Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.
I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen. Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang. En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om.
Politidirektør Margrethe Dybbøls teenagedatter, Zenia, er forsvundet. Zenia har før været væk hjemmefra i dagevis for at være sammen med sine venner, men da en verserende sag om en anden forsvundet ung kvinde går ind i sin tredje uge, begynder Dybbøl at blive nervøs. Er der risiko for, at de to forsvindingssager hænger sammen?Samtidig kaldes vicepolitiinspektør Liam Stark ud til efterforskningen af et lig, som er fundet med tydelige lågeformede sår skåret ind i huden. Dea Torp prøver at holde et par fridage med sin nye kæreste, men må til sin ærgrelse afbryde dem, da der er brug for hendes hjælp til opklaringen. Da Dea og Liam bringes på sporet af kunstneren Monika Le Fevre, der er kendt for at skære lignende sår i levende dyr som en del af sin politiske kunst, bliver det tydeligt, at hun kan have forbindelse til både liget og Dybbøls forsvundne datter. Efterhånden står det klart for Dybbøl, at hun ikke kender sin datter så godt, som hun troede, og optrevlingen af Zenias adfærd giver hende bange anelser …
”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!
"Gullaschbaronen" er dramaet om Harald Plum, Det Transatlantiske Kompagni og Landmandsbanken.Bogen beretter den fantastiske historie om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922. Det er en erhvervshistorisk fortælling om købmandsslægten Plum i Assens, opbygningen af Det Transatlantiske Kompagni, stridighederne med ØK og H.N. Andersen, og et finansielt luftkastel, der førte til Landmandsbankens sammenbrud og truede hele landets økonomi.Efter nedturen genopbyggede Harald Plum stik imod alle odds en helt ny koncern med 50 selskaber, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision vælter Harald Plums finansielle korthus, der er bygget med falske garantier og decideret svindel.På sin private ø, Thorø, betaler Harald Plum i oktober 1929 den ultimative pris. Gennem omfattende arkivmateriale og politirapporter beskrives Harald Plums sidste hektiske dage på Thorø før det dobbelte selvmordsforsøg.Gullaschbaronen er et stykke dramatisk Danmarkshistorie om alle tiders største erhvervsskandale, der stadig er aktuel i lyset af nutidens finanskrise.ANBEFALES AF BØRSEN
Den folkekære Sigurd har vendt sin kærlighed mod det fynske og skrevet denne skønne bog fyldt med historier fra Fyns land. Historierne er blevet til ved at spørge børn overalt på Fyn, hvad der er særligt ved deres by og område. I samarbejde med Odense Symfoniorkester og en række lokalkendte har Sigurd samlet de bedste historier og fortalt dem, så både små og store kan være med. Det er blevet til en herlig, humoristisk og hjertevarm fortælling om øen midt i Danmark, og i samarbejde med Odense Symfoniorkester har Sigurd skrevet sange til alle de fynske byer lige fra Kerteminde til Nyborg, fra Svendborg til Faaborg, fra Ærø til Langeland.Med denne bog på bilens bagsæde skal der nok blive fre' på de lange køreture. Et must for alle fynboer – og andet godtfolk, der skal besøge eller gerne vil vide mere om Fyn.
En decemberdag slår Bo et telt op på en frossen mark uden for Svendborg. Han har mistet kontakten til sin datter, og han skylder penge til de forkerte. Han fixer sin sidste heroin, det er som at skyde kærlighed direkte ind i kroppen.Et stykke derfra, inde i byen, prøver Slagteren at forstå de kaoskræfter, der sendte ham på gaden – imens et sort barndomsminde trænger sig på.Og så er der Konen. Hun har indrettet et hjem i en container, hvor hun lader de andre hjemløse overnatte på skift. Hun har synske evner og taler med engle, og en dag oplever hun et mirakel.Mikael Josephsens roman de andre er en skæv og rå kollektivroman om et fællesskab på kanten af samfundet. En fortælling om hjemløshed, misbrug og vold, men også om venskab og forelskelse – og om at være langsom og beskidt i en poleret verden.
