Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
At skrive en bog om en lille gård, der er som 1000 andre kan virke mærkeligt. Ideen opstod, da der i 2006 udkom et hæfte om "Landsbyturisme i Agersted" Her var vores gård, "Sølvkær" nævnt. Der var omtalt beboere fra 1863. Dette undrede os, for vi kunne jo se i BBR at gården er fra 1890. Og så gik jeg i gang med at forske i gårdens historie. Resultatet sidder du med nu.Historien er forsøgt sat i perspektiv i forhold til den almindelige samfundsudvikling og udviklingen i landbruget i Danmark. Hændelser på nabogårdene og i landsbyen er i en vis udstrækning medtaget, bl.a. et afsnit om 2 verdenskrig i Agersted.Bogen kan forhåbentlig give lidt stof til eftertanke om den tid der var en gang. Dengang en lille gård var livsnerven for en hel familie.
THY-evangeliet er en autentisk beretning om Jens og de første 80 år af hans liv, som han levede i den periode af verdenshistorien, hvor den tekniske udvikling har været ufattelig stor. Han voksede op som barn på en gård uden el, et første skoleår med skiffertavle og griffel i stedet for papir og blyant, en forstokket kristendomsopfattelse, et liv på havet og i politiet, til han så pludselig stod midt i verdens største naturkatastrofe med over 227.898 dræbte og selv slap med livet i behold.I dag kan han stikke hånden i lommen og røre ved verdens største og mest fantastiske opfindelse. Dimsen husker alt for ham, gemmer alle hans billeder og sætter ham i kontakt med alle hans venner. Den rummer også hans uundværlige alvidende ven Google, som prompte formår at svare ham på alle de mange spørgsmål, han ellers aldrig ville få besvaret. Den gave beriger ham i dag mere end fortidens sparsomme lærdom.
Nikki trives med livet hjemme på hestegården Gyllentofta og vil ikke bytte det for noget i hele verden. Her har hun sit store hus, skoven, søerne, de åbne marker og sine elskede heste. I nabobyen bor hendes bedste veninde, præsten Annie, der med jævne mellemrum forlader sin menighed og kommer ud på gården sammen med hunden Winston. Mere end det behøver Nikki ikke for at være tilfreds.Hun festede og morede sig, da hun var ung, og fik prøvet alt det, unge kvinder skal. Nu vil hun bare gerne forvalte familiens ejendom. Hun sætter pris på det hårde arbejde i stalden og de langsomme ture på hesteryg langs bækken. At hun oftest spiser sine måltider alene, er ikke noget problem. Hun er alligevel så træt ovenpå al arbejdet, at hun bare har lyst til at falde om på sengen.Men så dør hendes gamle far, som har forladt gården til fordel for solen på Mallorca, og der bliver vendt op og ned på alting. Det, der skulle have været en ukompliceret arv fra en far til hans eneste barn, bliver i stedet til en bitter tvist mellem Nikki og familiemedlemmer, som hun ikke engang vidste, hun havde. Pludselig er det normalt så stille Gyllentofta fyldt med mennesker, som vil have en del af kagen. Hestegården, huset på Mallorca og sommerhuset på vestkysten.Midt i alt dette bliver Nikki voldsomt forelsket. Det er et umuligt og kompliceret forhold, og til sidst må hun vælge. Kærligheden eller gården. Hun kan ikke få begge dele.Åsa Hellberg (f. 1962) er en anerkendt svensk forfatter. Hun har tidligere udgivet romanerne Sonjas sidste vilje, Verden er lille, Toscana tur og retur og Sonja får en chance til, som alle har haft stor succes. Hellbergs bøger beskrives som charmerende, varme og humoristiske med en seriøs undertone.
Solid papbog med indbygget lyd. Når man løfter flapperne, kan man høre de sjove lyde fra bondegårdens dyr og maskiner i denne farvestrålende og underholdende bog til de mindste.Den søde højtlæsningstekst stimulerer sprogudviklingen hos de mindste. Gemmelegsfunktionen (... titte-titte-bøh! ...) opmuntrer til nysgerrighed. Og bogen udvikler på en sjov måde det lille barns glæde ved bøger og læsning.
Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.Pressen skriver:Vindmøller og skoler(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)FOLKETIDENDE, april 2014
Denne nye udgave muliggjorde genoptryk i farver takket være støtte fra Møenbogaardfonden, januar 2014. I juni 2014 mødte fem døtre af forvalterparret Dørum (1945-55) op på Friisenfeldt for at gense deres barndomshjem og samtidig bidrage til et supplerende kapitel i det, der er blevet 3. revideret udgave af bogen om Friisenfeldt – en arbejdsplads.Udarbejdelsen af 3. revideret udgave har desuden betydet, at bogens format er sat op i større størrelse samt er aktuelle fotos indsat af hhv. FLS-Aeromotor møllen og Østersøskolen ved Gedser Landevej. Fotos viser nedrivning af bygningerne, 13. august 2014. Projektet tog sin begyndelse i sommeren 2013, hvor der i dagene 9-11. august for første gang blev afholdt "Fyrstival" i Gedser. Eventen omfattede blandt meget andet gøgl, gadeteater og guidede rundvisninger. Danmarks sydligste gård Friisenfeldt, beliggende på Gedser Odde, var forsøgsvist programsat med guidede rundvisninger i tidsrummet 13-17.Vi, dvs. festivalens arrangør Yvonne Halskov og jeg, Gitte Ahrenkiel, der bor til leje i stuehuset på Friisenfeldt, havde ingen anelse om, hvordan festivalens gæster ville reagere på denne mulighed. Det skulle imidlertid vise sig, at folk allerede indfandt sig tidlig formiddag og at "Lukketiden" kl. 17 samtlige tre dage blev overskredet.Flere tidligere ansatte mødte op til rundvisningerne for at gense deres gamle arbejdsplads. Meget fra dengang står stort set uforandret, fx den gamle kostald, karle- og pigekamre. Til stor fornøjelse for os, der guidede og for gæster, som af nysgerrighed deltog i rundvisningerne, fik de tidligere ansatte vakt de støvede bygninger til live med fortællinger om en tid, hvor der var køer og heste i staldene.Blandt de tidligere ansatte, der aflagde Friisenfeldt besøg i 2013, var Verner Christensen og hans familie. I perioden 1956-57 havde han fungeret som underforvalter på Friisenfeldt for senere at få fæste som forvalter på Ludvigsgave. Helt spontant tilbød Verner Christensen at sende fotos fra dengang. Og det var disse fotos fra Verner Christensen som inspirerede andre tidligere ansatte til at gå på jagt i fotoalbums, skuffer og skabe - for at finde materiale frem til vores fælles bogprojekt: Friisenfeldt - en Arbejdsplads.De indleverede beretninger har betydet en samtidig afspejling af Sydfalsters historie og undervejs i forløbet har Gedser Lokalhistoriske Arkiv spillet en central rolle.
Krigens barn og vogterhustøsen fortæller om en barndom i et fattigt, men meget kærligt landarbejdermiljø. Conny var den ældste i en søskendeflok på syv og måtte derfor hjælpe til med at se efter og passe de yngre søskende. Selv om Conny ikke var ret gammel ved krigsudbruddet, satte krigen dybe spor i den lille pige. Under Anden Verdenskrig måtte den lille familie ofte flytte efter, hvor faderen kunne finde arbejde. Det blev til mange forskellige steder, familien måtte slå sig ned for en kortere eller længere periode.Efter krigen fik Connys mor arbejde som ledvogter ved statsbanerne, og familien flyttede ind i ledvogterhuset i Egeris. Faderen arbejdede på de omkringliggende gårde med forefaldende arbejde. Conny var begyndt at gå i skole som seksårig, en tid, der var præget af drillerier fra elever og en uretfærdig lærerinde.Heldigvis havde tiden også lyspunkter, blandt andet når Conny var ude i naturen.Uddrag af bogenAftentimerne om vinteren står for mig som noget særligt. Ofte vandrede mine tanker og følelser tilbage til Vogterhuset, og jeg bliver igen den lille pige, som sidder klistret op ad min fars ene ben og min søster Alis ved det andet. Kurt og Jens havde overtaget ærespladsen på fars knæ. Ruth sad for det meste hos mor. For hun var et svageligt barn, som havde ligget på sygehuset et halvt år. Når vi besøgte hende, måtte vi stå uden for nogle store vinduer. Vi måtte ikke komme ind, for lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede. Måske havde hun en sygdom, som kunne smitte. Preben, som var født i 1949, skulle også altid sidde hos min mor, og Brita, som var født et år før Preben, var klemt ind mellem Kurt og Jens i fars favn. Zenta lå på sin plads ved kakkelovnen. Alt var fredfyldt.Om forfatterenConny Braüners malerier og forfatterskab handler om spiritualitet, livet, døden og ikke mindst kærligheden. Connys store passion er at læse bøger, og hun følger med stor interesse, hvad der rører sig i det nære samfund såvel som ude i den store verden. Trods det Conny er 86 år, underviser hun stadig i meditation.
