Bøger om Guds frelsesvilje

I 1522-23 prædikede Luther over Peters Første Brev i kirken søndag eftermiddag. Disse prædikener udkom som bog i 1523 og i en lettere revideret form i første bind af hans samlede tyske skrifter i 1539 med Luthers forord. Af særlig interesse er den revision, der er foretaget i kapitel 1 vers 2, hvor Peter skriver til menighederne, at de er »udvalgt efter Gud Faders forudviden«. I 1523-udgaven siger Luther meget kort: »Gud vil ikke lukke alle mennesker ind i Himlen. Han vil tælle sine meget omhyggeligt. Da gælder der ikke længere nogen menneskelære om den frie vilje og vores kræfter. Det kommer ikke an på vores vilje, men på Guds vilje og udvælgelse.« Her er ingen tale om Guds universelle frelsesvilje, men snarere tværtimod. Med en stor portion velvilje og en del forklaringer kunne man måske hjælpe Luthers udsagn her, men det vil ikke være let. I den reviderede udgave i 1539 er sætningen »Gud vil ikke lukke alle mennesker ind i Himlen. Han vil tælle sine meget omhyggeligt« strøget. Samtidig med at læren om den trælbundne vilje og Guds ære for hele frelsen fastholdes. Nu suppleres dette med en stærk og klar understregning af Guds universelle frelsesvilje, som er seriøs og alvorlig ment. Gud vil virkelig, at alle mennesker skal frelses. Så døren ind i Himlen er åben på vid gab for enhver, der tror på Kristi frelsergerning. Og det er den røde tråd, der går gennem hele brevet. Igen og igen understreger Luther, at Kristus er død for »hele verden« for »alle menneskers synder« osv.

»Hvis nogen ville male et præcist billede af Gud, måtte det være et billede af lutter kærlighed, som var den guddommelige natur intet andet end en åben ild og lidenskabelig kærlighed, der opfyldte himmelen og jorden.« Sådan udtrykker Luther det stærke reformatoriske Gudsbillede i en prædiken i 1532. Denne tekst og en række andre helt centrale tekster bringes her, sammen med en dogmehistorisk oversigt over synet på Guds frelsesvilje. Det evangelisk-lutherske Gudsbillede står i skarp modsætning både til Zwingli og Calvin, som benægter Guds frelsesvilje. Efter rigsdagen i Augsburg i 1530 fremstår der hos de wittenbergske teologer en mere og mere klar evangelisk udvælgelseslære, hvor Guds altomfattende og universelle frelsesvilje kommer til at stå i centrum. Gud vil virkelig, at alle mennesker skal frelses og komme til tro. Derfor har det enkelte menneske lov til at regne med, at evangeliet også gælder for ham og hende.