Cocktailbogen er skabt af glæden ved at lave og nyde cocktails. I en uformel og hyggelig tone får du serveret opskrifter på både de allerstørste klassiske cocktails samt en række kreationer udviklet af Rasmus, der til dagligt ejer og driver den odenseanske cocktailbar, visit. Bogen indeholder opskrifter med vodka, gin, tequila, akvavit, whisk(e)y og rom samt alkoholfrie cocktails, som alle er udførligt beskrevet og nemme at gå til uanset om du er nybegynder bag baren eller velbevandret i cocktailverdenen. Udover en masse lækre cocktailopskrifter lærer Cocktailbogen dig også, hvordan du kan lave dine egne sirupper og infusioner. Du får også de grundlæggende idéer til, hvordan man opbygger og balancerer en cocktail fra bunden, og hvordan du kan bruge disse idéer til at kreere dine helt egne cocktails. Bogen indeholder et forord af Rasmus, samt en præsentation af de forskellige typer af spiritus, der bliver brugt i opskrifterne. Glæd dig blandt andet til en Dild & Daller til julebordet, en Winter Spritz foran pejsen på de kolde aftener eller en Cantaloupe Island, når der skal en rigtig sommerbasker på bordet. Bogen kommer indbundet med flotte og tidløse illustrationer af Toril Bækmark.
Få inspiration til at genopdage Danmark og Nordatlanten med denne rigt illustrerede bog i stort format. Med beskrivelser og flotte fotos af storslået natur og en levende kultur viser bogen vej til de vigtigste attraktioner og de største oplevelser. Desuden er bogen, som er i coffee table-format, udstyret med et detaljeret vejatlas.Bogen dækker JYLLAND med Nordjylland, Læsø, Mors, Aalborg, Midtjylland, Viborg, Aarhus, Sydjylland, Esbjerg, Fanø, Ribe, Vejle og Als; FYN OG ØHAVET med Odense, Nyborg, Lyø, Ærø, Tåsinge og Langeland; SJÆLLAND med Roskilde, Helsingør, Frederiksborg Slot; KØBENHAVN med Indre By, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg; BOGØ, MØN, FALSTERog LOLLAND; BORNHOLM; FÆRØERNE og GRØNLAND.Turen går til har eksisteret siden 1952 er blandt verden hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Bøgerne skrives af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne.
En mand går gennem et tomt hus. Alt føles fremmed. Han tager en fatal beslutning: Han vil tage et liv og derefter sit eget. Men opruller de 12 uger, der gik forud. Det er et portræt af to mænd i frit fald: Den fandenivoldske Jon, der har lagt sit liv i København bag sig og indledt en selvdestruktiv færd til barndomsbyen på Langeland, og træmanden Peter, der efter en fyring ser magtesløst til, mens hele hans tilværelse smuldrer.Engang var de bedste venner, men de har ikke haft kontakt siden deres fælles ven, Christian, omkom ved Langelandsbroen, hvor de i ungdommeligt overmod havde udfordret hinanden til at balancere øverst oppe.Peter ønskede egentlig intet andet af livet, end at det skulle fortsætte, som det var, men da Jon vender tilbage til Langeland, sætter det gang i en række begivenheder, som de to mænd på ingen måde er i stand til at styre. Pressen skriver:»Jesper Wung-Sung har skrevet en susende stærk og realistisk roman; MEN skriver sig sikkert ind i den stolte danske litteraturtradition for at skildre mænd, der begærer katastrofer, hærværk og død.« - Tonny Worm, Information»Det er en mesters værk. «***** - Camilla Thorup Christoffersen, Fyns Stiftstidende»Den er blændende godt skrevet og følsom og stålsat samtidig.«***** - Femina»Jesper Wung-Sung har hermed skrevet sin hidtil bedste bog.«***** - Preben Rasmussen, Midtjyllands Avis***** - Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende ***** - Henrik Queitsch, Ekstra Bladet
