Bøger om Georg Brandes

Georg Brandes (1842-1927) står i dansk åndshistorie som et stridens tegn, og vurderingerne af ham er stærkt modsatrettede. Han er blevet opfattet i overensstemmelse med egen selvforståelse, som oprører og befrier fra nationalkulturens snærende bånd, og han er blevet anset for at være roden til fordærv og ødelæggelse af dansk åndsliv. Det er den grundlæggende historie om stormen i andedammen, der delte, og endnu deler, de ideologiske vande i Danmark.Men denne historie om frontstillingen står ikke alene. For den indgår i en nær forbindelse med historien om brandesianismens receptions- og virkningshistorie, som omhandler det levede livs glidende overgange, udviklinger og tilegnelser, hvor konkrete kulturpersonligheders forsøg på tilkæmpelse af et åndeligt ståsted har bragt dem i forbindelse med fænomenet Georg Brandes og – for nogles vedkommende – sidenhen i direkte opgør med ham.Denne bogs sigte er af grundlæggende kulturhistorisk art, og de 12 bidrag angår både den direkte frontkrig og de personlige forviklinger. For dem alle gælder det, at de er forsøg på virkningshistoriske livtag med tænkeren og agitatoren Georg Brandes og den idéstrømning, der bærer hans familienavn.Efter Georg indeholder artikler af Anders Thyrring Andersen, Lotte Thyrring Andersen, Børge Houmann, Knud Bjarne Gjesing, Hans Henrik Hjermitslev, Bo Hakon Jørgensen, Jørgen Knudsen, Rasmus Markussen, Martin Ravn, Christian Egander Skov, Rasmus Vangshardt, Jens Wendel-Hansen og Henrik Yde.Bogen er redigeret af Kristoffer Garne (f. 1990), stud.theol. ved Københavns Universitet, og Johan Christian Nord (f. 1988), ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet.

I 1840'erne bliver Georg Brandes, en af det moderne gennembruds og litteraturvidenskabens nøglefigurer, født. Med hjælp fra sine dagbøger og breve rekonstruerer han i "LEVNED I. Barndom og første ungdom" sine unge år og livet som student og søn i en velhavende jødisk købmandsfamilie i København. LEVNED I-III er den danske litteraturkritiker Georg Brandes' selvbiografi, der udkom mellem 1905 og 1908, og som kronologisk gennemgår hans livserfaringer, dagbogsuddrag og breve fra mellem 1842 til 1892 – fra tiden som barn, som ung, som rejsende og som forsker.Georg Brandes (1842-1927) er en af de mest indflydelsesrige litteraturkritikere og -teoretikere i dansk litteraturhistorie. Brandes definerede de litterære genrer realisme og naturalisme og er hovedtænkeren bag det moderne gennembrud i Danmark.

”Er ved at læse Pontoppidans Totenreich, som fængsler mig.” Sådan skrev tyske Thomas Mann i sin dagbog i december 1920. De fleste danskere deler utvivlsomt Thomas Manns glæde ved Henrik Pontoppidans forfatterskab. Men hvor man ofte betragter Pontoppidan som en del af den litterære realisme og til tider også som elev af Georg Brandes, tilhører Mann en helt anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme. Livets febrile hemmeligheder beskriver, hvordan Pontoppidan og Mann har langt mere tilfælles end som så. Med fokus på Pontoppidans De Dødes Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924) viser Rasmus Vangshardt, at Mann kan have været væsentligt mere inspireret af danske Pontoppidan end hidtil antaget, men også at Pontoppidans forfatterskab gennemstrømmes af en romantisk og metafysisk forestillingsverden, som han delte med fillosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche – og med Thomas Mann. Det giver samtidig anledning til en revurdering af De Dødes Riges slutning: Siden bogens udgivelse har litterater diskuteret, hvorvidt dens slut-utopi er beundringsværdig eller tynd. Men Livets febrile hemmeligheder påpeger noget ganske andet: Der findes slet ikke nogen utopi.

