Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Gerningssted

Her finder du spændende bøger om Gerningssted. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Steen B.J.
    258,95 kr.

    Hvad ville du tro var sket, hvis du så en midaldrende mand ligge skudt med en 45-mm pistol liggende ved siden af på gerningsstedet, mens retsmedicineren finder et 38-mm projektil i mandens hoved? Det er lige præcis det, som Team Milton bliver præsenteret for. Men det er kun en del af en ondskab, som hverken Ella, Li-Mei, Ibsen, Silas eller den delvist pensionerede Milton har mødt før. Team Milton har denne gang en udfordring i motorcykelmiljøet i området ved Bjerringbro, Silkeborg og det nordlige Aarhus for at finde hoved og hale på, hvad der er sket med bikeren Ulrik, der tilsyneladende skulle have skudt sig selv. Ulrik er biker, kontanthjælpsmodtager, depressiv, har rygproblemer og er afhængig af smertestillende opiater og joints, men der hviler en anden forbandelse over hans hus, som er ondsindet og ikke kan ses med det blotte øje. Forbandelsen er skjult i dødstrekanterne og lader sig først afsløre efter ihærdigt efterforskningsarbejde. Li-Mei formår at udfordre sin mand, Ming, i deres åbne forhold, og hun lader sig overtale til at gå på dating af sin sekretær, Ester. Endvidere får Ellas søn, Kasper, stolen sat for døren af sin mor. Oline får desuden endnu en gang skabt drama ved en familiemiddag hos Ella. Uddrag af bogen “Var der mere end kys og kærtegn?” spurgte Silas så. Li-Mei blev helt overrasket over sin egen indlevelse i afhøringen. Hun tænkte på, at hun kyssede med Silas og Ming på samme tid, mens Ania også kyssede med. Hun virrede lidt med hovedet over disse personlige tanker, men Silas tændte på en eller anden måde disse tanker sammen med Winnies fortælling, men hun dunkede sig selv i hovedet for at holde fokus. “Det udviklede sig hurtigt til, at vi alle tre endte i sengen sammen,” svarede Winnie. “Og det havde du det stadig godt med?” spurgte Silas. Altså, som du da kan spørge, tænkte Li-Mei og rødmede helt over sine tanker og Silas’ nærvær i afhøringen. “Jo, jeg lod mig rive med og savner faktisk, hvor underligt det end kan lyde, at blive elsket og kærtegnet af to personer samtidigt. Jeg mærker rigtigt savnet nu, hvor de er væk, mens vi taler om det. Det gør mig ked af det at tænke på det,” svarede Winnie og tørrede nu en tåre væk i begge øjenkroge. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af John Andes
    131,95 - 165,95 kr.

    Kriminalassistent Tony Sattill fra NYPD får til opgave at efterforske gerningsstedet i forbindelse med et grufuldt rituelt mord, der er del af en serie. Da sagen bliver overgivet til drabsefterforskerne, bliver Tony bedt om at grave i sin kollega Elija Washingtons fortid. Tony afdækker nogle ualmindeligt store pengestrømme i Elijas fortid og noget, der kunne være et coverup fra NYPD’s side, men så begynder beviserne i de oprindelige sager at inkriminere Tony. Laboratorietest afslører en sammenhæng mellem ham og mordene, og han kendte alle ofrene. Tonys verden styrter sammen, mens flere af hans nære venner dør. Er Tony udset til at være syndebuk – eller er han bare det næste offer?

  • af Steen B.J.
    258,95 kr.

    Team Milton, bestående af Silas, Ibsen, Ella, Li-Mei og Milton, bliver denne gang involveret i en sag om to forsvundne kvinder, som bliver meldt savnet. Den ene kvinde findes senere dræbt i et gammelt og meget specielt hus på en bakke, som dog kun er findestedet og ikke gerningsstedet. Det undrer Team Milton meget, hvorfor en dræbt kvinde er blevet placeret i et ubeboet hus med tremmer bag nogle af vinduerne, hængelåse på dørene og rum med mystiske inskriptioner på væggen. Det giver dem store kvaler at finde ud af, mens den grusomme sandhed går op for dem bid for bid. Spørgsmålet er, om de kan stoppe denne grusomhed i at udvikle sig, mens verden kigger med på livestreamingen af grusomhederne. Sandheden ligger ikke lige for, når dødelige forglemmelser pludselig bliver genstand for hævn og retfærdighed. Følg med i bind 35 i Team Milton-serien, og få svaret på, hvad der skal hævnes, og hvad der anses for retfærdigt, når sandheden bliver åbenbaret for alle.Følg ligeledes med i, om Li-Mei får sine chefdrømme opfyldt, selvom hun er gravid. Følg også med i, om Oline endelig afsløres i sit dobbeltliv.Uddrag af bogenSelma tog sig mod til at ville undersøge rummet bag lågen, selvom der var støvet, og edderkoppespind var synligt inde i rummet. Hun tændte lyset på sin mobil og begyndte at kravle ind i rummet, hvor underlaget var støvede træbrædder. Hun lyste op og så, at hun sikkert kunne rejse sig, men lod være, da der hang tykke spindelvæv over hende. Hun lyste ind på de rå mursten til den ene side. Til den anden side var der noget, der kunne minde om ydervæggen på en skorsten, der førte op på næste etage formodentlig, gættede hun på. Hun kunne se, at der var skrevet noget på den tilmurede væg. Hjælp mig væk, kære Gud, hvis du findes. Det var underskrevet Tobias 11 år. Der var andre, der havde skrevet lignende ting. Maja, havde skrevet. Gid jeg aldrig var blevet født. Det hele føltes uhyggeligt, tænkte Selma og tog billeder af det skrevne med sin mobil, men pludselig fløj lågen i ind til rummet. Det føltes nærmest samtidigt som et indre brag, mærkede Selma. Normale mennesker ville måske blive rigtig bange, men Selma gik i panik og skreg højt, mens hun holdt sig for ørene.Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Erik Frandsen
    148,95 - 165,95 kr.

