Bøger om Guldalderen

En opdagelsesrejse i guldalderens billedunivers.  Guldalderens billedverden viser igennem et righoldigt illustrationsmateriale, hvordan malerier og scenebilleder imødekom et behov for at lære historien, samtidens berømtheder og Danmarks natur, de fremmede lande og dyre- og planteverdenen at kende: ikke fjernt fra de emner, der vises i tv-stationernes populæreste serier.Guldalderens kunstneriske univers forekommer velbekendt. Vi kender det fra museernes ophængninger og fra udstillinger. Men de billeder, man i dag præsenteres for, er ikke de samme, som man kunne se, hvis man var en kunstinteresseret borger – eller borgerinde – i perioden imellem Eckersbergs hjemkomst fra Frankrig og Italien – i 1816 – og Treårskrigen fra 1848-50. Bogen Guldalderens billedverden fortæller om, hvordan samtidskunsten dengang tog sig ud, i dagligdagen, i teatret og på de få offentlige udstillinger.Guldalderens billedverden undersøger, hvilke kunstværker og scenebilleder og hvilken grafik, der reelt blev konsumeret af det danske publikum i det, vi i dag kalder guldalderen. Hvilke kunstnere var de mest udstillede, hvem solgte flest malerier til kongehus og adel og kunstmuseum? Hvad købte kunstsamlerne? Hvad fandt man ophængt i det offentligt tilgængelige kunstgalleri på Christiansborg Slot? Og hvad så tilskuerne i Det Kongelige Teater? Som den første publikation indkredser Guldalderens billedverden den kunst, der reelt var at se i Danmark – som ikke nødvendigvis er synonymt med den kunst, der i vore dage bedømmes som den bedste og den vigtigste.

Jørn Hansen, kaldet Jern-Hansen, er natvægter og ikke et af Guds bedste børn. Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker på jagt efter sin muse.Johanne Luise Pätges er datter af fattige, tyske emigranter og danser ved Det Kongelige Teaters balletkompagni med et spirende talent for skuespil.Da hendes mentor og beundrer, Johan Gebhard Harboe, findes myrdet om morgenen den 21. marts 1829, tror politiet fejlagtigt, at der er tale om selvmord. Kun Jern-Hansen ved bedre, men af personlige grunde holder han forbrydelsen hemmelig. Hans tøven får uoverskuelige konsekvenser for dem alle tre.

Birgit Pouplier har skrevet en episk biografi om den polskfødte billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann, som kom til at spille en stor rolle i Danmarks kulturhistorie. Lisinka, som hun også kaldtes, var gennem hele sit eventyrlige liv splittet mellem sine pligter som kone og mor og sin store lidenskab for at skabe kunst. Vi følger hendes rejse fra hendes fødeby, Warszawa, til Düsseldorf og Rom, hvor hun blev en del af den tyske kunstnerkoloni. Her mødte hun den geniale men depressive billedhugger Jens Adolf Jerichau, og efter de var blevet gift, flyttede hun med ham til København, hvor hun forgæves kæmpede for anerkendelse som kunstner.Bogen er ikke blot historien om en spændende og mageløs kvinde. Vi føres også ind i den danske guldalders kunstverden og bliver præsenteret for medlemmer af kongehuset såvel som sultanernes harem. Pouplier giver derved et enestående glimt ind i en af de vigtigste perioder i den danske kulturhistorie."Hvilken blændende og spændende fortælling, så flot skrevet, så vel disponeret og så smukt underbygget."-Lise Nørgaard"Birgit Pouplier tegner ypperlige billeder af forgangne tider, gribende øjebliksbilleder af kunstnere i dyb koncentration og brede billeder af ydre rammer og tidens begivenheder."-Annelise Verstergaard, Jyllandsposten"Romanen har alle de kvaliteter, en historisk roman skal have: en stærk og fascinerende hovedperson, en indlevelse ikke kun i mennesket, men i den tid, der er tale om."- Maj-Britt Hestehave, Aalborg StiftstidendeBirgit Pouplier (1925 - 2014) var en dansk forfatter og skuespiller. Hun blev uddannet skuespiller fra Det kongelige teaters elevskole og fortsatte herefter på Odense teater og Det ny teater. Hun rejste vidt omkring, bl.a. til England, Uganda og Californien. Birgit Pouplier udgav adskillige bøger både børnebøger, novellesamlinger, voksenbøger og opsamlinger af hendes mange kroniker, som hun skrev til blandt andet Berlingske.