Kirsten var syv år. Hun boede på en gård på Sjælland sammen med sin storesøster og deres mor og far. På gården var der tyve køer, en masse grise og høns. Og nogle gange var der også gæs, som blev slagtet til jul. Bogen skildrer nogle af Kirstens oplevelser fordelt på årets tolv måneder. Da Kirsten var lille, havde de to heste til at trække vognen, blandt andet i høsten. Men da der blev råd til en traktor, blev den spændt for vognen. Og Kirsten fik lov til at køre frem, når vognen skulle læsses med neg, det var hun meget stolt af. Om forfatteren Kirsten Koefoed er født i 1950 på Sjælland. Hun har fra 1970 til 2008 boet på Fyn, hvor hun tog uddannelse som børnehavepædagog. Efter arbejde i nogle børnehaver arbejdede hun mange år som børnehaveklasseleder, hvor hun brugte læsning og fortælling som et vigtigt led i undervisningen. Har været medforfatter til en bog om solidaritet.
Värmlændingen Carlsson kommer til den nordlige svenske ø Hemsö og går i tjeneste som forkarl på enkefru Anna Flods gård. Carlsson er geskæftig og klog, og inden længe har han charmeret sig ind hos alle på gården, høj som lav – undtagen enkens søn, Gustav, der ser Carlsson som en trussel mod sin egen position på gården og hos sin mor. ”Hemsöboerne” er en af August Strindbergs få humoristiske værker, og måske derfor er den også en af hans mest populære både i hans hjemland, Sverige, og i udlandet.August Strindberg (1849-1912) var en svensk kunstner, digter og dramatiker, og han har især med dramaer som ”Frøken Julie”, ”Dødsdansen” og ”Et drømmespil” skrevet sig ind i verdenslitteraturen. Han fik sit gennembrud i 1879 med romanen ”Det røde værelse” – en stærkt samfundssatirisk skildring af livet i Stockholm i 1870’erne. Strindberg blev af sin samtid både stemplet som blasfemiker og kvindehader, prædikater der udsprang af hans kønspolitiske holdninger – holdninger som dog i hans dramaer er alt andet end entydige. August Strindberg blev født og døde i Stockholm og nåede at være gift tre gange.
Skatte-ranchen er en flot og gennemillustreret billedbog til alle fans af Dino Ranch.Denne histories omdrejningspunkt er jagten på smaragder. Et gammelt skattekort viser nemlig, at der ligger smaragder gemt under jorden på Dino Ranchens grund. Miguel ønsker sig brændende en til sin samling af ædelsten, men Spradebasserne vil også have fat i de flotte, grønne sten. Det viser sig dog, at mineskakter ikke er sikre – hverken for dinoerne på landjorden eller skattejægerne nede i dybet. Dino Ranch er en animeret serie kendt fra Ramasjang og Disney+, som bygger på historien om familien Cassidy, der bor på en helt særlig gård, hvor alle dyrene er dinosaurer. På ranchen lever de tamme dinosaurer i harmoni med familien Cassidy, og uden for ranchen lever de vilde dinosaurer. Hver dinosaur har sin egen særprægede personlighed. Fra ca. 3 år.I samme serie:Dino Ranch – Den lange vej hjemDino Ranch – Den tindrende trofæ-hatDino Ranch – Familien kommer først
I troldeskoven bor menneskebarnet Tilde med sine forældre, der bor også en masse andre dyr i skoven, blandt andre tvillingekaninerne Hasle og Silke. Om vinteren bor der på Tildes gård alle de dyr, der om sommeren arbejder i cirkus. Alle er venner med hinanden. Nu skal du høre, hvor sjovt dyrene kan have det sammen i skoven, og hvor meget de oplever i den forunderlige skov, troldeskoven, hvor det er uvist, om der i virkeligheden findes rigtige trolde. Måske du kan være med til at finde ud af det sammen med Tilde, Hasle og Silke? Uddrag af bogen Hasle havde altid meget svært ved at høre efter i undervisningen. Det føltes, som om han havde myrer i rumpen, og han kunne derfor heller ikke sidde stille i timerne. Det var lidt, som om myrerne begyndte at spille dybe sambarytmer på trommer, og rytmen blev bare ligesom til musik inde i hans hoved. Så først begyndte den ene balle at bevæge sig og så den anden. Langsomt, men sikkert, forplantede sambaens rytmer sig i Hasles krop, og han kunne ikke sidde stille længere. Han begyndte derfor stille at nynne melodien og vugge i takt, og så var det altså meget svært at høre efter, hvad fru Bjørn fortalte, når ballerne spillede lystigt og holdt en fest.Om forfatteren Line Buch Wassileffsky Hansen (f. 1979) er socialrådgiver og optaget af at samtale med børn om, at hverdagens udfordringer er vigtige. Både når vi læser højt for dem, eller når de selv læser og undres. For Line har højtlæsning altid været noget ganske særligt i fællesskab med sine børn. Det har været en mulighed for at være sammen om en oplevelse, et fælles tredje, og muligheden for en snak om lidt sværere emner.