    Politikommissær Jakob Bojsen og hans krimiteam har gennem tiden været udfordret i efterforskningen af mange mord. I denne krimi må de sande, at selv den værste opgave, som de har efterforsket, ikke rækker. Det ene mord efter det andet i Aarhus og omegn giver Jakob Bojsen og krimiteamet svære betingelser. De kan i lang tid ikke finde et motiv eller en sammenhæng mellem mordene. Hvad handler det egentlig om? Er en seriemorder på spil? Stille og roligt arbejdes der frem mod den endelige løsning på de mange mord. Som sædvanlig møder vi retsmediciner Bak, som har mere end nok at gøre. Ligeledes den lille tekniker PP, som styrer teknikerne på gerningsstederne og hjemme på gården. Som altid rummer handlingen en god portion lun humor og ikke mindst mange spændende personer. Uddrag af bogen Hun lå hulkende tilbage i sengen. Møgsvin. Han så ellers pæn og nydelig ud i sit jakkesæt, men det fik hurtigt ende. Straks han kom ind i soveværelset, fik hun en lussing. Sådan fortsatte det igen og igen. Der var ikke den ting, som han ikke gjorde ved hende. Til slut smed han lidt penge på natbordet og gik ud. De to unge mænd på 23 år havde set det gang på gang. Mænd, der besøgte deres mor og gik igen, mens deres mor græd. Stille sad de ved bordet i stuen som så mange andre gange i den lille lejlighed. Hun havde ringet til dem på den anden side af midnat og havde bedt dem komme. Hun havde det ikke så godt. Naturligvis kom de og blev der hele natten. Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har boet i Høver i 34 år. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene, Dødens motiv, Den indre kamp og senest Fuglekongen og andre kriminoveller samt Fatale sekunder.

  • af Frank Goldammer
    168,95 - 195,95 kr.

    EN SPIEGEL-BESTSELLERMAX HELLERS ANDEN SAGDresden 1947: To år efter krigens afslutning hører byen under den sovjetiske besættelseszone og er stadig en ørken af murbrokker. I den isnende kolde vinter er livet domineret af boligmangel, sult og sygdom. Overkommissær Max Heller kaldes af det nyoprettede Folkets Politi til et gerningssted i Dresdens Neustadt. Men inden han kan begynde efterforskningen, bliver soldaten fra Den Røde Hær, der er fundet død, fjernet af militærpolitiet. Tilbage er en frossen blodpøl og en herreløs rygsæk, i hvilken Heller gør en frygtelig opdagelse: en mands afskårne hoved. Uddrag af bogenHeller så grundigt på rygsækken, mens han forsigtigt løftede den op. Intet friskt blod var sivet ind i stoffet selv om hovedet ikke var pakket ind. Han lagde rygsækken fra sig. Hvorfor skulle en russisk officer være ude på gaderne om natten, bærende et afskåret hoved i sin rygsæk? Og hvorfor var han blevet dræbt? Og hvorfor havde morderen efterladt rygsækken der? Kunne han have vidst, hvad der var i den? Eller kunne de to ting være endt på det samme sted ved et tilfælde? En død, russisk officer og en rygsæk med et afskåret hoved? Det var svært at acceptere. Om forfatterenFrank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

  • - Novellesamlingerne Bundet og Druknet
    af Gittemie Eriksen
    148,95 - 483,95 kr.

    "Frelst" og andre kriminoveller er en samling af noveller med retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen. En kvinde findes "Druknet" i svømmehallen i Nykøbing F. Alt tyder på at der er tale om et uheld, indtil Pia og Lars tilfældigt kommer til at tale med den efterladte mand. Det bliver med livet som indsats, da Pia deltager i stillesvømning en sen aften. I "Forladt" er Pia Holm til koncert med sine veninder. Efter en imponerende trommesolo falder bandets trommeslager om på scenen. Paramedicinerne erklærer, at der ikke er mere at gøre. Han er død. Men de tager fejl. Det er først nu Pias arbejde begynder. Sammen med politikommissær Lars Andersen finder hun ud af, at trommeslageren havde flere fjender end venner, men hvem havde gavn af hans død? "Frelst" starter med et overraskende fund på en tidligere præstegård. En maskinfører finder noget der minder om en massegrav, da han skal fjerne de gamle frugttræer. Pia Holm må hente hjælp hos FBI for at løse gåden om de mange knogler, som får fatale følger for hende. Novellerne er tidligere udgivet i de to novellesamlinger "Bundet" og "Druknet" og andre kriminoveller samt som selvstændige e-noveller. Samlingen består af novellerne: "Forbandet", "Affaldet", "Svigtet", "Bundet", "Lænket", "Forsmået", "Druknet", "Forladt", "Slagtet" og "Frelst".

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.