Kongen i Danmark omhandler alle de danske konger – fra Gorm den Gamle og en række sagnkonger før ham til Dronning Margrethe II – og deres forvaltning af det embede, de enten tilkæmpede sig eller fik givet i dåbsgave. Skildringen er skrevet af en af landets kyndigste historieformidlere, og derfor er Kongen i Danmark ikke en slavisk beskrivelse af den danske kongerække, men en beskrivelse af kongedømmet og dets udvikling – og sidenhen delvise afvikling som institution. Og regenternes betydning for udviklingen af dette embede.I tolv kapitler har Rikke Agnete Olsen samlet hovedpunkterne i udviklingen – og det er både underholdende og indsigtsgivende. Det er personskildring og politisk historie. For hvem skriver historien og dermed giver herskeren sit eftermæle? Hvad var regenten selv skyld i, og hvad var påvirkninger og strømninger udefra? Det søger forfatteren at udrede ved at beskrive regentens vilkår for at styre vort land gennem de sidste 1000 år.Til understøttelse af Rikke Agnete Olsen har grafikeren Jørgen Kraglund gengivet hver enkel regent med udgangspunkt i kendte portrætter af majestæten. Hvor de ikke findes fra den ældre middelalder, så gennem et motiv tæt på ham – og i de sjældne tilfælde også af hende. Kraglunds farvelagte streg har ledsaget en generation af historieinteresserede læsere af tidsskriftet Skalk og forlaget Wormianums bøger. I Kongen i Danmark viser han en helstøbt og personlig version af den danske kongerække.

Oversigt over hele spektret af dansk klassicistisk møbelkunst i perioden ca. 1790-1850. Klassicismen behandles i lige så høj grad som udtryk for ideologiske bevægelser som udtryk for et stilistisk fænomen. (English edition available: Mirjam Gelfer-Jørgensen: The Dream of a Golden Age (2004), EAN: 9788772458984)

HISTORIEN OM C.E.F. WEYSE (1774-1842) er ofte blevet reduceret til en fortælling om en næsten stereotyp dansk guldalderkomponist. En repræsentant for en idylliseret og forældet æstetik i en tid, der ellers bar præg af politisk tumult, enevældens fald og nye frihedsidealer. Weyse var dog både meget mere og meget andet end det. Som et videbegærligt menneske med mange facetter og vidtfavnende interesser – der udover musikken talte medicin, mad, litografier, stjerner, ædelstene m.m. – kan han på mange måder betegnes som en ’moderne’ mand i det 19. århundredes forstand, ligesom hans notorisk fraværende udlængsel, afsky for tidens modetendenser og en god portion selvironi placerer ham langt fra den traditionelle arketype på en romantisk komponist. 2024 er 250-året for Weyses fødsel, og med denne første biografi i over hundrede år om en af Danmarks største guldalderkomponister ønsker musikhistoriker Jens Hesselager at nuancere billedet af den konservatisme, der kom til at præge dansk musikliv mange år efter Weyses død – og cementerede ham som en af dansk musikhistories helt centrale nøglefigurer.

A tale of crime, culture, and historical relics in early modern Denmark.In 1802, Denmark’s arguably most famous thief broke into the Royal Danish Cabinet of Curiosities and stole the renowned Golden Horns, relics from the Germanic Iron Age. Niels Heidenreich, the son of a drunken parish clerk, melted down the horns, and they were forever lost.The Thief is a compelling narrative about the loss of national symbols, counterfeiters, poverty, and despair. At its heart, it offers a vivid portrait of the man who destroyed these historical relics, tracing his life and harsh living conditions, his brushes with the law, and his existence on society’s fringes. Spanning Danish history around the year 1800, The Thief provides a fascinating glimpse into a period of significant social and political change, while addressing universal themes of crime, justice, and cultural heritage.Ulrik Langen is a professor of eighteenth-century history at the University of Copenhagen in Denmark. With a career dedicated to uncovering the nuanced stories of Denmark’s past, Langen is known for his meticulous research and engaging storytelling. Originally published in Danish in 2015 to rave reviews, The Thief is based on extensive archival study and showcases his ability to bring historical figures and events to life.

