Bøger om Fremtid

Kira Dreyer Messells romandebut Naga udspiller sig i en nær fremtid med hovedpersonen Nana som omdrejningsakse for en begivenhedsrig og mytologisk rejse i klimaforandringernes tid. Nana er bange for slanger. Nana er bange for havet, for fugle og for at miste sig selv. Des­uden har Nana en haltende gang på jorden. Hendes ben klæber og skæller og vil ikke makke ret, hvorfor hun er havnet på et sanatorium et sted i Vadehavet. Her hjemsøges hun af erindringer om en hovedkuls rejse fra Moskva gennem Sibirien, Mongoliet, Kina og Sydøst­asien i hælene på den karismatiske bevingede cirkusartist Gabriel, som hun begærer. Romanen opruller i et eksistentielt limbo et mangfoldigt persongalleri af hybrider, udstødte, freaks, sekteriske ledere og ældgamle koner. Nana kastes rundt i mane­gen via tog, hestevogn og skib. Hun oplever forsøg på alternative samfundsstrukturer, finder hemmelige fællesskaber, og knytter venskaber til bl.a. dværgen Pjotr, eunukken Cheng, kaptajnen Piet og Fiskemanden. Flere af romanens karakterer baserer sig på faktuelle historiske personer. Alle fylder de Nana med deres historier og myter om slanger, søuhyrer og havfruer, og ikke mindst om klodens apokalyptiske oversvømmelse.

På to øer udspiller der sig et drama blandt en fredelig stamme og en autoritær stamme. De genfødes derefter op gennem tiden, til sidst i 2028, i et kaotisk samfund, hvor klimakrisen står på sit højeste. De gode bliver udsat for barske løjer, mens de onde nyder livet. De vil mødes igen, sådan som de har gjort før i historien. Vil det gode vinde til sidst? Det må skæbnen afgøre i dette spirituelle og politiske actiondrama. Uddrag af bogen Engang for længe siden, helt tilbage til menneskets oprindelse i urtiden, havde jordens grønne energi nu også skabt en mere kompleks livsform end dyrene, mennesket, og ønskede det bedste for denne nye art i ét med naturen. Men jorden har skabt en verden der er næsten fri fra indblanding, dvs. jorden har skabt verden næsten totalt selvstyrende, og så er den bygget op af modsætninger, der til tider mødes, og til tider ikke kan mødes. Ikke blot godhed, men også ondskab eksisterer. Men jorden forsøger ivrigt at skabe godhed, men kan ikke blande sig meget i alle processer eller påvirke udfaldet, men kan alligevel påvirke processen til en vis grad. Om forfatterne Leonard Mortensen (f. 1987) er spirituel politisk teoretiker. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi. Rasmus Kingo Juul Knudsen (f. 1987) er murer og forfatter. Tilhører den politiske venstrefløj.

2018 blev et år, der ændrede alt, et år, jeg aldrig glemmer. Efter lang tids sygdom og en længere indlæggelse fik jeg diagnosen Wegeners granulomatose, som er en sjælden kronisk sygdom. I bogen fortæller jeg hudløst ærligt om hele mit forløb. Hvor svært det var at være indlagt, hvor alt var uvist, og hvor jeg efterfølgende var igennem et længere behandlingsforløb, som resulterede i, at et helt år blev sat på pause, hvor sygdommen fyldte alt. Jeg fortæller åbent om mine tanker og følelser igennem godt og ondt, men også hvor svær tiden har været efterfølgende. At skulle acceptere at man pludselig har en kronisk sygdom som 21-årig. Indse, at man aldrig bliver rask, og alle spekulationerne omkring fremtiden, uddannelsen, og hvad andre tænker om en, har resulteret i sygdomsangst, som også pludselig skulle håndteres. Uddrag af bogen ”Vi tror, vi har fundet frem til, hvad du fejler. Du har fået en sjælden kronisk sygdom, som er en autoimmun sygdom.” Denne besked fik jeg den 20. april 2018. Jeg er 21 år, sygeplejerskestuderende og bor sammen med min kæreste Mathias. Hvordan håndterer man sådan en besked, når man sidder alene i en sygehusseng på en tosengsstue, men er placeret som tredjemand pga. overbelægning? Det simple svar er, at det kan man ikke selv håndtere. Tårerne væltede frem, og lægen sagde, at der ville komme en anden læge enten senere på dagen eller i morgen og snakke om diagnosen sammen med mine pårørende. Hun havde ikke tid til at vente på, at min familie kom, før hun gav mig diagnosen, selvom de var på vej. Om forfatteren Nicoline Kjeldgård Petersen (f. 1996) er vokset op i Nordjylland i Hirtshals. Bor i dag i Hjørring med sin kæreste og er ved at læse til sygeplejerske og er færdiguddannet juni 2020.

