Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Pastor Sørensen & Co." er tredje og sidste bind i Livsens Ondskab-trilogien - Gustav Wieds udødelige beretning om toldkontrollør Knagsted. I vanlig giftige og bidende stil fortsætter han her småborgersatiren og skildringen af det dobbeltmoralske liv anno 1900 i provinsbyen Gammelkøbing. Denne gang står især missionske præster og hyklerisk seksualmoral for skud, og dette får et så stærkt præg af livslede og meningsløshed, at det næsten kammer over i præstehad. Året efter denne udgivelse begik forfatteren selvmord.
Emanuel Thomsen er besat af ønsket om at købe sin fædrene Møllegård tilbage, efter at han og mor Karen har været nødt til at fraflytte den. Han spinker og sparer, spiller på lotterisedler og tager ekstraarbejde for at samle midler til at få opfyldt sin drøm. Han vinder i lotteriet, men trods den store gevinst bliver intet, som han ønsker det. Han serverer for Ædedolkenes klub, byens honoratiores, der mødes fire gange om året på byens hotel (Prindsen) for at indtage et overdådigt måltid. Toldkontrollør Knagsted er den kyniske satiriker, mens hans modstykke og ven overlærer Clausen er lalleglad idealist. "Livsens Ondskab" kan læses som første bind i en trilogi, der består af "Livsens Ondskab" (1899), "Knagsted" (1902) og "Pastor Sørensen og Co." (1913). Bogen foregår i den fiktive sjællandske købstad Gammelkøbing, og dens hovedpersoner er blevet klassikere i dansk kultur.
"Knagsted" følger op på persongalleriet fra "Livsens ondskab" og har som hovedpersoner vennerne nihilisten Knagsted og den godhjertede, naive Clausen. De to tager sammen på en længere udenlandsrejse, der blandt andet fører dem til Berlin, Dresden og kurbadene i Karlsbad og til mødet med en række komiske personligheder. Makkerparret er, trods uadskilleligheden, uenige om alt og diskuterer rejsen igennem små og store hændelser. Romanen emmer af den bidende sarkasme og tragiske humor, der har gjort Wieds bøger om Knagsted så populære. "Knagsted" kan læses som andet bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller "Livsens ondskab" og "Pastor Sørensen & co.".OM FORFATTERENGustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.