Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Garn

Her finder du spændende bøger om Garn. Nedenfor er et flot udvalg af over 27 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    298,95 kr.

    Det smukke og slidstærke strik fra KlompeLOMPE bliver man aldrig træt af! Her får du over 60 nye opskrifter til hele familien: Børnestørrelserne går fra spædbarn og helt op til 12 år, og der er flere opskrifter til mødre og endda også fædre – alt sammen i et enkelt og rustikt design.Bogen indeholder såvel lette opskrifter til nybegynderen som større projekter til den mere erfarne. Alle opskrifter er markeret med sværhedsgrad 1-3. Her er bluser, sweatre, bukser, kjoler, nederdele, huer, vanter, sokker og tæpper – ensfarvede, med flotte og flerfarvede mønstre eller i strukturstrik med snoninger, blade og hulmønstre. Lad dig inspirere til at prøve de spændende nye teknikker – det er ikke så svært, som det ser ud, og resultatet bliver imponerende.Bogen er skrevet af den norske designduo Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland, der står bag bloggen og webshop­pen KlompeLOMPE. De designer alt strik og udvikler opskrifterne sammen, og Hanne tager alle billederne. Den første bog, der hurtigt blev en bestseller, er også udkommet på dansk med titlen KLOMPELOMPE – Strik til baby, barn og voksen.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    238,95 kr.

    Klompelompe er tilbage med flere nye, skønne opskrifter! Denne gang handler det om strik til hverdag og fest hele året rundt. Bogen indeholder omtrent 70 opskrifter, de fleste til børn fra 0-12 år, men også mange til kvinder og en del til mænd.Der er opskrifter på alt fra en dåbskjole til den lille ny i familien, festkjoler og jakker til de lidt større, lette bluser til sommerfest og skolestart samt sjove påskeprojekter til hele familien og efterårs huer, vanter og tæpper.Bogen indeholder desuden et kapitel med julestrik såsom sweatre, kjoler og veste. Der er både helt enkle opskrifter til nybegynderen samt større projekter og spændende nye teknikker til den mere erfarne.Alle opskrifter er markeret med sværhedsgrad 1-3, og de klare og grundige forklaringer sikrer, at resultatet bliver godt hver gang. I 2016 udkom bestselleren KLOMPELOMPE - Strik til baby, barn og voksen på dansk og i 2017 KLOMPELOMPE - Strik til hele familien.

  • af Arne Nerjordet & Carlos Zachrison
    289,95 kr.

    Nu kan du lave dine helt egne bøger inspireret af Arne & Carlos’ flotte inspirations-bøger, der bugner af ideer, vigtige ting at huske, flotte farver og collager. Du har måske allerede set billeder af disse i de bøger, de tidligere har udgivet, blandt andet som introduktion til kapitlerne.I første del af bogen får du en grundlæggende indføring i, hvordan du klipper papiret, tilpasser det den størrelse, du vil have, hvordan du bruger symaskinen til at sy papir-arkene sammen, hvordan du limer, laver omslag, binder bogen og presser. Alt sammen rigt illustreret med trin for trin-billeder af de enkelte processer. Materialerne, du skal bruge, fås over hele landet. Du får ikke brug for specialbutikker.Anden del indeholder temaforslag til bøgerne såsom planlægningsbøger til eget bryllup, rejsedagbøger og pegebøger. Desuden kreative bøger til dine strikke-, hækle- eller broderiprojekter, kogebøger, havebøger og slægtsbøger. Du får ideer til at lave dine helt egne unikke notesbøger og ideer til mindebøger, du kan bruge som gaver.Du vil også finde nogle QR-koder. Disse er til dig, der savner nye garnprojekter,det være sig strik, hækling eller broderi.

  • af Arne Nerjordet & Carlos Zachrison
    289,95 kr.

