Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Galskab

Her finder du spændende bøger om Galskab. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Foucault
    428,95 kr.

    Oversat fra ´Histoire de la folie à l'âge classique´ i udgaven fra Editions Gallimard 1976, dvs. uden det tillæg med svar på Derridas kritik, som Foucault føjede til, da disputatsen genudkom i sin helhed i 1972. Oprindelig udkom værket i 1961 på forlaget Plon under titlen (oversat) 'Galskab og ufornuft', men i 1964 forestod forlaget Union générale d'editione en stærkt reduceret, omredigeret udgave (ca. en tredjedel af det oprindelige omfang), og ulykkeligvis blev det den, der fandt vej til engelsk (Madness and Civilization) og bl.a. norsk (Galskapens historie) og gav indtryk af Foucault som en empirisk-historisk slet funderet forsker. Derfor måtte han gå til Gallimard i 1972 og bede om at få den komplette udgave ud, så den forkortede piratudgave kunne blive indstillet, og til denne genudgivelse tilføjede han - foruden et nyt forord - et svar til Derrida, som så i 1976 røg ud igen. Den danske udgave følger komplet den i dag autoriserede udgave fra 1972/76 og er derfor tre gange så fyldig som den engelske og norske version. Dertil kommer Anders Fogh Jensens introduktion, der redegør for andre sider af værkets historie, karakter og betydning.Som altid hos Foucault handler det om flere historier på én gang. Først om fremmest om opkomsten af kategorien ´galskab´, og hvad den førte med sig af asyler, hospitaler, diagnoser og behandlingsformer - en vild og broget historie om hvordan spedalskhedens ´andethed´ blev afløst af galskabens, uden at der dog var klare grænser mellem tyveknægte, vagabonder, tiggere, libertinere, gudsbespottere, demente osv. og egentlig gale. Den store indespærring, der pågik i de store europæiske byer fra 1600-tallets slutning ramte noget i flæng, men afslørede samtidig, at der var tale om et socialt problem med flere agenter. Galskabens historie er en ´forbilledlig´ historie om disciplinering, klassifikation og en sær blanding af straf/udstødelse og terapi/human behandling - og dén historie slutter i Foucaults regi i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den moderne psykologi og psykiatri tager over og tolker (og behandler) videre på den grænse-kategori, som galskaben altid er. - Deraf følger det andet store perspektiv i denne skelsættende og omdiskuterede afhandling, der kom tilpas til at give antipsykiatrien (Laing & Cooper) et vældigt løft: nemlig den tematisering af galskab vs. normalitet, der egentlig relaterer sig til René Descartes' ´cogito ergo sum´, dvs. idealet om det rationelle, selvberoende subjekt, der qua fornuften har styr på sig selv og derfor overbevisende kan tage vare på fremskridtet osv. I lyset heraf ser det ud til, at de gale - og galskaben - skal vare den mod-position, man kan prygle, indespærre og især italesætte, så det bliver tydeligt, hvor kulturen vil hen. De gale er således med til at fortælle en stor historie om oplysningens projekt, og galskabens historie fungerer som mod-billede til den historie om det oplyste, autonome individ, vi selv forstår os som en del af. - Ta' den Brian!

  • af Diego Marani
    288,95 kr.

    »Forbløffende og storartet roman.« Weekendavisen»Et uhyre ambitiøst stykke litteratur ... Som læser forelsker man sig ret hurtigt i den ubærlige historie ... Min læseoplevelse rører på sig og kan mærkes fra hårrødderne langt ud i storetåen forstærket af det tragiske plot på romanens sidste sider.« ★★★★★☆Politiken»Denne roman er storslået litteratur om sproget som kernen i menneskets eksistens, i kulturen og i hele den store fortælling, som udgør verden.« ★★★★★☆Fyns Stiftstidende»Bliv ikke afskrækket af den ugæstfrie titel – det her er en fantastisk bog.«The SpectatorItalien, Trieste, 1943. En mand bliver fundet bevidstløs på havnen. Da han kommer til bevidsthed, har han mistet både sin hukommelse og sit sprog. Eneste spor til hans identitet er navnet på den blå sømandsjakke, han bærer, Sampo Karjalainen, og et lommetørklæde med initialerne SK. Lægen, der tilser manden, antager – måske grundet sin egen finske baggrund – at han må være finne. Hans teori er, at manden vil genfinde sin hukommelse, hvis han kommer til Helsinki. En stærk roman om sprog og identitet, om krigens galskab og kærlighedens nødvendighed.

  • af Lewis Trondheim
    268,95 kr.