Vores kristen tro, samfund, moral og næstekærlighed, er under voldsom beskydning. I denne for Danmark, så svære brydningstid. Man skammer sig over det dekadente, og en ligegyldig ondskab, som breder sig i vort samfund. Samt "Gæster" der under pladerhumanisters paraply river Danmark i stykker. Men også med et håb om, at man stadig kan komme tilbage til gensidige respekt, kærlighed og den kristentro, som vort land er bygget på. Størst af alt er dog kærligheden.

En lille, fin og spinkel tråd gennemstrømmer novellerne i "En skuffe fuld". Umiddelbart peger novellerne i vidt forskellige retninger, men samler sig igen tematisk omkring en rød tråd, som er "håb". Der er mange slags håb i novellerne - håbet om et bedre imorgen, om at finde sig selv, om kærlighed ... Novellerne er blevet til over en lang årrække og er både udtryk for skriveri igennem tid og overvejelser igennem forskellige faser i livet. Mads-Peder Winther Søby har med "En skuffe fuld" skrevet en tænksom samling af noveller. "De sang uden håb og uden tro, men alligevel bragte de trøst til den lille pige, som var for lille til at bære hele opsætningen og det hjørne alene."

Ville du leve for evigt, hvis du havde mulighed for det? Stop lige op, og tænk det ordentligt igennem. Du står ved en korsvej. Hvis du går til højre, vil du leve, ældes og dø, som du gør i dag, men hvis du går til venstre, vil du forblive ung og frisk, og leve for evigt. Hvilken vej ville du vælge? I "Længe leve alfa-generationen" følger vi 26 årige Mikkel, som bor i København i året 2036. Mikkel er ikke som alle de jævnaldrende venner. Mikkel elsker sin mikrobølgeovn, sit 8-16 job, sine LP-plader og sin gamle cykel. Mikkel er gammeldags i sin tilgang til livet, og det er ikke altid nemt, når man lever i år 2036, hvor nye smarte teknologier er indbygget i alt og alle, og man står på tærsklen til en helt ny evolution ...

En fremtidsroman med afstikkere til nutiden. I bogen møder du præsten Wilfred, borgmesteren Bent og en lang række andre personer, der på hver deres måde forholder sig til overvågningssamfundet. Nogle tjener penge på overvågning, nogle indgår politiske studehandler, nogle sidder med skyld, nogle bliver slet ikke opdaget og nogle får fred. Kort sagt er tingene ikke altid som de ser ud. Spørgsmålet er: Hvad gemmer der sig bag murene, og hvad sker der, når murene brydes ned?

LEVENDE TEKNOLOGIHvad tænker du, når du hører begrebet LEVENDE TEKNOLOGI?Denne bog vil give dig indsigt i emnet. Du vil også få et kig ind i fremtidens muligheder. Og du vil uvilkårligt tage stilling til, hvilke muligheder du finder positive henholdsvis negative.Du får måske selv lyst til at være med til at præge udviklingen gennem mindre forsøg og måske lyst til at deltage i udviklings- og forsøgsarbejde.Du kunne sågar blive en del af en kommende produktionsvirksomhed med basis i LEVENDE TEKNOLOGI.

Lux Lucis magnificum ducemIn Räa im Rêl Verden er nu forandret.I mørket ved kanten. Omgivet af Afgrunden. Jeg kigger op ad muren! Året er 2381. Verden som vi kender, den er gået tabt. Tabt i tid, tabt i tal. Ud. Op, over afgrundens kant. Fra bunden vi nu beskuer. Fra Dystopia til Utopia. Stadig klynget til håbet om ransagelse. Lyden er dunkel, tung og dyb. Off Verden. Fra toppens klippe, skuer Ordensmagtens mand hen udover højdeskyernes mange linjer. Han stirrer op mod Månen. Mod stjernerne! Mod Horisontens sejl. En smerte, så tung at bærer. Vreden. Byrden. Skyldfølelsen på hans skuldre. John ved tiden nu er inde. Inde til at gøre tallet op. To hundrede år efter sammenslutningen balancerer verden på et knivblad. Kun et susende vindblæst fra hullet i afgrunden. En verden bag en lukket mur.EXOPLANET er en spændende beretning om en verden der er gået i forfald. Om overtro, troen på den altoverskyggende skaber, visionen om at skabe den det gennem to kontraster, modsætninger. Hvor det ene er helvedet og det andet er paradiset ... Mens det midterste er en verden der bestrides om, Terra ...

