Bøger om Freud

"Drømmetydning bind 1" er første af to bind om drømmetydning i forhold til menneskets sjæleliv og det ubevidste, der på sin egen særegne måde bevidstliggøres i drømme.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sine arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.

"Drømmetydning bind 2" er det andet af to bind om drømmetydning i forhold til menneskets sjæleliv og det ubevidste, der på sin egen særegne måde bevidstliggøres i drømme.Drømmetydning"Drømmetydning" er en serie bestående af to bind om drømmetydning af den verdenskendte psykolog Sigmund Freud i forhold til menneskets sjæleliv og det ubevidste, der på sin egen særegne måde bevidstliggøres i drømme.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sit arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.

Bogen beskriver en metode til drømmearbejde, som bygger på en tilnærmelse af tre ellers oftest adskilte drømmeforståelser: den psykoanalytiske (denpsykodynamiske), den analytiske (jungianske) og den gestaltterapeutiske.Den lærer os at bruge drømme og symboler fra det ubevidste i vores egen udvikling. Jo mere vi ved, hvem vi er, desto bedre kan vi vælge – og desto bedre kan vi leve vores liv. Drømmearbejdet giver os således adgang til vigtige og nødvendige ressourcer.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med selvudvikling og lære sig selv bedre at kende.»I en tid, hvor der er så meget fokus på jeget og ansvar for egen lykke, er det en gave at læse denne bog og mærke forfatterens dybe ønske om at formidle tid til en proces, udvikling og vækst«. – Tidsskrift for psykoterapiJørgen Groth er cand.psych.aut., supervisor og specialist i psykoterapi. Han har egen praksis, er erfaren foredragsholder og arbejder med psykoterapi og drømmearbejde på et gestaltterapeutisk grundlag.

"Psykoanalyse: samlede forelæsninger" indeholder i alt 35 forelæsninger, der alle sammen beskæftiger sig med Freuds psykoanalyse, og behandler emner såsom drømme, Ødipuskomplekset, det ubevidste og driftslivet.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sit arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.

DET TALER er en introduktion til nutidig psykoanalyse. Det var Sigmund Freud, der i begyndelsen af 1900-tallet revolutionerede vores måde at tænke og forstå os selv på ved blandt andet at introducere begrebet "det ubevidste". I nutidens psykologi og psykoanalyse er betydningen af dette vigtige begreb imidlertid blevet kraftigt nedtonet. Mennesket eller subjektet beskrives i stedet som rationelt og i stand til at kontrollere egne indre processer såsom tanker og følelser.DET TALER viser, at det ubevidste er en nødvendighed for såvel den psykologiske praksis som for litteraturen, filosofien og den samfundsmæssige sameksistens. Uden dette begreb bliver det svært at forstå – og behandle – psykiske lidelser som borderline-personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelser og seksuelle traumer. Bogen peger på, hvordan psykoanalysen og begrebet det ubevidste beriger og berører den menneskelige og samfundsmæssige ageren på en række niveauer. Bogen henvender sig både til læsere uden det store forhåndskendskab til emnet og til den mere vidende læser.