    Da Anders ytrer til onkel Joakim, at penge aldrig vil kunne købe ham lykken, sker der noget i Joakim. Han sender nu Anders på jagt efter lykken. En frygtelig opgave for en uheldig and… eller er det? Med hjælp fra professor Raptus von And trænger han dybt ind i det “lykkelige” land, Brutalien. Der må de jo være lykkelige? Eller? Undervejs må Anders også lige fange Sorteper, når nu Mickey ikke kan klare det. Lewis Trondheim og Nicolas Keramidas er tilbage med en forrygende opfølger til “Mickey’ Craziest Adventures”. Igen har makkerparret fundet nogle “forsvundne” tegneseriehæfter fra 1960’erne. Og denne gang har de fundet hele serien af “Donald’s Happiest Adventures”.

  • af Simon Petersen
    268,95 kr.

    Nummer 9’s gonzoreporter, Simon Petersen, har igennem 10 år lavet sine tegnede reportager fra det danske tegneseriemiljø (og også fra flere udenlandske tegneseriefestivaler). Alle conrapporterne er nu samlet i et digert værk på 384 sider med forord af Marvel-Morten. Se, om du kan genkende dig selv eller dine venner i den eneste sande håndbog for tegneseriefestivaler.

  • - Vi elsker comics
    af Peter Snejbjerg
    228,95 kr.

    Tegnevæggen 2022 på Bogforum gik der bogstaveligt en gorilla i, da forfatteren til dette års historie lige havde opdaget en database på nettet med amerikanske tegneserier skrevet før The Comics Code. Tiden inden folk blev krænket, og hvor forfatterne skrev deres historier en halv time inden deadline. Og ofte tilføjede de en gorilla til historien – det virkede hver gang. Så med det som udgangspunkt blev historien om Dot, Willy, Dick, Florence, Dr. Ilse, arabiske slavehandlere, diverse svenskere samt en gorilla til! Velkommen til en sand gang abeløjer! Historien er skrevet af Peter Snejbjerg og tegnet af Stine Spedsbjerg, Ingo Milton, Jon Skræntskov, Palle Schmidt, Kim Svarer, Zelina Ozol, Gunnar Wille, Martin Flink, Angelica Inigo, Sussi Bech, Erik Petri, Line Nordskjold, Bjørk Matias Friis, Anna Laurine Kornum, Heidi Nat Holmå, Jan Kjær, Tatiana Goldberg, Henrik Kublick, Maria Prohazka, Christoffer Hammer, Brian Dall Schyth, Cecilie ”Q” Maintz Thorsen, Thomas Thorhauge, Ole Comoll, Ingvild Marie Methi, Fred Tornager, Karoline Stjernfelt, Christopher Tjørnild Falkenberg, Rasmus Breignhøi, Rasmus Julius, Christian Skovgaard, Silja Lin, Anne Mette Kærulf Lorentzen, Jordi Lafebre, Teddy Kristiansen, Thit Ringbøl Bitsch, Rune Ryberg, Peter Madsen, Sidsel Mørch, Søren Maarbjerg Thomsen, Ina Korneliussen, Simon Petersen samt Mette Ehlers. Med forord af Peter Snejbjerg og efterord af Thomas Schrøder & Dianna Lotus Ozol.

  • af Akwaeke Emezi
    169,95 kr.

    Nigeriansk-tamilske Akwaeke Emezis funklende, intense, kraftfulde og modige debut.En halvbiografisk bildungsroman, der trodser genrer og antagelser lige så let, som den forstyrrer vestlige idéer om identitet, spiritualitet og køn.Jeg har levet mange liv indeni denne krop.Jeg levede mange liv, før de anbragte mig i denne krop.Jeg vil leve mange liv, når de tager mig ud af den.Ada er svaret på sin katolske fars bøn, men hun fødes som barn af Igbo-guden Ala. Hun er med andre ord en ọgbanje, dvs. en ånd, som fødes ind i en menneskekrop, en slags ondsindet spilopmager, hvis målsætning er at pine menneskemoren ved en uventet død, blot for at vende tilbage i det næste barn og starte forfra.Fra det øjeblik Ada kommer til verden, er hendes bevidsthed uadskilleligt forbundet med stærke kosmiske kræfter, der eksisterede længe før, hun blev født. Hendes sind fyldes af vrangvillige brødresøstre, som tager deres menneskelige legetøj under både kærlig og ondskabsfuld behandling i fortællingen om hendes liv. Men langsomt formår også Ada at manifestere sig som en uigenkaldelig sammensmeltning af de mange forskellige og divergerende udgaver af selvet, hun rummer."Emezis debut er det seneste fremtrædende eksempel på den nigerianske romans spændende opsving ..." Sam Sacks, Wall Street Journal"... bemærkelsesværdig og modig debutroman ..." Tariro Mzezewa, New York Times"En funklende, barsk roman ..." Susan Straight, LA Times" ... en udsøgt debutroman ..." Lucy Scholes, White Review"En livsnødvendig og uforglemmelig debut ..." Jonathan Thornton, Fantasy Hive

  • af Summer Devon
    148,95 - 165,95 kr.