Hr. Rør er altid parat til at hjælpe andre. En dag kommer Krage til hr. Rør og fortæller ham, at den onde Ræv har planer om at spise hønsene på gården om natten. Hr. Rør beslutter sig for at give Ræv en lærestreg, han aldrig glemmer, så dyrene på gården kan leve i fred. På vej hen til Ræv møder hr. Rør sine venner Lille Spurv, hr. Kødhammer, Skorpion og Hund. Sammen tager de hen til Ræv, og hr. Rør har en plan til, hvordan de i fællesskab skal give Ræv en lærestreg.
Familien kommer først er en flot og gennemillustreret billedbog til alle fans af Dino Ranch.Dino Ranch er en animeret serie kendt fra Ramasjang og Disney+, som bygger på historien om familien Cassidy, der bor på en helt særlig gård, hvor alle dyrene er dinosaurer. På ranchen lever de tamme dinosaurer i harmoni med familien Cassidy, og uden for ranchen lever de vilde dinosaurer. Hver dinosaur har sin egen særprægede personlighed.Denne histories omdrejningspunkt er den årlige konkurrencedag for de små dino-ranchere. Alle glæder sig, men udfordringerne er svære, og ikke alle overholder reglerne, hvilket sætter den gode sportsånd på en prøve.Fra ca. 3 år.I samme serie:Dino Ranch – Den lange vej hjemDino Ranch – Den tindrende trofæ-hat
Skøn, solid og lærerig papbog med pop-op og flapperHvad laver dyrene på bondegården hele dagen?Alle dyrene er forskellige og noget helt for sig selv - ligesom dig og mig! De er alle spændende at lære at kende i denne søde og lærerige pop-op-bog med flapper.Bøger i serien med pop-op og flapper:SØDE POPPER: KillingerSØDE POPPER: HvalpeSØDE POPPER: Jeg elsker min dinosaurSØDE POPPER: Dyr på gården
Kan du klokken? I denne bog kan du sammen med Gravhunden Max følge ham gennem en dag på gården og se, om du laver nogle af de samme ting på de samme tidspunkter som Max. Bogen viser klokken i både analog og digital tid. Barbo Toys produkter er designet med omsorg her i Danmark og med fokus på bæredygtighed og materialer af høj kvalitet. Vores produkter er designet og fremstillet efter filosofien “lær gennem leg” og understøtter og stimulerer aktivt barnets fantasi og læringsudvikling.Velegnet til børn fra 2år.Andre bøger i samme serie:Wacky Wonders - Kig - Find - TælWacky Wonders - Årstiderne på gårdenWacky Wonders - Mad fra bondegårdenWacky Wonders - En dag på gården
Asta Viola, som alle kalder for Søster Lagkage, har sommerferie, men hun keder sig, for hendes mor og far har travlt med at male og lave om i deres lejlighed.Alle andre er taget på ferie, så der er kun hendes lillebror, Bertil, at lege med, og han vil helst lege med Lego, og Asta Viola, som er så kageglad, vil helst lege bagerbutik.Men så en dag sker der noget. I nabolejligheden flytter der en ny pige ind.En bog om det at holde sommerferie hjemme, om at kede sig, om venskab og selvfølgelig også med et par kagefristelser.
