Bøger om Franske revolution

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.

Det herskende teater er de herskendes teater. Claire Lacombe brød ud af dette teater og søgte til den første store franske revolutions barske virkelighed - hvor hun i kamp for Kvindens ligerettigheder blev en taber - men dog set i historisk perspektiv en af de mange langsomt sejrende tabere. Så voldsomme vilkår havde Betty Nansen ikke i Danmark. Hun måtte blive i det herskende danske teater. Men i sin protest mod forholdene og i sin vilje til at ændre verden gav hun sit liv og sin kunst mening. Fotografen Per Kruses foto af Gladsaxe Teaters ensemble er tydeligt inspireret af Eugène Delacroix's maleri fra den næste franske revolution i juli 1830: "Friheden fører folket på barrikaderne" - og gir et festligt og romantisk billede af Kvinden som Friheden: Revolutionens anfører - mens de for længst afdøde Ludvig den 16., Danton og Robespierre forholder sig lidt passivt.