Bøger om Haiti

I Det uperfekte menneske - Director's cut har Jørgen Leth udvalgt yndlingstekster fra sine fire erindringsbøger, Det uperfekte menneske (2005), Guldet på havets bund (2007), Et hus er mere end en ting (2012) og Mine helte (2015). Han slutter med en statusopdatering fra 2016.

I anledning af Jørgen Leths 80-års fødselsdag 14. juni 2017 udkommer Men jeg er her jo, der er en lille meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende inspiration og hans desperation over livets vrimmel og påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og bølgerne knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth sit liv op – rejserne, forholdet til skriften, tiden og døden.

En ny samling erindringer om bl.a. livet på Haiti med intriger, gidseldramaer og pengeafpresninger. Om Lars von Trier og arbejdet med filmen De fem benspænd. Og om den mediestorm, der rejste sig oven på Det uperfekte menneske i efteråret 2005.

Den franske adelspige Isas dramatiske og tragiske skæbnerejse i 1700-tallet begynder om bord på en armeret fransk fregat, hvor hun frelser den unge sømand Hoels liv og indleder et kærlighedsforhold til ham. Hoel arresteres og anbringes på et dystert fangeskib, men det lykkes Isa sammen med sin veninde Mary at befri ham, hvorefter trioen på slaveskibet »Marie-Caroline« sætter kurs mod handelsstationen i Juda. Her oplever de den fremmedartede, stolte afrikanske kultur og de hvides grusomheder over for den sorte befolkning. »Marie-Caroline« fortsætter med sin last af »ibenholt«, det vil sige slaver, mod den franske koloni Saint-Domingue, i dag Haiti. Slaverne begår mytteri, men opstanden ender i et blodbad, og ankomsten til Saint-Domingue bliver skæbnesvanger for Hoel og Isa.Denne samlede udgave af »Vindens passagerer« indeholder de fem oprindelig bind, der udkom på dansk første gang 1981-1984: »Pigen i agterkahytten«, »Fangeskibet«, »Handelsstationen i Juda«, »Slangetimen« og »Sort som ibenholt«. I det enogtyvende århundrede har François Bourgeon genoptaget den klassiske saga i fortsættelserne »Barn af Kaimantræet« og »Kirsebærrenes blod«.Ekstra: Bourgeons flotte leksikale tegninger af det historiske skib ”Marie-Caroline”, som fragter Isa, Hoel og Mary først til Afrika og siden til Vestindien, med tilhørende noter om skibets indretning og funktioner.Ny udgave fra 2024 med nyt forsidemotiv

I Øen under havet følger vi Zarité fra øen Sainte-Dominique, det nuværende Haiti, der som niårig i slutningen af 1700-tallet sælges til den rige sukkerplantageejer Toulouse Valmorain. En dramatisk skæbnefortælling om livet som slavegjort til frikøbt kvinde i New Orleans. ”Gribende og stærkt underholdende.” Ekstra Bladet

Sonja og hendes veninder er endelig tilbage!Milliardæren Sonjas testamente forandrede hendes nærmeste veninders liv. Nu er Rebecka, Maggan og Susanne – og Sonja – endelig tilbage i en selvstændig roman fuld af varme og livsglæde.Syv år efter Sonjas død – og den arv, der blandt andet gav hendes bedste veninder et hotel i London, et fantastisk hus på Mallorca og en restaurant i Paris – kæmper Sonjas veninder med livet. De har alle tre brug for forandring, og de er klar over, at det er på tide at opfylde Sonjas sidste ønske: at sprede hendes aske rundt omkring i verden. I løbet af rejsen lærer de gennem en række breve fra Sonja hendes hemmelige, lidenskabelige kærlighedshistorie at kende og bliver dybt berørt af den.Samtidig sker der ting for veninderne på hjemmefronten, som ingen af dem havde regnet med, og pludselig er venskabet mellem dem det eneste i deres liv, der er klippefast og uforandret. Mens rejsen fører dem ud i verden, tvinges Rebecka, Maggan og Susanne til at træffe afgørende beslutninger i livet. Og hverken jordfaldshuller i Norge, naturkatastrofer på Haiti eller spontan dans i Madrid kan forhindre dem i at give Sonja – og sig selv – en chance til.Sonja får en chance til er en skøn roman om venskab mellem kvinder og kærligheden efter de halvtreds. Om det selvfølgelige i at støtte sig til sine venner, både i glæde og i sorg, og om at turde ændre sit liv.Åsa Hellberg (f. 1962) har tidligere udgivet romanerne Sonjas sidste vilje, Verden er lille og Toscana tur og retur.