Inspireret af C.G. Jungs psykoterapi og drømmetolkning beskrives den "moderne" mands psykologi, hans problemer med manderollen og muligheder for udvikling i en kultur på vej væk fra patriarkatet. Bogen tager således udgangspunkt i den moderne mands position i et samfund, hvor traditionelle kønsrollemønstre og forholdet mellem mænd og kvinder har ændret sig markant på få årtier. Gennem Jungs psykoanalytiske teorier, analyserer og diskuterer Ole Vedfelt de forskellige perspektiver af manderollen og giver sit bud på, hvad der sker med denne i vores kultur. "Det kvindelige i manden" er en spændende bog for alle, der interesserer sig for manderollens udvikling og kønnenes relation til hinanden. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1985, men må siges at have fået en fornyet aktualitet i dag. "Ud over at give et billede af en bestemt mandstype og hans forvandling – der ikke blot er et hamskifte – er Det Kvindelige i Manden en glimrende beskrivelse af den jungianske analyse, der her næsten beskrives som en indre rejse til det ubevidste tur/retur." – Politiken, 1985 "Vedfelt gør en masse spændende og originale iagttagelser, bl.a. at der hos mange moderne mænd hersker ’for megen påstået accept af kvindens frigørelse’, og det skyldes den fortrængte og undertrykte ’anima’. At livet beror på det harmoniske samspil mellem kvindelige og mandlige kræfter redegør bogen glimrende for, og Vedfelt bruger Jungs psykologi på bedste vis." – Kristeligt Dagblad, 1985 "At bogen ud over at være interessant i sit tema også kan anbefales til anskaffelse er imidlertid ikke noget, der følger af sig selv. Dét følger af, at Ole Vedfelt dels har de faglige kvalifikationer i orden, dels er forfatter og magter at formulere sit interessante materiale i et klart og flydende dansk, der gør læsningen fængslende." – Fyens Stiftstidende, 1985idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOle Vedfelt (f. 1941) er dansk psykoterapeut og forfatter. Han er oprindeligt uddannet tandlæge, men i 1968 uddannede han sig som jungiansk analytiker og har siden 1977 haft privat praksis som psykoterapeut med fokus på psykoanalytiske principper. Vedfelt er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og i 1980 var han en af hovedkræfterne bag stiftelsen af Jung Instituttet i København. I 1996 stiftede han sammen med sin kone, Lene Vedfelt, "Vedfelt Instituttet", der tilbyder professionelle kurser og uddannelser inden for psykoterapi. Vedfelt har desuden udgivet en lang række bøger og artikler om psykologiske og psykoterapeutiske emner, som af fagfolk er blevet anerkendt for deres omfattende viden, originale tænkning og høje faglige niveau.

De fleste mennesker ønsker sig en god død på samme måde, som vi ønsker os et godt liv. Det gode liv kan vi arbejde på at få, mens vi er i live, men hvordan forbereder vi os på den gode død, når vi ikke har lyst til at forholde os rigtigt til den? Hvordan kan vi mennesker forsone os med døden, ikke mindst vores helt egen, når hovedparten af os frygter den? Og skal vi det? Kim Gørtz kredser i dette sidste bind i Vildfarelsernes trilogi om døden – menneskets forgængelighed. Erkend din død, menneske handler om at se døden i øjnene, dels sin egen død, dels menneskehedens død. Men bogen handler også om at være blind i forhold til indsigtens væsen, erkendelsens befrielse, venskabet og forsoningen med sig selv, livet og døden. Erkend din død, menneske beskæftiger sig med dødsangst, håndteringen heraf, dødserkendelse og en radikalt ændret livsførelse. Den har ikke fokus på at begræde det faktum, at vi alle skal dø, men snarere på at se vores død i øjnene, gå vores egen død i møde, i livet, med oprejst pande, med mod og styrke. Når vi erkender, at vi er på lånt tid, kan vi bedre komme til tåls med, hvad vi er, hvem vi er, hvad vi skal og bliver nødt til at gøre. Med udgangspunkt i psykologiske perspektiver fra dels den freudianske matrice udi dødsdrifter, dels Yaloms eksistenspsykologiske pointer herom fokuserer Kim Gørtz på at give et begreb om døden ved at opleve den gennem beretninger om erfaringer hermed fra filosofiske tænkere gennem tiderne. Han anskueliggør døden som en tilblivelsesform og giver et bud på en decideret håndbog i dødslæren, en personligt anlagt thanatologisk håndbog, som på tværs af tider og traditioner og geografiske længde- og breddegrader, kulturer, religion, sprog, filosofi, m.m., kan forlene os med os selv, livet og dødens komme. Erkend din død, menneske er en arbejds- og refleksionsbog, der kommer ind på følgende: Begreber om døden gennem den vestlige filosofiske og psykologiske tænkning; de refleksive, teoretiske og drømmende aspekter. Oplevelser om døden gennem egne skitser og øvelser; de praktiske, personlige og metodiske aspekter. At blive i stand til at indse døden som noget andet og mere end vores helt eget endeligt; de mere spirituelle, symbolske og religiøse aspekter.