Langeland i 100 år – langelændernes historie i ord og billeder er en billedmættet kulturhistorie om Danmarks niendestørste ø med en dynamisk og omstillingsparat befolkning fortalt af en lokal forfatter, der har en livslang erfaring i øens tjeneste som museumsinspektør på Langelands Museum.Gennem et ødselt udvalg af vigtige, kulturhistoriske fotografier og en saglig tekst dokumenterer Ole Mortensøn, kærligt men også ærligt, øens liv og udvikling fra 1920-2020.Langeland i 100 år er et historisk værk og en rejse gennem de sidste 100 år med forklaring af, hvordan det gik undervejs frem til 2020 med særlig vægt på borgerne selv, langelænderne, og deres virke.Bogen er opdelt i 18 tematiske kapitler, om alt fra øens geografi og infrastruktur til dens vigtige erhverv landbrug og fiskeri. Og ligeledes om Langelands havne og færgefart, øens industri, forretningsliv, sundhed og ældrepleje, Kirke- og kulturliv, undervisningsinstitutioner, fritid og fest, politik, kommunikation, turisme og meget mere.Langeland i 100 år er en dokumentation af en landsdels historie over en lang periode. Den er således af interesse for alle, og ikke mindst for langelænderne selv, og alle de, der kender til øen.
Alle kan lave en god cocktail! I bogen finder du over 50 opskrifter på cocktails, sirupper og infusioner, og samtidig afslører forfatteren nogle af de overvejelser, der går forud for enhver vellykket cocktail, og hvordan du skaber balance mellem de forskellige ingredienser, så du kan lave velsmagende cocktails derhjemme. At lave cocktails med og uden alkohol er på den måde en oplevelse, der egner sig til såvel rolige fyraftener som festlige lejligheder. Rasmus Greve Christiansen er en prisvindende bartender fra Fyn. Han er stifter og medejer af cocktailbaren visit, der ligger i hjertet af Odense, og har deltaget og været dommer i diverse nationale og internationale cocktailkonkurrencer.
Hvor langt ville du gå for den, du elsker?Efter en tragisk ulykke mister kriminalbetjenten David alt: sin mobilitet, sin stolthed og meningen med livet.Som tidligere chefefterforsker i jagten på seriemordere er han nu lænket til en kørestol, mens hans elskede Laura ser hjælpeløst til. Med et nyt mord bliver David modvilligt trukket tilbage ind i skyggerne, denne gang side om side med den unge kriminalbetjent, Karen. Med hver ny ledetråd bliver grænserne for retfærdighed og kærlighed tåget, og snart står David overfor sit livs dilemma.BLINDE ØJNE er en skæbnesvanger krimithriller, hvor intet er, som det synes, og hvor hjertets dunkende rytme danner bagtæppet for en medrivende kærlighedshistorie.Om forfatterenMichael Iversen (f. 1982) har en baggrund som professionel filminstruktør og uddannet manuskriptforfatter. Han viser tydeligt sit håndværk i debutromanen BLINDE ØJNE.
Et halvt år efter, at soldaten Martin vendte hjem til fødeøen Tåsinge, er meget forandret. En ulykke på broen har efterladt øen mere isoleret end vanligt, og længslerne har spiret i tøsingernes indre. Alle forsøger de at komme overens med livet.Det genetablerede venskab til barndomsvennerne har ikke ført til frelse, ikke for nogen af dem. Skolelæreren Anders må gøre op med tidligere synder, mens det hemmelige par, Kasper og Rasmus, håber, at det snart bliver deres tur til at opleve lykken. Martins søster, Mathilde, befinder sig i sit livs krise, mens han selv forsøger at skabe la dolce vita med barndomskæresten Anne, som han venter barn med.Kat i flammer handler om det skønne og det forfærdelige ved det almindelige liv. Det er en historie om forskellen mellem land og by, venner og fjender, kærlighed og sorg, og ikke mindst er det en fortælling om venskab.Kat i flammer er en selvstændig fortsættelse af I mørke er alle katte grå.Mathias Steen Hansen (1992), cand. mag. i dansk og psykologi. Tøsing i eksil i København med hang til tragedie og melankoli.
