Bøger om Gymnasiereform

Ét er at måle elevers faglige progression. Noget andet er at organisere didaktisk udviklingsarbejde uden at tabe den almene dannelse af syne. Tegn på dannelse tilbyder praktiske svar på den aktuelle diskussion om evalueringsformer i tilknytning til den nye gymnasiereform. Det gøres anskueligt, hvordan elever og lærere sammen undersøger læringsudbyttet i en dialogisk proces ud fra mundtlige eller skriftlige præstationer og produkter i fagene dansk, engelsk, matematik, naturgeografi, samfundsfag, idræt og spansk. Inspiration til formativ feedback og peer-respons gives ud fra et aktionsforskningsprojekt på Rysensteen Gymnasium. I en række kapitler skrevet af de syv fags lærere præsenteres konkrete undervisningsforløb. Forskeren Steen Beck analyserer lærernes aktioner på baggrund af observationer og interviews og behandler bogens tema i et teoretisk og kritisk perspektiv. Alle involverede bidrager til konklusioner om nutidens elever, motivation og lærergerningen i en afsluttende rundbordssamtale

De sidste 20 år er der sket en kæmpe omvæltning for gymnasieskolen. Reformer, der afgørende griber ind i, hvad faglighed er, selveje og konkurrenceudsættelse af skolerne og sideløbende overvågning af ’skolens tal’ har afgørende sat skoleudvikling på dagsordenen på den enkelte skole.Denne bog sætter fokus på ledelse af udvikling i gymnasieskolen. Det gør den ved at undersøge det særlige udviklingspres, gymnasierne er genstand for, og dernæst at beskrive, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse. Meget tyder på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om skoler såvel som organisationer i bredere forstand er i stand til frugtbart at frembringe en strategi, der har greb i den praktiske skolevirkelighed. Mellemledelse forstås her både som den ledelse, der varetages af egentlig ledelsesansatte og den, der blot finder sted rundt omkring i organisationen udøvet af fag-, team- eller projektledere eller af ildsjæle med en idé.Bogens indhold er inspireret af teori om organisation og udvikling i almindelighed og af de teoritraditioner, der overskrider en stiv, lineær tænkning om ledelse og strategi. Overalt gøres en dyd ud af at anvende teorien på den særlige offentlige professionelle organisation gymnasiet. Eksempler og undersøgelser fra sektoren sikrer bogens praksisorientering.Peter Henrik Raae har være ansat i gymnasieskolen og har siden årtusindskiftet forsket og undervist i gymnasium og gymnasieudvikling på Syddansk Universitet.

Denne bog er et bidrag til den verserende debat om gymnasiereformen fra 2017. Her lægges der vægt på at styrke studieforberedelse, faglighed og dannelse i gymnasieskolen. I aftaleteksten kommer dette blandt andet til udtryk under overskriften ’styrket faglighed’, hvor fire nye kompetencer – innovative, globale, digitale og karrieremæssige – introduceres.Nye kompetencer i gymnasiet indeholder en introduktion til og et kapitel om hver af kompetencerne. Bogen har til formål at give kandidater på teoretisk pædagogikum samt lærere på stx, hhx, htx og hf en indsigt i disse kompetencer, som de forstås med forskningsmæssigt udgangspunkt og med en kobling til den praksis, man udøver som lærer i gymnasieskolen. Synspunktet i bogen er, at der i arbejdet med de nye kompetencer er hjælp at hente fra almendidaktikken, hvorfor den indleder med et kapitel om dette.Forfattergruppen består af forskere, der arbejder med pædagogik og didaktik inden for ungdomsuddannelserne.