I Skeens placering inviterer Deborah Levy læseren inden for i sit private bibliotek. Gennem bøger, breve, erindringer og nedslag i eget liv fortæller hun om de forfattere og kunstnere, der har formet hende og gjort hende til den, hun er. Deborah Levy skriver veloplagt om Marguerite Duras, Colette, Ballard og Barthes. Hun tager os med på café i Wien og betragter gæsterne gennem Freuds briller. Hun ser på kunstværker og kunstnere som Méret Oppenheim, Lee Miller og Francesca Woodman. Levy skriver poetisk, klogt, varmt og nogle gange surrealistisk, men altid med et skarpt og kærligt øje for detaljer. For hvad hvis det faktisk betyder noget, hvilken vej skeen vender, mod det kogte æg eller væk fra det? Hvad afslører sokker og sko om dem, der bærer dem? Hvis det faktisk betyder noget, hvem og hvad vi er opmærksomme på. Skeens placering er en indirekte selvbiografi af forfatteren Deborah Levy med klare referencer til erindringstrilogien.

”Hvis du en dag møder din biologiske far, vil han true dig på livet,” advarede den gamle mand. ”DU VIL DA IKKE PÅSTÅ, AT JEG ER ADOPTERET..?” udbrød Martin chokeret. ”Jo. Du kan lede efter din fødselsattest fra nu af, og til du dør. Den har aldrig eksisteret.” Martin kiggede undrende på den gamle mand og spurgte så: ”Hvorfor vil min biologiske far mig til livs..?” Det nægtede den gamle mand at svare på, og Martin tænkte: ”Min biologiske far svigtede både min mor og mig, da jeg blev født – og nu vil idioten skaffe mig af vejen, men det kommer han til at fortryde.”

Ideen om alkymisternes ‘Store Værk’ går langt tilbage i historien. En sen brug af udtrykket var meget fremme i alkymien i middelalderens Europa - og refererer til succesrig afslutning af transmutation fra et grundelement til guld eller frembringelse af ”de vises sten” - men især til personlig trans- mutation. Dette fænomen blev på ny studeret og diskuteret af Carl G. Jung.* Som en særlig form for indvielse var alkymi en egen vej til spirituel udvikling. Alkymi var i brug i oldtidens Egypten - og især i renæssancen. I Bibelen, efter den gådefulde ”Guldkalv” episode som afspejler en kultisk betydning, skulle israelitterne drikke vand, hvori Moses havde strøet guldstøv. Det stof er fra oldtiden kendt i alkymi som et særligt lægemiddel. Alkymiens senere fysiske bidrag til moderne videnskab er umådelige - og udvikledes til moderne kemisk industri, medicin og atomfysik, men uden at inkludere ånd som alkymisternes arbejde krævede.

Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag,ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findespsykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsater gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysenbeskriver også almene former for handling og tænkning,måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heriindbefattet forholdet til den Anden.Bogen har fokus på ekstreme tilfælde sompsykopater og fængselsgroupier, det vil sige noglekvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og påkunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmenOnce Upon a Time in the West og thrilleren Kvindenog aben. Hensigten er at vise, at det patologiskeog ekstraordinære er en indgang til analyse af detalmindelige og at vise, hvorledes kunstværkerbearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og detsociale.

* Sigmund Freud på sporet af den historiske Moses. Antropologer var blandt de første, der videnskabeligt udvidede vort syn på de gamle bibelteksters indhold, mens mange teologi- og sprogforskere undertiden kom på vildspor ved ufunderede teorier, der blev fastlagt tidligt, inden at arkæologi, etnografi og historie som videnskab var blevet stærkere udviklet. Freud konkludrede, at Moses var egypter. Det vakte international opsigt. Ligesom der eksisterer en ‘Moses-gåde’, findes der en ‘Freud-gåde’, der angår hans stærkt aktive interessefelt for Moses.* Freud idealiserede Moses og sammenlignede sig selv med Moses, og sin yngre kollega C.G. Jung med Joshua. Dog, Jung og tidligere Goethe havde deres egne versioner af Moses-Joshua-konceptet. Desuden interesserede Freud sig for kabbala, drømmetydning og bibelkoder, men modsat Jung fik han problemer med astrologi.* Også det spirituelle verdensbillede i tidlige kulturer blev studeret af forskerne - og gav inspiration til mange områder. På den baggrund blev Sigmund Freud betydeligt influeret af den antropologiske forskning - det mærkes især i hans berømte afhandling om Moses, i 1938, ”Der Mann Moses und die Monotheistische Religion”. Han syntes tillige, at den i nogle tilfælde kunne provokere. Fra langt tilbage i oldtiden har den historiske figur Moses sat et imponerende præg også på den vestlige kultur - ligesom Freud har sat sit særlige præg i det 20. århundrede.* Med basis i Sigmund Freuds udvikling af psykologisk profilering af vigtige personer, ikke mindst i forbindelse med Moses, har i 1940erne FBI og snart også USA’s militærs strategikommando taget denne psykologividenskab i anvendelse. - Gennem alle årene efter Freuds tid op til i dag ses utallige Freud-forskeres afhandlinger igen og fortsat at handle om Freuds stilling i spørgsmål om Moses, og næsten ingenting om Moses selv. Men Freuds fremlagte synspunkter såvel som hans kritikeres kan nu genovervejes og afprøves i lyset af senere tiders forøgede viden om Moses fra antropologi, historie og arkæologi.