Amdi bliver til genskaber de første og formative 31 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, der trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik.Amdi bliver til er den hidtil ukendte fortælling om Mogens Amdi Petersen og hans liv, som det udspiller sig i årene 1939 til 1969. En skelsættende og formativ periode, der ikke bare forandrede et dydsmønster til en kontrovershigende ener, men også støbte fundamentet til det verdensomspændende Tvind-imperium, som han har hersket over i et halvt århundrede.Med afstikkere til en dramatisk og broget slægtshistorie er vi med fra barndommen i Tønder og Ringe, hvor håndboldtalentet og spejderdrengen Mogens blindt adlyder sin far, byens markante skoleinspektør, der ude og hjemme håndhæver kæft, trit og retning. Vi oplever ham som genert og kuet gymnasieelev i Odenses konservative smørhul, som provokatør og lærerstuderende på seminariet i Haderslev, på fredsmarcher i ind- og udland som utøjlelig menig på jyske og sjællandske kaserner og meget andet.Undervejs bliver autoritære Mogens til antiautoritære Amdi – en langlemmet lederskikkelse, der tryner undervisere og befalingsmænd på stribe. Han grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.Da Amdi nægter at klippe sig korthåret og under massiv medieopmærksomhed afskediges fra sit job som lærer, mens hans borgerlige barndomshjem krakelerer og afslører utilgivelige løgne, vender han skolevæsnet og samfundet ryggen. I stedet begiver han sig – med dødsforagt og et hengivent følge i hælene – ud i verden. Først som skibsreder, siden på jagt efter den sag og det kald, som kan matche hans retoriske evner.Amdi bliver til bygger på flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter. Den udspiller sig blandt andet i Slagelse, Sofia, Sydney, Sønder Omme og Søndersø.Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har skrevet bogen, mens skuespiller Thure Lindhardt har bidraget til de mange øjenvidneinterviews. Makkerparret har siden 2016 arbejdet på at nå til bunds i myten og fænomenet Mogens Amdi Petersen, der gennem flere årtier er blevet jagtet af myndigheder og medier
Dette er historien om to søstre Hansigne og Anne, som for 167 år siden udfordrede en mandsdomineret verden, og skabte en drøm, en vision og gjorde den til virkelighed. De åbnede deres egen ”Restaurant Faaborg” den 1. maj 1857 og senere med udvidelsen til gæstgiveri frem til det egentlige hotel. Det var ikke normalt ej heller muligt for kvinder, at de i 1860’erne kunne blive selverhvervende, selvom de havde formue, og der måtte også to mandlige værger til, før en endelig handel om et matrikelnummer kunne underskrives, og søstrene kunne starte deres egen første virksomhed. I alle årene har skiftende hotelejere og bestyrere sat deres personlige præg på hotellet, både på facaden samt i indretningen og interiøret. Men ånden fra den spæde hotelstart til opblomstringen i 1890’erne, hvor skænkestuen blev skabt med Carl Knippels total dekoration med den berømte buffet og maleriet af ”Pigen ved lågen”, med besøg af mange tusinder af gæster i mere end 100 år, har for længst bevist stedets berettigelse. Denne ikoniske hotelbygning, tegnet af Faaborgs mest kendte bygmesterfamilie (H.J. Lang), fra midten af 1800-tallet står foran Faaborgs mest berømte bygning fra middelalderen, Klokketårnet, som er et særligt symbol og uundgåeligt vartegn for Faaborg, hvad enten man kommer fra land- eller vandsiden.Om forfatterenHenrik Enemærke er født i Nakskov i 1959. Han er uddannet på Seminariet for Kunst, Design & Håndværk i Aalborg i 1994, med keramik og porcelænsdekoration samt kunst og kulturfag. Har været formand for LvH, håndarbejdslærernes forening under LVU (Landsforeningen af Voksenundervisere). Han har undervist på aftenskoler, daghøjskole og som billedkunstlærer på bl.a. LOF i Faaborg og Helnæs Højskole. Som udøvende billedkunster og mangeårigt medlem af ”Pakhuset” (Pakhusforeningen i Faaborg) har han også deltaget i mange udstillinger, både i grupper og separat. Han var med til at stifte kunstnergruppen DEN BLÅ TULIPAN. Han har altid haft en stor passion for historie, kunst & kulturformidling og har tidligere afholdt kurser med formidling af FYNBOERNEs kunst i Faaborg og Kerteminde. Har været museumsguide og arrangeret ture til Asger Jorn Museet i Silkeborg og Carl-Henning Pedersen Museet i Herning etc.