    Ezra Seton søger desperat et job, men har kun et tilbud på hånden: at arbejde for en hjerteløs bisse, faktisk den selvsamme mand, der drev Ezras elsker bort. Ezra bider tænderne sammen og tager jobbet. Det viser sig imidlertid, at hverken jobbet eller herren i huset er, som han forventede. Han beslutter sig dog for at holde en vis afstand og bevare fatningen, uanset hvor ubarmhjertige drillerierne bliver. Robert Demmes glade dage er forbi. Efter at have reddet sin fætter Ambrose fra galehuset bruger han mange af sine kræfter på at pleje den skrøbelige excentriker. Da han ansætter en hjælper, får han mere ro – men præsenteres også for en interessant fristelse. Beklageligvis foragter den fascinerende Seton ham. Robert beslutter sig for at gøre brug af sit ikke ubetydelige vid for at komme ind under huden på manden, men han må forundret konstatere, at planen giver bagslag. I stedet for at blive klogere på den trofaste sekretær har Robert bevæget sig ud, hvor han ikke kan bunde. Alt, han har opnået, er at gøre sin interesse i manden dybere. Måske fornemmer han Roberts ikke helt uskyldige tiltrækning. Da de to skal overnatte sammen i en kro, viser deres gensidige tiltrækning sig for stærk. Sekretæren og herren giver efter for deres begær. Men da Ezras gamle flamme dukker op, og fætterens eksperimenter går galt, bliver det en kamp om, hvem der løber af med sejren: kærligheden eller galskaben. Uddrag af bogen Men den bebrillede, overvægtige mand viftede ham over i en stol. ”Jeg har et jobtilbud her som amanuensis for en herre, der ønsker at skrive en bog om … om en eller anden form for insektliv? En sekretærposition, hvor du vil arbejde for en hr. Robert Demme.” Navnet lød velkendt, men Ezra vovede ikke på at bede om detaljer. Han sagde hurtigt: ”Tak, hr. Jeg tager det, tak.” Arbejdsformidleren bøjede sig over sin fyldepen og kopierede informationerne over på et kort. ”Jeg burde advare dig om, at du ikke vil være den første.” Nu, hvor han var blevet forsikret ansøgningen, kunne Ezra stille et par spørgsmål. ”Hvor mange har du sendt til denne hr. Demme?” ”For at være helt ærlig så er mindst fem blev hyret indenfor det seneste år. De er alle blevet fyret eller har sagt op. Det er åbenbart en svær position med en krævende arbejdsgiver. Jeg har ikke lov til at sige mere end dette.” Om forfatteren Summer Devon er et pseudonym for Kate Rothwell, som også skriver under eget navn. Summer skriver homoerotiske kærlighedsromaner af forskellig slags, herunder historiske.

  • af Jacob Kokkedal
    148,95 - 168,95 kr.

    Nu også med æsler! 155 siders smæk for skillingen iblandet en god portion galskab og fællessang. ”De bliver sgu ikke kønnere at se på, når man ser dem rigtigt,” hostede Einar bagerst fra æslet. Han kneb øjnene sammen ved synet af de mange metamorfer, der i den ene mærkværdige skikkelse efter den anden stødt marcherede frem med kurs mod Line og Nick. Monstrene havde ikke travlt. De vidste, at deres bytte foran dem ikke havde nogen steder at løbe hen nu. De ville blive indhentet. Den forreste af metamorferne satte i et brøl til sine fæller, der fik de andre uhyrer til at stemme i med deres egne gutturale anskrig. ”Hvabehar? Kulturanmeldere fra Politiken!” udbrød stjernefrøet Karsten Messerschit og følte sig tydeligt fortørnet over sådan at blive afbrudt. Uden videre tømte han resten af vinflasken i en enkelt slurk og flippede derefter flasken i hånden, så den kunne bruges som slagvåben. ”En god bourgogne har altid haft mange anvendelsesmuligheder!” Messerschit satte hælene i æslets sider, mens han svingede flasken truende over sit hoved. Under påskud af at have vundet en rejse til Berlin, drager vennerne fra Anemoneklassen denne gang til den tyske hovedstad for at møde en gennemført vanvittig modstander. Heldigvis er det ikke noget, som en god flyveskalle og lortemusikanten Semino Rossi på mobilen ikke kan klare. Om forfatteren Jacob Kokkedal (f.1977) er bosiddende i Nørresundby. Har bl.a. skrevet bøgerne Som det ligger, Tude-Tarzan og Svanedrømme. Desuden er han forfatter til de anmelderroste børne- og voksenfantasy-serier Specialklassen og Den trofaste bror.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.