Im Gegensatz zum drei Jahre jüngeren Schelling, dem er sein Leben lang verbunden blieb, wird Steffens nach seinem Tod nahezu vergessen; in der landläufigen Überlieferung hat er als der Überbringer der Romantik nach Dänemark überlebt. Erst mit Beginn des 21. Jahrhunderts wird er als Naturforscher, als Philosoph und Universitätsreformer wiederentdeckt, nicht zuletzt auch im Diskurs-Zusammenhang um das Anthropozän. Steffens-Forscherinnen und Forscher aus Norwegen, Dänemark und Deutschland setzen sich mit dem romantischen Denken der Zeit, mit den Aspekten der nationalen Wiedergeburt in Kultur, Politik und Wissenschaft auseinander, mit Naturgeschichte und Kunst: Marit Bergner, Marie-Theres Federhofer, Bernd Henningsen, Lore Hühn, Daniel Fulda, Norman Kasper, Jesper Lundsfryd Rasmussen, Jessika Piechocki, Anna Lena Sandberg und Elisabeth Décultot.

Adam Oehlenschägers beretning om et liv i guldalderens og romantikkens Europa. En forælling om en eventyrlig barndom på Frederiksberg Slot, om rejser i Napoleonstidens Europa og om møder med fyrster og forfattere, bl. a. Goethe, Madame Staël og Victor Hugo. Centralt står mødet med Henrik Steffens og tilblivelsen af "Guldhornene". Det hjemlige litterære liv er centreret om kredsen omkring Bakkehuset og Baggesen. Oehlenschläger skildrer tilblivelsen af sine værker, deres forudsætniger og deres varierende skæbne i kritikernes kløer. Han skildrer skuffelser og triumfer, ikke uden en vis forfængelig nærtagenhed. Vi følger hans sidste dage og timer og hans afsked med sine nærmeste.

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) tegnede livet igennem både på nyt, rent papir, men ligeså gerne på alt papir, der var indenfor rækkevidde (bagsiden af andre tegninger, bagsider af breve, invitationer, regninger etc.). Thorvaldsens tegninger er først og fremmest skitser til hans skulpturer og relieffer, mere eller mindre gennemarbejdede, men næsten altid af stor kunstnerisk værdi og ekspressivitet. Tegningerne er en vigtig kilde til vores viden og forståelse af tilblivelsesproces og kontekst for Thorvaldsens billedhuggerkunst. Bogen rummer en grundig gennemgang af over 150 af Thorvaldsens tegninger samt en indledning med en række kortere afsnit om Thorvaldsens brug af tegningerne, om hans tegnestil og metode, forholdet mellem tegning og skulptur, om forlæg for tegningerne og om, hvordan skiftende tider har set på Thorvaldsens tegninger. I bogen gør Stig Miss status over tegningernes fund, brug og reception og giver derefter et både præcist og nuanceret livs- og motivoverblik gennem et yderst velvalgt værkudvalg. Forfatteren formår dermed ikke blot at formidle et billede af Thorvaldsen som tegner og give os indsigt i alsidigheden i hans tegnekunst og motivkredse, men han udvælger og bruger også sine eksempler aktivt til at tegne et portræt af Thorvaldsen som kunstner og som menneske. Med udgangspunkt i tegningerne rejser vi næsten ved siden af Thorvaldsen fra først til sidst med de venner og kolleger, idealer, begivenheder, motiver og værker, der optog ham. Det er et smukt træk, der ophøjer beskrivelserne af tegningerne til noget nær en novellesamling, der hver for sig og samlet skaber et billede af en idealistisk og dybt menneskelig billedhugger og tegner.