Grænsen mellem menneske og dyr er flydende. Under pres kan den opløses helt.En ældre læge skambides af en stor hund. En syrisk kvinde styrter ned fra en boligblok i Odense. En udmagret alkoholiker findes livløs i en jolle nær Svendborg. Tre sager, der først begynder at få fylde, da en navnløs mand flere uger senere dukker op en iskold morgen ved det forfaldne Hesbjerg Slot nær Tommerup på Fyn. Manden virker apatisk, han er stærkt forkommen og der er mærker efter dyrebid flere steder på hans krop. Scanninger afslører snart, at han har været udsat for en grusom forbrydelse.Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien, må nu til Lines irritation arbejde tæt sammen i en efterforskning, der hiver psykiatriens mørkeste skygger frem i lyset og afdækker en ondskab, der dag for dag kommer alt for tæt på.Tilsat en god portion hjerteblod og social indignation holder Mads Peder Nordbo fast i den fynske uhygge i HUND, som er første bind i hans nye Præst-serie. Andet bind i serien er planlagt til udgivelse ultimo 2025.Om forfatteren:Mads Peder Nordbo (f.1970) er fra Fyn og har boet fire år i Grønland. Han er uddannet i sprog, litteratur og filosofi. Han debuterede med Odins labyrint (2012), og i 2017 kom Pigen uden hud, der er første bind i arctic noir-serien. Senest er udkommet de to fynske krimier, Opløst (2021) og Sår (2023), der begge er skrevet i samarbejde med Sara Blædel.
Imamen, der lammede PET er en fiktiv, men alligevel autentisk fortælling om en gruppe yngre muslimske mænd med bopæl i Odense. Den sociale, politiske og religiøse indignation, der har bundfældet sig hos disse fyre, antænder forestillinger om, at noget må der ske. Under gruppens stræben efter at handle konfronteres den direkte og indirekte med andre kombattanter i PET, civile i Danmark og i det internationale samfund.Kampen for jihad og hellig krig trækker dybe spor hen over Danmark, Belgien, Holland og Berlin.
Det er ganske vist, at der findes en ø i Det Sydfynske Øhav. Romanen Snørklede forgreninger udfolder sig på denne ø og bygger på forfatterens oplevelser og fortolkninger af mødet med øboerne på godt og ondt. Øens smukke natur er forsøgt gengivet så tro mod virkeligheden som muligt. Desuden udfoldes seniorlivets mangfoldighed med et stænk af humor og selvindsigt. Romanens hovedperson, Signe, rystes af flere forskellige begivenheder. Der rejses tvivl ved hendes biologiske herkomst, og romanen dykker ned i en af Danmarkshistoriens mest tabubelagte sager om anbringelse. Gennem romanen håndteres flere forskellige livstemaer – venskaber, ensomhed, overgreb, vold, forelskelse, kærlighed, familierelationer og død – alt er sjældent, hvad det giver sig ud for. Alle karakterer i romanen er opdigtede, og skulle der være nogen form for genkendelighed, er det ikke tilsigtet og helt tilfældigt. Det må stå for læserens egen fortolkning.