Denne bog giver et indblik i, hvordan det var for min mor, Else, at være ung journalist på en sprudlende og travl bladredaktion i 1930’erne under sin far, redaktør af Roskilde Dagblad I.A. Hansen. I 1937 valgte Else en total ændring af sit liv. Hun blev gift med min far, den unge politiker Erik Eriksen, og blev dermed husmor på en gård. Foruden et familieliv med børn gik hun ind i at være sin mands nærmeste rådgiver, ikke mindst da han blev statsminister i 1950, og Else fik store opgaver med at repræsentere.Bogen giver et indblik i de urolige 30’eres journalistliv på Roskilde Dagblad, hvor Else bl.a. arbejdede sammen med den kendte journalist og forfatter Lise Nørgaard. Denne fortæller levende i bogen om sit forhold til kollega Else og dennes far, det festlige ”Kuglelyn” I.A. Hansen, der havde vilde perioder, udfordrede regeringen og elskede borgerskabets fester. Redaktøren var efter den tids forhold en moderne bladmand, som udmærkede sig ved at være en af pressens skarpeste og satiriske skribenter.Bogen beskriver et stykke kvindehistorie om det usædvanlige ved at gå fra moderniteten på en pulserende bladredaktion til en traditionsbundet bondekultur og senere være kvinden ved siden af toppolitikeren.
Rasmus Vistesen har siddet i fængsel i otte år. Han blev dømt på indicier for drab, og han er nu tilbage på sin gård, som han driver sammen med sin søster Thea. Rasmus er mærket af fængselsopholdet. De lever stille og roligt, men så sker der flere drab nær gården, og Rasmus kommer atter under mistanke. Tidligere kriminalkommissær Jørgensen bliver ven med Rasmus. Han tror, at Rasmus er uskyldig, og vil rense ham for mistanke. Fire drenge, der søger med metaldetektor på gården, hjælper ham. Vil det lykkes for Jørgensen at løse mysteriet med hjælp fra drengene. En stor træsko og navnet Oskar er af betydning for sagen. Hvem er den mystiske Oskar, og hvem ejer træskoen. Da der findes to lig i søen ved gården, stiger spændingen. Kan Jørgensen løse gåden?
I denne biografi, Og solen gik sin gang, fortæller Jørgen F. Hansen om mange af de oplevelser, han havde som barn, dreng og næsten voksen. Stedet, hvorfra Jørgens verden gik, er familiens gård i Østjylland. Tiden er årene 1930-49. Vi kan bl.a. læse om barnets oplevelse af høsten, engen, julen, farlige mergelgrave og en opdagelsesrejse. Alt sammen båret af den frihed, et barn af 30’erne kunne opleve på landet. En frihed, som ikke er nutidens unge forundt. Videre kan man læse om datidens skoletid, længe før curlinggenerationen, hvor man cykler til toget, også i så kolde frostdage, så Jørgen fik forfrysning i ørerne. Vi hører om dyrskue og troen på jordens undergang, og hvordan besættelsestiden udspiller sig.Biografien bliver båret frem af Jørgens fortælleglæde og iagttagelsesevne, som fører læseren ind i datidens levevilkår.
Denne novellesamling beskriver mange tildragelser, som de kan forekomme for mennesker. De er skrevet på baggrund af erfaringer gennem et langt liv. Uddrag af bogen På Jensgården i Ollerup bor Christian på 71 år, og på gården Sølyst bor Laurits på 76 år. De har kendt hinanden, siden de var børn, og har et fantastisk venskab. Christian har været gift og har to voksne sønner, mens Laurits er ungkarl. Christian blev enkemand for 18 år siden. Jensgården er Christians fødegård, mens Laurits har boet i 25 år på Sølystgården i nærheden. Om forfatteren Randi Allerup er uddannet kontorassistent og tresproglig korrespondent. Hun har arbejdet som direktionssekretær i flere internationale virksomheder. Som pensionist skriver hun fortsat.