Voici ce qui fut produit pour la rencontre autour du travail de René Lew les 8, 9 et 10 juin 2019, à Berlin et à Quito, avec comme thème Place et raison de la pulsion de mort dans le schématismes de la psychanalyse, une réunion organisée par Freuds Agorá de Copenhague et Psychoanalytische Bibliothek de Berlin.La réunion de Berlin est la cinquième d'une série qui a commencé en 2011 á Copenhague en se reproduisant tous les deux ans depuis lors.La prochaine biennale, décalée à cause de la pandémie se déroulera à Marseille en 2022, avec pour thème : De la praxis de la théorie a la pratique de la psychanalyse - et inversement.Pour la suivante, en 2024, il est envisagé de se réunir à Bruxelles.

Mennesket har en fri vilje. Det burde der­for være en smal sag for antihelten Martin Nesum at undgå sin skæbne, men han er oppe imod en sexet femme fatale. Vil det lyk­kes ham at gennemskue hende – eller går han lige i fælden..?

Freud is not so well considered today. Critiques started early with Melanie Klein declaring an earlier date for infant trauma than Freud's Oedipal theory did. Of late, work by Daniel Stern, John Bowlby, Margaret Mahler and Lawrence Kohlberg, all offer different accounts. Such research moved psychology beyond the Oedipal framework. Freud also left confusion over the feminine, of which he likened it to an obfuscated, "Dark Continent."Moreover, Freud left us with identity confusion related to two mothers and two fathers, broadly recorded and also encoded in his last book, 'Moses and Monotheism'. Some of his sexual theories can be traced to Albert Moll, one of a number involved in such studies at the time.Nevertheless, a number of Freudians meeting at the Vienna Psychoanalytic Society in his own home on Wednesdays to discuss Freudian notions had some such as, C.G. Jung and Alfred Adler, leaving as 'discontents' and forging separate psychological disciplines. Paradoxically they supported Freud's idea that psychoanalysis / psychology should become an international affair as their ideas also spread. Therefore, Freud, arguably, remains as a father of modern psychology and is still worthy of further thought.

Henrik Pontoppidan skrev ”Ørneflugt” som et modspil til ”Den grimme ælling”. Denne roman er på lignende vis et modspil til Freuds udlægning af ødipus-sagnet. Kan det passe, at alle drenge ønsker at bolle deres mødre og dræbe deres fædre..? Det er ikke kun ødipus-komplekset, som står for skud. Tidens mande-ideal samt sexbranchen får også det glatte lag. Al kritik bliver dog fulgt op af banebrydende nytænkning. Fortællingen starter på en café. Antihelten Martin Nesum indgår et væddemål med en gammel mand. ”Inden der er gået et år, har du forvoldt din fars død og giftet dig med din mor. Der er dog intet, som er afgjort på for­hånd. Du blev adopteret som spæd og din chance for at vinde er fifty-fifty.” Martin forsøger at undgå sin skæbne, men han er oppe imod nogle koldblodige psykopater.

Henrik Pontoppidan skrev ”Ørneflugt” som et modspil til ”Den grimme ælling”. Denne roman er på lignende vis et modspil til Freuds udlægning af ødipus-sagnet. Kan det passe, at alle drenge ønsker at bolle deres mødre og dræbe deres fædre..? Det er ikke kun ødipus-komplekset, som står for skud. Tidens mande-ideal samt sexbranchen får også det glatte lag. Al kritik bliver dog fulgt op af banebrydende nytænkning. Fortællingen starter på en café. Antihelten Martin Nesum indgår et væddemål med en gammel mand. ”Inden der er gået et år, har du forvoldt din fars død og giftet dig med din mor. Der er dog intet, som er afgjort på for­hånd. Du blev adopteret som spæd og din chance for at vinde er fifty-fifty.” Martin forsøger at undgå sin skæbne, men han er oppe imod nogle koldblodige psykopater.