Carl Jørgen Carlsen er dykket ned i en gammel kriminalsag fra København. Den unge fynbo Worm er blevet anklaget for at have begået et mord, efter han desillusioneret har måttet erkende, at der ikke er brug for ham i 1830’ernes København, hvor arbejdsløsheden og fattigdommen florerer overalt. Carl Jørgen Carlsen sår tvivl om Worms skyld og undersøger i stedet de originale sagsakter og en række andre originale tekster fra Worms tid. Således tager han os med tilbage til Guldalderen og præsenterer os for nogle velkendte personer og stadig velbesøgte steder, som alt sammen fremstår i et helt andet lys.Carl Jørgen Carlsen (f. 1933) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet bogen "Worm – en mordgåde fra Guldalderen". I mange år arbejdede Carl Jørgen Carlsen som oversætter i det private erhvervsliv, og i 1970’erne studerede han filosofi.

Guldalderens historiske baggrund er velkendt: Napoleonskrigene, Københavns bombardement, statsbankerotten i 1814 med deraf følgende økonomisk krise, 1848-revolutionen samt grundlovens og demokratiets indførelse i 1849. Der var bondereformer og religiøs tumult, og sociale klasser og strukturer var i kraftig forandring. Alt dette var med til at skabe det miljø hvori Guldalderen fødtes og udvikledes. Denne bog anser disse forskellige krisesituationer ikke blot som en kulisse eller forhindringer der skulle overvindes, men som aktive katalysatorer for den opblomstring der fandt sted i Guldalderen.Til trods for at de konstant lå i debat og polemik med hinanden, var Guldalderens ledende figurer generelt enige om at de levede i en krisetid. Alle de dramatiske samfundsmæssige udviklinger påvirkede også i høj grad de kulturelle sfærer og formede dem på forskellig vis. Artiklerne i denne bog følger de forskellige krisers påvirkninger igennem litteratur, kritik, religion, filosofi, politik og samfundsvidenskaberne og opstiller dragende paralleller mellem det der opfattes som ‘Guldalderkrisen’ og de udfordringer vores moderne samfund står over for i dag. Dermed viser bogen Guldalderens fortsatte relevans for læsere i det 21. århundrede.

Kierkegaard readers are familiar with his dogged polemicagainst Hegelianism, his critique of Friedrichvon Schlegel’s Romantic irony, and his visit to Schelling’slectures in Berlin. However, these are only a fewwell-known examples of a much deeper relation ofinfluence and inspiration. Kierkegaard read Germanfluently and was interested in many different authorsand thinkers from the German-speaking countries.The auction catalogue of his personal library revealsa wealth of works in German from a number of differentfields.Given his famous criticisms of the Hegelians,Schlegel, and Schelling, one might be tempted to believethat Kierkegaard was anti-German. But this isclearly not the case since he had high praise for someGerman thinkers such as Hamann, Lessing and Trendelenburg.The present work is dedicated to an explorationof Kierkegaard’s relation to different aspectsof Germanophone culture. Its goal is to gain a betterappreciation of the importance of his various Germansources for his thought. The points of contact are sonumerous that it can truly be said that if it were not forthe influence of German culture, Kierkegaard wouldnot have been KierkegKiaard and the Danish GoldenAge would not have been the Golden Age.Jon Stewart is Research Fellow at the Institute of Philosophyat the Slovak Academy of Sciences. He is the founderand general editor of the series Kierkegaard Research:Sources, Reception and Resources (Routledge), Texts fromGolden Age Denmark and Danish Golden Age Studies(both Museum Tusculanum Press).

This publication addresses an important period in Scandinavian design history when Danish furniture rose to a level that rivalled contemporaneous work in major European capitals and the Americas. In the estimation of many historians, this remarkable body of nineteenth-century work may be considered the foundation for modern Danish furniture in the twentieth century, based on its reliance upon superlative standards of fabrication, superb quality of design and revelation of national aspirations. (Fås også på dansk: Mirjam Gelfer-Jørgensen: Guldalderdrømmen (2002), EAN: 9788772458960)