Jørgen Leth skriver fra et Haiti, der står ved År Nul. Historierne, der er samlet i denne bog, følger Haiti gennem to dramatiske årtier, fra Jørgen Leth i 1991 står på den grønne plæne foran Aristides hvide præsidentpalads og føler sig som vidne til et magisk øjeblik, frem til jordskælvet, der i 2010 lægger nationen øde. En utrolig historie om overlevelse på trods af alle odds, om kup og modkup, diktatur, politiske intriger og blodige magtspil, fortalt med lige dele kynisme og hjertevarme. Et portræt af en virkelighed, der både i skønhed og grusomhed langt overgår fantasien.politisk udvikling, historie, 1990-1999, Haiti

Toussaint Louverture is a Haitian hero-considered one of the founding fathers of the nation. To understand who he was, we must begin the story with his father in West Africa in the 1720s. A king had just passed and two brothers were challenging to succeed the throne over the Allada people. The younger brother, named Gaou Guinou-Toussaint's father-went to war against his older brother Hussar for the rightful accession to power, but in the end was captured and sold as a slave bound for the French West Indies.Toussaint was the first born son of Gaou Guinou and worked in the manor house at the Plantation Breda in French Saint Domingue. Toussaint developed great skills in natural medicine, eventually becoming a veterinarian, a superb equestrian and horse trainer.His overseer, Bayon de Libertat, took a liking to the boy and admired his pride and guts when he would stand firm against members of the Petits-Blancs (white commoners) who worked on the plantation as hired help. By his early thirties Toussaint was emancipated by Libertat. At the start of the Haitian revolution, Toussaint was nearly 50 years old and initially allied with the Spaniards of neighboring Santo Domingo against the French. Toussaint demonstrated strength for military leadership, strategy, logistical operations and fighting capabilities. He trained and mobilized a lethal fighting force encompassing a highly trained and effective honor guard. And won many battles against the French Colonial Army.Toussaint switched his allegiance to the French when France officially abolished slavery in 1794 and went on to defeat the Spanish Colonial Army on their behalf.Louverture gradually established military and political control over the island and used his influence to gain dominance over his rivals. Throughout his years in power, Toussaint worked to balance the economy and security of Saint-Domingue as he restored the plantation system utilizing paid rather than slave labor, negotiated trade agreements with the United Kingdom and the United States, and maintained a large and well-trained army.This is the story of his Triumph prior to his eventual fall into Tragedy.

Toussaint Louverture is a Haitian hero-considered one of the founding fathers of the nation. To understand who he was, we must begin the story with his father in West Africa in the 1720s. A king had just passed and two brothers were challenging to succeed the throne over the Allada people. The younger brother, named Gaou Guinou-Toussaint's father-went to war against his older brother Hussar for the rightful accession to power, but in the end was captured and sold as a slave bound for the French West Indies.Toussaint was the first born son of Gaou Guinou and worked in the manor house at the Plantation Breda in French Saint Domingue. Toussaint developed great skills in natural medicine, eventually becoming a veterinarian, a superb equestrian and horse trainer.His overseer, Bayon de Libertat, took a liking to the boy and admired his pride and guts when he would stand firm against members of the Petits-Blancs(white commoners) who worked on the plantation as hired help. By his early thirties Toussaint was emancipated by Libertat. At the start of the Haitian revolution, Toussaint was nearly 50 years old and initially allied with the Spaniards of neighboring Santo Domingo against the French. Toussaint demonstrated strength for military leadership, strategy, logistical operations and fighting capabilities. He trained and mobilized a lethal fighting force encompassing a highly trained and effective honor guard. And won many battles against the French Colonial Army.Toussaint switched his allegiance to the French when France officially abolished slavery in 1794 and went on to defeat the Spanish Colonial Army on their behalf.Louverture gradually established military and political control over the island and used his influence to gain dominance over his rivals. Throughout his years in power, Toussaint worked to balance the economy and security of Saint-Domingue as he restored the plantation system utilizing paid rather than slave labor, negotiated trade agreements with the United Kingdom and the United States, and maintained a large and well-trained army.This is the story of his Triumph prior to his eventual fall into Tragedy.

