, hvor mafiaen kræver, at Fabio finder Babettes skjulested. Han mærker på egen krop, at den organiserede kriminalitets fangarme rækker langt ind i det politiske liv, i forretningsverdenen og politiet. Mafiaens uhyre og den ensomme strisser indleder nu en ulige kamp, og ligene begynder at hobe sig op omkring Fabio.Solea er sidste bind i Marseille-trilogien og et mesterværk med melankolske overtoner. Bogen afslutter Jean Claude Izzos kultserie om Marseille og Fabio Montale. Solea er et klassisk nummer af Miles Davis, og musikken er - præcis som Fabio Montale - desillusioneret og nostalgisk. Han har været oppe imod ekstremisme og racisme, og denne gang går Montale til angreb på den organiserede kriminalitet, men under middelhavssolen sker det at livet stinker af død…

  • af Thierry Jonquet
    111,95 kr.

    athetose, (-n, -r, af gr. athetos 'ikke fastsat'): Neurologisk lidelse forårsaget af hjerneskade, karakteriseret ved konstante, langsomme, vridende bevægelser, særligt af hænder, hoved og hals. Cynthia er 15 år gammel, en alder, hvor unge piger begynder at flirte, kører rundt på knallert og er sammen med vennerne. Men Cynthias virkelighed er en helt anden. Hun er fanget i sin kørestol, fanget i en deform krop, der rystes af spasmer, hun ikke kan styre. Ingen regner Cynthia for en rigtig teenager længere, hverken hendes forældre eller doktor Morier. Hun er en grøntsag. Men selvom Cynthia er erklæret klinisk åndssvag, er hun slet ikke så dum, som hun ser ud. Hendes hjerne fungerer i bedste velgående, uden at nogen aner det, og indespærret i sin lammede krop er hun besat af en eneste ting: hævn. Hævn over dem, der er ansvarlige for hendes tilstand. Men hvordan kan det lykkes, når man ikke kan bruge sin krop?I Erindringens fængsel udforsker Thierry Jonquet hospitalsverdenen og de handicappedes lidelser for at iscenesætte et af sine foretrukne emner: hævnens mekanismer. Romanen er en hæsblæsende thriller i en kvælende atmosfære, og plottet kan opsummeres til de tre spørgsmål, kommissær Gabelou stiller sig selv, da han konfronteres med tre lig og intet motiv: Hvem? Hvorfor? Hvordan? Efter Spindleren viser Thierry Jonquet med Erindringens fængsel endnu engang, at han er en mester inden for noir-genren i dens sorteste aftapning.

  • af Franck Thilliez
    148,95 kr.

    Det er nat. En øde vej i en vindmøllepark. To venner leger en farlig leg. Speederen i bund og lygterne slukket. Pludselig rammer bilen noget. Et lig og to millioner euro. Hvad ville du gøre? Vigo og Sylvain, der lige er blevet arbejdsløse, snupper pengene. Men skjult i mørket har Udyret set det hele og vil have sine penge tilbage. Lucie Henebelle, betjent på en station i Nordfrankrig, forsøger desperat at få indhentet sit søvnunderskud og deler sin tid mellem sit arbejde og sine to tvillingepiger, som hun er alene med. Men da hendes overordnede lader hende deltage i efterforskningen af den makabre iscenesættelse af mordet på en lille pige, går hun på med krum hals. For også hun har en sygelig hang til det okkulte. Men at gennemskue en psykopats tankemønstre er ikke nogen skattejagt. Lucie må følge et blodigt spor og for enden venter kun død og fortvivlelse. Som blot 32-årig har Franck Thilliez skabt sig en plads som en af de vigtigste thrillerforfattere i Frankrig. Med sin realistiske stil passer han perfekt ind i det grå og regnfulde landskab i et Nordfrankrig, hvor den økonomiske krise hersker. De dødes kammer har fået flere litterære priser og blev filmatiseret i 2007. Romanen er et mesterligt orkestreret drama, som konfronterer en nybagt mor med et sygt sinds grusomhed.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.