Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Djurslands fascinerende landskab er skabt af istidens gletsjere, og fortiden er alle steder nærværende i bakker og klinter. Kirker og herregårde fortæller om tidligere tiders rigdom og frodighed, og moderne iværksættere og ildsjæle gør, at Djursland stadig tilbyder et væld af spændende oplevelser for både lokale og besøgende.Med denne bog oplever du de ukendte, usædvanlige og helt unikke sider af halvøen. Besøg 50-kroner-dyssen, Knalv Knold og Storkesøen. Tag på fisketur, badetur og kunsttur. Lad ganen nyde de lokale lækkerier lige fra frisk fisk og gode bøffer over økologisk vin og nybrygget øl til eksklusive småkager.Forfatterparret bor på Mols og har sommerhus på Djursland. De står også bag den populære '111 steder i Aarhus som du skal se'. Bogens smukke fotos er taget af Henrik Bjerregrav.
Få omfattende viden om Norddjurs Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold.I alt har 174 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Allingåbro over Grenaa til Anholt og fra Udbyhøj til Glatved Strand.Bliv klogere på tørlægningen af den gamle fjord Kolindsund og på Løvenholmskovene, hvor bl.a. vadefuglen svalekliren yngler. Læs om de spættede sæler og få fakta om alt fra Gammel Estrup og Søren Kanne til Huldremosekvinden og Danmarks hidtil største vindmøllepark.Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Norddjurs Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 9: Randers, Norddjurs, Syddjurs og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Jan Petersen.Opdag Danmark – med Trap.
"Grenaa i vikingetid og middelalder" åbner op for en verden, som der ikke eller kun i mindre grad har været fokus på: • Vandvejene og landevejene til Grenaa og opland • Byens opståen ved vadestedet/landevejsbroen og skibsbroen • Bycentrets forlægning fra åområdet og til bakken Grindhøgh med kirken • Bynavnets opståen i sammenhæng med det olddanske ord for skibsbro • Holmene (syd for åen) Grinduholme med Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm • Kongsgården vest for landevejsbroen – måske oprindelig på Kongsholm/Borgholm • Bebyggelsen Bro syd for åen • Købstadsprivilegiets tildeling • Sankt Jørgensgården for spedalske i Bro-området • Vandmøllen ude i engene mellem byen og søen • Gammelsogns kirke på sydsiden af Baunhøj • Ebeltoft-komplekset Hvor en bro førte over en å langt fra næste overfartssted, opstod der typisk en bydannelse. Sådan gik det ved udmundingen af Grenåen i Kattegat, Gudenåen i Randers Fjord og Århus Å i Århusbugten. Ad åen ved Grenaa og videre gennem Kolindsund kunne man med vikingetidens lavtstikkende skibe sejle helt ind til området ved Kolind. Oplandet med bebyggelser omkring Kolindsund var stærkt medvirkende til, at brostedet ved Grenaa blev til en købstad. "Grenaa i vikingetid og middelalder" handler særligt om det område i Grenaa, som må have været det mest afgørende for, at byen grundlagdes på lige netop dette sted. I kerneområdet lige syd for åen ved Århusvej krydsedes vandvejen af landevejen. I dette lavtliggende område lå fra ældre tid i åens slyngninger holmene Kongs¬holm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm. Her opstod der skibsbro, vejbro, vandmølle, spedalskhedshospital samt en mindre bebyggelse med nogle få huse og en enkelt bondegård. Stedet har haft en attraktiv beliggenhed for byens første fiskere, håndværkere og handlende. Det er sandsynligt, at også byens kongsgård fra oprindelig lå i dette område vest for landevejen, hvor den kan have været befæstet af delvist naturlige vandgrave.
Denne bog sætter særlig fokus på: - Kongsmagten i lokalområdet udøvet fra kongsgården i Grenaa. - Kalø Len styret af en adelig lensmand og hans fogeder. - Borgen Kalø slot med lensadministration, fængsel og tortur. - Krigsberedskabet med alarmering fra områdets baunehøje. - Fjendeindfald på Djursland. - Voldssamfundet med økser som daglig bevæbning. - Oprør og borgerkrige. - Møntskattes sikring ved nedgravning i urolige tider. - Adelens frihed til dominans fra lokale herregårde. - Præsternes styring af folkets tanker og handlinger. - Biskopperne - Klostres ejendomsbesiddelser på Djursland.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.