Zeus nedsætter sig som brevkasseredaktør for et ugeblad og får talrige spørgsmål og klager fra mennesker, der lider nød. Han bliver overanstrengt og får stress. Den hårdtprøvede overgud opsøges af flere gudinder, der har en høne at plukke med ham. Gudinden for jordisk frugtbarhed og høst, Demeter, forbander ham for ikke at have taget tilstrækkeligt vare på jordens bæredygtighed. De tre skæbnegudinder, Moirerne, idømmer ham hundrede års tornerosesøvn, med mindre Himmelbanden kan løse en række opgaver. Zeus vågner op til et jordisk ragnarok, hvor naturen er ude af balance på grund af menneskenes ufornuft og overforbrug. Sammen med Odysseus og Himmelbanden forsøger han at afhjælpe disse katastrofer. Eros, Hera, Dr. Sigmund Freud, den lille buddhistiske munk, GM, papegøjen Ludde, Ugle, Pattegrisen og andre associerede bandemedlemmer kaster sig med stor iver ind i at finde løsninger på det problem, at der tilsyneladende er samlet for megen magt hos nogle og for megen afmagt hos andre. Sokrates kommer på motorcykel, kentauren Floria må lære en magtfuld kvinde hestesprog, en kvindehader må gå med H.C. Andersen gennem eventyret ”Historien om en Moder”, og Zeus opdager til sin overraskelse, at værtshvalen gerne vil kommunikere. Zeus i tornerosesøvn er en kulørt og tempofyldt dannelsesfortælling om bæredygtighed og balance mellem menneskelig magt og afmagt, grådighed og tilbageholdenhed.

Himmelbanden har fået en opgave. Skotske Lady Ruby har mistet sin kostbare rubin, og Himmelbanden påtager sig at finde den. Det viser sig, at rubinen også tidligere er forsvundet fra en amerikaner, som var bosat på Cuba før revolutionen i 1959. Og tidligere endnu, nemlig i midten af 1800-tallet, hvor den forsvandt fra et nonnekloster i Andorra i Spanien. Hvorfor forsvinder rubinen? Det er der ikke helt almindelige årsager til. Eros, Hera, Afrodite, papegøjen Ludde og den lille buddhistiske munk, GM, går all in og rejser både i tid og sted for at opklare mysterierne. Dr. Freud er blevet hjemme. Gennem mødet med en række personligheder som Abedisse Moder Cordelia, Pater Ismael de Reprimande, eventyrer Douglas James Mastercuck, Don Quixote, Che Guevara, balletdanser Alicia Alonso og Wing Commander Swithin Bear fra Royal Air Force kommer Himmelbanden på sporet af sandheden. Undervejs afdækkes forhold vedrørende heltedyrkelse, idealisme og fanatisme. Hvornår bliver idealisme til fanatisme? Hvilke årsager er der til disse følelser, og er de sunde i et samfund?

”HIMMELBANDEN: Et væddemål om kærlighed” I Himlen går Eros rundt og keder sig. For at drille Zeus’ kone Hera, indgår han et væddemål med hende. Eros holder på, at han kan få en hvilken som helst trofast ægtemand lokket væk fra ægteskabet ved at friste ham med en smuk kvinde. Hera, der er gudinde for arne og ægteskab, hævder det modsatte. Som hjælp til at udføre og vurdere væddemålet inviteres to eksperter. Eros inviterer Dr. Sigmund Freud, der er ekspert i seksualitet, og Hera inviterer en buddhistisk munk, der er ekspert i ikke-kødelig kærlighed. Disse fire danner Himmelbanden. Eros, Hera, Dr. Sigmund Freud og en buddhistisk munk. Den Skønne Helena i en nutidig inkarnation forelsker sig i en jordisk mand. Dette kærlighedseventyr oprulles og fører hovedpersonerne og læseren rundt til forskellige interessante destinationer i nutid og fortid. Samtidig foregår der andre ekstraordinære ting i Himlen. Zeus kommer i psykoanalyse og Afrodite kommer tæt på sit skumfødte ophav som gallionsfigur på Den Flyvende Hollænder, der afmonteres for spøgelser og bliver til Himmelbandens skib, mens Pallas Athene får rengøringsvanvid, hvilket næsten udløser en krig. Alle disse hændelser er med til at kaste lys over det evigt gamle dilemma mellem lyst og pligt. Skal man følge sit hjerte og realisere sine lidenskaber på trods af andre, eller skal man svigte sine egne dybeste ønsker af hensyn til andre?