    Tag med Arne & Carlos til det farverige fuglerige. Inspirationen har de denne gang fundet ude i naturen, både hjemme og på deres mange rejser rundt i verden. Fra haven på Tonsåsen kommer den karakteristiske dompap, musvitten, den hvide vipstjert og andre flotte fugle. Du får også fugle strikket med udgangspunkt i traditionelle norske mønstre, både med og uden tophue, pomponer og halstørklæder. Nogle af fuglene strikkes med mønster, andre dekoreres med maskesting, pailletter og fjer. Sjældne fugle fra paradis, i Arne & Carlos’ eget karakteristiske design, er der også blevet plads til. Her kan du boltre dig i mange forskellige kvaliteter af garn, fra uld over bomuld til broderigarn. Dyk dybt i restekurven efter garn, gamle pailletbånd, perler og fjer. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan disse flotte skabninger bliver til – præcis så mangfoldige og farverige som ude i naturen. Fuglene kan bruges til pynt året rundt, men mange har tendens til at trække mod juletræet, når den tid nærmer sig. Bogen har grundige beskrivelser, enkle diagrammer og masser af trin for trin-billeder.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    238,95 kr.

    Skab dejlig julestemning og kreer skønne julegaver med inspiration fra KlompeLOMPE.Med denne bog kan du lade dig inspirere af den kreative KlompeLOMPE-livsstil og få masser af ideer til strik og smukke ting i hjemmet.Der er opskrifter på strik til store og små, julekonfekt, fin julepynt, borddækning, gaveindpakning og blomsterdekorationer. Her er strikkede julesweatre, anorakker, huer og tips til pynt, gaver og mad.Der er også trin for trin-guide til en adventskalender med nyt strik til en sød strikket bamse.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    238,95 kr.

    Designduoen bag Klompelompe er Norges mest populære strikkedesignere, og med nu fem udgivelser på dansk har danske strikkeinteresserede også taget brandet til sig. Succesen er baseret på søde, smukke og anvendelige strikmodeller i de lækreste uldgarner til især børn i alle aldre, men også til voksne – og i de seneste to bøger kan en del af modellerne strikkes til børnenes bamser og dukker. Alle opskrifter er markeret med niveau 1, 2 eller 3, så der er ensfarvet mønsterstrik og strik i matchende farver til både nybegyndere og eksperter. I Klompelompes vinterbørn har designerne imødekommet læsernes ønske om også at lave en del af modellerne i voksenstørrelser. Og eftersom det er vinterstrik, er der ekstra mange nye opskrifter på huer – med nyt mønsterstrik, fx ”hubbabubba”-mønsteret, der giver en tyk og varm hue, fine detaljer og i alle sværhedsgrader. Der er også trøjer med det nye dådyrmønster og snefnug, bodyer med dinosaurer, halsedisser, pandebånd, vanter og sokker, lune kjoler med vingeærmer og lange, varme bukser, og så selvfølgelig et nyt, lækkert tæppe til baby.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    248,95 kr.

    KlompeLOMPE gør strikkeriet til en fest! Om end du er nybegynder eller erfaren strikker, så indeholder denne bog masser af fristende opskrifter. Der er et væld af flotte mønstre, farver og teknikker at gå på opdagelse i. For den øvede er der flere opskrifter med strukturstik, flerfarvede mønsterstrik og hulmønstre. Der er både klassiske sweatre, strik i tynd, delikat garn eller fluffy strik på tykke pinde. Hvad med at prøve et flot flerfarvet leopardmønster på din næste sweater eller kaste dig ud i at strikke med et hint af guldtråd på festblusen.

  • af Helle Schjønning
    165,95 kr.

    KUN FIRKANTER er en overraskende let og overraskende firnurlig bog om alt det, man kan lave ud af noget så simpelt som strikkede firkanter. Bogen fortæller på let og humoristisk vis om, hvordan man strikker, hvorfor man bør prøve det og hvorfor strikning er godt for psyken!Bogen rumer mere end 100 idéer - fra strikkede brosten, over kålorme og ugler til butterfly´s, kaffevarmer og truckerterninger til bilen.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    238,95 kr.

    Let og fin strik til de varme, lune sommermåneder. I opskrifterne er der anbefalet lette garntyper som merinogarn og blandingsgarn med bomuld, så det strikkede hverken kradser eller bliver for varmt. Bogen indeholder omtrent 40 opskrifter til børn fra 0-12 år. Der er blandt andet opskrifter på huer, sokker, enkle bluser, fine kjoler og lette jakker. Flere af modellerne passer godt sammen. Lillesøster kan eksempelvis få en flot romper og storesøster en matchende kjole. Til bror er der shorts, en let sweater eller rustik hættejakke samt meget andet at vælge imellem. Når sommeraftenerne går på hæld, er der huer, tæpper, flotte tights og smukke cardigans at lune sig i. Som noget helt nyt er nogle af opskrifterne også gengivet i dukkeversioner bagerst i bogen.

