Bøger om Fremmede

‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner. 

Hver dag pusler Herman rundt i sin have. Han vander, nipper visne blade af og passer sine jordbær, ærter og smukke blomster. Hermans have er lukket med to store låger, og ingen må komme ind, for Herman vil være i fred. En dag banker et væsen med grønne fingre på døren for at låne en cykel, men Herman er ikke interesseret i at låne noget ud. Flere væsner kommer forbi, og de har alle brug for hjælp, men Herman ønsker ikke at hjælpe og bygger i stedet et højt hegn rundt om haven. Jorden begynder at rumle og brage, og lydene bliver højere og højere … Jorden eksploderer, og jordens hjerte forsvinder. Hermans have er blevet til en lille ø, der svæver rundt i det store univers. Noget mørkt med otte øjne nærmer sig – er det ven eller fjende? Kan jorden reddes og hvordan? 'Hermans have' illustrerer, hvordan vi primært har øje for, hvordan vi adskiller os fra hinanden, frem for hvad der forener os som mennesker. Billedbogen tematiserer angsten for det, vi ikke kender, og stiller spørgsmålet: Kan forskellighed være en resurse til gavn for alle? 'Hermans have' er med i Gyldendals undervisningsbog 'Grib litteraturen'. Omtale af 'Hermans have': “En klar anbefaling herfra. Bogen behandler et aktuelt emne og bør findes i de fleste billedbogskrybber” DBC, Dansk BiblioteksCenter materialevurdering★★★★★ Nordjyske Stiftstidende “Jeg vil anbefale Hermans Have til børn i indskolingsalderen. Den er finurligt illustreret af Zarah Juul, der med farverige og fantasifulde opslag gør det ganske umuligt ikke at blive lidt betaget af Herman og hans have.” Mit Bogskab “Ved første øjekast er Hermans have en sød børnebog med blomster og dyr i glade farver, men en nærmere læsning røber, at der står en del på spil … For det mindre barn er det en fortælling om, at samarbejde og venlighed er bedre end afvisning og ensomhed. I et større perspektiv kan man sagtens finde både flygtningekrise, klimavanskeligheder og deres løsning her.” Bogvægten.dk

"Et mesterværk" * * * * * * Christian Møgeltoft, Jyllands-PostenLeena Krohns gennembrudsroman fra 1985, der har opnået kultstatus bl.a. i USA, består af en samling breve, alle ubesvarede, fra en kvinde, der er landet i insektbyen Tainaron, uden at hun kan huske hvorfor. En kafkask meditation over livets cyklus og en fremsynet litterær kommentar til det antropocentriske verdensbillede.”Forfatteren antyder, at intet adskiller sprog og musik; hendes elegante sproglige melodier fortryller sjælens øre” Publishers WeeklyAndre romaner på dansk af Leena Krohn: Bipavillonen 2014; Hotel Sapiens 2015; Fejltagelsen 2016.

- Nu 2. oplag Hvordan kan mindre end 200 mænd erobre et helt rige, endda ét, så stærkt som Inkariget? Det spørgsmål stiller Peter Legård Nielsen i romanen "De fremmede", der handler om spaniernes grusomme erobring af Inkariget i 1532. Spanieren Francisco Pizarro og hans lille gruppe mænd foretager en række farefulde opdagelsesrejser ind i det ukendte kontinent og får kontakt med inkaerne og hører om deres truende og blodtørstige hersker Atahualpa, som lever i sorg over faderens død og må kæmpe mod broderen, Huascar, om magten over riget. Atahualpas magtovertagelse forstyrres til gengæld af efterretninger om en gruppe skæggede hvide mænd, der er ankommet til kysten, og som måske er guderne, som inkaerne har ventet på. "De fremmede" er en af de første danske romaner, der handler om tidens måske største og mest følsomme debat om indvandring og flygtninge. Den foregår i fortiden, men er skrevet som en grum analyse af nutiden.

En ensom skikkelse sidder i mørket og skriver verden frem i sin bog, men mister hurtigt grebet om fortællingen, der synes at have fået sit eget vildtvoksende og voldsomme liv. Forfatteren må løsne grebet om historien.Bogen – en selvrådig skabelse er en kraftpræstation af en roman, der tager sit afsæt i Bibelen og følger dens fikspunkter ganske frit, mens den reflekterer over kreativitet, litteratur, humanitet og frihed. Og om mennesket som flygtning i verden.En stor roman for alle læsende mennesker.Pressen skrev bl.a.:”et umisteligt stykke litteratur” Svenska Dagbladet”resultatet af mange års overvejelser over, hvad Bibelen egentlig er og vil sige os" Dagens Nyheter"En sand energiudladning af utæmmelig fortællelyst og dramatisk pondus ... Rådström skriver vidunderligt. Poetisk, opfindsomt og sansende" Jyllands-Posten

I middelalderen og renæssancen fandtes der ingen selvstændig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over "de fremmede" og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, så når de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det især ved hjælp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og Renæssancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjørne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med særlig vægt på det mystiske Østen, som var kristendommens vigtigste verdenshjørne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var også herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvordan det gennem hundredvis af år lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortælling og dermed fastholde en antropologi baseret på Biblen.

Udefrakommende menneskers tilstedeværelse i det danske samfund har gennem nyere tid været genstand for megen debat. Mens debattens kontekst har skiftet med tiden, så har klassificeringerne af dansk og fremmede været altovervejende stabile. Med udgangspunkt i kroppens rolle som en klassificeringskategori undersøger ”Fremmede kroppe” de historiske baggrunde for klassificeringerne af dansk og fremmede. Ud fra en tværdisciplinær vifte af sociologiske, kropskulturelle, etnologiske og historiske tilgange, belyses det, hvilke ideer der ligger til grund for klassificeringerne af det fremmede, samt hvordan disse ideer har påvirket forestillingerne om det fremmedes indflydelse på samfundet. Der redegøres for, hvorledes klassificeringerne af det fremmede fra sidste halvdel af 1800-tallet blev præget et nationalt og videnskabeligt tankesæt. Trods fundamentale modsætninger formodede disse tankesæt at lades sig integrere til en sammenhængende nationalvidenskabelig forståelsesramme. Med nedslag i dansk videnskab og kulturliv i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1945, redegøres der for, hvordan den nationalvidenskabelige forståelsesrammen gjorde det muligt at klassificere mennesker ud fra deres udseende, adfærd og kropsudformning. Selvom man efter ’45 forsøgte at bryde forståelsesrammens gyldighed, vises det med eksempler fra sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, hvorledes klassificeringerne og deres opfattelser af det fremmede stadig kommer til udtryk i forskellige områder af samfundsdebatten. Søren Hansen (1971) er Ph.d. i kulturhistorie fra Institut for skandinavisk sprog og kultur ved Amsterdams Universitet.