Bøger om Fredsaktivist

Da tragedien ramte Miko Peleds familie – hans 13-årige niece døde i et palæstinensisk selvmordsangreb i Jerusalem – valgte han at søge forståelse i stedet for hævn. I dag arbejder han sammen med palæstinensere for fred og retfærdighed i Israel/Palæstina.Miko Peled er fra en kendt israelsk familie. Hans morfar var fremtrædende zionist og kæmpede for et hjemland til det jødiske folk. Hans far, Matti Peled, hørte som general til de militære høge under Seksdageskrigen i 1967, men ændrede senere holdning og blev fredsaktivist.Generalens søn, Miko, gjorde tjeneste i et af hærens elitekorps, men følte en stigende modvilje mod Israels behandling af palæstinenserne. Han bosatte sig i USA, hvor han grundlagde en karateskole i Californien.Da hans niece blev dræbt i 1997, blev det et vendepunkt i Mikos liv. I stedet for at søge hævn, søgte han svar på hvorfor. Han opsøgte palæstinensere for at høre deres historier og opdagede, at virkeligheden var anderledes, end han havde troet. Siden har han involveret sig stadig mere i arbejdet for fred og retfærdighed."Generalens søn" er den medrivende beretning om Miko Peleds rejse ind i palæstinensernes virkelighed og tilbage til sine rødder – en historie om fortvivlelse, sorg og vrede, men også om venskab, værdighed og håb i det splittede land.

Wien, 1873: Som 29-årig bliver Bertha guvernante i baron von Suttners hus og forelsker sig i Arthur, familiens yngste søn. Da baronessen opdager denne skandaløse forbindelse, bliver Bertha fyret, giver slip på Arthur og flytter til Paris for at arbejde som sekretær for den berømte kemiker Alfred Nobel. Et venskab udvikler sig mellem de to, selvom deres positioner ikke kunne være mere forskellige: Alfred tjener sine penge på dynamit. Bertha ved, at hun vil kæmpe mod våben og for fred. Men så dukker Arthur op ...Bertha von Suttner (1843-1914) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter. Hun bevarede et nært venskab til Alfred Nobel hele livet, og i sine breve opfordrede hun ham utrætteligt til at oprette en stiftelse for fred. I 1905 modtog hun som den første kvinde Nobels Fredspris for romanen ”Ned med våbnene”, der blev trykt i 37 oplag, solgt til udgivelse i 12 lande, og som i 1915, kort efter hendes død, blev filmatiseret af den danske instruktør Carl Th. Dreyer.”Historiens enestående kvinder” er en serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række bemærkelsesværdige kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Eva Grübl-Widman er uddannet folkeskolelærer og underviser i dag på et kompetencecenter for hørehæmmede børn. Hun har tilbragt en del år i Stockholm og Milano, men er i dag bosat i Wien, hvor hun også er født. Hendes fritid er dedikeret til tre passioner: hendes familie, at skrive romaner og at rejse til fjerne lande.