  • af Mette Walther
    138,95 - 301,95 kr.

    En bog som kan læses! Opskrifterne er støvsuget for forkortelser og unødvendige spidsfindigheder. Opskrifter kan læses og forstås af både begyndere og øvede. De 40 opskrifter kan strikkes i hver 3 størrelser. Der er opskrifter til enhver tykkelse garn / pindstørrelse. Opskrifterne er ikke bundet op på et bestemt garnmærke. Alle farver og mønstre kan frit skiftes ud.

  • af Arne Nerjordet & Carlos Zachrisson
    248,95 kr.

    ARNE & CARLOS har i denne bog ladet sig inspirere af de utallige mønstre fra Setesdal. Meget er fundet på lofter i gamle huse, i bøger, på postkort, i gamle strikkeopskrifter og strikkebøger. Som ARNE & CARLOS selv siger: »Vi tror helhjertet på, at man skal forankre nyt design i gamle traditioner. Det er først, når vi går tilbage i tiden og ser på vores kulturarv og historie og tager noget af det, som vi finder, med os videre i vores arbejde, at vi kan skabe nyt. På den måde bidrager vi samtidig til at værne om de gamle traditoner.« I bogen får du mønstre på sweatre til både ham og hende samt tilbehør som vanter, huer, halsedisser, pulsvarmere, strømper, små og store puder, bamse og meget mere. Sværhedsgraden varierer fra det helt enkle til det lidt mere avancerede. Du får 33 nye opskrifter.

  • af Anne-Grethe Embrå & Julie Embrå
    238,95 kr.

    ”Strik med fluff og farver” er en samling iøjnefaldende strikkeopskrifter med spraglede farvekombinationer, der tager dig tilbage til 80'ernes modebillede. Er du træt af den samme gamle farvepalet og svære mønstre uden plads til fejl? Vil du strikke funky og farverigt tøj, som hele familien vil elske? Med denne bog kan du kaste dig ud i sjovt mønsterstrik til både store og små. Du kan strikke bredt, kort, smalt og langt i alt fra fluffy mohair til merinould og håndfarvet garn – og der er noget til både begyndere og mere erfarne stikkere. Derudover får du masser af tips til, hvad du kan gøre med dit restegarn fra andre strikkeprojekter. Bag de farverige opskrifter står mor og datter – Anne-Grethe og Julie Embrå – som sammen har skabt et strikkeunivers, der ikke ligner noget andet, og som følges af 137.000 på Instagram.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    238,95 kr.

    I denne bog har Klompelompe designet strik til årets festlige begivenheder. Her er festtøj til påske, sankthans, lange sommerdage, skolestart, efterårsferie, slidstærkt børnehavetøj og masser af flot vinterstrik.Bogen følger årets gang og hver af de over 70 opskrifter er angivet med sværhedsgrad fra et til tre.Der er desuden oplyst, hvilke garntyper der egner sig bedst, når det gælder sommer eller vinterstrik. Der er også flere mindre projekter, der er velegnet, hvis du har garn tilovers.Som i de tidligere bøger er der matchende strik til såvel små og store børn og de voksne i familien.

  • - 20 nemme hækleopskrifter opbygget af sekskanter
    af Sarah Shrimpton
    206,95 kr.

    Oplev bedstemorsekskanter i et helt nyt lys Har du brug for en pause fra de klassiske bedstemorfirkanter? Så er Hækl med sekskanter lige noget for dig! Dem, der quilter, har længe kendt til sekskantens mange muligheder, og nu er det også blevet hæklernes tur. Denne forfriskende fortolkning af bedstemorfirkanten viser dig, hvor mange muligheder den lille sekskantede figur kan tilbyde dig, og hvordan du kan bruge den til at lave mange smukke og sjove projekter – én lille sekskant ad gangen. I denne unikke samling giver den anerkendte hækledesigner Sarah Shrimpton dig opskrifterne til 10 hæklede sekskanter med forskellige motiver og 20 trin-for-trin-vejledninger til projekter, der både er kreative og lette at lave. Opskrifterne er enkle at gå til, og teknikkerne til montering er letforståelige, så selv nybegyndere kan være med.