Årstiderne ændrer sig i løbet året. Kender du de 4 årstider? Lær om de forskellige årstider med dyrene fra den fjollede gård. De 5 opslag indbyder til samtaler om hvad der sker på en gård og hvad de forskellige dyr laver. Barbo Toys produkter er designet med omsorg her i Danmark og med fokus på bæredygtighed og materialer af høj kvalitet. Vores produkter er designet og fremstillet efter filosofien “lær gennem leg” og understøtter og stimulerer aktivt barnets fantasi og læringsudvikling. Velegnet til børn fra 12 måneder.Andre bøger i samme serie: Wacky Wonders - Mad fra bondegårdenWacky Wonders - En dag på gårdenWacky Wonders - Kig - Find - Tæl
Wacky Wonders Mad Fra Gården , er en sjov bog der handler om landmanden Søren og alle de ting han dyrker på gården. Bogen skal hjælpe børnene med at få en forståelse for, hvor maden på gården kommer fra. Hver side kommer med korte og informative tekster, og her bliver børnene introduceret til forskellige råvarer som dyrkes på gården. På hver side er der ligeledes et sjovt spørgsmål om råvaren, med tre valgmuligheder.Andre bøger i samme serie:Wacky Wonders - Årstiderne på gården Wacky Wonders - En dag på gårdenWacky Wonders - Kig - Find - Tæl
Det er en travl dag på gården. Mød alle dyrevennerne, og følg landmanden Søren rundt på den skøre gård. Denne bog med de sjove dyr fra Wacky Wonders verdenen er god til enhver hyggestund.De 5 opslag indbyder til samtaler om hvad der sker på en gård og hvad de forskellige dyr laver. Barbo Toys produkter er designet med omsorg her i Danmark og med fokus på bæredygtighed og materialer af høj kvalitet. Vores produkter er designet og fremstillet efter filosofien “lær gennem leg” og understøtter og stimulerer aktivt barnets fantasi og læringsudvikling. Velegnet til børn fra 12 måneder.Andre bøger i samme serie:Wacky Wonders - Årstiderne på gården Wacky Wonders - Mad fra bondegårdenWacky Wonders - Kig - Find - Tæl
Alle og enhver ved, at den gamle Fergusongård er hjemsøgt – alle undtagen Katies forældre. Da familien Skæbnetro køber den uhyggelige gård for at lave den om til en kombination af selskabslokaler og hjem, er Katie forfærdet. Kun hendes fætre Grady og Mack er modige nok til at trodse rygterne, spøgelserne og sågar det tredje trin på verandaen for at besøge sit nye uhyggelige hjem.Da de tre gør en overraskende opdagelse på det gamle høloft, indser de, at gården har en hemmelighed. En stor hemmelighed. De beslutter sig for at afsløre sandheden, men oddsene er ikke gode. Det hjælper ikke, at deres gnavne nabo, Grimscroft, selv har en dyster grund til, at han selv gerne vil afsløre mysteriet. Og hvad der er værre: Hans sleske charme har gjort, at Katies forældre har givet ham ubegrænset adgang til hele gården. Kom og vær med i Katie, Grady og Macks kamp for at overvinde Grimscroft og en gang for alle afsløre sandheden om den mystiske Fergusongård.
Allans far sætter hele familiens lykke over styr og ender med at miste godset. Nu spredes børnene for alle vinde, men Allan bliver som skytte og skovfoged for den nye ejer. Alene tilbage på stamgodset føler Allan sig forfulgt af skammen over farens laster og fejl, og han beslutter sig for at søge mod Jylland for at finde en form for lykke der. Men skyggen fra familiens fald følger ham, hvor end han rejser hen...Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør dem tidløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.
Hvem bor på bondegården? Hvor mange liter mælk giver en ko hver dag?Og kan bondemanden tage på ferie?Det og meget mere kan du læse om i denne bog.Læselarven er en ny serie af små vedkommende billedbøger.
”Du bliver suget ind i denne fortælling.” Helle Laursen, Dansk Biblioteks Center ”Endnu en af de korte, præcise historier, som sidder lige i skiven … Kærlighed kan overvinde alt. Også gylle.” Steffen Larsen, Politiken ”En rigtig god fortælling om den første kærlighed, sorg og sjov og forskellen mellem land og by.” Merete Reinholdt, Berlingske Diana er med som babysitter, da forældrene skal til bryllup på landet og overnatte på en gård. I løbet af ét døgn oplever hun sammen med drengen på gården, hvordan skeletter i skabene, lig i lasten, gamle flammer og sommerfugle i maven vender op og ned på den kendte dagligdag. På landet er intet, hvad det giver sig ud for … Fintunet ungdomsroman fra velskrivende Mette Vedsø om den første kærlighed og om, hvordan et menneske kan rumme og må tumle med store følelser på én gang - i hver sin ende af spektret - og om hvordan det bliver nemmere, når man deler tanker med en ligesindet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.