Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En ganske almindelig handelsrejsende, Gregor Samsa, vågner pludseligen morgen og finder sig forvandlet til et insekt.Franz Kafkas ”Forvandlingen” (”Die Verwandlung”), skrevet i 1912, harutvivlsomt en af litteraturhistoriensmest berømte indledninger. Og som i mange andre af Kafkas fortællinger slåstonen an for århundredets fortællinger – fiktive som nonfiktive - med temaersom fremmedgjorthed, den udsigtsløse kamp mod totalitærer autoriteter ogudstødelsens mekanikForfatteren og illustratoren Søren Jessen har omdannet Kafkasfortælling til en fejende flot visuel graphic novel, der i en ekspressivsort/hvid streg indfanger en stemning af klaustrofobi og fremmedgjorthed, ikkekun over sit liv og det omkringliggende samfund, men også familien på den andenside af døren, der følelsesmæssigt glider længere og længere bort frahovedpersonen.Søren Jessen har siden 1990 levet som fuldtidsforfatter ogillustrator med mere end 50 bøger bag sig i alt fra børne- og ungdomsbøger tillitteratur for voksne. For sin indsats har han blandt andet modtaget dettreårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond og KulturministerietsIllustratorpris.Franz Kafka har i hele Søren Jessens liv haft en central litterærbetydning, og under arbejdet med ”Forvandlingen” udtalte han til AarhusStiftstidende, at ”Kafka arbejdede jo med præcis de samme ting som jeg:Menneskets mentale forviklinger og underlige selvopfattelser.”
Leoparder bryder ind i templet og tømmer offerkarrene til sidste dråbe; dette sker igen og igen; til sidst kan man forudberegne det, og det bliver en del af ceremonien.Denne håndskrevne sætning finder det politiske politi i Brasilien efter militærkuppet i 1964 i lommen på en ung mand. Sætningen er underskrevet en vis Franz Kafka, og man frygter en kodet besked fra en international sammensværgelse. Sætningen, som stammer fra Kafkas efterladte værker, er en gave fra onklen til hans nevø. Romanens centrale plot er beretningen om hvordan onklen, Benjamin, kom i besiddelse af teksten. I en ludfattig jødisk landsby i Rusland under Første verdenskrig spirer håbet om forandring blandt en gruppe unge. Deres store idol er Trotskij, og ved et skæbnens puds må Benjamin påtage sig en farlig mission til Prag for ham. Her forkludrer han sin opgave, og i anger, desperation og revolutionær iver opfinder han sammenhænge og betydninger og møder derved Kafka, som giver ham teksten. Efter en række bizarre forviklinger, må Benjamin beskæmmet give op. Senere udvandrer han til et uanseligt liv som skrædder i Brasilien.Scliar er som sit forbillede en jødisk forfatter der skriver i og for overvejende ikke-jødiske omgivelser, og hans genistreg er at bruge den store historie til at skildre små menneskers liv, drømme og forhåbninger. Han skriver med varme, hans fortælleglæde er ren og ukunstlet, og den gennemtrænges af poesi og af et vemod, som fint holdes i ave af en humor, der er stor og smuk. Han undgår enhver hul patos, og når man lukker bogen, er det flere menneskelige indsigter rigere – og med en klump i halsen. Ole Eistrup
FRIFUNDET er det første bind i serien: "Ufuldendte serenader" - som udtrykker en læsning af Franz Kafkas forfatterskab; deraf undertitlen: "Et Kafkask procesbind".
Jeg vågner i mørket med den frydefulde fornemmelse af en kniv i hjertet.Da Franz Kafka d. 13. august 1912 mødte berlinerinden Felice Bauer og blev stormende forelsket, blev det begyndelsen til en uhørt produktiv periode i hans forfatterskab. Men det blev også starten på en dyb splittelse mellem kærligheden og trangen til at skrive. En splittelse, der i perioder var ved at flå Kafka fra hinanden, og som prægede ham en stor del af hans korte liv.
MED det første bind af flerbindsværket Kærlighedens spøgelser giver Stig Dalager et eksistentielt portræt af den verdensberømte, jødiske forfatter Franz Kafka i lyset af hans barndom, ungdom og tidlige voksenår og også et signalement af hans originale værker og den stærkt brydningsfyldte tidsatmosfære over i ’det moderne’ før og efter århundredskiftet år 1900 i hans hjemby Prag og i Europa.Det sker i en udveksling med glimt fra den på mange måder lykkeligste tid i hans liv, hvor han som 39-årig og tuberkuloseramt i det kriseramte Berlin med begyndende gadekampe imellem kommunister og nazister i et kærlighedsforhold med Dora Diamant og under spartanske betingelser udlever sin drøm om et liv som fritskabende. Parrets vision er at forlade de betændte tilstande i Europa og emigrere til Palæstina, hvor de sammen vil åbne en mindre vegetarrestaurant i Jerusalem med Dora som kok og Kafka som tjener.Det første bind af Kærlighedens spøgelser tegner et billede af Kafka fjernt fra klichéen om den kun evigt plagede, skyldbetyngede og asketiske unge mand. Her er han til det yderste sammensat med sine momentvise angsttilstande, selvbebrejdelser, anti-autoritære, oprørske holdninger, tidlige visioner om verdens tilstand og sine forfatterdrømme, som han fastholder, og sin empati, sanselighed og urolige søgen efter et menneskeligt fællesskab og sin store erotiske, sportslige og kunstneriske appetit.Også den vekslende både blide og skarpe ironi og selvironi samt sorte humor i det personlige og det skrevne viser en anden Kafka.STIG DALAGER, f. 1952, har skrevet 65 værker inden for alle litterære genrer, fortrinsvis romaner og skuespil. Hans romaner og skuespil er udgivet og/eller spillet i nu 41 lande, og hans roman om H.C. Andersen, Rejse i blåt, blev i 2008 nomineret til den fornemme britiske Impac Prize. I 2005 modtog Dalager den livsvarige hædersydelse fra Kunstfonden.
Mario Levrero - den uruguayanske KafkaEn mand vender tilbage til Paris - hvor han måske aldrig har været før. Tre hundrede århundreder med tog har det taget ham at nå frem, men byen er kun en skygge af sig selv. Indhyllet i et flygtigt slør af død og drømme. Noget har drevet ham tilbage, men hvad? Kort efter sin ankomst bliver han spærret inde på Asyl For Værdigt Trængende, bevogtet af gendarmer, mens tyskerne rykker nærmere, og skuddene brager i gaderne.Mario Levrero introducerer på ny - som en slags spejling af Kafka - et absurd, mareridtsagtigt og til tider klaustrofobisk univers, hvor de dunkle grænser mellem drøm og virkelighed udviskes og flyder sammen. Denne gang med verdensbyen Paris som scene - en diametral modsætning til den afsidesliggende flække, vi mødte i Byen.Paris er bind II i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970/da. 2016), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel.I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.