  • - Det begynder med en trekant...
    af Jane Enemark
    248,95 - 408,95 kr.

    En ny tilgang til strik, hvor alle bogens modeller er strikket i trekanter. Sjaler, ponchoer og mange andre modeller, alle vist med trin for trin billeder og beskrivelser. Bogen viser en legende tilgang til, hvordan du kan strikke mange forskellige modeller.

  • - En strikkebog for begyndere
    af Eva Mortensen & Christina Levisen
    177,95 kr.

    Strik – helt enkelt er den ultimative strikkebog for begyndere. Udsigten til at mestre strikkekunsten kan føles som en lang og ufremkommelig rejse, men her er en reel begynderbog, hvis kombination af læring, variation og udvikling er unik på strikkemarkedet.Bogen består af 10 opskrifter på 10 forskellige produkter, som præsenterer den spirende strikker for enkle, tidløse designs af stigende sværhedsgrad. Man starter med en karklud og slutter med en voksensweater. Hvert design og rækkefølgen af opskrifter er nøje gennemtænkt og sikrer den perfekte kombination af gentagelse og udfordring.Opskrifterne er skrevet i et let tilgængeligt sprog, der ikke kræver nogen forudsætninger med at læse strikkeopskrifter. Teknikker forklares undervejs, og nybegynderen er i trygge hænder fra første maske til sidste pind.Om forfatterneChristina Levisen og Eva Mortensen er begge strikkeentusiaster og kreative sjæle. Christina har strikket i en årrække, og lysten til at udbrede strikkekunsten er ikke til at skjule. Eva har først for nyligt knækket strikkekoden og husker tydeligt, hvad det vil sige at være novice. I bogens udviklingsfase har forfatternes forskellige udgangspunkter dannet den optimale sammensmeltning af erfaring, undren, nysgerrighed og gåpåmod.

  • - Moderne geometriske designs til tæpper og tilbehør
    af Esme Crick
    243,95 kr.

    Skab ekstraordinære tæpper med mosaikhækling Mosaikhækling er en banebrydende hækleteknik, der tillader dig at lave et flerfarvet projekt uden at skulle skifte mellem farverne i den samme række. I stedet springer du simpelthen masker over på én række og fylder hullerne ud med en anden farve et par række senere. Dette resulterer i smukke, moderne geometriske mønstre, der ser fantastiske ud på tæpper, puder, gulvtæpper, tasker og meget mere. Mosaikhækling er en hyldest til farver, og forfatteren Esme Crick viser dig her, hvordan du kan skabe forskellige iøjefaldende projekter til boligen. Bogen indeholder 12 opskrifter på tæpper og 12 opskrifter på mindre projekter baseret på de samme mønstre som tæpperne. Alle 24 projekter er udførligt beskrevet og har både trin-for-trin-vejledninger og diagrammer.

  • af Louise Lerche Johansen
    131,95 kr.

    Juletiden nærmer sig, og hvad er hyggeligere end at sætte sig i lænestolen og fordybe sig i broderiets mange muligheder? Denne bog henvender sig til jer brodøser, som ønsker ny inspiration til broderiets anvendelsesmuligheder, hvor omdrejningspunktet er julehygge, hjemmelavede gaveideer og julepynt. Tænd stearinlysene, tråd nålen og broder julen ind.Om forfatterenLouise Lerche brænder for broderi og har broderet siden barnsben. Hun er uddannet med en professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling og underviser både børn og voksne i broderi. Louise Lerche har tidligere udgivet broderibogen Skal vi være pennevenner?.

  • af Ingunn Birkeland
    298,95 kr.

    Farverig og inspirerende strikkebog! Den norske designer Ingunn Birkeland er kendt for at skabe eksklusive kjoler til den røde løber, og hendes kreationer er blevet båret af både norske kulturpersonligheder og medlemmer af det norske kongehus. Nu har hun fortolket sine designs ind i en række strikkeopskrifter, så du nu også kan iføre dig Birkelands designs.I bogen finder du 29 opskrifter til både børn og voksne, og der er opskrifter på både jakker, kjoler, sweatre, huer og tørklæder. Udsøgte detaljer, tidsopslugende teknikker og et kunstnerisk udtryk er kendetegnende for Birkelands stil – i kombination med hendes helt egen farvepalette bestående af pasteller og pangfarver. Alle designs er strikket i garn fra Rauma Garn, og der er designs i både forskellige typer af uld og sommerlige bomuldsvarianter.Birkeland gør det enkelt at lege med forskellige farver, mønstre og faconer, og til alle opskrifterne kan du vælge mellem flere forskellige farvekombinationer. Hele hendes farveunivers er nøje sammensat og balancerer mellem mørke og lyse, kolde og varme toner. Sværhedsgraden på opskrifterne varierer, og der findes noget for enhver strikker uanset smag, niveau og tålmodighed.

