Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Geopolitik

Her finder du spændende bøger om Geopolitik. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En verdenshistorisk betragtning
    af Carl Schmitt
    228,95 kr.

    Carl Schmitt (1888-1985) er mest kendt for sine teser om det politiske som et ven-fjende-forhold og om suveræn autoritet eller ”decisionisme”, samt for sin kritik af vestlig liberalisme og vestligt demokrati – alt sammen teser, der er blevet til i de kaotiske år under Weimarrepublikken, og som nødvendigvis må forstås på denne baggrund. Mindre opmærksomhed har der været om hans senere arbejder, der klart adskiller sig fra Weimartidens, og som fokuserer på international ret og global geopolitik. En særlig plads blandt disse arbejder indtager Land og hav, skrevet under Anden Verdenskrig som en fortælling til datteren Anima, da Schmitt levede isoleret og marginaliseret i det krigshærgede Berlin. Bogen er blevet kaldt hans ”måske mest betydningsfulde og bestemt smukkeste” og præsenterer sig som en brillant, holistisk fortolkning af menneskehedens historie som historien om de rum, den har eksisteret i. I centrum står den fundamentale modsætning mellem ”elementerne” land og hav. I hurtige rids skitseres århundreders verdenshistorie med ”rummet” som den røde og næsten hemmelighedsfulde tråd, der binder de mest forskelligartede fænomener sammen: Politiske institutioner, krigskunst, videnskabelige gennembrud, tekniske opfindelser, retsopfattelser, kunstarter, mentalitetsformer. Af disse to elementers rum er Jordens nomos eller grundordning opstået og med den klodens to basale civilisationer – landets og havets. Schmitts geopolitiske teorier om en multipolær verdensorden bestående af ”storrum” har i de senere år tiltrukket sig stadig større international opmærksomhed, og i et Efterord gives der et indblik i deres tilblivelse og nutidige relevans, set i et internationalt politisk perspektiv.Nysgerrig efter at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Carl Schmitt Helikon

  • af Donatella Di Cesare
    168,95 kr.

    Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød er Donatella Di Cesare seneste bog, og er en kort og koncis intellektuel vejviser til Corona-pandemien. Den udgør et af de første væsentlige bidrag til den filosofiske litteratur om pandemien, og er en bearbejdning af en række centrale temaer inden for politisk filosofi, herunder undtagelsestilstand, livets sårbarhed, grænseregimet, teknokrati, ekspertvælde, konspirationsteorier, demokrati, isolation og vejrtrækning.Donatella di Cesare (f. 1956) er en af Italiens mest fremtrædende og nulevende filosoffer. Hun er forfatter til en række bøger om forholdet mellem filosofi og politik, herunder Heidegger og jøderne: de »sorte hæfter« (2014) samt Tortur (2016). Senest har hun i den italienske presse kritiseret Giorgio Agambens kommentarer om Corona-virussens farlighed og hans sammenligning af vaccinepas med de nazistiske jødestjerner; en parallel som også har været genstand for omfattende kritik i Danmark.

  • - Global geopolitik før og nu
    af Fritz Wolder
    228,95 kr.

    "NY BANEBRYDENDE BOG OM GEOPOLITIK I DANMARK Geopolitikken har ikke været nogen særligt værdsat videnskab i Danmark. Rudolf Kjellén synes ikke at have haft nogen indflydelse på danske geografer og politologer... Kampen om kloden. Global geopolitik før og nu... af Fritz Wolder er derfor en velkommen nyhed. Bogen er rigt illustreret med kort og fotos, samt har et udmærket design. Der findes en række betydningsfulde geopolitiske skoler, som hver for sig behandles af Wolder. Det drejer sig først om den engelske geopolitik, hvor Sir Halford Mackinder er hovedemnet... Over for britisk geopolitik stod ifølge Wolder kontinental geopolitik med navne som Friedrich Ratzel og Karl Haushofer... Men der fandtes ikke kun tysk geopolitik. Italien får sit eget kapitel i bogen, og der fandtes også en fransk geopolitik. Både i Italien og Frankrig spiller geopolitisk tankemåde i dag en betydningsfuld rolle i den politiske diskussion, noget indtil nu helt umuligt i Danmark og Sverige. Også moderne russisk geopolitik behandles i den nye bog i et særskilt kapitel. Med De Forenede Staters stilling som hegemon efter Sovjetunionens kollaps er amerikansk geopolitisk tænkning kommet i fokus. I kapitlet redegøres der for baggrund og den centrale tænker professor Nicholas Spykman, af nederlandsk herkomst... Den store trussel mod USA var ifølge Spykman, at "verdens-øen" ville blive domineret af én eneste fjendtlig magt, sådan som det truede med at ske under anden verdenskrig. Det er blevet sagt, at hvis George Kennan var containment-politikkens fader, så var Spykman dens gudfader. Men Wolder glemmer ikke den store amerikanske geograf Saul B. Cohen eller journalisten Walter Lippman, og også Zbigniew Brzezinski er taget med. På rosværdig vis har Wolder gjort opmærksom på kontinuiteten i den geopolitiske videnskab. Astropolitiken, dvs. geopolitik i det ydre rum, behandles i et særskilt og vigtigt kapitel. Her er den store pionér den amerikanske professor Everett Dolman, hvis bog Astropolitik. Klassisk geopolitik i rumalderen (2002) var et gennembrud for denne nye udvikling inden for geopolitikken. Wolders værk bør findes på biblioteker i hele Skandinavien. Det er et standardværk om geopolitikkens rolle før, i dag og i fremtiden". Bertil Häggman, direktør for Center for Research on Geopolitics (CRG), Sverige, februar 2012. ”Begrebet geopolitik blev skabt i 1899 af den svenske politolog R. Kjellén. Der findes mange definitioner af begrebet, som handler om stater, politik og geografi, og formålet med bogen er at vise, at der eksisterer en veletableret geopolitisk tradition og praksis med forskellige metoder til analyse af internationale relationer, et begrebsapparat og en særlig terminologi… Forfatteren er cand.mag. i historie og samfundsfag, og bogen er på et højt fagligt niveau og indeholder bl.a. en del henvisninger til yderligere litteratur og web-sider… Der findes ikke tilsvarende litteratur på dansk om begrebet geopolitik”. Lektørudtalelse af Bent Birk KristensenNysgerrig efter at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Kampen om kloden Helikon

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.