"Demesvar Delorme : La misère au sein des richesses. Réflexions diverses sur Haïti" est une ¿uvre rédigée par l'homme politique et écrivain haïtien Demesvar Delorme. L'ouvrage est une série de réflexions portant sur la situation socio-économique et politique en Haïti.Dans ce livre, Demesvar Delorme aborde divers sujets liés à la misère au sein de la richesse, offrant une analyse critique des conditions de vie de la population haïtienne. Il explore les disparités économiques, les inégalités sociales et les défis auxquels fait face le pays.L'auteur, en tant qu'homme politique, présente des perspectives sur les solutions possibles et les voies à suivre pour améliorer la situation. L'¿uvre refléte son engagement envers Haïti et son désir de contribuer à l'amélioration des conditions de vie de ses concitoyens.

An in-depth analysis of literary and cultural productions from Haiti and the Dominican Republic and their diasporasSpirals in the Caribbean responds to key questions elicited by the human rights crisis accelerated in 2013 by the Dominican Constitutional Court's Ruling 168-13, which denationalized hundreds of thousands of Dominicans of Haitian descent. Spirals details how a paradigm of permanent conflict between the two nations has its roots in reactions to the Haitian Revolution-a conflict between slavers and freedom-seekers-contests over which have been transmitted over generations, repeating with a difference. Anti-Haitian nationalist rhetoric hides this long trajectory. Through the framework of the Spiral, a concept at the core of a Haitian literary aesthetic developed in the 1960s called Spiralism, Sophie Maríñez explores representations of colonial, imperial, and national-era violence. She takes as evidence legislation, private and official letters, oral traditions, collective memories, Afro-indigenous spiritual and musical practices, and works of fiction, plays, and poetry produced across the island and its diasporas from 1791 to 2002.With its emphases on folk tales, responses to the 1937 genocide, the Constitution of the Dominican Republic, Afro-indigenous collective memories, and lesser-known literary works on the genocide of indigenous populations in the Caribbean, Spirals in the Caribbean will attract students, scholars, and general readers alike.

US-karibische Diasporaliteraturen der 2000er-Jahre konstituieren soziale Räume als Diasporaräume. An den literarischen Raumproduktionen in Werken von Ernesto Quiñónez, Achy Obejas, Edwidge Danticat und Junot Díaz lässt sich erkennen, so eine zentrale These, wie diese Literaturen im Spagat sich selbst, ihre Verfasserinnen und Verfasser sowie ihre ethnischen Gemeinschaften zwischen den USA und der Karibik verorten. Texte wie Bodega Dreams, Days of Awe, The Dew Breaker und The Brief Wondrous Life of Oscar Wao positionieren sich über ihre Erzählräume und erzählten Räume, ihre Raumsemantik und ihre Intertextualität im Spannungsfeld von De- und Reterritorialisierung. Sie setzen sich mit der Geschichte ihrer karibischen «Herkunftsländer» (Puerto Rico, Kuba, Haiti, Dominikanische Republik) und ihrer ethnischen Gruppen in den USA auseinander. Sie verhandeln, wie diese Geschichte aus der Perspektive der Postmemoria-Generation aufzuarbeiten ist, wie diese Perspektive das «Ursprungsland» erst als erlebt-erlittenen Raum produziert und in welchem Verhältnis im Heimatland verbliebene und in der Diaspora lebende Subjekte zueinanderstehen. Die Studie erarbeitet entlang der Leitkategorien von De- und Reterritorialisierung und in Verbindung mit Henri Lefebvres phänomenologischem Raumbegriff, Erkenntnissen aus Diaspora-, Intersektionalitäts-, Kolonialitäts- und Erzählforschung einen ausdifferenzierten und vielfach anschlussfähigen theoretischen Zugang zu postkolonialen literarischen Räumen. Durch ihre kulturwissenschaftliche Fundierung in einer plurilingualen Karibikforschung und gleichzeitig romanistische Ausrichtung eröffnet die Monographie neue Perspektiven auf das Phänomen der zeitgenössischen hispanokaribischen und haitianischen ethnischen Literaturen in der USA.