Den kulturrevolutionerende Georg Brandes navngav i denne portrætsamling for første gang begrebet "det moderne gennembrud", der blev definerende for perioden op til det 20. århundrede. Her introducerede han de vigtigste forfattere i Norden, der gennem litteraturen satte problemer under debat og dermed skabte opbrud i de herskende samfundsnormer.Med skarp pen beskriver Brandes forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen. Et vigtigt værk om en skelsættende periode i skandinavisk kultur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

I midten af 1800-tallet skrev de to danske kulturelle ikoner H.C. Andersen og Georg Brandes breve til hinanden. Dette er en kommenteret udgave af den anerkendte litteraturhistoriker Elias Bredsdorff. Bogen indeholder desuden Brandes' tre afhandlinger om H.C. Andersen.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Det er en af de bøger, der skaber en afgrundsdyb kløft mellem i går og i dag, skrev Henrik Ibsen ved udgivelsen af det første bind af Georg Brandes' Hovedstrømninger i det Nittende Aarhundredes Litteratur i 1872. Med dens fremkomst var verden ikke længere den samme. Brandes' ambition var at lægge redskaberne fra sin disciplin frem til gavn for store formål såsom promoveringen af frihed, fred og modernitet. Sit grandiose narrativ for den europæiske litteraturs udvikling leverede han personligt for et stort publikum på Københavns Universitet. I et større perspektiv bidrog han hermed til at sætte hele Skandinavien på det litterære verdenskort. Hovedstrømningernes biografiske baggrund, opbygning og hvert binds indhold i det epokegørende værk introduceres her på engelsk, så både et dansk og et internationalt publikum kan læse med.-----------------------------------------------------------------------------------------------------Edited by Jens Bjerring-Hansen & Lasse Horne Kjældgaard ”It is one of those books creating a swallowing gulf between yesterday and today,” Henrik Ibsen wrote upon the 1872 publication of the first volume of Georg Brandes’ Main Currents in Nineteenth Century Literature. After its appearance, the world was not the same. Brandes’ ambition was to deploy the tools of his discipline in the service of big causes, such as the promotion of freedom, peace, and modernity. His grand narrative of the evolution of European literature was delivered in person to a large audience at the University of Copenhagen, and soon after published in six volumes between 1872 and 1890. In Danish circles, he constantly challenged national narrowmindedness and worked to establish dialogues between nations and cultures. In a wider context, he helped to put not only Denmark but the entire Scandinavian region on the global literary map.All of this was made possible by the publication of Main Currents in Nineteenth Century Literature. This anthology compiles essays on the biographical background, overall structure, and individual volumes of Brandes’ magnum opus. Hopefully, it may serve as a resource for newcomers as well as experienced readers looking for an overview of – and new paths in – Brandes’ epoch-making work.

Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser.Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter.Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst.Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.

Stærk biografi om om en kvindelig kunstner, som forsøgte at udfordre samtidens syn på køn, opnåede stor succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren - og endte med at tage sit eget liv i et crescendo af følelser og en tid, der var besat af litteratur, sex og død.Alle ville til København, for her fandtes alle tings centrum: litteraturkritikeren Georg Brandes, det moderne Nordens gudfar. Hertil tog også Victoria Benedictsson, postmesterens kone fra den svenske landsby, som fik succes som forfatter under pseudonymet Ernst Ahlgren. Uforudsigeligheden og selvstændigheden, der prægede Victoria Benedictssons liv, har fascineret læsere og forskere helt op til vor tid, ligesom hendes død også har gjort det. I 1888 begik Victoria Benedictsson selvmord på et hotelværelse i København, blot 38 år gammel. Døde hun af ulykkelig kærlighed til Brandes? Skyldtes selvmordet overgreb i barndommen? Eller var selvmordet en konsekvens af, at hun levede i et patriarkalsk system? Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen Forladtheden (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.

I tre dybdegående artikler gennemgår den anerkendte litteraturforsker Hans Hertel nogle vigtige og nye aspekter af det moderne gennembrud. Herigennem belyses både de politiske og kulturelle aspekter af den betydningsfulde periode.Bogen indeholder artiklerne"Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale" fra bogen "Den politiske Georg Brandes" (1973)"Nødigt, men dog gerne – da Danmark blev moderne" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Georg Brandes’ kulturrevolution – og kulturkampen omkring Georg Brandes 1871-2004" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Henrik Pontoppidan og det forlængede gennembrud" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.