  • - 20 projekter inspireret af traditionelle strikketeknikker fra Norden og de skotske øer
    af Jenny Fennell
    218,95 kr.

    Tag med på en rejse gennem de nordiske lande Den canadiske strikdesigner Jenny Fennell har med Strik fra de nordiske lande skabt en udsøgt samling af strikopskrifter, som alle er inspirerede af traditioner fra de nordiske og keltiske regioner. Bogen indeholder 20 charmerende og moderne projekter baseret på traditionelle strikketeknikker og -stilarter, såsom fair isle-strik, snoningsstrik og kniplingsstrik. I bogen finder du opskrifter på både tøj, tilbehør og ting til hjemmet – alt sammen skabt i naturlige fibre og holdt i en afdæmpet farvepalette. Kollektionen inkluderer en række projekter, som er ideelle for nybegynderen - eller som gaver, der er hurtige at strikke. Både opskrifter og diagrammer er lette at følge. Så selv hvis du er ny udi at læse diagrammer, bliver du nænsomt guidet gennem hele processen. Uanset om du er en relativ ny strikker eller har mange års erfaring med strikkepindene, vil du med Jenny Fennells opskrifter og vejledning kunne skabe de fineste og tidløse designs, som vil passe ind i hos enhver nordisk strikker.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    298,95 kr.

    I denne bog får du masser af kreative strikkeideer til festlige lejligheder – især alle slags fødselsdagsfejringer. Find inspiration til børnefødselsdagen, venindefesten eller fødselsdagsfester i alle årstider. Der er et væld af smukt strik til at tage på til selve festen: fine bluser med hulmønstre, smukke sweatre og jakker, elegante nederdele, kjoler og meget mere. Opskrifterne er inddelt i forskellige sværhedsgrader og der følger gode forklaringer til.Udover selve tøjet er der også ideer til forskellige former for pynt i strik –eksempelvis en krone og vimpler.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    238,95 kr.

    Med udgangspunkt i Lisa Aisatos smukke tegninger har Klompelompe designet flot vinterstrik til både børn og voksne.Strikkeopskrifterne i denne nye Klompelompe-bog er inspireret af den norske julebogsklassiker Snesøsteren af Maja Lunde. I historien sørger drengen Julian over tabet af søsteren og forundres over det magiske møde med pigen Hedvig, der måske kan hjælpe.Her er opskrifter på en røde kåbe, Hedvigs hue, Julians halstørklæde, Augustas sweater og smækbukser til bamse. Der er huer og vanter, sutsko, julepynt og meget mere. Ved hver af de omkring 25 opskrifter i denne bog er der angivet en sværhedsgrad fra et til tre.Bogen er flot designet og skaber den helt rigtige julestemning i hjemmet. Ikke mindst kan den bruges som inspiration til mange lækre hjemmestrikkede julegaver.

  • af Henrik Rosenkjær & Michael Søndergaard
    270,95 kr.

    SKAB DINE EGNE TÆPPER MED GARNDu behøver ikke at være verdensmester i gobelinstrik eller at købe en stor maskine for at komme i gang med at tufte. Garn, nål og lærred, så er du klar. Slow Studio har gjort det gamle håndværk moderne igen med deres kreative værker og populære kurser, og med TUFT kan alle nu gøre dem kunsten efter:Find de rigtige redskaber – Lær teknikkerne – Få inspiration til, hvad du kan lave – Vælg mellem nemme opskrifter – Mød tekstilkunstnere, som elsker at tufte – Læs om håndværkets historie.HENRIK ROSENKJÆR og MICHAEL SØNDERGAARD stiftede i 2020 Slow Studio som en platform, hvor kreative sjæle kan tage kunstneriske pauser i et samfund med fart på.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    298,95 kr.

