Bøger om Guldborgsund

Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.Pressen skriver:Vindmøller og skoler(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)FOLKETIDENDE, april 2014

Denne nye udgave muliggjorde genoptryk i farver takket være støtte fra Møenbogaardfonden, januar 2014. I juni 2014 mødte fem døtre af forvalterparret Dørum (1945-55) op på Friisenfeldt for at gense deres barndomshjem og samtidig bidrage til et supplerende kapitel i det, der er blevet 3. revideret udgave af bogen om Friisenfeldt – en arbejdsplads.Udarbejdelsen af 3. revideret udgave har desuden betydet, at bogens format er sat op i større størrelse samt er aktuelle fotos indsat af hhv. FLS-Aeromotor møllen og Østersøskolen ved Gedser Landevej. Fotos viser nedrivning af bygningerne, 13. august 2014. Projektet tog sin begyndelse i sommeren 2013, hvor der i dagene 9-11. august for første gang blev afholdt "Fyrstival" i Gedser. Eventen omfattede blandt meget andet gøgl, gadeteater og guidede rundvisninger. Danmarks sydligste gård Friisenfeldt, beliggende på Gedser Odde, var forsøgsvist programsat med guidede rundvisninger i tidsrummet 13-17.Vi, dvs. festivalens arrangør Yvonne Halskov og jeg, Gitte Ahrenkiel, der bor til leje i stuehuset på Friisenfeldt, havde ingen anelse om, hvordan festivalens gæster ville reagere på denne mulighed. Det skulle imidlertid vise sig, at folk allerede indfandt sig tidlig formiddag og at "Lukketiden" kl. 17 samtlige tre dage blev overskredet.Flere tidligere ansatte mødte op til rundvisningerne for at gense deres gamle arbejdsplads. Meget fra dengang står stort set uforandret, fx den gamle kostald, karle- og pigekamre. Til stor fornøjelse for os, der guidede og for gæster, som af nysgerrighed deltog i rundvisningerne, fik de tidligere ansatte vakt de støvede bygninger til live med fortællinger om en tid, hvor der var køer og heste i staldene.Blandt de tidligere ansatte, der aflagde Friisenfeldt besøg i 2013, var Verner Christensen og hans familie. I perioden 1956-57 havde han fungeret som underforvalter på Friisenfeldt for senere at få fæste som forvalter på Ludvigsgave. Helt spontant tilbød Verner Christensen at sende fotos fra dengang. Og det var disse fotos fra Verner Christensen som inspirerede andre tidligere ansatte til at gå på jagt i fotoalbums, skuffer og skabe - for at finde materiale frem til vores fælles bogprojekt: Friisenfeldt - en Arbejdsplads.De indleverede beretninger har betydet en samtidig afspejling af Sydfalsters historie og undervejs i forløbet har Gedser Lokalhistoriske Arkiv spillet en central rolle.

Billedbog, der viser, hvordan roer bliver til sukker. Fra landmanden sår frøet på marken til det havner på havregrynene.

Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, faldt - med sneen - tirsdag den 19. marts. Ifølge almanakken bevæger vi os nu ind i sommerhalvåret. Lærken lod sine triller høre i slutningen af februar. Et sted ude ved stranden, der nu ligger badet i sne.Alt dette sætter unægtelig sit præg på marts-udgaven af "Baltisk Have". Ikke uinteressant at tænke tilbage på, når sommeren (forhåbentlig) om nogle måneder indfinder sig. Bl.a. vil vi nok kunne aflæse den hårde frost i marts på vores udbytte af Hasselnød. Jævnfør foto af hasselbuskens hanrakler, der netop nu spreder deres pollen.Øvrige temaer:Drivedannelser på godt og ondtFrost forsinker støbning af gulvJapansk Pileurt tåler temperaturer ned til minus 35°C. I denne udgave er der fotos af en have, totalt invaderet af denne destruktive hunplante - vor tids HYDRA.

Sne og bundfrossen jord har begrænset aktiviteterne i Baltisk Have. Nogle af dem. Andre er derimod helt oplagte at tage fat på. Det gælder - som forsidefoto viser - savning af pindebrænde. Interessant i denne sammenhæng er "savbænken". En simpel konstruktion, som med et simpelt leje holder træet fast og simpelt hen gør det lettere at håndtere saven. Men savbænken opfylder også andre behov, og det er det Februar-udgaven blandt meget andet fokuserer på - til forhåbentlig inspiration for gør-det-selv folket.Temaer:Savbænk anvendt til:Forsatsruder og -dørFlydende gulveIsolerende vægsektionerSnowrollers (kildehenvisninger)Erantis (kinesisk forår i kridttiden)Vintergæk (GM-kartofler)Japansk Pileurt (tornerose-søvn)Ginkgo Biloba (gentagelsens Karthago)

Loch Ness har sin Nessie, Gedser har sin Gessie. Gessie i Gedser brødføder vor tids flyvende dinosaurer.Der er dog nogen tvivl om, hvordan Gessie i virkeligheden ser ud. Så da en gæst på visit i galleriet allerede havde efterlyst et foderbræt, var det oplagt at eksperimentere med forskellige bud på hendes udseende. Foreløbig er vi nået op på tre Gessier. På forsidefoto er Alexander og Linda i gang med Gessie 1/13. Øvrige temaer:Fyrstival - Übergang/OvergangValnødde Snaps / HasselnødKonstruktion af simpel havelågeVedligehold af møbler og hegnBindingsværkTørkens konsekvenser, Kartebolle m.m.Projekt MorgenfrueJordbier/hvepse/svaler problemløsereGrønbroget tudseJapansk PileurtGinkgo Biloba (Maribo Ginkgo)BALTISK HAVE ANNO 1918