Bue og Pil på rejse er en fortsættelse af Bue og Pil i Gudme, som slutter med, at en kæmpemæssig askesky dækker himlen i to år. Sulten gnaver i Gudme, så faren, Regnar, beslutter, at han vil rejse af sted med Bue og Pil.De kommer til en landsby ved Tyrs Sø, hvor faren som tømrer hjælper med at bygge nye huse. På den videre rejse stormer det en dag så voldsomt, at deres båd kæntrer. Pil bliver syg, og de ved ikke, om hun kan overleve.Senere kommer de til Lejre, hvor de bliver modtaget med åbne arme. Til midvinterfesten beretter historiefortælleren om, hvordan den lille kong Skjold kommer sejlende helt alene og om tvillingerne Roar og Helge.Derefter besøger de Uppåkra på den anden side af Sundet. Her deltager de i en kongekroning og oplever mange andre ting. Fra Uppåkra sejler de til Sorte Muld på Bornholm, inden de vender hjem til Lundeborg og Gudme, hvor Bue og Pil bliver modtaget af deres venner.
I dette års udgave af Fynbogen indleder vi vores øtur i den smukke Odenseforstad Dalum, hvor vi kommer på en charmerende lystvandring. Herefter bevæger vi os ind i den fynske hovedstad og hører om både gøglerkongen Professor Labri og maleren Niels Larsen Stevns. Oppe på Nordfyn præsenteres vi for de mange skønne fødevarer, der er frit tilgængelige i naturen, og på Sydfyn – Danmarks Toscana – hører vi om Fyns rige madkultur. For de historisk interesserede fortælles Holckenhavn Slots fascinerende historie, og man kan blive klogere på, hvordan man i Korinth grundlagde den danske folkeskole. En kulturhistorisk artikel om fynboernes forhold til trolde kan vi også byde på. På Vestfyn møder vi den selvlærte multikunstner Hans Krog, og på Bjørnø i Det Sydfynske Øhav får vi indblik i, hvordan livet udfolder sig i et af landets mindste lokale samfund. I en personlig erindringsartikel hører vi om, hvordan det føltes, da en reserveret vestjyde mødte en højrøstet fynbo, og hvordan førstnævnte blev vellykket integreret på Fyn. Endelig drager vi til København, hvor der også ligger et lille stykke Fyn: Den fynske ambassade, som i en årrække har taget vare på eksilfynboer, der har forvildet sig til den fremmedartede hovedstad.
Bue og Pil i Gudme foregår i den sene jernalder i 530’erne. Bue og Pil er tvillinger. Deres mor dør, som det ofte skete, i barselssengen, så deres far, Bjarke, bliver alene. I stedet får de Sigyn som plejemor og Arv som plejebror. Til deres navnefest bliver der fremsagt digte til Thor og Freja, så de kan beskytte de to børn. De tre børn vokser op sammen. De hjælper med arbejdet, men de har også tid til at lege. En dag sejler de ud på søen, og efter at de har fisket, lægger de sig til at sove i bunden af båden, mens Sigyn tror, de er druknet. Der er som hvert år gang i sommermarkedet ved Lundeborg, men denne gang har en af de handlende en sort dreng med. Bue og Pil bliver gode venner med Svart, som han hedder. Da handelsmanden skal rejse, får Svart lov til at blive som træl hos Bjarke. Svart fortæller levende om det land, han kom fra, før han blev indfanget og ført hele vejen til Gudme. Da efteråret nærmer sig, bliver himlen en dag helt sort, og det bliver den ved med at være i næsten to år. I starten klarer de sig i Gudme, men der bliver misvækst, så efterhånden mangler de mad. Dyrene begynder at dø, og så dør flere og flere mennesker i landsbyen af sult og sygdom. De tror, at det er verdens undergang, der er på vej. Sigyn og Arv dør den anden vinter, og Bjarke beslutter, at de må rejse væk, uden at de ved, om de nogensinde kommer tilbage til Gudme. Uddrag af bogen Det blæste voldsomt, og skyerne for hen over himlen i rasende fart. Natten var skiftevis lys og mørk, alt efter om månen var fremme, eller skyerne skyggede for den. Gunhild havde ligget på sit leje af hø mellem skindene i mange timer og ventet på, at