    Opskrifter på strik, der passer til ude- og friluftslivet for den aktive familie på tur, uanset årstiden.Her finder du masser af opskrifter på strik til ude- og friluftslivet for den aktive familie på tur, hvad enten du skal i skoven, til stranden eller på ski, uanset årstiden. Bogen indeholder strikkeopskrifter både tykke og tynde trøjer, varme huer, lune sokker, siddeunderlag og endda et fint net, som du kan have med til stranden.Strikkeopskrifterne er både til børn og voksne og er inddelt i forskellige sværhedsgrader med gode forklaringer til.Udover selve tøjet finder du også inspiration til ude- og friluftslivet med udflugtsmål og enkle madopskrifter, der egner sig til tilberedning i det fri. Med hjemmestrik fra KlompeLOMPE vil hverken store eller små fryse i naturen.

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    228,95 kr.

    Lær at strikke de populære krammdyr fra Klompelompe. Lad børnene vælge deres favoritter blandt de mange søde dyr, der findes i bogen. Der er eksotiske dyr som løver og tigre, samt dyr fra nordlige egne såsom sæler, pingviner – og selvfølgelig kæledyr som hund og kat. Der er også opskrifter til uroer og rangler. Der er ingen tvivl om, at dyrene vil vække stor glæde – og hvem ved måske bliver det med tiden til en helt zoologisk have. Krammedyrene er både nemme og hurtige at strikke.

  • - du selv kan lave
    af Lisbet Lücke Larsen
    188,95 kr.

    FINE TING du selv kan laveaf Lisbet Lücke Larsen50 glade og inspirerende ting, som hele familien kan fremtrylle, af helt ordinære materialer, som f.eks. papir, perler, garn ... og genbrug, efter devisen: "Grib idéen og brug de materialer, du har i forvejen".Blandt modellerne kan du finde: Flammende hjerter, hængende vaser og festlige spir. Dekorerede bloklys, strudsefjer og kunst på dåse. Lamaer, Dino'er og ternede grise – og meget mere!Alle opskrifter er udførligt beskrevet i ord og/eller illustrationer og bliver ledsaget af store, flotte og farverige fotos i Lisbet Lückes velkendte, kreative univers ... dér, hvor regnbuen faldt ned!Bogen henvender sig til alle, der kan lide at sysle med fine ting og kreative projekter, dog nok især piger i alderen 10-100 år.Forfatteren har tidligere udgivet 10 bogtitler:PERLEPLADER – for børn og voksne (2018)Hæklede GRYDELAPPER (2017)PAPIR - Klip Fold Sy (2016)------------------------------------------------------------Fin & farverig TUNESISK HÆKLING (2016)Fine & farverige PERLEPLADER - til jul (2015)Fine & farverige PERLEPLADER (2015)Fin & farverig JUL – du selv kan hækle (2014)Fine & farverige ÅRSTIDER – du selv kan hækle (2014)Fine & farverige FIRKANTER – du selv kan hækle (2013)Fine & farverige GAVER – du selv kan lave (2012)Siden september 2016 er bøgerne udgivet på eget forlag:www.LELIVRE.dk

  • af Mette Vedsø
    238,95 kr.

    "Det er stærk illustratorkunst, det her ... sprogmusikalsk billedbogsværk" Bogbotten.dkDer er ingen plads til tiden i fru Stresses lille krop, for tiden bruger hele tiden, tiden op og op. Tid tak fortæller med sin brug af sprogets rytme og hastighed og i sine sirlige, sitrende streger en historie om at have alt for travlt. Det er sandelig på tide at sige farvel til fru Stresse og goddag til fru Strikke.En billedbog der kan læses (som alle gode billedbøger kan) af både børn og voksne; i beretningen om fru Stresse viser sproget og illustrationerne, hvordan stress kan føles. En strittende størrelse, der som regel ikke har nogen enkel løsning, men for fru Stresse begynder det i hvert fald at vende, da først hun får fat i den ene ende af et garnnøgle.Det er Mette Vedsø og Pia Halse, der sammen har skabt fru Stresse og hendes verden; de to er hver især kendt for en lang række sjove, smukke og ikke mindst kloge billedbøger, hvoraf bør nævnes den seneste (som de også har lavet sammen), nemlig Pytkassen fra 2020, der allerede tegner til at blive en allealdres-billedbogsklassiker.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.