Bogen Sakuntala er fortællingen om den romantiske kærligheds møde med den moderne verden. I de år, hvor Danmark genskaber sig selv efter tabet af Sønderjylland, mens urbaniseringen og industrialiseringen genererer nye magtgrupperinger og befolkningsgrupper, forelsker den unge boheme og kunstner Holger sig i naturbarnet Vilhelmine fra Bornholm. Det bliver et voldsomt uskyldstab på et personligt, kulturelt og nationalt plan. Sammen med dem gennemlever vi årene omkring Det moderne gennembrud. Mens tidens kulturelite bliver deres omgangskreds, kan de fra deres vinduer billedligt talt se Slaget på Fælleden, hvor hæren blev sat ind mod tidens forarmede proletariat. Sakuntala indkredser eksperimenterende dette tab af uskyld og sætter det i sin kulturhistoriske kontekst på en måde, der kalejdoskopisk håndterer fortid og fremtid, fiktion og fakta. Digte, breve, tekstuddrag og avisartikler lægges også op foran læseren. Det hele som et puslespil. Personerne og tidens Danmark følges fra ophav til den bitre ende. Hvis en og anden efter læsningen lægger bogen fra sig med et spørgsmål om, hvordan verden havde set ud i dag, hvis der i denne periode var truffet andre valg, og en anden kurs med andre værdier var afstukket, så er det ikke utilsigtet. Uddrag af bogen Så var det, at Holger Drachmann under et ophold i München så Kallidassas gamle indiske drama Sakuntala. I teaterstykkets pause, har han senere fortalt, kradsede han første udkast til sit digt af samme navn ned på bagsiden af teaterprogrammet. Den handling, som skuespillet og digtet er bygget op over, har deres klare paralleller i Holger Drachmanns og Vilhelmines tragedie. Dramaets hovedperson, Sakuntala, finder sig svigtet og glemt af sin elskede Dushantas, fordi denne har mistet den ring, der skal minde ham om deres fælles troskabspagt. Efter mange sindrige finurligheder og rænkespil fra skæbnens side genfinder de dog lykken og hinanden, da Dushantas genforenes med sin ring. Om forfatteren Gert Maarløw Nicolaisen har tidligere udgivet vikingeromanen Nornespind. Desuden står han bag titler som Blå Ballader og Rød Cyklus. Han har et borgerligt arbejde som tekniker og laboratoriekoordinator, der bringer ham i berøring med de nyeste landvindinger inden for blandt andet biovidenskaberne, men hans uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund er bredere end som så. Og så har han siden ungdommen skrevet rockmusik, viser, ballader og prosa. Med bogen Sakuntala ønsker han blandt andet at puste til et spørgsmål, om der i den moderne verdens nedladenhed over for romantikkens værdier ligger en kilde til de alvorlige problemer, vi ser os stillet over for i dag?

Overalt skal jeg være i centrum er en digtsamling, en telefontjen-este og en udgivelse af fire plakater som handler om hvordan det skal gå i fremtiden med fattigdommen, arbejdspladserne, dyrene, velfærden og rummet.Jonas Gren (f. 1981) er en svensk forfatter og journalist. Han har ud over Overalt skal jeg være i centrum (2015) også udgivet digtsamlingerne Lantmäteriet (2014), Antropocen (2016) og Dälden, där de blommar (2018). Centralt for hans praksis er miljø- og klimaspørgsmål. Han er en del af kunstgruppen The non existent Center, der holder til i Ställbergs Gruva, et område som tidligere har været domineret af tung industri, og hvor gruppen nu driver et langsigtet kunstnerisk arbejde. Se mere på www.stallbergsgruva.se.

Gennem breve, historier, essays og digte kredser forfatteren til denne bog om opfattelsen af samtiden som en forvirret eufori, en mærkelig feber, et liv i en evig ungdom, som om en kraft udefra, ingen kan standse, er kommet ind i verden.Som om vi nu er nået til en grænse, den yderste grænse, jorden, lyset og mørket, som om vi har mistet evnen til gribe nuet, måske fordi der ikke længere er et nu at gribe og give et udtryk? Måske fordi der ikke længere er nogen ungdom, nogen fremtid, nogen drømme?Disse tekster bevæger sig i to retninger. Én hvori der rapporteres om undtagelses-lignende tilstande i land og by. En anden der fører de tomme hænder ind i den frie tid.

Hvad nu hvis alle verdens byer er smadret? Hvad nu hvis hver dag er en kamp for livet? Hvad nu hvis det er en ny stenalder? Hvordan vil DU så klare dig i år 2100?

Hvad nu hvis jorden er ødelagt og ubeboelig? Hvad nu hvis du havner på en øde planet? Hvad nu hvis du er født i rummet? Hvordan vil DU så klare dig i år 2100?

Hvad nu hvis der er en mur rundt omkring København? Hvad nu hvis byen er omdannet til ét stort fængsel? Hvad nu hvis det er umuligt at slippe væk? Hvordan vil DU så klare dig i år 2100?

Bliver Grønland en rig olienation? Uddybes skellet mellem rig og fattig? Er landet i fare for at ende som et diktatur? Er det de traditionelle værdier og traditioner, landet skal finde styrke i? Er det kun den teknologiske udvikling, der ændrer sig? 2040 er 10 unge, grønlandske forfatteres forestillinger om, hvordan Grønland (og andre dele af Verden) ser ud i år 2040 – en fremtid der synes fjern, og så måske alligevel ikke.Antologien består af de 10 vindernoveller i novellekonkurrencen Allatta! Det er anden gang, konkurrencen afholdes - i 2013 udkom den første antologi Ung i Grønland - ung i Verden.