hun skulle få lov til at føde. Veerne blev ved og ved. De ville ingen ende tage. (…) De gik sammen ned til søen, og det var Sigyn, der først fik øje på båden, der drev rundt midt ude i søen. Børnene var ikke at se nogen steder. Sigyn begyndte at græde: ”De er druknet. De er druknet alle sammen!” Regnar var også blevet usikker, men han prøvede at trøste Sigyn: ”Det kan jo være, de er gået i land et eller andet sted.” Sigyn hulkede: ”Nej, det er de ikke, for så vil båden ikke være midt ude på søen. Hvad skal vi gøre?” Om forfatterenLeif Søndergaard er forhenværende lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Han har skrevet en række bøger og artikler om middelalderens dagligliv, fester og fornøjelser. Tidligere er udgivet to børnebøger om Jens Langkniv og hans meritter i begyndelsen af 1600-tallet. Tidligere er udkommet Gro og Rune i Gudme, der foregår hundrede år før de to sammenhængende fortællinger Bue og Pil i Gudme og Bue og Pil på rejse.
Vi skriver 1961. Den 14-årige Niels får et sommerferiejob på Ejby Teglværk, hvor en lige ved og næsten-arbejdsulykke ved tilfældighedernes spil fører ham i armene på chefens datter Elise. Efter udskrivelsen fra sygehuset i februar starter han på genoptræningen af sin brækkede arm, så han kan deltage i Berlingskes Ping Konkurrence i Fyns Forsamlingshus. Her spiller han på det store Steinwayflygel Beethovens Für Elise foran en fuld sal og strenge dommere.I sommeren vinder han førstepræmien i Fyns Tivoli foran et tusindtalligt publikum med det berømte Teddy Petersens Orkester som backup. I konkurrencen deltager også det senere kendte rockband Les Amis, som han hurtigt bliver en del af.Tilbage på Ejby Teglværk stifter han bekendtskab med kommunismens ideologi og får smag for knallert- og motorcykelræs. Det sidste får i slutningen af bogen fatale følger og mimer langt hen ad vejen den lille novelle af Johannes V. Jensen ”Nåede de færgen?”, som Niels lige har læst.
Da Vorherre havde skabt Jorden, tænkte han: ”Kan jeg ikke gøre det lidt bedre?” Heldigvis var der kort fra tanke til handling, og så skabte han Fyn – og ikke nok med det; han sagde det videre til englene, for fynsk blev jo netop det sprog, de taler om søndagen.Her på øen i midten har vi det dejligt. På Fyn får man de bedste kartofler, de sødeste æbler, den dejligste øl og verdens skønneste rygeost. Fyn er fin, ja mere end det; Fyn hopper i sjælen, i hjertet og i smagsløgene.I Smag på Fyn samler Claus Holm de bedste egnsretter fra Danmarks smørklat og fortæller, hvad der gør hver enkelt opskrift til noget ganske særligt. Det spænder vidt: fra boghvedegrød og æblesuppe over æggekage og kertemindetorsk til klassikeren over dem alle: brunsvigeren. Og så fortæller Signe Ryge om det særlige ved den fynske madkultur og de mennesker, der gennem generationer har holdt liv i egnsretterne.En uundværlig gave for fynboen, der har alt eller den frafaldne, der er flyttet fra fødeøen og som lever i ufrivilligt eksil og som længes efter smagen af barndom.
Nora er modvilligt vendt hjem til Odense for at læse journalistik. Byen minder hende om alt det, hun har brugt de sidste tre år på at glemme, men måske er en ny begyndelse lige det, hun har brug for? Noget, hun i hvert fald ikke har brug for, er en arrogant og bedrevidende underviser, som kan se lige igennem hende... Det er da meget muligt, at Mads er ung stjernereporter, men Nora har ikke tænkt sig at lade sig imponere af den kendte Mr. News. Hun har nok at kæmpe med i forvejen. Om forfatteren: Pia Konstantin Berg (f. 1985) har selv gået på SDU og gennemførte med egne ord journalistuddannelsen med blod, sved og begyndende mavesår. Hun debuterede i 2016 med romanen "Vi var engang" og har siden skrevet en række bøger. Senest aktuel som forfatter på filmen "Bytte bytte baby".
