Bøger om Franz Beckerlee

En mand sendte en e-mail til Gasolins gode ven, Peter Ingemann, hvori han fortalte, at han her i midten af fyrrerne endelig havde realiseret sin drøm og købt en guitar. Nu skulle han rigtig hjem og hygge sig med sin nye spade, så glad gik han på biblioteket for at låne Gasolin sangbogen. Temmelig overrasket blev han, da han fik at vide, at en sådan ikke fandtes, og som han skrev: ´Det kan da ikke være rigtigt!´ Det er dette ønske, Gasolin nu har imødekommet, og de håber, at mange flere end den ukendte e-mail-mand vil få glæde af The Black Songbook.For første gang udgives Gasolins sange som sangbog. Det har i årevis været et brændende ønske for mange og en gåde, hvorfor en sådan sangbog ikke fandtes! Men den er simpelthen bare ikke blevet lavet - før nu.Gasolin har selv valgt deres gamle ven og tourmusiker, Klaus Agerschou til at skrive sangene ud på noder. Og alle teksterne findes derudover med becifringer, for dem der blot har brug for akkorderne. Alle tonearter er de originale, så man kan spille sammen med Gasolin’ på pladerne. Vigtige kor- og instrumenttemaer er, hvor der er plads, lagt som små noder sammen med sanglinjen. Ellers er de noteret efter sangen. De steder, hvor der ligger 2. og 3. stemmer på leadsangen, er de noteret. Guitarakkorderne findes bagerst i bogen, så det er lige til at gå til.

Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn. Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos. Uddrag af bogen Jacob Ludvigsen udråbte Christiania til ”fri stat” og malede ”Christiania – en fri stat 26.09.71 kl. 12.08” på porten til området, hvorpå alle tog tilbage på redaktionen. Nu skulle der arbejdes på både for- og bagside, midteropslag samt en lederartikel og den berømte rubrik med fede bogstaver: ”Emigrér med Linje 8”. Bladet var en landsdækkende weekendavis, så 1. oktober 1971 sendte Hovedbladet en spiseseddel rundt til kioskerne. De opsigtsvækkende artikler var det første, offentligheden hørte om Christiania. ”Med min kæreste Elizabeth fik vi organiseret en guerillaagtig erobring af den 32 hektar store Bådsmandsstræde Kaserne, som militæret havde rømmet tidligere på året,” skrev Jacob Ludvigsen. Denne gang var det lykkedes Jacob Ludvigsen at sammenblande journalistisk selviscenesættelse med et idealistisk initiativ. For hvad var der galt i at skabe stof til næste uges avis, hvor man både kunne læse hans proklamation og en programerklæring med gode ideer til en fristad? Om forfatteren Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og forfatter. Har arbejdet i DR, på Jyllands-Posten og Berlingske Media. Redaktør af bogen Musikkens førstedamer. Bidrag til bøger om Aage Haugland, Jesper Skibby og Kontra-Kvartetten. Har skrevet Lidt hippie er man vel altid, børnebogen Supermouse og fejlfinderne, Prins Henrik 1934-2018 og Kongefamilien i tre generationer.