“Equating a work of art with a dream: symptom of the repressed.”A dream according to Freud as the ‘royal road to consciousness’, is the product of three agents: a sleeping ego, a repressed id in the unconscious and a censoring superego in the preconscious. A work of art also consists of three elements with theartist as the 'smith' of the unconscious, a definition of three components: the artist; the predicative smith; i.e., the process of construction and the unconscious.Drew analyses Coleridge’s Kublah Kahn, Bronte’s Cathy in Wuthering Heights and a feminist reconstruction of Hamlet using Freud’s psychoanalysis of dream and compares his breakdown of dream with the process of creating art. Investigating psychological links between the protagonists in literature Drew reveals an instinctual life weaving in and around the characters, offering a startling perspective into their behaviour and development, such as the interplay between Heathcliffe and CatherineEarnshaw in Wuthering Heights.Much as Freud’s biologically deterministic theory outrages feminists, it has pushed them to give thought as to what brings about gender differences. Freud is the first thinker in Western philosophy who has grappled with the question why sex differences are reflected in social inequalities. Theories of art and dream abound among art critics and the agents of the occult. Consequently, the meanings, sources and the process of creation in both fields have not found an agreement among the experts. Inspiration is put down as the origin of both. Drew suggests an ‘instinctual life’ as the dream in the text.About the author:Dr RANI DREW (Lit., Phil) has taught in universities in Singapore, China and Hungary. During 1999-2000 she was a lecturerat the University of Pécs in Hungary, where she taught theatre workshops, English literature, psychoanalysis and gender studies. Her plays 'Shakespeare & Me' and the 'The III-Act Hamlet' were performed for Shakespearean Festivals in Romania, and won prizes.The Hungarian translation of the former also won a prize. Her play 'Caliban, a sequel to Shakespeare’s The Tempest' was given areading-performance by the Blue Elephant Theatre, London and Bradford’s Burning, was rehearsed-read at Attic Theatre, Wimbledon.'Eggs for Education', a short play about "top-up" fees, was staged in Cambridge.She has published articles on Freud, women’s writing and post-colonial literature

Dette værk er en samling af nogle af Freuds mest kendte skrifter om psykoanalysen, og involverer blandt andet tekster om fejlreaktioner, drømme og neuroselære.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sine arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.

Den unge kvindelige operasangerinde, Lisa, kæmper mod indre dæmoner og fortrængte barndomstraumer. Det har fremkaldt en neurose, som hun modtager behandling for hos ingen ringere end psykoanalysens fader, Sigmund Freud. Med erotikken som ledemotiv vil romanen fange og fascinere læseren og brede sig ud i en større fortælling. Donald Michael Thomas (f. 1935) er en britisk forfatter, der både er kendt for sine romaner og sine lyriske udgivelser. Udover sin egen forfattervirksomhed er han en habil oversætter, der er særligt kendt for sine russiske oversættelser. Thomas’ udgivelser har ofte fokus på det erotiske, og hans roman "Det hvide hotel" (udgivet 1982), fik både stor succes og forargede på tværs af landegrænser.

I den forudgående afhandling har jeg ved siden af arbejdet med psykologien ved visse sjælelige sygdomstilstande også forsøgt at bringe seksualteorien et stykke videre. Dog begrænsede jeg mig i den forbindelse til at udbygge læren om libidoens prægenitale organisationstrin. Denne del af seksualteorien omfatter de forvandlinger, der sker med hensyn til seksualmålet i løbet af et menneskes psykoseksuelle udvikling. Men siden Freuds grundlæggende undersøgelser sondrer vi mellem disse og de foregange, der angår forholdet til seksualobjektet. De antagelser vi indtil nu har haft om objektkærlighedens ontogenese, yder ikke fænomenerne retfærdighed i tilstrækkelig grad. Især psykoanalysen af de sygdomstilstande, som vi med Freud sammenfatter som de narcissistiske neuroser, stiller os over for et antal psykoseksuelle forekomster, som kræver en tilpasning af vor teori. Det er hvad jeg vil forsøge i det følgende.Karl Abraham: Libidoens udviklingshistorie, 1924