Lisa er 56 år og partner i en stor advokatvirksomhed. Hun er lykkeligt gift for anden gang med Bror, der har været en kærlig og nærværende papfar for hendes datter Christel.Forholdet mellem mor og datter er tynget af skuffelse og skyldfølelse, og efter at Christel har fået en lille søn, vælger Lisa at stå af ræset for endelig at koncentrere sig om sine nære relationer.Men er det muligt at skifte bane så sent i livet? Hvad er der sket med kærligheden i løbet af de år, hvor hun var optaget af noget andet?Noget tabt i mørket er en intens fortælling om at stå mellem håbet og det, der var engang. Eller kunne have været.
"Mit Odense – 12 personligheder fortæller" er en samling portrætter af tolv kendte odenseanere, som har sat deres præg på byen, dens kultur og udvikling igennem deres engagement og virke indenfor politik, erhverv, underholdning, kirke, kunst, historie, turisme, historieformidling, sport og meget mere.De medvirkende i bogen er:Anders W. Bertelsen, redaktør og tidl. byrådsmedlem – Jan og Dorte Milling, hotelejere – Jeanette Varberg, museumsinspektør – Jens Galschiøt, billedhugger – Lise-Lotte Lohmann, skuespiller og sanger – Roland Møller, skuespiller – Sarah Smed, historiker og museumsleder – Thomas Helveg, tidl. fodboldspiller – Thomas Pasfall, kok – Tine Lindhardt, fhv. biskop – Torben Iversen, skuespiller og instruktør.
I dette års udgave af Fynbogen skal vi se nærmere på Danmarks største sten, Dammestenen, ved Hesselager, og i Bogense får vi historien om Radio Nordfyn med alle dens ildsjæle. I Rudkøbing møder vi H.C. Ørsted, der ikke blot opdagede elektromagnetismen, men også berigede det dansk ordforråd med tusindvis af nye ord. Morten Korch gjorde det også i ord, og vi får et personligt portræt af den fynske bestsellerforfatter. I den kulturhistoriske ende er der artikler om de fynske rytterskoler og om hekse og folketro i gamle dage. I Odense får vi en skønlitterær skildring af Næsbyhoved Slot og Sankt Clara Kloster, og lidt uden for byen kommer vi på vandring i Sanderumgaards Romantiske Have. På øens nordligste punkt, Fyns Hoved, huserede den opvakte pietist Christen Madsen, og vi bliver klogere på, hvordan de demokratiske vinde spredte sig over landet fra dette fjerne sted. Til slut står den på traditionsrig jul i Kværndrup præstegård.
Der var blå blink overalt, og den gennemgående vej var spærret. Bilerne måtte deles om de to spor fra den anden side. Frederik, som var retsmediciner, sad på hug med pandelampen tændt ved siden af skikkelsen på jorden. Kort efter kørte ambulancen med den yngre mand. Klokken var da 04.40.Unge mænd bliver knivdræbt og lagt ud på kørebanen. Kirsten Dreyer og hendes kollegaer kommer igen på en uhyggelig opgave.Et af sporene leder tilbage til en ulykke to år før. Er knivdrabene hævn for en ung piges død, eller er det et opgør i den kriminelle underverden?Usynlig i mørke er tredje bind i serien om Kirsten Dreyer, der også tæller Afklædt (bind 1) og Ondskabens yngel (bind 2).Om forfatterenMaj-Britt Randklit (f. 1960) har udgivet flere romaner. Hun er uddannet indenfor sundhed, kommunikation og ledelse og er i dag privatpraktiserende fodterapeut i Odense.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.